Den dag, magnoliaen døde

Havens pryd er væk.
Signaturtræet.
Magnoliaen – med en kæmpe krone, som man gik igennem fra gårdspladsen og op i resten af haven.

Magnolia soulangeana
Før.
Efter.

Hva’ dælen skete der lige der?

Jo, en dag i sidste uge – før morgenkaffen – opdagede jeg, at vores 40 år gamle magnolias blade ‘over night’ var begyndt at visne mørkebrunt i spidserne og krølle sammen.
På hele træet…

Gule blade med brune kanter på magnolia

Bladene var i forvejen gule. De har, set i bakspejlet, været tiltagende gule i løvspring i flere år.
Se bare træet, som det så ud hhv. i maj i år og engang maj 2009:

 

Begyndelsen

Jeg husker ikke, hvornår vi bemærkede de gule blade i udspring første gang.
Sådan noget kommer snigende.

Et år i maj har havemanden sikkert sagt: “Er magnoliaen ikke meget gul i år?”
Og så har jeg sagt: “Aj, det synes jeg ikke. Måske det kan svinge fra år til år på sådan nogle magnoliaer.”

To år senere har havemanden sagt: “Jeg synes altså, den er mere gul i år end tidligere”.
Og så har jeg sagt: “Det syntes vi også sidste år og forrige år, men det er jo kun i udspring, og så bliver den altid fint grøn og gror godt, så det er åbenbart sådan, magnoliaer er. Hvorfor skulle den også pludselig ændre farve – kun i udspring?”

Et par år senere har havemanden sagt: “Den er altså gul!!”
Og jeg har sagt: “Ja, jeg indrømmer, at det ikke ser godt ud, men den plejer jo at blive grøn senere.”

Sidste år sagde han: “Jeg tror altså, den går ud. Der er heller ikke så mange blade på.”
Og jeg sagde: “Hmmm… Mon ikke det bare er to års tørke, og fordi vi har beskåret den? Den plejer jo at blive fint grøn.”

I år behøvede havemanden ikke at sige noget.
Magnoliaen var gul.
Faretruende gul.
Med direkte hvidlige nuancer på nogle af bladene.
Og ingen grønne ribber.

Årsagen til de gule blade

Jeg har ihærdigt forsøgt at finde litteratur om helt gule blade uden grønne ribber på magnoliaer, og det, jeg til sidst troede mest på, var, at jorden er blevet for basisk.
Jeg aner ikke, hvorfor det skulle være sket.
Andre forslag har været mangel på næring. Især mangel på jern. Manglende luft til rødderne. Manglende vand. Solsvidning. Og de brune blade skulle kunne skyldes blæst. Som om træet ikke havde oplevet blæst før… Det skal det kunne tåle.

Jeg mener ikke, at jeg har vandet monstrøst med kalkholdigt ledningsvand, brugt oceaner af forkert gødning el. lign.
Jeg prøvede at hælde svovlsur ammoniak ud sidste år og igen i år for at sænke pH, men hvor meget skal man mon give planter med problemer? Og hvor stort et område dækker rødderne?
Og ville det overhovedet være noget, som lille mig med en enkelt spand svovlsur ammoniak kunne ændre?

Jeg har observeret de gule og visne blade i en del andre haver i år, så det kunne tyde på, at det ikke er lokalt, fx næring, men generelt, fx tre års tørke.

Da jeg ikke har en oplagt forklaring, kunne vi kaste os ud i jordbundsprøver eller deciderede næringsanalyser for dernæst at slide et par år med dels at holde liv i træet (måske), dels at få det på ret køl igen (måske).

Nogen ville formentlig vælge denne tålmodige fremgangsmåde, men den morgen, da jeg så, at de gule blade var begyndt at visne, vidste jeg, at nu var det slut. Træet så simpelthen så rærligt og afpillet ud i vores lille have, hvor det var synligt fra alle sider, at det måtte slutte.

Det skal tilføjes, at knopperne i vinter var mindre, end de plejer, og det var blomsterne også, da de sprang ud. Og de var færre end i ‘de gode gamle dage’. Allerede i januar havde jeg mine bange anelser.

Magnoliaens endeligt

Det var en umådeligt trist morgen, da vi måtte erkende, at magnoliaen nu var så sølle at se på, at den skæmmede haven, men når det nu var, som det var, så syntes vi, at det var klogest at afkorte dødskampen, så efter morgenkaffen fattede havemanden motorsaven, og så gik vi i gang.

16. maj. Gul, men endnu uden brune blade.
Sidste uge. Første gren ved gavlen er fjernet.
Halvdelen af kronen er væk.
Det sidste af kronen fjernes.
Så mangler der bare stammerne.
Færdigt arbejde. Uf, hvor ser det ud!

Åh, hvor var det trist, men mærkværdigvis blev jeg også ramt af en uventet lettelse: Ikke flere bekymringer og overvejelser og dårlige bortforklaringer.

I tilgift er jeg pavestolt over, at vi kunne fælde træet lige midt i et stort staudebed, uden at det kan ses bagefter. Havemanden klatrede, skar og savede, og jeg stod og tog imod faldende grene og stammer og bar ud gennem bedet og ned på gårdspladsen.

Der knak kun en enkelt digitalisspids og to stængler på en akeleje. Ellers står alt fint – men undrer sig synligt over, hvor den dejlige svale flimmerskygge blev af.

Bortset fra lettelsen over at være kommet af med et grimt problem, så savner vi kronen og flimmerskyggen fuldstændigt vanvittigt. Det er som at passere en ørken, når vi går langs baghusets gavl, og vi skal hurtigst muligt have plantet noget nyt.
Jeg aner ikke, hvad det skal være, men det skal nok blive godt.

Tænk engang.
Da vi stod op, anede vi ikke, at det var den dag, vi skulle miste vores magnolia.
Men det var det.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

36 kommentarer til “Den dag, magnoliaen døde”

  1. Jeg er sikker på, at I gjorde det rigtige. Jeg ville i hvert fald også have gjort kort proces. Nu kan I plante nyt, som I kan glæde jer over. I kan følge et træ, der vokser og trives, og det bliver man bare gladere af end at se på et træ, der bliver tiltagende skravlet. Jeg glæder mig til at se, hvad I finder på 🙂
    God tirsdag til jer!
    Kh Nana

    Svar
    • Åh, tak for opbakning, Nana.
      Jeg er faktisk mest fyldt af forventningens glæde lige nu. Jeg ville ønske, vi havde plantet nyt allerede, men vi tænker og tænker ;-))))
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth
    Sikke noget. Der er godt nok udfordringer for jer nu. Men I har altid været gode til løsninger. OG I har før købt flotte høje træer – så hvad nu?
    Jeg kan næsten høre din hjerne har været på overarbejde. Sikken en udfordring!
    Det bliver spændende at følge.
    Skal der nyt til at give ny flimmerskygge?
    Eller ?
    Godt der er den kønne mur.
    Efter nogle dage virker det måske ikke så bart.
    Måske en lille ny terrasse. Måske nogle hængende haver ? Det var en joke!
    Held og lykke – glæder os til at følge udviklingen. Måske der blot kommer flotte nye skud fra den tilbageblevne rod. Jeg skar engang en stor Rhododendron, der havde fået grimme blade ned til 30 cm. Den er så flot i dag. Ingen grimme blade. 1 1/2 Meter i højde og omkreds.
    Alt godt til jer. Tag en hviledag ovenpå alle anstrengelserne. KH Birthe

    Svar
    • Kære Birthe
      Ja, vi har udfordringer nok for tiden, og det har helt sikkert været min hjerne, du har kunnet høre. Den snurrer og snurrer. Og går desværre også i hak engang imellem 🙂
      Der skal noget ny flimmerskygge til. Og i hvert fald ikke en magnolia. Det var jo ikke en, vi havde plantet, og den havde sine bagsider med meget nedfald på stien nedenunder. Især kronbladene, der var glatte som bananskræller.
      Vi har faktisk overvejet en lille terrasse, men jeg tror det ikke nu.
      Rododendroner er faktisk ret villige til at skyde igen – din er jo et pragteksempel på det 🙂
      Vi forsøger at hvile lidt indimellem, tak 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Det var da vel nok ærgerligt. Og sørgeligt. Men træer har vel også en ‘sidste salgsdato’. Og at I ikke anede, det ville blive den dag, I skulle miste jeres magnolie? Sådan er det vel ofte. Man kender scenarier fra filmens verden: Da xx stod op den morgen, anede han ikke, at det var hans sidste morgen på jorden. Eller klip fra en lille by, hvor livet går sin vante gang, mens et tog kører tættere og tættere på den træstamme, der ligger over sporet…
    Godt, at man ikke altid ved, hvordan verden arter sig? I må finde noget nyt og spændende – og af en vis størrelse, der kan erstatte magnolien, for det er nok ikke nogen god ide at plante en ny magnolie samme sted…
    Kh, Karen

    Svar
    • Kære Karen
      Der er sådan lidt uhyggelig Memento Mori over det. Vi følte os totalt overrumplede, da vi sad med aftendrinken og gloede på ingenting, dér hvor kronen havde været og uden at have nået det, vi havde planlagt.
      Men jeg er nok lidt defaitistisk, så hellere fælde end kæmpe en udsigtsløs kamp, og jeg glæder mig vældigt til at plante nyt. Jeg tror det bliver 3-4 træer af en eller anden lille/middel størrelse, og at det bliver flot med stammerne og de tilhørende kroner hen over bedet.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Neimen så trist da! Jeg fikk helt vondt inn i hjerteroten av å lese ditt innlegg i dag…Det er jo bare så trist når en må felle et tre i hagen, og det var jo også et særdeles viktig tre også i forhold til både blomstring og skygge. Jeg føler virkelig med deg. Som det blir nevnt av andre så kan det jo hende at stammene vil skyte på nytt, men det vil jo ikke bli det samme. Er det plass i ditt staudebed til å plante et nytt tre der? Hvis du skal oppnå skygge må du nok plante et høyt tre der eller et annet sted i nærheten. Du må nok tenke lenge og nøye igjennom ditt valg, for dette ble jo virkelig problematisk. Med din hage som ikke er så stor så er jo ikke valget så lett. Skygge er viktig, og det tar mange år å få det med et tre som skal vokse seg stort. Mitt forslag er å kjøpe et stort tre med en gang og få det plantet i nærheten av der det andre sto. Det kan jo hende du må omrokkere i ditt staudebed, men det vil jo være verdt det. Stor trøsteklem!

    Svar
    • Kære Marit
      Det var virkelig også trist, og her her så bart så bart. og alt for megen sol.
      Vi har overvejet 3-4 træer, så der relativt hurtigt kan blive skygge, men du gav mig den ide, at købe træer, der er vokset godt til, og det vil jeg se nærmere på. Jeg har allered fundet et par steder, hvor de kan købes. Problemet er, at vi ikke kan få dem ind med kran eller maskiner, men en flok raske mænd kan måske. Tak for ideen. Nu må jeg se, hvad det bliver til.
      Tak, søde Marit.
      Lisbeth

      Svar
  5. Åh nej, jeg føler med jer, flimmerskygge er altså ikke noget der lige kommer på en studs. Måske har gamle magnoliaer bare en tid… Når jeg tænker efter blev den magnolia som jeg havde i den gamle have også mere og mere gul i løvet om foråret, men den plejede også at blive grøn i løbet af sommeren.
    Der er noget ved jeres bed der åbenbart skal være udfordrende, men I finder altid gode løsninger og jeg ser frem til jeres ideer 🙂

    Svar
    • Jeg har også tænkt, at det kunne være alder, og det kan jo sagtens være en del af et helt årsagssyndrom. Det var interessant at se det samme i andre haver. Tørke????
      Det er simpelthen et evigt problembed. Nu havde jeg lige fundet en beplantning, der tegnede godt, omend med omrokeringer, og så forsvinder skyggen… jeg kan godt sige at min druemunke overvejer, om den skal følge efter magnoliaen. Jeg har fundet en lille aflægger inden i nogle høje storkenæb. Forhåbentlig kan de give puslingen lidt skygge, så jeg kan bevare den i haven.
      Tak for tilliden. Det trøster og luner 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. Ja men dog – hvor trist, men det er altid en lettelse, når man har taget beslutningen, og det hele er væk, så skal man godt nok lige vænne sig til, at den ikke er der mere. Jeg håber, I finder en god løsning, så I igen kan få flimmerskygge.
    Så måtte jeg lige ud og kigge på vores, også den får jo gule blade, det er det, jeg er så glad for. Hm jeg kan godt se, at der er lidt brunt i kanten, men den får nu et år eller to mere, så må vi se.
    Til gengæld er mit skæbnetræ gået ud, som i helt ud 🙁 den har ikke kunnet tåle alt det vand i vinter og det køligere vejr efterfølgende.
    I aftes så vi, at vores platan skal samme vej som jeres magnolie, den har visne grene og ikke mange blade, trist – men så er der plads til noget andet.
    Da du ikke har skrevet noget vedr. besøg på øen d. 13. går jeg ud fra, at det ikke er tidspunktet for jer, men I er velkomne, hvis I har lyst.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Du har helt ret: Når en beslutning er taget, føles det som en lettelse.
      Da vi flyttede ind, havde vores magnolia ikke gule blade i udspring. Det er kommet med årene. Jeg håber, din klarer sig.
      Åh, det var synd med skæbnetræet. Det er jo noget mere sjældent end en magnolia. Og platanen… øv 🙁 Det eneste, vi kan glæde os over er at vi så kan gå på planteskole med god samvittighed.
      For to uger siden fældede vi min elskede kugletjørn. Den kom sig aldrig oven på tørken 2018, og jeg blev bare trist til mode, hver gang jeg så den. Så den faldt, nu vi alligevel var ved at jordforbedre og fjerne blå skvalderkål i det bed, hvor den stod. Trælupinen plantet i det bed, så det glæder jeg mig til.
      Vi må se, hvad det kan blive til med besøg. Vi har en del nødvendige ting, der også skal ordnes, og hvor vi ikke selv bestemmer tidspunktet.
      Det ville være hyggeligt med et besøg. Husk at vi også gerne tager mod jer, hvis I skulle ramme fastlandet 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Ja men vi har også planer om besøg hos jer, dog ikke fastlagt endnu, Ulla og Malcolm vil gerne med. Til efteråret skal jeg igen en tur til Arne Jakobsen, måske vil I med der? Så kan vi finde nye træer. Vi må jo have sat nye igen, god anledning midt i det triste.

        Svar
        • Vi glæder os til besøget 🙂 🙂
          Jeg regner med, at vi planter nyt i løbet af et par dage-uger. Jeg holder ikke ud at mangle stammer og kroner. Jeg har jo ikke så mange andre, ligesom du har i din botaniske herlighed 😉 Men derfor kan en tur jo godt være aktuel. Jeg er altid nysgerrig efter at se noget nyt.

          Svar
  7. Åh der var en trist historie, jeg gad nok vide om ikke det der er tilbage vil sende nye skud ud så , så kan du forme et nyt lille træ. :)) Min magnolien ser lige så gul og trist ud med små blade, gad vide hvad er der gør det?
    Dejlig dag til jer derovre i det jyske
    Kh fra Linda

    Svar
    • Meget trist 🙁
      Måske det sender nye skud, men egentlig må det gerne lade være. Nu planter vi noget nyt, der forhåbentlig vil være en ny pryd.
      Jeg aner ikke, hvorfor ‘alle’ magnoliaer er gule. Mit bedste bud er varme og tørke, fordi det har ramt over det hele. Hvis det kun var fx jernmangel, så ville det da kun være i én have… tænker jeg.
      Tak, og hav det godt, derovre på øen 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. Kære Lisbeth,
    Jeg vil foreslår en oktoberkirsebær, prunus subhirtella autumnalis, som jeg har fået anbefalet flere gange og skal være det næste, jeg planter i min have. Det er et yndigt lille træ, eller forholdsvist lille, som blomstrer med sart lyserøde blomster fra efterår til marts afhængig af temperatur. Prøv at google. Bh Eva

    Svar
  9. Det er helt vildt, så meget drama der udfolder sig i jeres lille byhave. Jeg kan godt forestille mig, at det er en mærkelig oplevelse for jer, at det store træ ikke er der mere med sin fine skygge. Min store drøm, som ikke bliver realiseret, mens vi bor her, er at kunne sidde under en opstammet blåregn med hvide blomster ligesom den, Peter Wibroe har i sin have; men du er utvivlsomt allerede langt fremme i dine overvejelser over, hvad der nu skal ske.

    Svar
    • Vi keder os ikke, nej 🙂
      Den der hvide blåregn så jeg også i haveprogrammet. Hvis du en dag får lavet sådan en, så sig til, så kommer jeg myldrende med kold hvidvin, hvis jeg må sidde med under den 😉 Kronen var en drøm.
      Muligheden har skam også været vendt herhjemme, men jeg tror, det kræver en del arbejde, og det er jo ikke ligefrem det, jeg samler på i disse år. Det kræver nok også tålmodighed, og jeg vil ikke vente 10 år på en krone, sååæh, ja vi arbejder os hen mod en løsning. Det perfekte findes ikke, så vi er i gang med at diskutere, hvad vi bedst kan leve med.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Hej Lisbeth

    Spændende hvad i finder ud af – når det nu skulle være sådan.
    Der er da kommet en hel del gode ideer her:)

    Ha en dejlig sommeraften

    Svar
    • Hej Karsten
      Jeg er også spændt og har læst alle ideer med stor interesse. De er alle med til at spore os ind på en løsning 🙂
      Og så er jeg spændt på, om vi en dag får en forklaring på de mange gule og visnende magnoliaer spredt over haverne.
      Tak i lige måde. Vi har været i haven til kl. 22.
      Lisbeth

      Svar
  11. øv da osse. Men godt I turde tage den endelige beslutning hurtigt. Så er det om at finde det rigtige træ, for flimre skygge er at undvære. Både for os mennesker og planter.
    det bedste er jo nok at finde et træ eller et opstammet “busk” af en vis alder og størrelse. Så der er lidt karater fra start. Så må I jo bare vande lidt ekstra det første års tid.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Nemlig: “ØV!”
      Vi skal helt sikkert have noget, der har en vis højde, og jeg skal gerne vande en masse ekstra i disse tørketider. Jeg glæder mig meget til at få skyggen tilbage, selv om jeg nok er klar over, at der går et par år, får det for alvor bliver til noget. Uh, jeg er dum til den slags tålmodighed ;-)))
      Kh Lisbeth

      Svar
  12. Åh, så trist en historie, men der var jo ikke nogen vej udenom.
    Vi har på samme måde måttet tage afsked først med et stort grantræ (vores juletræ det år vi byggede huset) og for et par år siden vores flotte rødtjørn (samt også en stor japansk ahorn ved dammen). Ak ja, måske må man sande at ikke alting varer ved og 40 år var måske gammelt for en magnolie.
    I er netop gode til løsninger, så på et tidspunkt står det jer klart hvad I skal erstatte magnolien med, selvom flimrende skygge er svær lige at erstatte.
    Ja, som Lisbeth skriver, vil vi gerne besøge jer her i sommer, hvis vi kan finde en fælles dag på den anden side af uge 29.

    Svar
    • Hej Ulla
      I har sandelig også prøvet afskeden med store planter, må jeg sige. Sådan et grantræ med den historie er jo slet ikke til at erstatte 🙁
      Forhåbentlig har I billeder af det – og gode minder.
      Vi er tæt på at beslutte os for noget nyt. Især jeg har det svært med at se på ‘hullet’ og den manglende skygge.
      Forhåbentlig kan vi finde en dag, hvor I kan komme, så kan I selv se resultatet. Jeg vil glæde mig til besøget.
      Kh Lisbeth

      Svar
  13. Uha, for en dramatisk historie – jeg blev helt bekymret for min egen magnolie, som står med nærmest limegrønne blade. Jeg tror nok, at den plejer at se sådan ud, men jeg har lige beskåret den – og så vidt jeg har læst, bryder de sig ikke om beskæring, men hvordan en sådan modvilje mod ørnenæbbet kommer til udtryk, det ved jeg faktisk ikke? Det bliver spændende at følge, hvad I finder på. Et er sikkert, det skal nok blive godt!

    Svar
    • Det var en værre møghistorie ;-( men livet går videre og i mine dagdrømme, har jeg allerede plantet nyt, der står med fine lette kroner ;-))))
      Vores har altid været lidt lysere i udspring end bladene var hen over sommeren, men de blev af en eller anden grund tiltagende gule. Jeg håber, at din klarer sig fint.
      En beskåret magnolia sætter vanvittigt mange vanris. Vi beskar for nogle år siden: https://blog.byhaveniebeltoft.dk/tag/beskaering-af-magnolia-kan-man-det/
      Kh Lisbeth

      Svar
  14. Når et gammelt træ må lade livet, giver det jo nye muligheder. Som det ser ud på billedet, har træet fyldt meget, og det har taget den fine udsigt til kirketårnet. Men jeg kan godt forstå, I savner den flimrende skygge, så et eller andet – et lille træ, en pergola – skal der vel til? Jeg er spændt på at se, hvad I finder ud af.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Du har ret: Det gælder om at glæde sig over mulighederne 🙂 Vi har ikke rigtig savnet kirketårnet, da vi ser det fra resten af haven, men det er bestemt en smuk kulisse, og uanset hvad vi planter, vil det være synligt i mange år.
      Pergola har bestemt været overvejet. Det er af mange forskellige årsager endt med fire Cornus Mas, som jeg vil præsentere næste gang 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  15. Tråkigt när älskade växter ger upp! Jag tänker att det är en kombination av det du skrev – näring, mull, fukttillgång de är törstiga så in i och pH. Jag vattnar ut järn, ett koncentrat av gran, för att sänka pH och ge rododendron och andra tillgång till järn. Näring för magnolia är inte gödsel i vanlig mening utan förmultnande växtdelar och det är nog inte så mycket sådant i er sandjord gissar jag. Har ni beskurit den under våren? Det ogillar dem skarpt. Oavsett – trist!

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Det er vist en god ide at vande jern ud. Kan man udvinde det af gran? Der kan man bare se. Det har jeg ikke til rådighed, men jeg har noget jernvitriol, som jeg måske burde bruge mere.
      Vi har kun beskåret i sensommeren, men alt kan samlet set medvirke til svækkelse, tænker jeg.
      Og ja: Uh, hvor var det trist, da sådan en gammel kæmpe måtte lade livet.
      Tak det samme. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar