Det forsvundne forår

Det er helt klart for tidligt at tale om ‘et forsvundent forår’, for dels er vi kun i første halvdel af marts, så vi har meget til gode, og dels er der masser af forår derude med anemoner, lærkesporer og den første udsprungne bøg, men jeg sidder nu alligevel og kigger forundret på MIT forårsbed, for MIN første blomsterbølge er stort set udeblevet: Erantis, vintergækker, dorothealiljer og krokus.
Man kunne kalde dem for vinterblomster i stedet for forårsblomster, men det ændrer ikke ved det faktum, at de er relativt fraværende her i haven, og at jeg er både trist i hjertet og fuld af undren i hjernen.

Jeg fortalte kort om mine druknede erantis og krokus i forrige indlæg, men problemet fortsætter med andre blomsterløg, og jeg hører gerne jeres mere eller mindre saglige / konspiratoriske forslag til både årsag og behandling.
Jeg ved godt, det ikke er en katastrofe, og jeg kan sagtens lægge nye løg, men det undrer mig simpelthen bare helt vildt irriterende.
(Og hvis andre har oplevet det samme, så er et trøstens ord velkomment.)

Forårsbedet

Problemet har jeg primært i de to forskudte bede under min magnolia. Her ses de ca. 1. marts i år.

I bedet ligger en masse forårsløg. Nogle lå der, da vi flyttede ind for 15 år siden. Andre har jeg lagt. Det er gået fint, som den slags skal i løbet af årene. Indtil i år.

Vi har ikke stående vand i hverken bedet eller i resten af haven, for mulden, der er dannet i løbet af femhundrede års bosættelser, ligger oven på gammel standvold med sten og sand, så vandet fi…. bare lige igennem. Skidt i tørketider, men godt ved skybrud og i dette års foreløbige regnrekord.

Bedet ligger på nordsiden af en mur i skellet, men som I kan se på det rædsomt uskarpe foto herunder, så er der trods alt nogen sol. Billedet er fra sidste år i april.

Skygge plejer derfor ikke at være et problem, og bedet har desuden masser af himmellys, indtil magnoliaens grønne blade folder sig ud i maj.
Hvorfor er det så så underligt i 2020?
(Vi har ikke mosegrise.)

Erantis og ‘almindelige’ vintergækker

At mine erantis (Eranthis) er druknet, kan jeg for så vidt godt forstå efter årets rekordvåde februar, så den skæbne nøjes jeg med trist at konstatere og fortsætter i stedet med at undre mig over mine vintergækker (Galanthus).

Galanthus 'woronowii'
Vintergæk (Galanthus ‘woronowii’)

Jeg har både den tidlige ‘Woronowii’, den lidt senere ‘Elwesii’ og den endnu senere ‘Nivalis’ og alskens kryds derimellem. De stod i haven, da vi kom, og vokser i skønsom forvirring. Jeg ved ikke hvor mange af disse ‘almindelige’ / enkeltblomstrende vintergækker, jeg plejer at have, men i år har der ikke været mere end 20-30 i alt, så uanset om der plejer at være det dobbelte antal eller mange flere, er det klart, at der er færre i år.

Dobbelte vintergækker

De dobbelte vintergækker (Flore Pleno) ser ud til at have klaret sig bedst i antal (det er svært at opgøre præcist), men sammenlignet med tidligere års spændstige kronblade har de set underligt forhutlede ud. Det er sikkert regnen.

Spændstig Vintergæk ( Galanthus ‘Flore Pleno’) fra et tidligere år.
Galanthus 'Flore Pleno'
Sølle Vintergæk (Galanthus ‘Flore Pleno’) fra i år.

Hvis de dobbelte er kommet som normalt, hvad er så mit problem? Jo, hvis vi antager, at disse dobbelte vintergækker er kommet i sædvanligt antal, hvorfor er de enkelte så ikke? Jeg undrer mig simpelthen vildt meget. Der er noget, der ikke passer.

Dorothealiljer

Jeg har altid haft dorothealiljer (Leucojum vernum), og selv om det har været i mindre mængder i forhold til vintergækker, har de troligt blomstret. Både dem med grønne prikker på kronbladene og de lidt mere sjældne med gule prikker.

Leucojum vernum var. carpaticum med gul plet
Dorothealilje med gul plet (Leucojum vernum var. carpaticum).

Ovenstående foto er fra 1. marts 2019.
I år har der været, siger og skriver, ‘nul’.
Ikke en eneste Dorothealilje, er der kommet.
Om der er blade, ved jeg ikke, for jeg kan ikke skelne dem fra de andre, der står i bedet. Men nul blomster… Hvorfor f…??

Krokus

Jeg har i det forrige indlæg fortalt, hvordan mine tidlige, gule Botaniske krokus (Crocus chrysanthus ‘Dorothy’) smatter ud i regnen.

Botanisk krokus (Crocus chrysanthus 'Dorothy')
Botanisk krokus (Crocus chrysanthus ‘Dorothy’).

Det samme gælder til dels mine tidlige, lilla Snekrokus (Crocus tommasinianus ‘Lilac beauty’), som dog har det lidt bedre end i sidste års marts, hvor det regnede vildt, mens de blomstrede.

Snekrokus (Crocus tommasinianus 'Lilac beauty')
Snekrokus (Crocus tommasinianus ‘Lilac beauty’)

Både Chrysantus’ og Tommassinaianus’ er åbenbart sårbare i regn og muligvis ikke dem, jeg skal have flest af i fremtiden.

Hvis de tidlige krokus døjer med regnen, så er det anderledes med mine senere krokus (Yellow Mammoth’), for de rådner ikke. De er bare få i antal. Jeg har talt ni! i weekenden.

Krokus (Crocus Yellow Mammoth')
Krokus (Crocus Yellow Mammoth’).

Heller ikke her kan jeg sige hvor mange, der burde være, for det er ikke sådan noget, jeg går og tæller, men jeg har i hvert fald aldrig lagt så lille og skævt et antal som ni stk.

Noget andet, jeg har bemærket i år, er en masse krokusrosetter af blade og helt uden blomst i midten. Har I nogen sinde oplevet det?

Mini-påskeliljer

Midt i elendigheden glæder jeg mig over, at mine små påskeliljer (Narcissus Tête-à-Tête) ser ud til at klare sig fint, ganske uagtet tørke og ekstremregn. De er åbenbart seje og robuste, og jeg overvejer at prioritere dem højt i fremtidige indkøb, for de er tillige både smukke, relativt tidlige og blomsten holder længe.

Mini-påskelilje (Narcissus Tête-à-Tête)
Mini-påskelilje (Narcissus Tête-à-Tête).

Når det er sagt, så er dette års forsvundne forår virkelig hårdt for sådan en som mig, der helst vil forstå, hvad der foregår. Gr#!hmpf!%!!!
Jeg håber, at bedets anden blomsterbølge, der er på vej med Snepryd (Chionodoxa), Skilla (Scilla) og Perlehyacinter (Muscari), vil give mig fred og smukke oplevelser.

Italiensk skilla (Scilla bifolia)
Italiensk skilla (Scilla bifolia) har opadvendte blomster.

Tørkeskader?

Jeg har fået et forslag – på mine manglende løg – i en facebookgruppe om blomsterløg. Det går på, at det er sidste års tørke, der er skyld i problemet. Vi havde det meget tørt i april sidste år, og måske løgene ikke formåede at samle saft og kraft. Det er det hidtil bedste bud, men kan det virkelig være årsagen, og hvorfor kommer de dobbelte vintergækker så… ? Skulle de være mere tørketålende i den periode, hvor de samler kræfter? Og kan det passe at Dorothealiljer slet ikke tåler tørke? Vi var da ikke de eneste, der havde april-tørke sidste år.
Jeg plejer ikke at gøde, da magnoliaens mange blade og en del staudeblade får lov at ligge og formulde. Sådan en årlig kompost burde være nok, synes jeg.

Formentlig får jeg aldrig et endegyldigt svar (men kom endelig med dit bud), og derfor må jeg nok bare lægge en masse nye løg til efteråret og forvente, at det var en 100-års-hændelse.
Men hold da op, hvor jeg undrer mig over, at første bølge af mit forår forsvandt.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

26 kommentarer til “Det forsvundne forår”

  1. Det er godt nok mærkeligt. Men måske er det tørken sidste år. Planter i sandjord lider mere, når der ikke kommer regn nok. Vi har jo den fede, lerede jord, hvor alt kan rådne, hvis det får for meget vand. Men vores krokus, vintergækker og dorothealiljer har stået – og står – ligeså fint i år. Det er mystik i Ebeltoft – måske aliens? Nu hvor du efterspørger konspiratoriske teorier 🙂 Men ærgerligt er det, og det er frustrerende ikke at kende årsagen.
    Kh, Karen

    Svar
    • Åh, Karen, du er da spot on med din Alien-teori, for i bedet står jo en plante, som jeg i et tidligere indlæg har døbt ‘Alien Alba’.
      Og hvis det ikke er en alien, så er det mærkeligt, for vi kan som sagt ikke være de eneste med tørke 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth
    Som du ved, har jeg ingen problemer med mit forår, det er ikke forsvundet. Jeg kan her, hvor jeg sidder se ud på både Dorothealiljer og krokus. Mine dobbelte vintergækker er ikke for kønne, det skyldes det forb. snegleyngel. Nu har jeg lagt sneglekorn ud, men det ser ikke ud til, at de er særligt sultne.
    Men jeg mener at kunne berolige dig med, at krokusrosetterne er frøplanter, de blomstrer nok næste år eller året efter. Dem har jeg også mange af. De små tete a tete, er meget hårdføre og kommer igen og igen, jeg har nogle meget gamle, som stadig blomstrer flot. Mine Dorothealiljer står i vand til halsen, det befinder de sig tilsyneladende godt med. Jeg har lavet en potte til dig, jeg kan sagtens grave flere op.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Ja, det ser fint ud hos dig. Snegle har jeg derimod ikke indtryk af, at jeg døjer med.
      Tuuusind tak for ideen om de blomsterløse krokus. Det trøster mig. Det har jeg aldrig lagt mærke til, men det er også første gang, jeg har studeret mit forårsbed så intenst 😉
      Jeg vil gerne have et par potter mere, nu da du tilbyder det. Jeg ved ikke om mine kommer næste år, men jeg vil i hvert fald gerne have flere, for de er så kønne. Og så kan jeg tænke på dig, når de blomstrer 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth

    Tja, måske er der mere en en årsag? Men jeg vil da også pege på tørken. I 18 kom den så sent at de fleste løg måske endda havde fordel af det, mens i 19 tørstede meget i forårsmånederne.

    I det hele taget er vejret jo stadig mere uforudsigeligt, med stadig nye rekorder, nogen mere festlige end andre…

    Crocus skuddene er enten frøplanter eller sideløg der lige springer en blomstring over. forløber 20 godt så har du blomst der næste år:)

    Ha en dejlig tirsdag

    Svar
    • Hej Karsten
      Du har jo ret i, at der kan være mere end en årsag, og den eller de præcise årsager får jeg måske ikke, men jeg synes jo, at andre burde have bare nogenlunde de samme erfaringer rundt om i landet.
      Det er svært med vejret i disse år, for selv om der naturligvis altid vil være rekordår med for meget og for lidt, så er det alligevel tydeligt i diverse målinger, at vi får det vådere og varmere. Jeg sidder i hvert fald og funderer over om tidlige krokus ender med at være ‘no-go’ her, hvis det skal være så vådt i det tidlige forår. Jeg havde samme døje sidste år, da var det bare de blå.
      Midt i elendigheden er det imidlertid virkelig dejligt, at der er en god årsag til de manglende blomster i krokuksserne. Det glæder mig.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Det er jo trist å lese om din manglende løkblomstring. Som Karsten sier så kan det være tørken i fjor som er årsaken. Det er jo umulig å si, for hos andre blomstrer det jo som bare det…
    Jeg plantet endel løk i fjor høst, så jeg er spent på om noen av de kommer opp eller om de har råtnet av alt regnet. Du har jo hatt minst like mye regn som her, men det blir bare gjetninger.
    Du får kjøpe deg mange potter med vårløker, og hygge deg med de 🙂
    Her regner det som vanlig i dag, men jeg velger å glede meg over at snøen smelter her i steden for å ergre meg over regnet (i dag) 😉
    Ha en god dag!

    Svar
    • Kære Marit
      Og så lige i år, hvor jeg trænger til forårsblomster i den evindelige regn. Jeg var heldigvis i haven i går i et par timer. I dag regner det nemlig igen igen igen. Det er godt at regnen smelter sneen hos dig. Så har den et godt formål 🙂
      Forhåbentlig kommer alle dine løg. Det virker som om det er mig, der er særligt uheldig.
      Jeg har købt lidt løg i potter 🙂 og det er dejligt at det bliver lysere osv., men jeg kan ikke lade være med at spekulere, hver gang jeg ser bedet. Nå, snart er det ovre, og jeg glemmer det igen. Det er det gode ved en have. Der kommer hele tiden nyt.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Sidste år lagde jeg mærke til sådan nogle krokus, der kun var blade, og i år er der blomster i flere af dem. – Bare for at underbygge det, Lisbeth siger 🙂
    I kan ikke have haft besøg af en mosegris eller lignende, vel? Jeg husker at en mosegris engang åd alle løgene i mine morforældres have. Og der var ellers mange …
    Kh Nana

    Svar
    • Jeg er simpelthen så glad for at krokus starter som bladrosetter. Så er jeg en katastrofe mindre 🙂
      Hvor må dine morforældre have været kede af det. Jeg føler med dem.
      Det kan altså ikke være en mosegris, jeg har. Her er hverken ‘skud’ eller huller i jorden. Jeg håber i hvert fald ikke, det er sådan en, der har gemt et hul i et hjørne.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Torkan på våren -19, ja kanske… Men torka kan drabba till exempel krokus redan på våren även i en naturlig miljö.

    Leucojum växer naturligt och trivs bäst i tyngre mer fuktighetshållande jord. Jag ser det tydligt på mina två ruggar vilken jordtyp de föredrag. Så i det fallet är det kanske att din jord inte är optimal och att de senare årens torka bidragit.

    Galanthus – det finns en Botrytis galanthina. Den upptäckte jag när jag tittade väldigt nära på varför ruggarna av dubbla snödroppar i en plantering hade så få blommor. Sen gjorde jag dumheten att gräva upp ruggarna – det fanns många lökar men få skott och en del ruttet. Flyttade samtliga och gav dem ett medel med goda svampar – de mår bättre i år. Galanthus vill ha lite fuktigt nu men inte alltför blött sommartid.

    Eranthis jag hade nog lika torrt som du förra våren och dessutom står de i en matta i den torraste bädden under en buske. De blir bara fler och fler och blommar bra.

    Ger du lökarna nån gödning? Jag ger benmjöl ibland på vårvintern, det har jag gjort i år efter första rensningen. Sen kan man ge lite mer näring när blomningen sjunger på sista versen. Då växer de till eller sätter nya lökar och kraften behövs. I år ska jag testa guldvatten efter jag fick tips.

    Jag hade nog grävt lite för att se… Finns det lökar, har dem blad eller har det hänt något, är lökarna små och behöver växa till… Sen kan man göra något. Det är ju ganska många som slutar blomma när lökklumpen blir för kompakt.

    Lycka till! Carina

    Svar
    • Kære Carina
      Tusind tak for dine erfaringer og store viden.
      Jeg tager med mig, at jeg skal give bedet med crocus og Leucojum en omgang vand i et tørt forår.
      De fleste af mine Eranthis har jeg under nogle buske, hvor de står meget tørt. Der lader jeg dem blive og bekymrer mig ikke fremtidigt om dem i magnoliabedet (der altså ikke skal være for tørt i foråret).
      Jeg har aldrig gødet – det plejer at gå fint uden, og jeg lader en masse blade formulde. Men det vil jeg ændre på – de får gødning i dag eller i morgen.
      Og så må jeg da prøve at grave op og se om løgene har det ok. Du er nok mere grundig og videnskabelig, end jeg er, så tak for ideen. Botrytis – ja hvorfor ikke? De ligger i hvert fald ikke for tæt, desværre.
      Jeg kommer i tanker om at den vinterglans der tidligere døde i bedet havde stem-blight. Det er jo også en svamp – gad vide om der kan være en sammenhæng???? Jeg må vist på kursus hos fru Google.
      Tak, skal du have. Lisbeth

      Svar
  7. Bor på Amager i et område med højt grundvand og har oplevet præcis det samme som dig. Meget færre forårsløgblomster end normalt. Mine erantis, krokus etc. er færre end de har været de sidste 20 år – og de der kom op stod med kort, og så sølle ud. Det kunne skyldes at de er druknet, men det samme gælder dorthealiljer og vintergækker på en to meter høj knold. Øv.
    Håber på bedre 2021 – og glad for at du delte din oplevelse.
    Janne

    Svar
    • iiiiih Janne, har jeg en lidelsesfælle? Det er godt nok godt at høre, men selvfølgelig synd for dig – og os.
      Når jeg bliver ekstra glad for at høre, at du også har oplevet det samme, så bestyrker det mig i at det er et vejr-fænomen. Jeg hælder mest til at det må have været sidste års forårstørke – også selv om du har høj grundvandstand, og det gælder jo også dine løg på knolden.
      Selv tak fordi du delte dine erfaringer.
      PS jeg har lige læst fra en på facebook, at hun har oplevet det samme i sin forhave, der havde det tørt, hvorimod de løg hun har i baghaven, som hun vandede, fordi det står rhododendron, har det fint.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Mystiskere og mystiskere bliver det med de forårsløg. Bortset fra vores krokus, som synes, de får for meget regn og for lidt sol, kan jeg (heldigvis) ikke genkende problematikken. Naturen er heller ikke altid let at blive klog på, synes jeg. Nogle gange kan man være nødt til at acceptere, at det ikke er et godt år for dette eller hint, men en logisk forklaring er jo altid nice.

    Svar
    • ja: Meget mystisk. Normalt ville jeg ikke bemærke et mindre udsving, men lige i år, hvor der mangler så meget er det virkelig ulogisk. Jeg kan forstå, at der trods alt er andre, der oplever det samme, og så må jeg i det mindste kunne tilskrive det et vejrfænomen og satse på, at jeg kan lægge løg igen i efteråret og så var det det…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Mystiskifystisk men som der er andre der siger er der nok flere forklaringer. især det tossede vejr.
    Jeg mistede de fleste af mine dorothealiljer i 18, og halvdelen af de sørgelige rester sidste år. Tørke,, de elsker jo fugtig jord. Jeg kender et sted hvor de vokser langs søbreden og bliver oversvømmet hvert år, så flot og misundelsværdig.
    Erentisserne og vintergæk har været fine,, dog har erentis ikke holdt så længe som normalt, de kunne ikke lide regnen. Krokus, tja, de hører jo til musenes livretter, men dem der har overlevet ædegildet, blomstrer men især de tidlige splatter ud af regnen. Nu splatter de sene vel osse ud. Det øsregner nu. En opmuntring er at der flere og flere der popper op midt i græsgangene. Formentlig frøplanter der uset har stået og hygget sig og blevet store. Så jeg holder øje med hvor jeg og især gemalen skostørrelse 48 sætter fødderne, hihi. Så jeg tror du kan forhåbentlig glæde dig til et kommende krokusflor.
    Det bliver “spændende” om de senere løgbølger osse har lidt skade…
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Der kan man se…! er de så glade for fugt, dorothealiljerne? Det må være ufatteligt smukt langs søen. Men hvor var det da ærgerligt, at du mistede dine. Mine er nok også væk og fremover må jeg huske at vande i et tørt forår.
      Ja regnen ødelægger mange krokus. Der ser ud som om mine de sene er lidt mere robuste i kronbladene. Spiser mus krokus?? vi er ikke særligt museplagede herinde i byen, men vi har da fanget en enkelt i køkkenet for et par år siden, så de er her. Jeg håber du har ret i at krokusserne kommer igen næste år.
      Du må lave en lille sti til manden og sige, at han skal holde sig dér ;-)))))
      Jeg er meget spændt. De blå farver er så småt begyndt at dukke op.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Jeg er som flere andre ret sikker på, at krokusrosetterne er frøplanter, som kommer i blomst til næste år.
    Vi fik 19 mm regn i april 2019, og det er jo ikke ret meget, når man tager i betragtning, at løgene har brug for vand og gødning efter afblomstring, for at danne gode løg, der vil blomstre rigt det følgende år. Vi løste tørkeproblemet med kunstvanding i stride strømme.
    Kan det tænkes, at du er perfektionist og har været lidt for ivrig til at hakke bladene af, før de er nedvisnet af sig selv? I givet fald vil det også kunne påvirke blomstringen.
    Det var mine bedste bud, men måske er det en hel anden forklaring.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Det glæder mig, at det ser ud til, at rosetterne til blomstre næste år. Så må jeg håbe på et flot blomsterflor om et år eller to.
      Bare jeg havde været så klog som dig og vandet i tørken, så tak for din erfaring, og det kan du tro, at jeg husker fra nu af. Jeg har hørt fra en anden, at hun også havde vandet sin baghave i april, og her blomstrer det fint i år, hvorimod forhaven ikke var vandet, og her er der også mangel på blomster i år.
      Godt spørgsmål, men jeg fjerner aldrig bladene. Hvis de ikke har samlet kraft, så er det fordi stauderne har dækket, men krokus og vintergækker skulle jo da gerne have nået at samle kraft, når de er så tidlige.
      Jeg tror derfor p.t. mest på tørkeskader – det er det, jeg kan høre, at flest har erfaring med.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Hmmm… umiddelbart tænkte jeg at det vidst også er det bed du har gravet en del i, eller tager jeg fejl? Men du har fået flere gode bud i kommentarerne.
    Ærgerligt er det når tingene ikke helt vil som vi og når det gælder haveglæder, så kommer vejr, vind og klimaændringer og driller – og helt ærligt så bruger vi jo ret meget tid på at planlægge og penge på at anlægge for at vi rigtig skal nyde haven det meste af året. Jeg håber ikke at der forsvinder mere af dit forår 🙂

    Svar
    • Joooh, jeg har gravet, det har jeg ikke lige tænkt på, men det var nu osse primært forrige år at vi omlagde bedet, og sidste år havde jeg en fin blomstring, synes jeg. Sidste år lagde jeg også en del krokus, som ikke rigtig er blevet til noget. Men god pointe. Jeg håber, du har lidt ret, for så bliver det bedre.
      Jeg ved godt, at det er en lille ting at mangle forårsblomster – ikke mindst i disse Corona-nedluknings-tider – men når man synes, man gør det efter alle forskrifter, så er det underligt, når det ikke lykkes.
      Jeg satser benhårdt på et skønt forår. Vejret i dag med storm, hagl osv. har desværre ikke underbygget dette, men det SKAL komme :-)))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. God og interessant artikel, så tak for det Lisbeth.

    Jeg fristes til også at nævne den forsvundne og udeblevne vinter. Jeg er selv rigtig glad for samtlige årstider, og bestemt også vinteren. Derfor var det til stor ærgrelse for mig da jeg måtte konstatere, at vinteren 2019/2020 gik totalt i vasken. Der var stort set ingen dage med frost overhovedet. Nærmest ikke engang om natten. Og sne? Jeg så nogle fnug en enkelt dag i november, og det var det. Her natten til søndag, hvor vi gik til sommertid, kom der så endelig lidt på jorden. Tankevækkende er det altså, at jeg for første gang nogensinde har gået en hel vinter uden at se snedække, og at der så kom lidt i marts i stedet.

    Planternes anderledes spiring og udseende har garanteret noget med det underlige klima at gøre. Jeg håber meget at vi får en ordentlig sommer i år, uden massiv tørke, samt at næste vinter bliver en kanon en af slagsen, med snestorme og hele baduljen.

    Svar
    • Tak Kristian. Det er godt at vide, at du læser med, og tak for kommentaren.
      Jeg er helt enig med dig. Ændringerne i vores vejr, som formentlig skyldes klimaændringer, er i bedste fald tankevækkende. Andre vil kalde det gruopvækkende.
      På det mikroskopiske plan set fra klodens side, altså mit personlige, så er det ganske vist sjovt, at jeg for første gang nogen sinde har overvintrende pelargonier, alene af den grund, at de har klaret at blive efterladt i havehuset, men jeg har overordnet været træt, træt, træt af det evige mørke uden livgivende sne med høj klar himmel. Jeg savner en længsel efter forår, hvor dryppende istapper, der tør i foråssolen, varsler varmegrader.
      Vi fik ikke engang sne i weekenden, så det var mit livs første vinter helt uden et eneste snefnug. Grmpf!
      Nu håber jeg på normalt forår med normal regn – og en sommer med ditto. Vi er i hvert fald to, der håber, kan jeg forstå :-)))))
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar