Den levende have

Jeg fortsætter føljetonen om fremtidens haver. Eller rettere: føljetonen om min have, som jeg ser den med fremtidens briller på.

Mit fremtidskik begyndte med en billedartikel i Haven 11/2019, som Louise Møller skrev ud fra tendenser, hun så på CPH Garden 2019.
Der er seks overskrifter:

  1. Afdæmpede farver og ingen duft. Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt. Her jeg vover en påstand om, at  fremtidens haver bliver mindre, og jeg forklarer, hvorfor jeg har valgt at koncentrere mig om frugt i min lille have, og hvad jeg konkret dyrker.
  3. Luk støjen ude. Jeg tror, som Louise, at vi vil få mere støj i vores omgivelser med tiltagende lyst/behov for at lukke den ude. Vi får se om 20 år.
  4. Plads til hvile. Fremtidsgættet er, at havernes design skal give os mulighed for at sidde og slappe af. Det tror jeg på.
  5. Den levende have. Det skriver jeg om i dag og de næste par tirsdage. Det handler bl.a. om nedgangen af insekter og hvad deraf følger.
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen. Sidste tema – og så er det snart forår.

Den levende have

Under overskriften ‘Den levende have’ kommer Louise Møller frem til, at klima, bæredygtighed og miljø er tre ord vi støder på i nutiden og helt sikkert også i fremtiden.
Hun forudser, at det vil få os til at handle og ændre på tingenes tilstand – også i haverne, hvor vi kan plante flere insektvenlige planter, sørge for vand til insekter og dyr og sørge for steder, de kan bo og formere sig.

Min Kattehale (Lythrum salicaria) hører til de insektvenlige stauder.

Louise skriver også, at vi kan anlægge regnvandsbede og plante robuste planter, der kan modstå fremtidens vejrekstremer. 

Skabe liv og bevare liv

Jeg er enig med Louise i det meste, men jeg synes, der mangler noget væsentligt i beskrivelsen af fremtidens haver, så det vil jeg begynde med.
Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at skabe forudsætninger for liv i haven, det er også et spørgsmål om ikke at fjerne liv.

Korsedderkop.

Af en eller anden grund kan sidstnævnte være kontroversielt og skabe store følelser. Altså det med, at man ikke bør fjerne liv / slå ihjel i haverne med diverse gifte, især sprøjtegifte. Jeg er ret sikker på, at det skyldes, at det, vi slår ihjel, ikke er særligt synligt eller nuttet, men derimod små og/eller væmmelige ting som svampe (fx meldug), snegle, lus, larver og andet kryb og kravl, som kan kan finde på at skæmme vores planter.

Bladhvepselarver spiser mine storkonvaller (Polygonatum multiflorum)

Den slags kryb og kravl er osse møgirriterende, det skal jeg gerne være den første til at indrømme.
Det uheldige på længere sigt er bare, at noget af dette væmmelige kryb, som vi fjerner, skulle have været føde for hyggelige pindsvin og smukke fugle, som vi gerne vil have.

Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes)
Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes).

Det er ikke let.
Nogen skal jo nu engang lægge brændenælder til, for at vi senere kan nyde Nældens Takvinge.

Larver fra Nældens Takvinge (Aglais urticae), der er Danmarks nationalsommerfugl.
Larver fra Nældens Takvinge (Aglais urticae), der forøvrigt er Danmarks nationalsommerfugl.

Og nogen skal have larver i kålen eller i storkonvallen (Polygonatum multiflorum), for at vi kan nyde, at blåmejserne fodrer unger med labre larver.

Bladhvepselarver i mine storkonvaller (Polygonatum multiflorum).
Her fodrer jeg fugle med Bladhvepselarver.

Når nok er nok

Det er vist en almindelig menneskelig adfærd, at det først er, når vi kan se noget med vore egne øjne, at vi for alvor ‘ser det i øjnene’ og gør noget.
Det være sig alt fra sygdom og familieproblemer til samfundsstrukturer og klima. Det er så nemt at pakke væk og lukke øjnene, indtil det gør virkelig ondt – eller synet er så dårligt, at man ikke kan læse andet end overskrifterne. Årsag og løsninger kan diskuteres, men første trin må være erkendelse af en ubalance.

Jeg tror, det er det punkt, mange haveejere er nået til i dag. Vi har ved selvsyn bemærket, at der er noget med, at der ikke er så mange fugle, sommerfugle og bier, som der var engang, og det er vi begyndt at gøre noget ved.

Admiral (Vanessa atalanta)
Admiral sommerfugl (Vanessa atalanta).

Jeg har færre insekter i haven

En ting, jeg har bemærket de sidste par år og og især i 2019, er, at havemanden og jeg kan spise ude i august uden at blive overfaldet af hvepse. Der kommer måske en enkelt eller to, men det er slet ikke som for 10 år siden.
Noget endnu værre, jeg har bemærket, er sket i min opstammede buskvedbend (Hedera Helix ‘Arborescens’) til højre for trappen i ‘Skoven’. Den historie får I her.

Buskvedbend – den mørke krone med de lyse, runde blomster til højre i billedet.

Faktisk har jeg mange buskvedbend, for det er en af mine yndlingsbuske, men lige netop denne er hvert år i oktober fyldt med summende bier, svirrefluer og meget andet godt.

Sydlig Dyndflue (Eristalis similis)
Sydlig Dyndflue (Eristalis similis).

Summeriet skyldes, at busken har nogle af de sidste blomster med nektar inden vinteren.
Der er så mange summende insekter i hver blomst, at vi kan høre busken på 3-4 meters afstand.

Svirreflue og to dronefluer
Svirreflue af en slags og to dronefluer (Eristalis tenax).

Jeg kunne i hvert fald høre lyden indtil forrige år, hvor jeg bemærkede, at der var færre ‘summere’ end vanligt.

I oktober året efter, altså i 2019, var der ikke bare færre, nu var der katastrofalt tomt. Virkelig katastrofalt.
Jeg talte ikke, hvor mange der var, men et gæt er, at der var måske 10 eller 20 flyvende insekter i hele den store busk. Tidligere kunne der være 3-4 stykker i én blomst – over det hele.
Der var så få, at jeg ikke engang kunne høre busken summe, når jeg stod ved siden af.

Den totale nedgang af gæster i min buskvedbend antyder, at det ikke bare var hos mig, der var et problem, for da jeg jo netop tilbyder nektar på et tidspunkt, hvor der er udsolgt i andre haver, burde de flokkes som vanligt.

Honningbi.
Honningbi.

Jeg er spændt på, om min buskvedbend vil summe af insekter i oktober senere i år, men jeg kan godt tvivle, hvis jeg skal tro forskerne.

Tallene viser det, jeg ser

Det seneste studie, jeg har kunnet finde, er et tysk med data fra 2008-2017. Her er insekter på enge faldet med 78%.
Undersøgelser af skove viser også store fald, men ikke så meget. Til gengæld kunne man her se, at antallet af arter gik ned, det vil sige at nogle arter simpelthen forsvandt, samtidigt med at antallet af skadelige insekter steg ret meget. Så selv om det samlede tal umiddelbart ikke viste så stort fald af insekter, så var sammensætningen stærkt bekymrende.

Rødplettet blåfugl (Aricia agestis)
Rødplettet blåfugl (Aricia agestis). Og en svirreflue på knoppen.

En anden tysk undersøgelser viser, at flyvende insekter over 27 år er faldet med 75%.

Mærkeligt at tænke sig, at børnebørn og oldebørn nok ikke vil opleve glæden ved at sidde med en rød mariehøne på fingerspidsen og sige: “Marie, Marie, Marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. 

Mariehøne
Syvplettet mariehøne. Både rovdyr og byttedyr.

Det skal siges, at forskerne ikke er skråsikre på årsagerne, men de har en formodning om, at det ikke har noget med global opvarmning at gøre, men derimod fysisk mangel på levesteder og føde. Vi fjerner simpelthen enge, vandhuller, søer, hegn, grøftekanter, skove osv., eller vi slår bevoksningen eller hælder gift ud.

Fremtidens levende haver

Selv om vores mange haver hverken er natur eller udgør det største grønne jordareal, så har lidt også ret, og vi er heldigvis flere og flere, der har en kvasbunke, lidt lus og larver samt et par kvadratmeter brændenælder eller tidsler i et hjørne.

Visne blade i mit staudebed er hjem for biller, edderkopper, mariehøns m.m.

Vi er også flere og flere, der dropper gift i haverne.
Det kan man bl.a. se i en undersøgelse, som Haveselskabet har lavet blandt deres medlemmer. Her er resultatet, at 68% af knap 4000 adspurgte haveejere i oktober 2019 svarede, at de slet ikke bruger gift i haven. I 2015 var det tal 34 procent.

For mig er der ingen tvivl om, at fremtidens trend bliver skabt af de haveejere, der dropper giften og sikrer biodiversiteten.

Er din have mon fremtidsklar, når det gælder biodiversitet?
Her er en lille test, du kan tage (downloader en pdf).

Svirreflue i krokus.

Mit forhold til gift i haven

I dag kunne jeg ikke drømme om at sprøjte med gift, men fakta er, at jeg har gjort det et par gange i min nuværende have, så jeg er ikke bedre end som så.

Når jeg ikke gør det i dag, skyldes det især to ting. Dels at tanken om gift er ubehagelig… på min hud, i mine lunger, i min mave – eller i grundvandet. Dels skyldes det det rent praktiske, for jeg opdagede, at det kun hjalp kortvarigt – året efter var problemet det samme.

Derfor har jeg fundet andre måder at dyrke min have på, så vi alle kan være her – både kryb og mennesker  – og alt det ind i mellem. Det betyder, at jeg må tilsidesætte nogle af mine egne drømme og indgå nogle kompromisser, men det giver helt andre glæder, har jeg opdaget.
Det vil jeg give et par eksempler på i næste uge, hvor temaet fortsat er ‘Den levende have*.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

32 kommentarer til “Den levende have”

  1. Jeg har kolonihave i et område hvor der er mange gamle huse og nye der bliver bygget. Jeg begræder når de smukke gamle træer og de eksisterende haver bliver fjernet med maskiner. I stedet bygges der maksimalt på grunden og lægges fliser og rullegræs. Dels kan jeg forundres over at det er sådan man gerne vil have sin have, men mest af alt begræder jeg mangel på liv. Vi har valgt at have bier i haven – 2 familier, og glæder ved at have dem flyvende om ørerne, se deres liv og vide at de gør gavn. Og det mest fantastiske er så righoldigt smagen af byhonning er fordi den trækker på en mangfoldighed af planter – gøre oplevelsen stor. Jeg passer på mine brumbasser, men mangler stadig lidt ideer til hvordan jeg kan skabe bedre mulighed for jordbier og andre solitære bier. Tak for en dejlig fortælling.

    Svar
    • Kære Birthe
      Tak skal du have, og tak for din dejlige kommentar.
      Hvor er det hyggeligt at tænke på dine bier og den summen de laver. Og tænk på alle de frugttræer, de bestøver. Og til allersidst får I dejlig honning. Jeg troede engang, at bistader var forbeholdt naturen, men så fik jeg heldigvis en nabo, der havde bier – så lærte jeg det. Jeg har ikke selv lyst til at kaste mig over sådan et projekt, men elsker, når andre gør det 🙂
      Til gengæld er det da godt nok mærkeligt, at der bliver bygget, lagt fliser og rullegræs i så stor stil i en kolonihave. Jeg troede netop de var befolket af haveenusiaster. Jeg kan godt forstå, det ærgrer dig. Egentlig også en bekymrende tendens. Forhåbentlig laver de noget liv udenom græs og fliser. Du må klippe din hæk lav, så de kan se, hvordan det skal gøres 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Endnu et herligt og finurligt indlæg og sikke flotte og skarpe fotos.

    Din iagttagelses evne og indlevelse er formidabel.
    Det er godt at kende dig / jer.
    En stor fornøjelse at være med på bloggen.
    God herlig dag til jer begge.

    Kærlige hilsener fra os på Mols
    Birthe

    Svar
    • Kære Birthe
      Selv mange tak. Og tak for dine søde ord. Jeg tænker tit, om det, jeg skriver, mon kan interessere andre, og så er det befriende at høre, at det er blevet læst og er ok.
      Tak fordi du læser med – og hils Ole.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Den onde tørke i 18 gjorde kål på rigtig mange insekter. Der var ikke vand eller føde til dem. Det tager et par år for naturen at komme sig over det. Vi har også nydt fraværet af hvepse sidste år. Vi har også nydt fraværet af sneglene. De fik vejr, ligesom nede i Iberien, hvor de kommer fra. Der er de ikke nogen plage, men jeg er lidt bange for, at den våde vinter vil give snegleplage igen.

    Der er ingen tvivl om, at insekterne kommer igen. Det tager bare et par år, og måske er nogle arter væk herfra, mens andre kommer til. Efter de kolde vintre for nogle år siden, mistede vi næsten alle vores flagermus. Først i 19 var der igen nok til, at vi kunne se dem dykke over engen og ind mellem bygningerne. Det tog altså cirka fem år at genoprette bestanden så nogenlunde.

    De nye kvarterer – eller de gamle, hvor nye rykker ind – bliver, som Birthe skriver, totalt plasket til med fliser, norsk granit og rullegræs. Det skal være nemt. Det skal være enkelt og minimalistisk. Og det er dødkedeligt og dødeligt for småkræ.
    Her har vi virkelig meget af den såkaldte biodiversitet – og det summede vildt i Sankt Hansurten – og i det store kastanjetræ sidste år. Det er vilde bier og små humler – og svirrefluer, der er flest af.
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Jeg håber sørme mine summende insekter også kommer igen, som du har oplevet.
      Jeg er ikke i tvivl om, at der er en samlet tilbagegang, men det var nu alligevel en trist omgang sidste år. Nu er det så spændende, om de varme og tørre somre varer ved. Det er lige før, jeg glæder mig til at se hvepse igen.
      Jeres have ligger så skønt midt i naturen uden et dødt tæppe af fliser og skærver, så I må have masser af dejligt kryb og kravl – og desværre også de megairriternde dræbersnegle. De andre snegle, der hører til her, kan jeg til nød leve med, men de der grovspisende… Uf, altså.
      Sådan et stort kastanjetræ må være fabelagtigt til insekter og fugle – og til at sidde under <3
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Igen et spændende indlæg, ja vi er nødt til at passe på vores insekter, både de gode og de dårlige, hvis vi vil have foder til fuglene, og dem vil vi jo gerne have. Vi vil bestemt også gerne have bier, svirrefluer og sommerfugle, guldsmed osv. Jeg har mængder af krat og kvas her i haven, det kan man nemmere have med en stor have. Vi har jo også nabogrunden ved siden af, der er masser af liv i brombær og brændenælder. Ja vi er heldig, det er nemmere her ude på landet.
    Tak for endnu et godt indlæg
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Tak. Der er ingen tvivl om, at det er lettere at få mange insekter, hvis der er god plads, og man er tættere på naturen. Måske vi mærker nedgangen først herinde i byhaverne.
      Jeg savnede i hvert fald min summende busk, men jeg kan ikke rigtig gøre meget mere, end jeg gør. Maden og levestederne er her – og vi skal jo også selv have nogle steder at være. Så nu krydser jeg fingre for, at de kommer igen, som Karen skriver, og at vi ikke bare fortsætter med de tørre somre. Foreløbig er det varmt derude, og som det dog gror… Foråret er vist meget tæt på.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Ja, vi savner insektene når de ikke kommer mer. For deg som bor i en by merker du det nok ekstra mye. Jeg bor ute på landet, og her har naboene bikuber. Så jeg er veldig heldig som stadig har en “summende” hage. Det er jo bra at det er så mange som ikke bruker gift i hagene mer, og da må vi håpe at det hjelper på lang sikt.

    Svar
    • Hej Marit
      Jeg tror, du har ret i, at vi er de første, der mærker en nedgang i insekter, fordi vi bor inde i byen, hvor der nok i forvejen er lidt færre end ude på landet. Du er heldig at have bikuber i nærheden. Så får du også masser af frugt – hvis altså ikke der er frost, når de blomstrer. Det er spændende, om det varme vejr fortsætter uden kulde.
      Det er helt sikkert godt, at der bliver skruet ned for giften, og det ser ud til, at haverne gror fint alligevel.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Hej Lisbeth

    Ja, eksperterne strides om årsagerne til især insekternes tilbagegang – mon ikke der er mange årsager – pesticiderne svækker dem, og feks tørken i 18 var totalt hård, jeg så indtørrede liljebillelarver…
    Louise skriver måske noget tandløst. Men vi må tænke på at magasinet haven, flot som det er, ikke overlever uden reklamer fra havebranchen. Bladet kan reelt ses som organ for branchen, overfor os forbrugere.

    Der er egentlig kun 2 dyr jeg gerne ville være foruden i haven. Liljebillerne og mosegrise. Dem bekæmper jeg manuelt.
    Jeg har dog fået et mere nuanceret syn på liljebillerne. For de ses ikke nede i Europa, også de vildtvoksende liljer er uden, der må findes noget der æder dem, og det ville jo være at foretrække også i dk. Naturen i balance…

    Flot gennemarbejdet indslag du har lavet med super billeder!

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg er ikke i tvivl om at begge dele er rigtige. I hvert fald Europa har en målbar nedgang i antallet af insekter – også før tørken i 2018. Og når vi så får to års tørke, så skal det da gå helt galt. Forhåbentlig kommer de sig efter tørkeskaderne.
      Jeg synes ikke, at Haven er i kløerne på giftbranchen. De fleste af deres store reklamer er drivhuse, haveredskaber o.l.. Jeg vil heller ikke kalde artiklen tandløs, men indrømmmet: Da der kun er få linjer til hvert billede/emne, så kommer det naturligvis ikke ‘hele vejen rundt’.
      Altså det med liljebillerne må jeg da lige tænke over… Hvor ER det mærkeligt… Har de naturlige fjender dernede? Eller noget i jorden? Eller er det særlige sorter? De vilde liljer kunne jo godt være mindre tillokkende end fremavlede, der til tider bliver noget (pænt) skravl.
      Tusind tak 🙂
      Og tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
      • Det er både de vilde liljer (martagon) og de satte liljer i haverne der er fri for liljebiller. Jeg har ingen set og kigger unægtelig. Man kender billen men oplever nok som irriterende men ikke som den pestilels vi kender.
        Der siges at være 3 snyltehvepse arter der lægger æg i larverne og at visse fugle har lært at æde dem. Dette har jeg engang læst i en svensk rapport, men set det, har jeg jo ikke.

        Svar
        • Så liljebillerne hos os er smarte/heldige, fordi de er flyttet til et sted uden snyltehvepse. Mærkeligt, at der ikke er nogen, der har fået øje på dem, men de er måske kommet så sent, at evolutionen ikke har indhentet dem. Måske fuglene tager dem? De tager jo lus, men de har nu aldrig kunnet udrydde lus hos mig.

          Svar
  7. Tak for endnu et interessant indlæg i serien om fremtidens have – jeg har nydt dem alle so far! Insekterne vil vi ikke undvære. Mangfoldigheden har svære kår i nybyggede kvarterer med fliser, græs og skærver – men mon ikke vi kommer til at se en større tendens til vilde haver, selvforsyning og biodiversitet i de unges haver i fremtiden? Man må vel have lov at forvente, at det større fokus på klima og økologi smitter af på egne handlinger i egen baghave – eller er det for meget at forvente? Vore egne bedsteforældre levede langt mere bæredygtigt – og nøjsomt – men jeg tvivler på, at det moderne menneske er parat til at ofre, det der skal til – mig selv indbefattet. Det er nemmest, når andre leverer varen. Vi er nødt til at starte med os selv – ingen kan gøre alt, men vi kan alle gøre noget.

    Svar
    • Selv tak fordi du læser med i mine fremtidsgætterier.
      Jeg synes det er virkeligt svært at gætte om hvorvidt flertallet af haveejere om fx tyve år vil have plastret det hele til med beton og skærver, fordi det er nemt, eller om flertallet vil all in og sikre biodiversitet og dejlige oplevelser for deres børn, fx at plukke blommer lige fra et træ, så de lærer, at de ikke er lavet på fabrik.
      Mit gæt er, at biodiversiteten vinder, fordi det andet efter et stykke tid vil føles fattigt, og som du siger: Vi kan alle gøre noget. Men jeg er virkelig spændt på, hvor det tipper hen. Måske vores børnebørn kommer til at tage deres unger med på museum, og i salen ved siden af dinosaurerne kan de så se ‘udstoppede’ mariehøns, gærdesmutter, sild m.m. og spørge “nøøøj, hvad er det?” Jeg kan fx huske dengang røget ål hørte til på ethvert bedre frokostbord. I dag er den nærmest uddød, og yngre generationer aner ikke, hvad det er. Hmmmm….!
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Jeg har ikke meget at supplere med, men kan fortælle, at vores store buskvedbend var lige så smækfyldt med svirrefluer i år som de tidligere. Måske er det endnu et tegn på, at insektnedgangen mærkes mere i by end på land.

    Svar
    • Du var heldig med summeriet – jeg synes det er sådan en hyggelig lyd i september-oktober, at komme gående og så høre busken på afstand.
      Jeg havde ikke selv tænkt på det, men efter gode kommentarer kan jeg godt forestille mig, at insektmængden i byerne er mere følsom for nedgang end hos jer.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth.
    Meget interessante indlæg du skriver om fremtidens have. Vi synes jo, vi har de rette omgivelser med skov, vand, mælkebøtter, brændenælder og vilde områder til at tiltrække insekter og fugle, men alligevel har vi fået færre hvepse, sommerfugle og fugle. Vi sprøjter selvfølgelig heller ikke!
    Kh Susanne

    Svar
    • Hej Susanne
      Tørken og varmen har helt sikkert gjort et godt indhug i insektbestanden, så det er godt, I har så mange gode levesteder (og ikke sprøjter), at de har en chance for at komme sig. Hvis de tørre somre fortsætter, er det ikke godt at vide, hvad der sker – det er nærmest uhyggeligt spændende…
      Kh Lisbeth

      Svar
  10. Tørken i -18 har da givet et dyk i insektlivet, uden tvivl om det og det kan tage flere år om at komme igen.
    De eneste kræ jeg indædt bekæmper, og det er manuelt, er dræbersnegle, mus og mosegrise. Snegle med jern og saks, mus og mosegrise med fælder. Jeg bliver knotten hvergang jeg finder et hul hvor der har stået en ny staude eller liljer de har gnasket, og det har været mange i år. Nu er de osse gået i gang med påskeklokkernes blade. jeg troede de var giftige.
    Vores kastanietræ har hvert år møl, og det er en svir at se småfuglene fistre rundt og guffe møllarver i sig. Ren underholding. Men okay, træets blade er ikke så fine efter larvene. det må vi bare tage med.
    Stendiger er nu osse fine levesteder for jordbier, firben og andet småkravl.
    Det med de “nye haver” kun er fliser og granit er forhåbentlig kun en kort overgang. Det er da så dødt og kedeligt. Så hellere lade haven “springe i ukrudt”, det er da mere liv i.
    Hilsner gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Ja, tørken har virkelig kostet dyrt blandt insekterne 🙁
      Altså mosegrise ville jeg også kunne gå helt op i det røde felt af… Der er gode ting ved at bo her i byen.
      Hvis bare kastanietræet er en vis højde, så gør det ikke så meget, at bladene er mølædte, synes jeg. Jeg har det sværere med buske lige i øjenhøjde.
      Jeg har ikke så forfærdeligt meget ukrudt, men det, der er, ses ikke så meget, fordi alle planter står blandet mellem hinanden, så et græsstrå fra eller til gør ingen forskel. Så jeg er med på, at man ikke skal være så bange for ukrudt – noget af det er faktisk også ganske pænt 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Interessant indlæg – igen 🙂 Du er en haj til den slags.

    Tog for sjovs skyld testen du lagde link til. Er lidt irriteret over, at mit rønnebærtræ ikke giver “points”, fordi det kun har en diameter på ca 25 cm… 😉

    Nå, men bortset fra det er jeg jo ret glad (og lidt stolt) over at min lille have faktisk får 16-17 points i testen 🙂

    Jeg brugte også gift i haven, da jeg var ny haveejer – det havde jeg jo set, at “folk gjorde”, da jeg voksede op…men jeg kom nu rimelig hurtigt fra det, da jeg begyndte i havebloggerverdenen. Mener det var Karsten fra Grønne nedslag, der fortalte mig, at Calypso, som jeg brugte, var noget værre skidt….også selvom jeg “kun” brugte det mod liljebiller.

    Siden dengang har jeg bekæmpet liljebiller med to sten; en flad en jeg lægger dem på og en med flad underside, som jeg banker med.

    Jeg kan stadig blive irriteret over at min clematis ‘Maidwell Hall’ hvert eneste år angribes af lysegrønne larver…SUK altså. Sidste år kom de dog til gavn, da jeg fodrede på solsorteungen 😉

    Clematisen står opad muren under fuglekasser, men desværre havde vi ingen beboere sidste år. De år der er beboere, har den ikke nær så mange larver 😉 Håber der flytter beboere ind igen i år.

    Svar
    • Tak, søde Esther
      Jeg har også ‘taget’ testen, og det er lidt svært for os med små haver at få point. Det er rigtig godt scoret af dig 🙂
      Det er da osse fristende af fikse lus og andet kryb med gift… Men når man så tænker på, at gift jo ER gift, så er det lissom ikke så tillokkende mere. Det er ligesom medicin. Der er bivirkninger ved ALT!! Intet er gratis.
      Jeg fangede liljebiller med en lille håndskovl under til at fange dem med og en anden til at mase dem med. Nu har jeg minimeret liljerne, så jeg slipper for det 😉
      Jeg anede ikke, at clematis kunne blive angrebet af larver. Så lærte jeg det 🙂 Men selvfølgelig træls. Er der flere end du kan mase med fingrene, når nu fuglene ikke kommer til undsætning?
      Jeg håber, fuglene kommer i år.
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Da jeg så overskriften, tænkte jeg, jamen er alle haver ikke levende? Men så kom jeg til at tænke på de mange, mange forhaver, der ikke indeholder andet end grå skærver, og så kunne jeg pludselig se, at i sådan en have er der nærmest ingen liv.
    Lige nu er der utrolig meget liv i haven, løgplanter og stauder pibler op af jorden, og buske og træer får større og større knopper. De summende væsner er der måske nok blevet færre af, men jeg tror, vi havde flere i haven sidste år, som vi havde forrige år. Det bliver spændende at se, hvor mange der kommer i år.
    Tak for et spændende indlæg!

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Du har fat i en god pointe: At en levende have kan være meget. Jeg tænker den som mangfoldighed og biodiversitet, men egentlig har jeg jo selv noget, der ligner skærvehelvedet med mine terrassefliser og brosten på gårdsdpladsen – er er ikke meget liv. Og alligevel synes jeg, der er dejligt. Der er ikke meget, der er sort-hvidt.
      Der er skønt, som det myldrer op for tiden, og det bliver simpelthen så spændende at se, hvordan forår og sommer bliver. Tørke eller regn? Og hvad det vil gøre for naturen og haverne.
      Tak. Og tak fordi du læser med og kommenterer 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Undskyld, men ja jeg slog mange larver ihjel sidste år… Jeg kan dem bare ikke! Jeg havde så mange sommerfugle i mine kæmpeverbena’er at jeg aldrig har se mage. Jeg blev også stukket 3 gange af hvepse – så de fandt altså også frem til vores nye have. Jeg arbejder på at få spurve og mejser til at finde os, men det er skader og råger som spiser det foder vi lægger i husene. Jeg ved at småfuglene findes for de pipper lystigt i en ligusterhæk på nabovejen.
    Jeg har slæbt et par store gamle grene med hjem fra skoven, for her skal altså være liv 🙂
    Det er skræmmende at I kan mærke faldende insektstand så voldsomt, men jeg håber at jeres svirrefluer kommer tilbage til buskvedbenen. Tak for et tankevækkende indlæg:-)
    Jeg har desværre sprøjtet en del som gartner i 70- og 80-erne – det var en del af arbejdsbyrden som jeg aldrig brød mig om – dengang mest fordi jeg var bekymret for hvilken indflydelse det havde på mit eget helbred…

    Svar
    • Åh, jamen jeg maser også larver, for jeg synes ikke, at alt skal være overalt. Et år maste jeg mange larver i min fjeldribs, der står klods op af en siddeplads. I en anden busk i min ‘skov’ maste jeg bare nogen, så den ikke mistede alle bladene og lod nogle larver være. Det samme med mine larver i storkonvallen. Hvis ikke fuglene gider spise dem, ryger de tit med bladene på komposten, når jeg klipper dem af. Det er også MIN have!! Men jeg er blevet påpasselig med gift. Men hvem brugte ikke gift i 70-erne? Det gjorde vist næsten alle i en eller anden grad – hvordan man nu definerer det. Er insektsæbe osse gift????
      Jeg er krydser fingre for min summende busk. Det er meget tydeligt, hvis der ikke er insekter i den.
      Selv tak – og tak fordi du giver tanker tilbage.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Det er altid en god oplevelse at læse dine tankevækkende indlæg, og dine/jeres observationer ift indsekterne!
    Vi bor jo på landet, sidste år var vi nærmest plaget af hvepse, og måtte have fjernet nogle da de byggede over vores dør, om og om igen, og Kim er allergisk. Men dem der havde boer andre steder, fik fred. Vi kunne end ikke gå i drivhuset for hvepse.
    Vi så desværre kun få sommerfugle sidste år, hvor jeg manglede dem.
    Vi har brugt gift en gang for 30 år siden, min erfaring var også at det ikke virker på den lange bane, men det der virker er klør fem:-)))) jeg havde det så dårligt med, at afprøve den slags, at det aldrig er sket siden.
    Jeg håber inderligt, at der fremadrettet kommer masser af naturelskere på banen. (Ser vores barnebarn som en kommende natur-forsker, hun hedder jo Gaia;-))))
    Spændende hvad fremtiden bringer.
    Go weekend
    Hilsner Anette

    Svar
    • Kære Anette.
      Tak. Det glæder mig, når du siger, at jeg kan være med til at sætte tanker i gang. .
      Jeg har altid elsket navnet Gaia, og jeg ved, at hvis jeg en dag skulle sige, at jeg tror på noget/nogen, så er svaret ‘Gaia’. Fantastisk at have et barnebarn, der hedder det.
      Tænk, at I havde så mange hvepse… nu ser I måske også hver og en, da Kim er allergiker. Det må godt nok være træls for ham.
      Jeg savnede også sommerfuglene, men jeg var ikke helt sikker på, at det var total nedgang, for jeg har desværre ikke såååå mange sommerfugleblomster. Men bierne og svirrefluerne var helt sikkert væk. Det var lidt uhyggeligt, fordi det føles, som om der sker noget med os og vores klode, som vi ikke helt kan overskue for tiden. Ja, spændende er det.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  15. Det finns två som jag har ihjäl och det kommer jag fortsätta med… Liljebaggar och spansk skogssnigel. Den sista finns inte på menyn hos något djur här. Liljebaggarna och larverna ser jag inte heller att någon äter. Kan inte säga om det var fler eller färre insekter i somras inte så att jag tänkte att något var fel. Fjärilar har jag för mig att det var många på sensommaren. Jag hoppas på att även bönderna kan börja bidra genom att öka mångfalden på sina fält. Jag har stor mångfald men min areal räcker inte så långt jämfört med stora åkrar runt med ensidiga grödor.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Selvfølgelig skal vi beskytte vores haver. Det er jo ikke fri natur.
      Jeg har også mast mange liljebiller, og det kan heldigvis gøres uden gift.
      Den iberiske skovsnegl hader jeg, og jeg er enig i, at vi må gøre noget, da den ikke har naturlige fjender. På den anden side set har jeg det også skidt med giften, fordi der er flere og flere, der dokumenterer, at når pindsvin spiser snegle, der har spist giften, så dør de. Og der er en ret stor tilbagegang af pindsvin, siges det. Vi har nu vist ikke nogen pindsvin herinde i byen, hvor kvasbunker er en mangelvare – også i min have.
      Den iberiske skovsnegl er et af vor tids store dilemmaer, synes jeg, for hvis man først en gang har set, hvor mange iberiske snegle, der kan være pr. kvadratmeter, så er det umuligt ikke at bruge gift. Det er simpelt hen SÅ ulækkert.
      Så er sommerfugle noget hyggeligere. Du er heldig, at du ikke har oplevet en nedgang. Heller ikke af andre insekter.
      Vores haver batter ikke meget, og alligevel må vi vel tro på, at lidt også hjælper. Om ikke andet så som godt eksempel.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar