Den seje, den sjove og den virkeligt sære

Jeg har forlænget sommeren i år. Ikke bare med regntøj og havehus – som tidligere beskrevet, men med simpelt snyd.
I den forgangne uge var jeg nemlig i Italien – i det område, der hedder Ligurien.
Ligurien er et langstrakt område langs Middelhavet helt oppe til venstre på den italienske støvlekant – ovre mod Frankrig.

Planter – og andre fornøjelser

Mit sydlandske snyderi betød, at mens jeg kunne læse på danske haveblogs, at det var regn og rusk i Danmark, så sad jeg enten på en tagterrasse med solbriller, rødvin og fabelagtig udsigt (ca. 500 meter oppe på et grønt bjerg), eller jeg spadserede adstadigt sammen med Bent på fine hvide promenader med høje palmer langs et azurblåt Middelhav. Her kunne vi se de sidste brune turister stege i solen og dyppe måsen i bølgerne.

En af mine andre fornøjelser var at studere de lokale planter i haver og krukker. Nogle planter var kendte, andre var ukendte.
Tre blomstrende højdepunkter var ‘den seje’, ‘den sjove’ og ‘den virkeligt sære’.

Den seje

Blandt de kendte planter så jeg masser af klatrende bougainvilleaer i skrigende rød og lilla farver. Gule og orange så jeg ikke. Bougainvilleaerne i sig selv er måske ikke noget særligt og findes sikkert i mange danske drivhuse og orangerier, da de kan lide sol og tørke (uden frost), men I skal nu alligevel se denne røde bougainvillea, der står i en lille terrakottapotte.

Er den ikke bare sej, som den klarer sig? Den står i byen Albenga på hjørnet af et torv, der er omgivet af sienna- og okkergule huse, der sørger for varmetung og stillestående luft hele sommeren. Dét er lige noget for bougainvilleaer, men potten …! Altså, noget skal planten da have at leve af…! Åbenbart mindre end jeg troede.

Den sjove

Den flotte røde flaskerenser er slet ikke til at stå for. Der stod en busk i byen, hvor vi boede, og jeg blev i fnisende godt humør, hver gang jeg passerede den. Dejlig bonusoplevelse, at blive så glad i låget af at hente morgenbrød. Busken var et par meter høj og havde stadig en del af disse sjove blomster tilbage, selv om jeg godt kunne se, at også den italienske sommer gik på hæld.

Plantens latinske navn er Callistemon citrinus. Den kan godt gro i Danmark, men skal stå i et orangeri/drivhus uden frost. Sådan et har jeg ikke, og den er desværre for stor til vindueskarmen, så jeg må nøjes med at more mig, når jeg ser den sydpå.

Den virkeligt sære

En af de særeste blomster, som jeg simpelthen ikke aner, hvad er, var en buskagtig tingest med pink blomster, der minder mig om noget – og alligevel ikke.
En dag, da jeg stod og ventede på Bent, gav jeg mig til at fotografere den. Dét er altid et godt tidsfordriv.

Om aftenen, da jeg så billedet af én af blomsterne, kunne jeg konstatere, at billedet ikke var helt skarpt (jeg havde ladet kameraet blive i Danmark, og klarede mig med mobilen). Jeg kunne dog se, at støvtrådene var helt fantastiske, fordi de var rullet sammen som spiraler. Det har jeg aldrig set før.

Et par dage senere ville jeg fotografere blomsten igen i håb om et par mere skarpe skud. Men tænk: Nu havde spiralerne rullet sig ud, så blomsterne lignede alle andre blomster. Meget sært! Er der nogen, der ved, hvad den hedder?

Enten er det varmen/solen, der gør forskellen – blomsterne lukker sig i hvert fald i skygge/om natten. Eller også skyldes forandringen, at blomsten er bestøvet. Eller også er det noget med at støvknapperne (der sidder på støvtrådene) modnes før støvfangene, hvorefter støvtrådene trækker sig sammen, og griflen strækker sig. Det skulle hedde førsthanlighed eller protandri, men jeg har aldrig set det. 

Det kan også være, at spiralfænomenet bare er et tilfælde. Det ville nu være ærgerligt, synes jeg. Jeg vil helst have, at der er en god historie.

I får også lige et billede af den sære plantes frø – hvis altså nogen skulle kunne genkende den. Frøene minder mig bl.a. om Voksblomst og Bulmeurt, som det ikke er – og om en plante, jeg ikke kan huske navnet på. Smadderirriterende er det. Forslag modtages med tak. (Efterfølgende er planten identificeret af Lisbeth i Høneballehaven. Det er en Vidunderblomst (Mirabilis jalapa). Så lærte jeg det.)

En anden haveejer havde nok taget nogle af frøene med hjem – sådan for sjovs skyld, men det behov har jeg ikke. Så jeg nød bare mysteriet på stedet og vil nyde det igen, når vinterens mørke har lagt sig over Ebeltoft. Så vil jeg nemlig sidde indendørs i lyset fra computeren og gense min sommers sidste blomster. (Og undre mig!)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne: