Den allersidste gang i Marienhoffhaven

Den allersidste gang i Marienhoffhaven

De sidste tretten år er vi kommet i en vidunderlig rododendronhave. En ganske privat have, der hvert år har været åben et par weekender i maj, når rododendron og azalea er på det højeste. I søndags så vi det hele for allersidste gang. Ejerne, Poul Arne og Hanne Kristiansen, har nemlig besluttet, at det er på tide at sætte punktum for at holde åben have.

Marienhoffhaven

Det er Marienhoffhaven i Ryomgård, jeg taler om. Hvis du ikke kender den, så er det synd, og så har du har rent faktisk én chance for at besøge den, nemlig Kristi himmelfartsdag samt næste weekend, der er aller-allersidste gang, at haven er åben.

Marienhoffhaven
Indgangen til Marienhoffhaven er henne ved flaget. Se, hvor store planterne er. Det er en vidunderlig gammel have.

Jeg kan godt forstå, at man en dag kan komme dertil, at man må økonomisere med sine kræfter og fravælge åben have, og på den baggrund under jeg af hele mit hjerte, at Poul Arne og Hanne fremover kan prioritere mere frit, men helt personligt vil jeg savne besøgene.

Azaleaer i Marienhoffhaven.
Sådan et parti med azaleaer behøver ingen ord. Prøv i stedet at forestille jer duften…

Haven er på 3.500 m2 og fyldt med store gamle rododendron og azaleaer under store gamle træer. Altså ‘stor’ som i skovstørrelse. Kronerne lægger det smukkeste tag over hele haven.

Billeder fra Marienhoffhaven.
Store træer og små intime siddepladser – og en planterigdom ud over det sædvanlige. (De har selv lavet det hele!!!)

Overalt er der stensætninger. Mange. Og trapper op og ned ad jordvolde og stier rundt om og bagved og under blomstrende rododendron og forbi rislende kilder.

Stier og trapper i Marienhoffhaven
Marienhoffhaven er fyldt med sten. Små sten og kæmpestore.

Planteproduktion

Som om det ikke er nok at passe haven, så opformerer Poul Arne rododendron og azaleaer. Mest til sig selv, for han planter stadig nyt i haven (og laver nye stensætninger), men han sælger også sine planter til besøgende.
Som noget ganske specielt opstammer han rododendron, og det er fra ham, vi har vores rododendrontræer.
Han har også lært mig at beskære dem, for hver gang vi er i haven, viser han mig nogle, som han har beskåret for relativt nylig, så jeg kan se, hvor fine de bliver.

Opstammede træer af Rhododendron Blueshine Girl og Rhododendron Catawbiense Grandiflora
To af vores rododendrontræer fra Marienhoffhaven: Blueshine Girl og Catawbiense Grandiflora. De gror godt og er begge blevet beskåret én gang siden anskaffelsen – og skal have kniven igen næste år for fortsat at være lækre og velproportionerede til haven.

Vi købte rododendrontræerne, det første forår vi boede i Ebeltoft.
Dengang kørte vi nemlig rundt og besøgte lokale haver, og da vi en dag trådte ind i Marienhoffhaven, måtte vi overgive os til både stedet og de opstammede rododendroner og impulskøbe tre ‘træer’ – som vi sådan set ikke havde plads til, da haven slet ikke var anlagt. Hele det første år stod de derfor parkeret i tre store murerbaljer, hvor de blev holdt oppe af nogle enorme treben, som havemanden havde lavet.

Mellem muren og huset ses de tre ‘opklodsede’ rododendron, som vi købte aaalt for tidligt, men vi kunne altså ikke lade være. Se hvor små kronerne er sammenlignet med forrige foto.

Siden vores første køb og plantningen af træerne, har vi købt mange andre planter i Marienhoffhaven, især små japanske ‘diamant’azaleaer, der er bund under vores trækroner.

Pink, rød og lilla diamant azalea.
Pink, rød og lilla diamantazalea.

Azalea med krave

Den allersidste gang – før vi gik hjem i søndags – købte vi igen en azalea. Vi gik nemlig og regnede ud, at vi godt kunne mase en rosa plante ned ved siden af vores pieris, så vi luskede længe rundt i ‘børnehaven’. Dén, vi fandt, har ikke noget navn, men måske du kender den? Selv har jeg aldrig set sådan en blomst før, for den har en krave – af samme farve som kronbladene – under kronbladene. Dén pudsighed kunne jeg ikke stå for. 

Her ses min nye azaleablomst i uskarp silhouet, der viser den lille krave i samme farve som kronbladene. Det er lidt svært at fange med kameraet. Er den ikke nuser?

Som I nok kan forstå, har jeg lutter gode minder fra Marienhoffhaven, inkl. azaleaen med kraven, men uh, hvor var det altså trist, da vi gik ud af haven for sidste gang.
Du kan lige nå det…

____

HUSK: Du hjælpe mig med at vinde Haveselskabets pris som Årets haveblog 2019 ved at stemme HER.
Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Din første kommentar vises ikke med det samme, da ‘mit system’ tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

28 kommentarer til “Den allersidste gang i Marienhoffhaven”

  1. Det er trist, at det ikke længere bliver muligt at komme så dejligt et sted – og det er også trist for de to, der må indse, at det er for meget arbejde. Det er ikke nemt at erkende, at man bliver ældre og ikke kan overkomme så meget. I har gjort det på så fortrinlig vis. Jeg nægter stadig at se det i øjnene, men af og til kan jeg godt sukke efter et nemmere hus og have – jeg vil bare ikke flytte 🙂
    Kh, Karen

    • Du er så ung Karen 🙂 men mon ikke vi alle kender følelsen af, at vi bar ikke VIL kunne mindre. Efterhånden som smerter og andet skab melder sig, så bliver man bare hele tiden mindet om det. Og tanken om, at det man holder af, skal forfalde er næsten endnu værre end selv at tage kontrol, synes jeg. Skrækkeligt dilemma.
      Jeg ved, at ejerne i Marienhoffhaven har været mange år om at beslutte sig, så de kender det også alt for godt.
      Det er bare med at nyde det, mens man kan 🙂
      Kh Lisbeth

  2. Hvor er det da helt fantanstik når nogen har sådan en kæmpe velholdt have og åbner den for intresserede.
    Jeg kan da slet ikke i min videste fantasi forestille mig hvor mange timer der bliver brugt i haven og hvor stor en beslutning det må være at nu lukke ned efter så mange år.
    Dejligt, i nu har nogle gode minder fra Mariehoffhaven i egen have.
    Kærlig hilsen fra Linda

    • Jeg kommer helt sikkert til at savne det hvert år i maj, men jeg kan godt forstå dem og ved, at det har været svært for dem at komme dertil.
      De bruger al deres tid i haven – det kan man godt se 🙂 (Og der er selvfølgelig masser af hjemmebagt kage, når haven er åben…)
      Planterne derfra holder vi meget af. Bl.a. på grund af historien 🙂
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Så fantastiske rhododendron i den hagen! Synd at de ikke har åpen hage mer, men jeg kan samtidig forstå det. Det er så mange flotte farger på blomstene. Din nye azalea kjenner jeg ikke, men den var veldig fin.
    Håper at noen andre kjenner den og kan hjelpe deg med navnet.

    • Ja, man forstår godt, at de ikke kan blive ved, men trist er det, når sådan en juvel forsvinder – om ikke for dem selv, men så for os andre.
      Jeg håber, der er nogen, der genkender azaleaen – den er sjov med den lille krave.
      Mange hilsener Lisbeth

  4. Ja så må jeg skynde mig, hvis jeg vil nå at se den have. Gad vide om jeg kan lokke Bent med på torsdag. Ikke fordi jeg har tid, for jeg forstår godt, hvis det kniber dem at nå så stor en have. Men hvis man ikke går rundt med de besøgende, behøver det sådan set ikke tage deres tid. Det gør jeg jo, og det tager meget tid. Men hvis de skal have det hele ukrudtsfri, inden folk kommer ind, så er det meget tidskrævende.
    Den lille plante I fandt er godt nok speciel. Jeg har også rhodoer med skørter, de er lavet af Huismann. Det er fantastisk, at man kan lave sådan noget.
    Kh Lisbeth

    • Hej Lisbeth
      Jeg håber, I tager turen dertil. Det er sådan et skønt sted med flotte planter og masser af siddepladser, så man rigtig kan nyde det.
      Poul Arne går rundt og snakker – det er jo næsten hele fornøjelsen ved at have åben have – og han graver planter op, som vi køber. Hanne pisker rundt med kaffe og hjemmebag. Og inden vi kommer, er haven ordet. Du kan sagtens finde ukrudt, men græsset er slået, kanterne er ordnet for nylig, borde og bænke er tørret af, ingen blade i vandbassinerne og sådan noget… så det er et stort arbejde.
      Jeg vil prøve at lede efter sorten ved hjælp af navnet Huismann og ordet ‘skørt’. Jeg kaldte det krave, og det fik jeg ikke noget ud af. Jeg godt lide sådan nogle hemmeligheder, hvor man skal se nøje efter for at få den oplevelse med. Hvis man bare spadserer forbi, så ser man det ikke.
      God tur – forhåbentlig
      Kh Lisbeth

  5. Vent du bare, jeg tænker Karsten finder ud af noget, når han ser det 🙂
    Så kan jeg godt se, at de har travlt, men jeg tænker nu, de kommer til at savne det 😉

    • Ja, jeg tænkte jo bl.a. på dig og Karsten, da jeg manglede navnet 😉
      De savner det allerede – men de ved også, at det er nødvendigt…

  6. Hej Lisbeth

    Jeg tror faktisk ikke det er en Huismann sag, måske er det et kryds Poul Arne selv har stået for?

    Flot have! Der er noget imponerende over store Rhodoer.
    Spændende farvesammensætninger – inspirerende!

    Ha en dejlig dag

    • Hej Karsten
      Det er en meget imponerende have – du ville sikkert kunne lide den.
      Jeg tror ikke, han krydser selv, men han kan have fået den og taget stiklinger. Eller også er det en ‘rigtig’ sort, vi ikke kender. Der findes simpelt hen så mange. Desværre får jeg ingen hits, uanset hvad jeg googler efter. Men pludselig en dag, så er der sikkert en, der kender den.
      Tak i lige måde.

  7. Hej Lisbeth
    Ja det er bare sørgeligt, men sådan er livet. Jeg tager derud på torsdag for at nyde den for sidste gang. Krydser fingre for dig og din skønne blog til CPH.
    Kh. Britta

    • Hej Britta
      Rigtig god fornøjelse på torsdag – det er trist, men vi ved jo godt, at intet varer evigt.
      Tak – det bliver spændende, men det er jo nogle hårde nysere, jeg er op mod. Men aldrig give op!!!
      Kh Lisbeth

  8. Hej Lisbeth
    Tusinde tak for dejlige nye billeder og minder fra jeres besøg i Marienhoffhaven, den ser så lækker ud!
    Jeg kendte ikke haven, nu vil jeg se om det ikke kunne passe sig med et smut til Ryomgård, for at se haven for første og sidste gang.
    Jeg er så utrolig fascineret af rododendron, og den ophøjede ro de viser. De er som åkander, bare i luften!

    Har måttet sande efter nogle forsøg at de slet ikke egner sig til vores sandede jord og stadigt meget solrige grund(træerne er ikke vokset sig så store endnu)

    Jeres sidste køb er så yndigt, smiler ved den lethed den viser, som en ægte azalea fe.
    God aften
    Kærlig hilsen fra Anette

    • Hej Anette
      Selv tak. Jeg håber, du når at se haven, for det er en oplevelse, og mine få billeder yder den slet ikke retfærdighed. Du vil nyde de store rododendron. Nogle af dem er riiiigtig store 🙂
      Man kan desværre ikke have det hele på samme slags jord. Du må glæde dig over, at du også kan have særlige og spændende planter på din jord – planter, som andre vil misunde dig 🙂
      Min nye azaleablomst er da en lille fe med det ekstra skørt ;-)))
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

  9. Sikken farverigdom! Haven må tage sig helt anderledes ud, når rhododendron og azaleaer er afblomstret. Jeg falder især for de store gamle træer, de giver så meget til haven. Jeg kan godt forstå, I skulle have en plante med hjem til minde om denne dejlige have. Kan I ikke bare kalde den Marienhoff?

    Hilsen Elna

    • Hej Elna
      Især azaleafarverne er fantastiske, synes jeg, og træernes størrelse er helt sikkert med til at give haven sin særlige karakter. Dem er jeg også helt vild med.
      Og du har da ret: Den hedder nu ‘Marienhoff’ indtil det rette navn måtte dukke op. P.t. har jeg bare noteret den som ‘azalea med krave’, men det lyder noget tamt i sammenligning :-))))
      /Lisbeth

  10. Hej Lisbeth. Sikke et skønt sted, og hvor er det dog ærgerligt, at vi bor så langt væk, for den have ville jeg gerne se. Flotte opstammede rododendroner:) Hilsen Susanne

    • Hej Susanne
      Ja, det er faktisk synd for jer. I bor ellers selv i et smørhul, med mange skønne haver.
      Tak – træerne er vi meget glade for, og havde vi ikke set dem i Marienhoffhaven, havde jeg nok ikke fundet på at opstamme. Så det var på mange måder et godt bekendtskab.
      Mange hilsener Lisbeth

  11. Det er da også trist, når sådan en smuk have lukker for besøg. Men, vi ved jo godt at vi ikke kan blive ved med at kunne det samme.
    Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg slet ikke ville kunne holde min have her, hvis jeg ikke havde Carsten. Han plages (endnu) ikke af særlige skavanker og kan derfor tage godt fat.
    Jeg er modvilligt begyndt at tænke over, hvor længe jeg mon kan klare haven – jeg kan jo se, hvor langt bagud jeg er i år…bare fordi jobbet har krævet ekstra siden januar….og så de “uheldige” sammenfald, at de weekender, hvor det har været havevejr, ja, da har vi haft aftaler ud-af-huset og de weekender, hvor vi har kunnet gå i haven, da har det enten været pivkoldt eller øsregnet…

    Godt jeg snart har ferie (d. 5. juli!)

    • Hej Esther
      Det er trist at blive mindet om, at vi bliver ældre. Vi vil jo gerne bevare kræfter og helbred, men det skrider jo for os alle i en eller anden grad. Forhåbentlig kan du/I klare haven i mange år endnu, men jeg kan nu godt forstå dine overvejelser. Kan du ikke langsomt ændre haven, så den er mere ‘venlig’? Jobbet slipper du jo nok ikke foreløbig 😉 Det bedste ved at holde op med at arbejde er, at man kan gå ud, når vejret er til det 🙂
      Der er næsten kun en måned til din ferie. Det virker længe, men tiden flyver forhåbentlig af sted.
      Jeg håber, du får en lille ferie de næste par dage.
      /Lisbeth

  12. Sikke et skønt sted de to mennesker har skabt! Det har helt sikkert også været skønt for dem at dele deres store interesse og havens højtid med andre igennem alle årene og det må være svært at beslutte at det skal stoppe.
    Haven ser spændende ud med alle de niveauer hvor der hele tiden sker noget og jeg kan godt forstå at du kommer til at savne jeres årlige besøg.
    Det er interessant med opstammede Rhododendron, det giver yderligere muligheder at se planterne i etager.

    • Det har været rigtig svært for dem at beslutte det. De har talt om det i flere år. Og jeg forstår dem. For ja, som du skriver, så giver det også mange glæder med havebesøgende.
      Det har bestemt været inspirerende for os – bl.a. at de bliver ved og ved at finde på nyt. Man skal holde sig i gang uden at overbebyrde sig… vanskelig balance!!!
      Uh ja, uden etager kunne vi slet ikke være her på det lille grundareal :-)))
      Mange hilsener Lisbeth

  13. Det lyder som en have, det kunne være spændende at besøge. Desværre kan det ikke lade sig gøre for os på de datoer, hvor haven er åben.

  14. Trädgården ser helt fantastisk ut och eftersom den ligger i Danmark tänker jag… var får han all sten ifrån? Vackra exemplar och hans egna uppdragningar var väldigt fina. Jag gillar azaleans färg även om jag inte riktigt förstår vad ditt krav var 😉

    Ha det gott! Carina

    • Visse steder i Danmark er der en del sten i jorden. De er kommet med isen fra Norge og Sverige – så tak 🙂
      Han har lavet virkelig mange ‘træer’, og må være en meget tålmodig mand.
      Jeg synes, azaleaernes farver sammen er meget flotte i al deres mangfoldighed. Jeg synes ikke rigtig, jeg kunne beskrive det ordentligt med ord. Du skulle have mærket duften 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

Skriv et svar til Elna Slot Annuller svar