Derfor hedder det Slugten

I min vinterføljeton, hvor jeg fortæller om haven ved hjælp af havens navne, er jeg kommet til haverummet ‘Slugten’, der har sit navn på grund af nogle særlige vindforhold, som vi opdagede for mange år siden. Det kommer jeg til om lidt.
Rent fysisk består slugten af en langstrakt trappe, der stiger cirka 1 meter på 10 meter langs et bed i to niveauer.

Decemberbillede af Slugten mellem gavl og havemur i skellet.

Trappen hedder slet og ret ‘Gavltrappen’, og bedet hedder ‘Magnoliabedet’, fordi det var her, der stod en stor magnolia, der i dag er død og fældet.

Magnoliabed, Kenzobed eller Kaffebed

Om bedet skal omdøbes, nu hvor magnoliaen er væk, ved jeg ikke rigtig.
Havemanden holder på at beholde navnet af historisk veneration. Jeg har mumlet lidt om ‘Kenzobedet‘, fordi denne udefinerede og rent danske betegnelse dækker over noget i retning af orange, lilla, pink og lime, hvilket tilnærmelsesvist er de farver, jeg p.t. har i bedet. Mit bed har imidlertid ikke de stærke pangfarver, som jeg forbinder med Kenzo, så navnet vil nok være lidt overdrevet.

Inspirerende sammensætning af farver på en af Kaffe Fassetts mange bøger.

Jeg har så i stedet overvejet navnet ‘Kaffebedet‘, som straks har en sjovere historie, som de færreste kan gennemskue – hvilket er en del af min barnlige morskab.
Forklaringen er, at der samtidigt med tøjdesigneren Kenzo i 70’erne var en fantastisk strikdesigner, Kaffe Fassett, der også brugte frække sammensætninger af farver. Jeg var vild med hans trøjer, men orkede aldrig at strikke en til mig selv. I dag laver han bl.a. rigtig meget quilt og stadig i skønne farver, som I kan se på den bogforside, jeg viser.
Det ville derfor være sjovere at kalde mit bed for ‘Kaffebedet’, fordi den betegnelse er totalt uventet og ikke giver samme associationer som ‘Kenzobedet’, samtidigt med at farvesammensætningerne er uændret frække.

Da jeg var kommet så langt i min tankerække, kom jeg til at tænke på, at bedet rent faktisk ligger lige ved siden af ‘Kaffehuset’ på Gårdspladsen, hvorved navnet ‘Kaffebedet’ i den grad er oplagt.
Desværre er havemanden lidt mere voksen end jeg (og har af åbenlyse årsager ikke min ungpige-begejstring over Kaffe Fassett), så foreløbig hedder bedet Magnoliabedet.

Tudseborg

Uanset bedets navn, så er det her, ‘Tudseborg’ ligger.
‘Tudseborg’ er en bunke sten, hvori en tudse i mange år har haft residens. Borgen er beliggende neden for et gammelt fundament og er i dag skjult under en stedsegrøn Buskvedbend (Hedera Helix ‘Arborescens’).

Tudseborg i nordvendt og stedsegrønt skjul. Her er ly, læ, evig skygge, køligt og fugtigt. Den, der lever skjult, lever godt.

Der var engang, at havemanden tænkte, at stenbunken var noget sjusk i det ellers pæne bed, og derfor fjernede han stenene. Hvad han ikke vidste var, at ‘Tudseborg’ er fredet! Basta! Virkelig vigtige ting udløser veto, så jeg bar stenene tilbage. I dag ses de ikke, og alle lever lykkeligt til deres dages ende.

Tre forstyrrelser

Siden dengang ‘Tudseborg’ midlertidigt blev revet ned, har vi generet omgivelserne nogle gange, fordi vi har haft svært ved at finde de rette planter. Det er en tragikomisk historie, som jeg springer over i dag. (Du kan i stedet læse indlægget: Opgradering af magnoliabedet.)

Den seneste forstyrrelse var i maj sidste år, da Magnoliaen blev fældet, og skyggen dermed forsvandt fra store dele af bedet – dog ikke fra ‘Tudseborg’.

Hr. Tudse har taget det hele med stoisk ro, og jeg håber, han er her endnu, selv om jeg ikke syntes, jeg så ham sidste år. Nu var det sørme osse så varmt og tørt her i haven i 2020, at han muligvis bare har holdt sig langt inde i skyggen – der jo altså desværre blev fælt decimeret, da magnoliaen forsvandt.
Jeg håber det bedste, for det er vældigt hyggeligt at have ham i haven, selv om jeg nogen gange har været tæt på hjertestop, når han pludselig hoppede op fra en plante, som jeg rørte ved.

Hr. Tudse på ‘Gavltrappen’ på vej ned gennem ‘Slugten’ til ‘Tudseborg’.

Derfor hedder det Slugten

‘Slugten’, med ‘Gavltrappe’, ‘Magnoliabed’ og ‘Tudseborg’, ligger som sagt mellem vores gavl og havemuren i skellet, og stedet fik sit navn, dengang vi for første gang i vores nye have – under en hedebølge – var rundt i hele haven for at finde det køligste sted at sidde.

Gårdspladsens slagskygge helt inde ved naboens gavl var et oplagt sted, men det allerbedste sted viste sig at være et af gavltrappens øverste plateauer – enten sådan cirka midt på trappen, eller øverst.

Første plateau på Gavltrappen ses midt i billedet, dér hvor der er en lyserød top fra en hortensia. Her går fliserne ind til højre, så der er plads til bord og to stole.

Uanset hvor varm og stillestående luften var i resten af haven (og i resten af kongeriget), så kunne vi mærke en svag, men konstant bevægelse af luften i ‘Slugten’ – og dermed også på plateauerne, hvor magnoliaen lavede dejlig flimmerskygge.

Fruen selv i Slugtens svale brise under en hedebølge. Nej: Jeg tager IKKE en selfie. Jeg fotograferer Smøgen, som I hører om næste gang.

Græsser med tilbagestrøget hår

I begyndelsen troede vi, at luftningen skyldtes, at magnoliaens krone tilsammen med de to mure dannede en slags skorsten, som varmen fra gårdspladsen steg op gennem (det er et velkendt fænomen, som man bruger til madafkøling i varme lande), men fænomenet eksisterer den dag i dag, selv om magnoliaen er fældet.
Jeg har efterfølgende opdaget, at den ekstra luftning kan ses på (især) græsserne, der vokser i ‘Slugten’. De har nemlig konstant tilbagestrøget hår, fordi det evig og altid lufter mere her end i resten af haven – også i vindstille.
På billedet herunder, der er taget en af de stille dage, kan I se, at der er god fylde på græsset ind mod bedet og ingenting, der hælder ud over stenene, hvor der ellers er god plads.

Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis)
Efterårsblåaks (Sesleria autumnalis) får blæst alle blade og strå ind mod midten af ‘Slugten’. På billedet er stauderne rundt om klippet ned, så det ser ud som om, den breder sig den vej, fordi der er god plads, men selv når den er klemt af stauderne, blæses den ind mod midten.

Når vi skal have gæster, reder jeg græssernes pandehår frem, så de hælder yndefuldt ud over stien. Resten af tiden har jeg opgivet og lever med et tilbagestrøget look. Man må vælge sine kampe med omhu.

Herunder kan I se den smalle ‘Slugt’ oppefra og ned mod ‘Kaffehuset’‘Gårdspladsen’, som vi kom fra, og som jeg forklarede navnene på i sidste uge.

‘Slugten’ mellem gavl og mur. Solsveden uden magnoliaen og stadig med ‘ekstra luftning’.

Næste gang vil jeg underholde med, hvorfor ‘Smøgen’ i nogle år hed Rosengangen, og vi kan alle glæde os over, at mens jeg pludrer og skriver, og haven har fået frost og et lille snedrys…

Slugten med sne i slutningen af januar 2021.

… så nærmer foråret sig stille og roligt.

PS Du kan se en plan over hele haven inkl. Slugten på havens hjemmeside
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.

40 kommentarer til “Derfor hedder det Slugten”

  1. Åh, hvor dejligt at starte dagen med havetanker! Jeg blev lige lokket over til dit lange indlæg om Magnoliabedets genvordigheder, og hvor gjorde det mig i godt humør. Ja, trods strabadserne, for du skriver så godt om dem, og jeg kom til at glæde mig endnu mere til dette års haveeksperimenter. Jeg er ret ny haveejer, så jeg får prøvet mig frem og lavet om og om igen, og det var dejligt at blive mindet om, at det gør de rigtig erfarne folk også ☺️ Tak for det.

    Svar
    • Kære Trine
      Tusind tak for din hilsen, jeg bliver SÅ glad af at høre, at jeg kan være til nytte for en (relativt) ny haveejer. Det er lige netop det, jeg gerne vil, for der ligger simpelt hen så mange fornøjelser i en have, at man dels bør undgå de værste brølere ved at lære af andre, og dels bør man leve lykkeligt med fejl og ‘om igen’, for det er uundgåeligt. Jeg kan fortælle dig, at de 75 græsser, jeg plantede i bedet, blev plantet om året efter, fordi jeg kunne se, da de blomstrede, at det var en forkert græs, de havde leveret!!! Jeg fik 75 nye uden beregning, men det var godt nok et ekstra arbejde ;-))) Jeg tror, det bliver godt nu.
      God fornøjelse med din have.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Mange tak, Lisbeth. Jeg er nu gået i gang med at læse bloggen fra ende til anden – det er en skøn opvarmning til havesæsonen 🙂

        De bedste hilsner
        Trine

        Svar
        • Hold da op, Trine, hvor er jeg glad for at høre, at du varmer op med mine skriblerier. Forhåbentligt er det meste noget, du kan hygge dig med, og resten kan du jo bare springe over.
          Heldigvis nærmer havesæsonen sig, for de lover plusgrader i næste uge. Så må vi håbe, at temperaturerne derefter holder sig på den lune side af 0.
          Mange hilsener Lisbeth

          Svar
  2. Kjære Lisbeth

    Det er da så fornlyelig å lese om dine navne rundt om i hagen. Slukten er altså det samme som vi kaller sluket her, og det gir jo god mening. Jeg må “dessverre” si meg enig med din mann 😉
    Magnoliabedet er jo et historisk navn selv om magnoliatreet er borte. Det har så fin klang synes jeg 🙂

    Jeg kjenner til strikkemannen Kaffe Fasett via en svensk blogg. Det er en dame som syr peonbroderier fra samme mann, og de er så fantastiske at det er nesten ikke til å tro. Jeg overlater til dere å finne ut av navnestriden, så jeg kommer ikke med noen gode forslag 😉

    Det er “bare” – 10 grader her i dag, så det er jo rent varmt i forhold til fredag med -19. Jeg må innrømme at nå holder det med kulde, for den liker jeg ikke. Ha en god varm dag i syd!

    Svar
    • Kære Marit
      Tak. Jeg er nok tilbøjelig til at indrømme, at ‘Kaffebedet’ bliver lidt vel søgt, så foreløbig holder vi vist fast i det gamle. Det navn bliver en sjov historie en dag.
      Fasett har også de smukkeste broderimønstre. Jeg ville ønske, jeg broderede. Det er lige før, jeg kunne blive fristet.
      Vi har vist haft helt ned til -5 i nat, så der er lang vej til dine kuldegrader, men da det stort set er barfrost her, er jeg begyndende nervøs. Jeg har dækket noget til os sat i ly, men godt er det ikke.
      Tak i lige måde deroppe i kulden 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Hei igjen.
        Ja, det blir nok en morsom historie.
        Jeg broderte mye da barna var små og før internett
        De broderiene er utrolig fine ja. Jeg har bare sett bilder av peoner som nevn som er sydd som puter. De er utrolig flotte.
        -5 er jo mye hos deg med barfrost. Her ligger 20 cm med snø som det kom masse regn på, og så frøs alt til is. Jeg vet ikke hvor mye de isklumpene isolerer, men jeg håper at de gjør det. Nå er det “bare” -8
        Ha en deilig aften

        Svar
        • Hej Marit
          Jeg har aldrig broderet. Jeg har ikke rigtig tålmodigheden, men måske den er blevet større på mine ældre dage. Det er i hvert fald nogle skønne motiver og farver han har.
          Mon ikke isen også isolerer? Det håber jeg for dig. Vi må i fællesskab krydse fingre for en god februar med passende snedække og tålelige temperaturer. Og sol. Og snarligt forår 🙂
          Tak det samme.

          Svar
  3. Kære Lisbeth.
    Jeg synes du i dit stille sind bare skal holde fast i navnet Kaffe Fassett, for der er farvemæssigt inspiration at hente. Jeg så udsendelsen med ham forleden aften og var fuldstændigt solgt, jeg har også gemt en meget gammel artikel med ham. Men efter dansk smag og min med er han alt for meget i sin indretning
    og alligevel var jeg totalt opslugt af alle de mosaikker og pyntegenstande han havde lavet. Hans håndarbejder er bare fantastiske.
    Nå men tilbage til jeres have, som jeg synes er så spændende og personlig. Jeg husker godt, hvorfor navnet Rosengangen ikke eksisterer mere og jeg husker også, at jeg kommenterede det dengang.
    Når jeg ser dine billeder, kan jeg næsten ikke fatte, at alt inden længe bliver frodigt og grønt igen, men mine erantis ovre ved hækken er begyndt at titte op, så ….

    Mange hilsener fra Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Jeg tror også, det bare bliver i mit stille sind, at det hedder Kaffebedet. Men farve-inspirationen er god nok. Jeg så ikke udsendelsen forleden, men har engang set én med ham. Måske en genudsendelse? Jeg synes, det kan være smukt med maksimalisme… bare det bliver hos andre. Jeg dur heller ikke til det.
      Jeg husker godt, du syntes, det var synd med roserne – det vil du nok også synes i næste uge, når jeg skriver om det 😉
      En af de gode ting ved at have billeder af haven er, at man kan sidde og drømme og planlægge om vinteren, hvor det ellers er svært at huske, hvordan det var. Mine erantis er desværre ikke fremme endnu. Vi har for meget skygge, men pludselig er de der. Skønt at tænke på.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth

    Jeg synes egentlig at begge navne er gode, de giver anledning til en munter fortælling hver især.
    Alletiders at i har sådan en let brise naturligt der – godt at vide hvor det lufter en hed sommerdag!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Det er nemlig fortællingen, der er det halve af min morskab. Umiddelbart er navnene jo bare en praktisk foranstaltning.
      Nu mangler vi bare nogle nye trækroner med skygge 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  5. Der er altid nogle steder, hvor luften trækkes rundt og igennem – prøv også bare at se på, hvordan nullermænd samler sig de samme steder indendøre. Hr. Tudse har garanteret overlevet – ellers kommer der en ny. For deres boliger går i arv, tror jeg. Jeg har i mange år haft en stor tudse i drivhuset, men en dag var han væk. Året efter dukkede en lille tudse op samme sted 🙂 Han er blevet stor nu og bor der stadig, selvom han sover vintersøvn i de 10 graders frost, vi var velsignede med i nat.
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Ja den med nullermænnerne kender vi alt for godt. Det sjove er, at det lufter lige der, selv om al anden luft står helt stille, men det har jo sine fordele.
      Jeg håber virkelig, du har ret med hr. Tudse. Hvor er det sjovt, at du fik en lille ny tudse. Det er så hyggeligt med al slags liv i haven.
      Jeg tror, vi slap med -5 i nat takket være havet. De lover -10 hos os i næste uge, og så må jeg nok ud med lidt tæpper til de krukker, jeg har samlet sammen, for at de kan holde varmen. Brrrr… men ellers er det flot sol, så jeg klager ikke.
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Jeg er nu rigtig glad for, at vi har været i jeres have, så er det nemmere at følge med i din fortælling, og jeg er jo med hele vejen. Jeg må sige, at jeg holder med havemanden 🙂 man kan ikke sådan lave om på navnene i haven, så er det slet ikke til at finde ud af. Dog kan det godt give noget forvirring, at det hedder magnoliabedet, når den er er væk. Måske skal I overveje at plante en ny magnolia der, så er navnet ikke forkert 😉 men jeg tænker ikke mit forslag er populært. Jeg har nogle små magnolia købt hos Anne Marie Lønbæk for tre år siden til efteråret, det gror meget langsomt, sådan nogle små nogle kan I have nogle år inden, de bliver for store.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Nej, man kan nok ikke sådan lave om, og historien med den forhenværende magnolia er jo også god. Og så dropper vi en ny magnolia. Når først de nyt træer begynder at fylde lidt mere, så bliver det sikkert også fint. Jeg vil pøse gødning på dem i år :-))))
      Det er helt sikkert en fordel at have set haven i virkeligheder, for billeder er og bliver noget ganske andet end det virkelige liv.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Hej Martin
      Vi kan slet ikke undvære navnene, når vi taler om haven. Det er jo ikke altid, vi står på stedet og kan pege. Og tænk, hvis jeg bad om at få gravet en busk op, og manden så gravede en forkert op 😮
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Selvom slugten sådan set er et gennemgangsområde, har det åbenbart alligevel udviklet sig til at være et sted, hvor det er rigtig hyggeligt at slå sig ned. Den slags steder kan man ikke få for mange af.

    Svar
    • Enig. Siddepladser får man aldrig nok af. Vi forsøgte at sætte en bænk og en parasol på plateauet, efter at magnoliaen var fældet, men der skal desværre mere skygge til, end en parasol kan give, for at der er rart i hedebølger. Vi må vente på nye trækroner.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Perfekt navn, ” Slugten”. Når et bed-sted har haft et navn i nogle år, så hænger det ved, selvom forholdene ændre sig. Vores “græsplæneterresse” hedder det stadig, selvom græsplænen er reduceret til et par brede græsgange. Så mon ikke magnoliabedet holder ved..
    nåå, tudseborg,, herligt. I har vist ikke vand i haven?? Så kunne I osse ha en salemandergrotte,, hihi
    Jeg kan godt huske en udsendelse om Kaffe og hans skønne farver. Indendørs vil det nok bliver for meget. Men nogle steder i haven kan det være rigtig flot.
    hilsner Gunvor
    en “kapoooow klub lyder sjov. forhåbentlig løsner diverse coronaforbud op i løbet af sommeren.

    Svar
    • Kære Gunvor
      Det er godt at høre, at I også har beholdt et navn, selv om det er blevet uaktuelt. Jeg vænner mig nok til det en dag 🙂
      Vi har et par træbaljer med vand i. Der bor vist en frø under den ene. Og den balancerer fint på kanten Men det bliver nok desværre ikke til en salamanderbalje, for vi bruger vandet til at fylde vandkanderne, så det bliver skiftet dagligt.
      Kaffe Fassetts farver er skønne, synes jeg. Det er ren farvemaksimalisme, som ganske rigtigt er flot i haven i mindre doser.
      Kapooow-klubben er et rigtig godt eksempel på sjove navne 🙂 og ååh ja, bare det snart bliver bedre.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Kære Lisbeth
    Jeg syntes stadig, at det var genialt af jer at give jeres vidunderlige have alle de skønne navne. Glæder mig til den fortsatte fortælling. Måske jeg / vi kunne få besøg af dig til at give inspiration til os til navngivning her. Jeg vil forsøge at lade mig inspirere. Den seneste lille terrasse her kunne godt få navnet ‘kaffeterassen’. Glæder os til vi igen kan ses … nyder hver gang dine fotos og tekst.
    En ny nabo her nævnte “sommerfuglestien” på fb. Jeg troede det måske var på deres grund, men det var det ikke. Det viste sig at være lidt herfra, hvor hun, da de flyttede ind, havde set en sjælden sommerfugl. Og siden observeret mange artsfæller. Ja, sådan kan man blive inspireret en kølig morgen i februar. Fortalte hende om jeres navngivning – tror hun ville lade sig inspirere.

    Hils havemanden herfra. Kærlig hilsen Birthe

    Svar
    • Kære Birthe
      Tak, vi har jo kun den morskab, vi selv laver, og uden morskab bliver det lidt trist, ikke? Det ved jeg, at du også synes 🙂 Det er bedst, når navne popper op af sig selv, eller ‘ligger godt i munden’ har jeg fundet ud af. Det skal på en eller anden måde føles naturligt for haveejeren at sige det, og mange af mine spøjse opfindelser bliver aldrig til noget. (Heldigvis!)
      ‘Kaffeterrassen’ er oplagt og lyder rigtig hyggelig. ‘Sommerfuglestien’ er et aldeles yndigt navn – bare jeg havde sådan en i haven, men måske en dag, hvis jeg får mange sommerfugle. Som altid er gensidig inspiration noget af det bedste.
      Jeg hilser, og i lige måde. Nu bliver det forhåbentlig snart så meget forår, at en hurtig kop kaffe i sol og læ under åben himmel kan lade sig gøre.
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ja, vi satser på muligheder, når vejret byder sig. Og du har ret mht. navne – men nogen gange kan der opstå noget inspiration ved mødet med andre mennesker.
        I dag har vi bestilt to rustne bederammer til opsætning og indramning af kaffeterrassen.
        Bedste hilsener fra Birthe …

        Svar
  10. Kære Lisbeth.

    Så fik jeg endnu engang et smil på læben, tusind tak. Jeg elsker din humor, den er bare skøn.
    Dejlig dag til dig. Kærligt Jette.

    Svar
    • … og jeg fik smil på læben af din søde kommentar, Jette. Tak skal du have og god dag til dig også.
      Kh Lisbeth

      Svar
  11. Kaffe Fassett havde jeg næsten helt glemt. Jeg så engang i Sverige en udstilling med hans patchwork, og jeg var fuldstændig solgt. Alt på udstillingen var meget smukt og meget farvestrålende. Men jeg tror nu nok, jeg ville holde mig til navnet magnoliabedet. Bedet har vist vundet hævd på det navn, og jeg synes også, den eksisterende beplantning er lidt mere i retning at en magnolia end af Kaffe Fassett, hvis du forstår, hvad jeg mener .

    Hilsen Elna

    Svar
    • Kære Elna
      Jeg kan godt følge dig i at ‘Magnoliabedet’ passer bedre ‘Kaffebedet’, hvis man kender Kaffe Fassett. Han er unægtelig en sprælsk designer. Jeg har desværre aldrig set hans værker i virkeligheden. Det må have været en fantastisk oplevelse, du fik dig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Jag kan inte riktigt översätta slugten till svenska men förstår ändå fenomenet. Det är en vacker passage ni har skapat och tagit vara på något som många skulle se som ‘omöjligt’ 🙂 Och visst har jag väl redan sagt att namn på trädgårdens delar är ett måste 🙂

    HA det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg tror, det er noget i retning af ‘klyfta’ – ja navne må vi have 😉
      Bortset fra tabet af magnoliaen, så tror jeg, det bliver et fint sted fremover, tak.
      Tak det samme. Lisbeth

      Svar
  13. Jeg er lidt misundelig over muligheden for at have trapper i haven, at kunne gå fra et niveau til et andet er specielt i en have. Jeg forstår godt navnet Slugten og I er heldige at der kun tilføres en let brise som I har glæde af (dog uden flimmerskygge efter Magnoliatræets fald) på meget varme dage for det er så trættende hvis det altid blæser et sted.
    Jeg deler din begejstring for Kaffe Fassett, men mon ikke bedet engang ender med at hedde Kornelbedet, eller bliver det for farveløst?
    Hvor er det sjovt at du reder græsstråene inden der skal komme gæster 🙂

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Enig: Niveauforskel er en gave. Jeg fatter ikke, at der er nogen, der nivellerer og jævner ud, og jeg ved ikke hvad. En af mine første aha-oplevelser med haver, fik jeg da jeg var stor pige os boede hjemme endnu. I mine forældres Bo Bedre så jeg en almindelig flad villahave, hvor man havde gravet et hul og lagt jorden i en bunke (og jævnet siderne, forstås). På den måde kunne man både gå ned og op på trapper, og der var plads på ‘bakken’ til både solplanter og skyggeplanter. Jeg husker det, som var det i går, og husker også det ene af billederne, fordi jeg for første gang blev inficeret med den der have-kompositions-virus. Her i haven har vi også snydt lidt, så det ser mere kuperet ud, end det er, men gavltrappen er helt klart en stigning, der er en ren foræring. (Vi har nu også snydt lidt og fx lavet to trin om til tre lavere – så tror hjernen, at der er højere, end der er )
      Vi har faktisk overvejet Kornelbedet, og måske en dag, når de fire Cornus Mas fylder mere… Jeg har også fniset lidt ved tanken om ‘Mas-bedet’, fordi vi har haft et uhyrligt mas med det bed i mange år. Men det skal jeg nok lade være, at kalde det.
      Græsserne ser grimme ud med tilbagestrøget, fordi de visne bladskeder nede ved jorden bliver meget tydelige, men jeg orker ikke at plante mere om, så jeg pynter dem til festlige lejligheder, og ser på noget andet til hverdag.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Hvor er det et morsomt minde du har – tænk at det har sat sig fast som have-kompositions-virus – det er spændende at tænke tilbage på de havebilleder der har inspireret et barn. Min nuværende have er stærkt inspireret af min mors moster Johannes have, som jeg slentrede rundt i imens jeg ventede på at det blev tid til Waleskringle – et minde som har brændt sig fast – perlesten, bøgehække, bærbuske o.s.v.
        Jeg har altid ønsket mig trapper, men de er ligesom ikke givet i mine omgivelser – altså bortset fra indkørslen her hvor det så er forbudt at lave trapper af hensyn til handicappede…..
        Mas-bedet det er jeg med på 🙂

        Svar
        • Du har et tilsvarende hyggeligt minde 🙂 – mærkeligt, som enkelte elementer brænder sig fast. Og du husker endda, at det var en Waleskringle, du ventede på.
          I stedet for trapper, er du så enormt god til at udnytte den ‘flade’ have med andre spændende ting. Det er svært at få det hele.
          Måske jeg skal ‘smage’ lidt mere på Mas-bedet 😉

          Svar
  14. Sjovt med træk eller som du skriver luftningen langs bedet, især når det ikke går ud over planterne. Der er selvfølgelig lige det med græsserne, der skal pyntes inden gæstebud 🙂
    Jeg synes virkelig Kaffe bedet er et fint navn, det er altid sjovt med en lidt kringlet forklaring 🙂
    Tudser er fint at have, men ikke når de sidder og hvæser fordi man har gravet dem op af jorden 🙂
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Ih, Lene, jeg er glad for, at du kan se det finurlige i ‘Kaffebedet’. Jeg er spændt på, om det en dag virker underligt, at kalde det Magnoliabedet, for på et tidspunkt bliver træet glemt, når de nye planter vokser til. Og så kan det være at Kaffebedet bliver meget bedre og logisk.
      Det har været interessant at iagttage luftningen, efter at træet blev fældet. Jeg troede ikke, det var så meget, at man kunne se det på planterne, men så lærte jeg det. Måske det skal hedde ‘Trækbedet’
      Altså, man kan blive så forskrækket over de der tudser, at man helt glemmer at kysse dem. Jeg er nu også mere end tilfreds med havemanden, så pyt
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  15. Hei Lisbeth,

    Ja det var kjekt å bli med deg på en hagerunde og også få høre litt om navnene i hagen. Her har vi et område som kalles potetbingen, men det er minst 10 år siden vi brukte å sette poteter der :-))

    Ønsker de en deilig helg!

    Svar
    • Navnet har åbenbart holdt ved, selv om det er forældet, og egentlig er det jo morsomt 😉 Måske vores navn ‘Magnoliabedet’ også bliver morsomt en dag. Her og nu synes jeg det er forkert, fordi træet ikke er der mere, men jeg tror gerne, at tiden ændrer oplevelsen.
      Tak, det samme til dig. Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Carina Annuller svar