Digitalis overalt – og lidt til

Her kommer en tosset historie om mig og mine digitalis.
Det begyndte fint.

Planten flytter ind

Digitalis er en toårig plante, dvs. at den første år, efter at den er sået, danner en grøn roset, andet år blomstrer den og smider (mange) frø, hvorefter den forsvinder og lader nye generationer komme til.

Oprindeligt såede den sig selv her i haven – en nabo har måske haft den – og jeg var ikke ovenud begejstret over de nyankomne partycrashers.

Senere, da jeg lærte digitalis at kende, blev jeg omvendt og ligefrem ovenud begejstret. Dels over selve planten, dels over det simple faktum: At den vil gro her – midt i Ebeltofts uendelige tørke.

Et smukt ydre og et stædigt temperament

Planten laver de smukkeste spir i mine bede:

og blomsterne i lilla-rosa-hvide nuancer er fantastiske i close-up:

Bortset fra det tiltalende udseende er jeg vild med, at planten er vild med mig. Eller rettere: Med min haves jord og klima, hvilket jeg har lært at sætte stor pris på.

Digitalis er smuk, sej og ikke modtagelig for sygdomme og snegle, men til gengæld elsket af bier. What’s not to like?

Resultatet af vores gensidige glæde er, at den sår sig de nydeligste steder og efterfølgende pryder bede, trapper og stier med grønne rosetter og imponerende spir.

Smukke frøstande

De afblomstrede blomsterstande er også smukke, synes jeg, i al deres rustikke forfald, og sidste år klippede jeg et par stykker af og brugte som en buket inde i en af kasserne i havehuset.

Dén buket viste sig at være optakten til den historie, der er dagens egentlige emne.

Efter at jeg havde plukket ‘buketten’, satte jeg den nemlig i en vandbalje lige uden for havehuset, mens jeg dels fandt en passende vase og dels udvalgte de blomsterstande, der ville se pænest ud. Resten af frøstandende lod jeg stå til dagen efter, for måske der skulle justeres lidt i vasen, inden de blev endeligt kasseret – du kan se dem i baljen herunder.

Frøformering x maks

Jeg kunne nok regne ud, at der ville drysse lidt frø, mens jeg bar frøstandende gennem haven og hen til havehuset, men hvis nogen af jer skulle have problemer med at få frøene til at spire, så skal I bare drysse dem ud i en balje solvarmt vand, lade dem ligge en dags tid eller to og dernæst vande dem ud overalt i haven. Dét virker.

I år vokser frøplanterne nemlig med under ½ cm afstand på enhver ledig plads i bedene…

De er i samtlige flisefuger i Bispegården og på en god bid af trappen…

I stenene rundt om havehuset…

I tre af krukkerne inde i havehuset…

I de femten krukker ude i Bispegården…

I underskålene…

– og hvor der ellers måtte være en ledig plads.

Og de bliver ved at dukke op!!
Ganske vist i aftagende mængde  – det indrømmer jeg – men de er imponerende gode til at vente, til der er fri bane, og jeg luger fortsat frølinger, hver gang jeg passerer en krukke.

Det er godt, det er så smuk en plante, og det er godt at både kimplanter og rosetter er så nemme at få op, men helt ærligt… SÅ stor succesrate er lige i overkanten.

Om ikke ret længe er dette års digitalis gået i frø, og jeg vil plukke en ny buket af frøstandende og placere i havehuset foran guldvæggen, for jeg synes, det var smukt sidste år, men denne gang vil der blive taget skarpe forholdsregler, og de bliver i hvert fald ikke sat i vandbaljen.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

20 kommentarer til “Digitalis overalt – og lidt til”

  1. Kjære Lisbeth

    Så morsomt å lese om din pasjon for digitalis. Jeg har de også her, men jeg prøver å begrense de 😉
    De spirer absolutt over alt, og for meg blir det for mye av det gode. Men hos deg med stadig tørke så forstår jeg godt at du gleder deg over de. De tåler mye ja, og de er jo også enkle å luke bort hvis en ønsker det. Jeg er veldig glad i de hvite av de, så noen ganger lar jeg de frø seg. Men de er som akeleiene, for en vet aldri hvilken farge som dukker opp. Det er jo også det som er morsomt med å ha en hage synes jeg at en får noen overraskelser med på kjøpet 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Ja, de breder sig, men i mange af mine bede er der så tæt, at de ikke har en chance. Det rigtigt gode ved digitalis er, at jeg i et af mine haverum har lavet en lille skov, og da det er virkelig svært at finde frodigtgrønne planter, der kan lide tørke, og som ligner noget, der vokser naturligt i en skov, så knuselsker jeg digitalis, for det kan de. Det samme kan akelejer. Farverne… ja de bliver som planterne vil, og det er hvert år spændende at se, hvad de nu vil underholde med 😉 Du har ret: Det er ganske morsomt med den del af havelivet.
      Jeg har et år haft den smukkeste klynge af rent hvide digitalis – du skulle have set dem. Desværre kom de ikke igen i rent hvid.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Jeg har det som Marit, de bliver for meget, så jeg begrænser dem meget. Mange af rosetterne bliver rykket op, spirerne bliver klippet af, når de er afblomstret, ellers får jeg lige så mange som, du viser her. Jeg vil selv bestemme, så vidt det er muligt. Jeg har en anden lidt mindre slags, hvis jeg ikke allerede har klippet af, må du have nogle med hjem, det er sjovt med lidt anderledes.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • De er heldigvis nemme at kende og at luge væk, så de generer ikke mig. Jeg lader generelt et par spir stå og smide lidt frø inden jeg fjerner dem. Og så vander jeg dem aldrig mere ud… Det var en værre omgang.
      En lavere slags… det lyder spændende, så ja tak. Jeg kender kun de lave digitalis som staude.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Good morning Lisbeth: It’s great that digitalis is so self-sufficient and thrives despite a prolonged shortage of rain. No doubt it has spread more than you would like it to, but its hard not to appreciate the plant. Best wishes, David

    Svar
    • Hi David
      From the digitalis point of view the strategy is good and the plant is a real survivor. But yes: Soaking the seeds in water is stupid and there are definitely more plants now than I could ever want. That was learning the hard way 😉
      Best regards Lisbeth

      Svar
  4. Nu er du også helt på det rene med, hvor utroligt dygtige digitalis er til at formere sig. De staudeagtige gule – der findes vist to forskellige – gør det ikke nær så meget. De har så heller ikke det fine prikmønster, men jeg kan nu godt lide deres enkelhed.

    Svar
    • De er fænomenale til at så sig, men i de cirka otte år, jeg har haft dem, har de faktisk opført sig eksemplarisk og kun spredt sig rundt om i bedene og på stierne, hvor jeg flittigt luger væk. Det var bare top-totalt dumt af mig at komme 2 mio frø i solvamt vand, som derefter blev hældt ud i krukkerne, mens der røg lidt sjatter ud på fliserne – jeg gør det aldrig igen!!!!
      Jeg har prøvet to gule staudedigitalis. Den, der hedder Luteum, og som er yndigt lysegul, ser ud til at være den, der klarer sig her – men dog ikke så livskraftigt som de toårige. Der er også en brunlig, som jeg overvejer at prøve, men den har du sikkert også 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. juble hihi . Superspredere…. jeg elsker osse digetalis, men her i haven har de lidt svært med at sprede sig. Der er simpelthen for tæt fra tidlig forår, så jeg går og passer på dem der såer sig selv i gangene, og prøver at huske at samle frø i tide. Det kunne være jeg skal prøve din metode, fnis.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Ha ha Gunvor – du har ret: Det var en rigtig supersprederbegivenhed 😉
      Det er sådan en flot plante, synes jeg, med de lange elegante spir, der tiltrækker masser af bier.
      Mon ikke du har lerjord? Det er vist ikke deres yndlingsjord, men jeg er sikker på, at hvis du prøver at hælde frøene i lunt vand og lade dem trække et døgn eller to, så vil det give pote. Det er jo i hvert fald min overvældende erfaring… 😮
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Sikke en herlig historie – både til at more sig over men sandelig også til skræk og advarsel!! Herlige billeder med babyer i hver en revne! Jeg har ikke digitalis i haven, fordi jeg er lidt nervøs for hvor meget til selvsår, men nu forstår jeg, at det er muligt at styre dem. Det var måske et forsøg værd. I hvert fald spændende hvert år at se hvor de dukker op!

    Svar
    • Tak Sydney. De selvsår gerne, men alle blomster og dermed frø sidder på én lang stængel, som man blot kan fjerne, inden de bliver til frø, der spreder sig, og så er det slut. Enten kan man klippe stænglen af eller hive rosetten op. Den er forbavsende løs.
      Jeg lader nu altid nogle stængler stå og modne, og så drysser planten og jeg frø ud her og der. De små spirer er nemme at få op næste år – og igen forbavses jeg over, så lille rod de har, når de ellers er så robuste.
      Jeg er spændt på, om du prøver.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Kære Lisbeth.
    Dejlig historie – jeg har aldrig tænkt på den “løsning”, men jeg har prøvet at flytte dem til affaldsbunken på et for sent tidspunkt, når planten var tørret – vejen gik over “gårdspladsen” og der kom masser i alle fliserevnerne. I år var der atter nogle, men kun få og dem tog jeg forsigtigt op og nusser dem nu i potter, så de kan flyttes til et sted, hvor de pynter.
    Inden vi flyttede hertil boede vi i et lille stråtækt hus, hvor vinduerne sad lavt og der et år var så mange og så høje digitalis, at man ikke kunne se ud af vinduerne – imponerende udefra – men de måtte også lade livet.
    Kh. Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Haha – ja man skal helst fjerne dem, når de er grønne, hvis man ikke vil have frø 😉
      Jeg har dem som sagt hist og her, så jeg potter ikke, men flytter bare en lille plante, hvis jeg vil have en på et bestemt sted. Min erfaring er, at det bliver bedst, hvis de sår sig selv. De er så gode til at finde steder, jeg ikke havde tænkt på.
      Du har lige givet mig en ide – jeg vil prøve at plante nogen ud på vores fortov mellem stokroserne hvor der er så tørt så tørt – det kunne sikkert blive flot, og havemanden er med på ideen 🙂 Det kan kun gå galt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Kære Lisbeth
    At du har grønne fingre, har jeg aldrig været i tvivl om. Men det kan nu også overdrives .
    God jagt og god sommer.
    Kh. Britta

    Svar
    • Ja ikke, Britta – måske jeg bare er gammel og gået i frø 🙂
      Jeg har i eftermiddags lavet årets buket af frøstandende – de blev båret meget langt uden om vandbaljen.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  9. Lisbeth, I love digitalis too and try to limit its distribution. I agree that the foxglove is a beautiful plant with bright, beautifully shaped flowers. BUT it is poisonous in all its parts. People who hold digitalis bouquets in their hands may have allergic on the hand and on the face. The substances contained in the plant are the strongest cardiovascular poisons, they also have a local irritating effect. With digitalis poisoning, cardiac arrest can occur. Cardiac medicine is made from digitalis, it is the main option for eliminating tachycardia.
    Take care!

    Svar
    • Hi Nadezda
      Thank you for pointing out that it is poisonous. I know the effect of digitalis as cardiac medicine and the side effects too (I was a nurse in my younger days), and luckily I have never had problems with my skin after touching the plants. But you are quite right and I ought to wear gloves.
      Having said that: Yes, it is a beautiful plant.
      Greetings Lisbeth

      Svar
  10. Jeg tror da, at jeg vil lægge nogle digitalisfrø i blød og så vande dem ud der, hvor de godt må komme i industrielle mængder 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Det var i hvert fald gigaeffektivt.
      Kh Lisbeth
      (PS Karen: Jeg har set din mail til mit ferieindlæg, men jeg har haft forfærdelige teknikproblemer her til morgen, så den er forsvundet. Jeg hader teknik, når det ikke virker.
      Vi plejer selv at sige, at vi er 7.000 om vinteren og 70.000 om sommeren. Det er nok steget til 85.000. Kom endelig uden for sæsonen. Vi kan mødes på Malten til en kop kaffe. Og en tur i haven, hvis sæsonen er til det.)

      Svar

Skriv en kommentar