Dekadent forårssnyd

Da jeg bor i et land, der dels ligger så højt mod nord, at vinteren er lang med korte dage, og dels så langt mod syd, at der stort set ikke længere falder sne, der bliver liggende, har jeg (som formentlig alle andre danskere) en enorm længsel efter forårets lys og farver, og jeg snyder på livet løs og køber forårsblomster, der er drevet frem.

Min have og jeg fik hvid og dejlig sne, der lå i cirka tre! dage i begyndelsen af december, og i sidste uge fik vi tre timers! hvidlig slud (foto herunder). Det var det!

Resten af vinteren (der officielt afvikles i december, januar og februar) har det bare været mørkt, ekstremt solfattigt og ekstremt blæsende. I hvert fald her i haven! Jeg længes usigeligt efter forår.

Globale ændringer helt ind i min sjæl

Det – med de senere års manglende sne – er lidt træls (som vi siger her i Jylland), og jeg savner tidligere tiders gnistrende hvide sne, der oplyste alt, men når jeg ser på både den globale og den lokale temperaturkurve kan jeg godt se, hvor vi er på vej hen, og jeg tænker, at det tiltagende snefattige mørke forklarer den forandring, der er sket hos lille mig de senere år, nemlig et proportionelt tiltagende behov for udendørs lyskæder, som jeg tidligere kun havde en enkelt af, samt et tiltagende behov for forårsblomster, som jeg heller aldrig har købt mange af – jo en enkelt primula indendørs, men aldrig til haven, før det var så meget forår, at vi selv gik ud.

Gul primula

Foråret er på vej

Ganske uagtet ændringer i temperaturer, jetstrømme, havstrømme og nedsmeltning på den strålende blå og grønne klode, der er vores, så fortsætter solsystemet med total ligegyldighed og regelmæssighed, og dagene er følgelig tiltaget, helt som de skal, med 3 timer og 10 minutter. Dét er noget, der mærkes, og samtidigt med at lyskæderne for længst er pakket ned, er forårsblomsterne i fuld gang med at udnytte dagslyset.
Det er vidunderligt at betragte, hvordan hvide vintergækker og gule og blå krokus maser sig op gennem den sorte jord, men alligevel er mit behov for fremdrevne forårsblomster stort. Ikke mindst de dage, hvor skyerne hænger dunkelt nede omkring skorstenen, og blæsten piber ind fra fjorden, så chillfaktoren bider i fingre og kinder. Så MÅ jeg snyde og købe ekstra forår med hjem i cykelkurven, vel vidende at de er drevet frem med udledning af CO2, og at spiralen dermed fortsætter. Hvor er det dog svært at ændre sig selv og sine lyster, og nogen gange orker jeg bare ikke at bære verdens problemer på mine skuldre. Resten af indlægget handler derfor selektivt om glæden ved at tage forskud på foråret.

Der er nogle bestemte forårsblomster, jeg vender tilbage til år efter år, fordi de alle tåler lidt frost og derfor er gode supplementer til det ægte forår. Her er et lille potpourri.

Lanternehyacinter (Hyacinthus ‘lanternalis’ !)

En af mine første snyde-forårsblomster er lanternehyacinterne, som blev sat allerede i december og i år sprang ud omkring 1. februar.

Lanterne med hvide hyacinter

De tåler al slags vejr inkl. frost, i hvert fald i de fire vintre jeg har haft arrangementet.
Jeg går glip af duften derude, men fornøjelsen over at følge væksten på nærmeste hold på de sureste vinterdage er så stor, at jeg lever med det. Alternativt kan jeg vove mig ud og åbne lanternen og svælge i duften af forår og sommer.

Mini-påskeliljer (Narcissus ‘Tête à Tête’)

Lanternen med hyacinter blev for et par uger siden supplereret med mini-påskeliljer i en lille terracottakrukke.

Mini-påskeliljer (Narcissus 'Tête à Tête')

De små, gule sole springer lisså langsomt ud og fryder mig med deres livgivende, optimistiske og insisterende farve. Pyyh, jeg trænger!
Efter afblomstring kommer de ud i havens bede, hvor de troligt kommer igen år efter år.

Hornvioler (Viola cornuta)

Et andet sted på gårdspladsen, ved siden af en lille fyrrebusk (Pinus), har jeg sat en skål med hornvioler. Det er en vidunderligt kæk og glad plante, der kan ses på lang afstand.

Hornvioler (Viola cornuta)

Blomsterne har et muntert gult kronblad, tynde blå penselstrøg og en lille dråbe nederst, som maleren må have tabt.
Farverne klæder måske ikke ligefrem gårdspladsens teglfarvede vinduer, men på denne tid af året er jeg fløjtende ligeglad, for nu skal der nemlig være forårsfest, og de tofarvede hornvioler kan jeg ikke stå for. Jeg kommer uvægerligt til at smile, når jeg ser dem.

Tusindfryd (Bellis perennis)

Der står også en skål forår i Kaffehuset, som vi kan se ovre fra huset. Skålen er fyldt med pink tusindfryd.

Tusindfryd (Bellis perennis)

Jeg havde sådan en skål sidste år, og den blomstrede i februar, marts, april, maj, og efterhånden som det blev sommer, begyndte jeg ganske utaknemmeligt at tænke, at “nu MÅ det da snart være tid til at se på noget andet end forårsblomster”. Til sidst takkede den sidste blomst af, og jeg kunne (endelig) sætte en sommerpelargonie frem til Sankt Hans.
Sidste års Tusindfryd levede i den grad op til sit navn, og mine forventninger til årets planter er tårnhøje, kan I nok forstå.

Vibeæg (Fritillaria meleagris)

Hvert år køber jeg mindst en potte med Vibeæg, som jeg efter afblomstring planter ud i et bed.
Foreløbig står den i vognporten og hilser os, hver gang vi går ind og ud af huset. Der er især én knop, jeg holder øje med, for den er så stor, at den snart må få farve.

Vibeæg (Fritillaria meleagris)

Bedet. som de festligt ternede vibeæg skal plantes ud i, er i år under fornyelse, fordi havemanden og jeg (som faste læsere ved) skal til at bygge en pergola, og jeg tænker, at bedet trænger til nye vibeæg, når vi er færdige med at rumstere. Så det var sådan set bare et fornuftskøb!!

Iris (Iris Reticulata)

I år har jeg udvidet snydesortimentet med to små potter blå iris. De insisterede på at komme med hjem og stå på min gårdsplads. Bevares… hvis det er så vigtigt for dem, så skal jeg sandelig ikke stå i vejen. Det manglede da bare.

Iris (Iris Reticulata)

Jeg har ikke rigtig held med efterfølgende at plante iris ud i haven, men pyt, de ser festligt forårsglade ud foran den hvide mur (og jeg kan jo prøve én gang til).

Jeg synes, som antydet, det er lidt snyd med fremdrevne planter, når det gror naturligt derude i haven, men åååh… hvilket vidunderligt, dekadent snyd…

___

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

30 kommentarer til “Dekadent forårssnyd”

  1. Hvor er det fint og hyggeligt med dine blomster! Det er så dejligt med forårsblomster inden de dukker rigtig op i haven Jeg har nydt især hyacinter i årevis – de holder utrolig længe og giver også gerne en ekstra lille blomst efter den første er afblomstret. Det er ikke helt snyd, når nu de fleste af disse forårsblomster kommer igen hvis de plantes ud.
    Sjovt nok, har jeg størst længsel efter blomstrende grene. Der kan man se hvor lidt jeg har tænkt over min rigdom på grene dengang jeg havde en gammel have, for her har jeg ingen træer og buske som er store nok til at jeg klipper i dem.

    Svar
    • Ja, hyacinter er virkelig gode – og jeg kan anbefale sådan et lanterne-drivhus, hvor man kan følge dem i månedsvis, for selv om det er koldt, så vokser de rent faktisk.
      Det med grenene har jeg aldrig tænkt over, men det er nok, som du siger, fordi jeg ikke har haft så store eller mange træer, at jeg nænnede det. Jeg tænker tit, at jeg burde finde nogle ude i skoven, men jeg glemmer ALTID en saks, når jeg går af sted. Nu tænker jeg det igen. Og næste gang jeg igen står derude uden saks, vil jeg tænke på dig 😉
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Snyd du bare, det er tilladt på denne årstid, når man trænger så meget som du gør. Jeg synes, (undskyld jeg praler) at det kommer helt af sig selv. Jeg har ikke snydt i år, der har ikke være noget, der har fristet nok, så jeg nøjedes med at købe lidt stauder i Billigblomst, så må vi se, om de kommer.
    Gad vide hvad der sker, hvis du lader dine iris blive i potten eller endnu bedre finder en lidt større potte og plante den i. Måske komme de igen næste år?? Det kan da komme an på en prøve, hvis de alligevel forsvinder.
    Nu vil jeg ud og nyde foråret og det gode vejr.
    Rigtig dejlig dag til dig
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Du har helt ret i at det kommer af sig selv, og det har jeg også altid nydt. Det bedste var, når sneen smeltede, og de små forårsblomster allerede havde stukket næsen op. Den glæde og det lys, sneen gav er bare væk nu, og jeg har SÅ meget lyst til bl.a. knaldgule blomster NU. Mon ikke du evner at være mere tålmodig, fordi din have er så stor og fyldt med blomster allerede? Det er jo vildt, hvad du kan fremvise.
      Jeg har faktisk overvejet det med en krukke. Jeg har andre krukker med erantis og perlehyacinter, som jeg sætter frem på gårdspladsen, så jeg kan se foråret indefra. De bliver gemt væk om sommeren. Måske iriskrukken kan stå under figentræet, hvor der er stegvarmt og tørt. Det må jeg hellere prøve, tak 🙂
      God arbejdsdag. Jeg regner også med at gå ud og tage en tørn i dag. (Skal lige have formiddagskaffen.)
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth

    Har du funnet opp et nytt latinsk navn? Hytacintus lanternalis kjenner jeg ikke fra før, men det er mulig at de gror bare hos deg 😉
    Flott er det uansett å se både gamle snøbilder og nye vårblomster. Jeg er allerede grønn av misunnelse av blomster som kommer opp i din hage, og nå på alle disse deilige nyinnkjøpte blomster hos deg… 😉
    Jeg har observert vårblomster i butikkene her også, men det er dessverre alt for tidlig her nå. Jeg kan ha de i teltet så klart, men det blir ikke det samme. Jeg nyter synet av dine, og forstår godt at du kjøper mange av de nå. Det hadde jeg også gjort! Våren er jo på vei, og om noen måneder kommer den jo hit også. Som vanlig er tålmodigheten min tynnslitt når jeg ser vårblomster i Danmark, og det stadig er 40 cm med tung våt snø som ligger her. Jaja, det var dagens lille hjertesukk… 😉
    Nyt våren hos deg!
    Hilsen Marit

    Svar
    • Kære Marit
      Ja, jeg måtte være kreativ med det latinske ord for de hyacinter, jeg har i en lanterne 😀
      Jeg kan virkelig godt forstå din længsel efter forår, for jeg har det jo selv sådan – vi er bare lidt længere fremme. Heldigvis kan de forårsplanter, jeg har købt, tåle lidt sne og frost, hvis det skulle komme, og snart er det din tur.
      Jeg ved, det er en ringe trøst, men som jeg har sagt før, så er jeg smaddermisundelig på dig, fordi du har sne om vinteren. Her er sørme så mørkt efterhånden, at selv jeg, der ikke kender til vinterdepression, kan føle en snert af det. Det skal du ikke ønske dig. Men når det er sagt, så er 40 cm sne godt nok lige i overkanten. Vi kan sukke alt det vi vil – der bliver som det bliver! 🙂
      Nyd sneen hos dig, så nyder jeg solen og blomsterne :-)))))
      Klem Lisbeth

      Svar
      • Ja, ikke sant, og det var jo et flott ord! 🙂
        Vi må avfinne oss med været der vi bor ja. Jeg leser inninellom en blogg hos den dame som bor i Tromsø (bare google det og se hvor langt nord det er!) Hun har all grunn til å klage, og da bør jeg tie stille 😉
        Men vi har alle våre utfordringer angående været, men det må vi bare finne oss i. Du kan gjerne få litt snø av meg nå, for nå er jeg lei den 😉

        Svar
        • Ha ha, tak 😉
          Uha ja, Tromsø ligger højt mod nord og gaver helt andre udfordringer, end vi to har.
          På nuværende tidspunkt takker jeg nej til sneen, men til næste år i december og januar tager jeg gerne mod en hel masse 🙂 Det må vi lige huske.

          Svar
  4. Det er da slet ikke snyd. Det er terapi, og det er betydeligt bedre og billigere end lyslamper og psykologer og sundere end at trøstespise – Snickers er heller ikke co2 neutrale 🙂 Jeg elsker de små forårsplanter, der giver håb og mod – og så er der så mange forskellige sorter. Det er heller ikke spild, når de kan plantes ud bagefter. Og gartnerne skal jo også leve, ikke? Faktisk burde vi give gartnerne tilskud fra de midler, der bruges til sundhedsvæsenet og ordinere vintertrætte danskere en iris om dagen 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Det vil jeg fortælle mig selv: Terapi! for det er lige netop det, det er, og selv om jeg forsøger at være en fornuftig forbruger, så kan vi jo ikke over night gå tilbage til jordhuler og mad over bål (så dør jeg i hvert fald af kulde og sult), og jeg har bestemt mig for at stornyde forårspotterne. Simone de Beauvoir skrev engang i Mandarinerne, tror jeg det var, noget i retning af: “Man har lov at gå ved havets bred uden at bekymre sig om sardinerne”. Det tænker jeg ofte på. Alt på rette tid og sted!
      An iris a day keeps the doctor away. Den er jeg med på.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth.

    Sikke en god ide med hyacinter i lanternen! – Det vil jeg huske til næste år!
    Har lige været ude at købe Viola cornuta, da jeg også mærkede forårslængsler.

    Sidste år købte jeg forskellige små narcisser. De står nu i et hjørne og spirer helt af sig selv i deres små potter – Et opmuntrende syn 🙂

    Her i Løgten er det lige nu et smukt, stille vejr vejr efter alle dagene med blæst og regn, håber at du også nyder det i Ebeltoft.

    Hilsen Tara

    Svar
    • Hej Tara
      Viola Cornuta er bare noget af det allerbedste, for de holder meget, meget længere end de andre forårsblomster, og de er så seje uanset vejret. Ah.. hård frost undtaget. De er gode til at kurere forårslængsler, men hvor er det da også dejligt, at dine narcisser er kommet igen – jeg elsker den gule farve.
      Tak jo. Vi har haft det skønneste vejr hele formiddagen, og humøret er tanket op til eftermiddagens regn. I morgen skulle det blive endnu bedre 🙂 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Kære Lisbeth

    Planter er jo ren og skær livsglæde, og hvor har vi brug for det! Jeg under dig alle de små farverige pust af forår, liv og ukuelighed, der kan plantes i krukker ☺️ Jeg går haverunder flere gange dagligt og ser med kærlighed i blikket på de nye spirer, der dukker op alle vegne, og jeg storglæder mig, hver gang noget nyt er sprunget ud. Det er da herligt ☺️
    Mvh. Trine

    Svar
    • Kære Trine
      Der er altså noget særligt over de første små skud og første blomster. Den glæde har vi kun en gang hvert år, så det er med at nyde det. Forhåbentlig bliver vejret dueligt til mange haverunder i den kommende tid. Jeg er SÅ utålmodig.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. It is a very interesting point that you make, Lisbeth. As the climate warms and less snow appears in northern latitudes, there is less light since we don’t have the crisp, white snow to brighten up the landscape. It should come as no surprise to anyone that you are indulging your passion (obsession?!) for flowers by introducing these bright and lovely beauties into your house. It’s a great decision!

    Svar
    • It is a genuine dilemma that on the one hand ‘one’ should protect nature 100% and avoid driving, flying, buying new etc., and on the other hand we have to keep up with the society that surrounds us. As for the spring flowers, I have decided to sin a little to maintain the joy of life and the good mood. Thanks!
      Best regards, Lisbeth

      Svar
  8. Vi bor dessverre litt lenger nord, og må nok vente en stund til før vi kan sette ut planter med vårblomster.
    Kanskje i slutten av mars. Men…dagene blir stadig lengre og det er godt å kunne nyte lyset, og at sola varmer når den kommer fram:-)
    Så vi lengter etter å ta en tur til Danmark igjen. Kanskje vi får til en tur på vår eller forsommeren.
    Skulle gjerne hatt det klimaet dere har/Eirin

    Svar
    • Ja, du må jo nok vente lidt, selv om en del forårsblomster tåler lidt frost.
      Jeg kan godt forstå, at du ønsker dig vores klima, men jeg tror, du undervurderer, hvor mørkt det er uden sne. Jeg har prøvet begge dele nu og vil til enhver tid vælge sneen igen.
      Hvor hyggeligt, hvis I kan komme til Danmark. Måske I skal i nærheden af Ebeltoft?
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Ugh,, jeg føler med dig,, jeg har stort set på samme måde… Der kommer flere lyskæder på gårdspladsen og de hænger i længere tid,,,. Det er såå mørkt uden lidt bare lidt sne..
    Jeg har haft hyacinter i vindfanget siden december, og de har holdt så fint,. Nu er de begyndt at vise farver, så de har virkelig været supergode. Og nu har jeg sat en “buket” med pilgrene med gæslinger. uhh og til weekenden åbner Planteforum igen, forhåbentlig med de sædvanlige hornviol-stedmoder tilbud.
    Det er normalt ikke mig der handler i hverdagen, så det er desværre begrænset hvad der kommer af forårslækkerier hjem, så jeg hungrer.. Heldigvis kan jeg klippe grene i haven. Det lindrer lidt. Men dine vibeæg og iris og minipåskeliljer åhåh. Måske skulle jeg prøve at luske mig afsted, ,, der er jo laangt tid til weekenden.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Uh ja Gunvor, mørket er hårdt. Det ved man først, når man har prøvet det, og jeg er nærmest blevet afhængig af udendørs lys på mine gamle dage.
      Det må dufte vidunderligt, når du har hyacinter i vindfanget. Det er et godt sted af have dem.
      Jeg skal til Århus i næste uge og satser på at finde de hornvioler, der kun vokser i nogle små jordklumper. De er nemlig så nemme at sætte ned i krukker, hvor der vokser permanente planter. Jeg glæder mig allerede 😀
      Hi-hi du må straks af sted efter et rugbrød (og hvad der nu ellers springer op i kurven).
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Jeg fylder gerne min have med skåle og potter i havestuen og udenfor i haven med alle nuancer i blåt med hornviole
    Det er ligesom at trække forårshimmelen ned i haven
    Jo de har fået en let frost et par gange
    Men nu står de og strutter igen i den nordsjællandske muld igen

    Svar
    • Hej Lida
      Åh ja, jeg kan forestille mig sådan et blåt tæppe hos dig. Jeg har det først, når perlehyacinterne springer ud i bedene, men du har helt ret: Det er som at trække himlen ned 🙂
      Det er imponerende, synes jeg, at de tidlige forårsblomster kan klare frosten. Jeg ved, godt, de er blevet vænnet til over hundredevis af år på deres oprindelige voksested, men alligevel… de er SÅ seje.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Det er for mig at se gårdspladsen skyld, at du køber nye planter, for den er jo nærmest en stue med usynlige vægge, og sådan et sted skal der selvfølgelig nyindrettes en gang imellem. Hyacinter har aldrig været min kop te, men den nye variant, du har opfundet, er unægteligt dekorativ.

    Svar
    • Du har ret, det er en slags stue, da den er omkranset af bygninger, og vi ser ud på den dagen lang.
      Jeg har aldrig haft hyacinter i havens bede, dertil er den mig for svulstig, men i lanternen og i en glasvase inde i vinterstuen er den fin, tak.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Åh hvor er det skønt at få nogle farvepift lige der hvor man kigger ud af vinduet eller går ind og ud. Det har været en meget lang og mørk og trist vinter. Så dejlig med forårstegn selv om de skal købes i byen!

    Svar
    • Hej Sydney
      Jeg synes også, det har været en elendig vinter (og jeg plejer ellers ikke at være generet af mørket, men det er godt nok blevet en sej omgang, nu sneen ikke kommer mere), og jeg nyder blomsterne lige uden for vinduerne. Ude i havens bede er der mere ok, at det tager sin tid.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Åh, hvor jeg elsker alle dine forårsbebudere. Og så ser jeg billederne netop på en dag som denne, hvor de mørkeste skyer driver ind over Europa. Tak for dit indlæg!

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak Elna. Jeg kan slet ikke koncentrere mig i dag. Vi har forsøgt at se fjernsyn om noget helt andet i dag for at ‘glemme’ det, men det er lykkedes dårligt.
      Bemærkede du mon min kollage inspireret af det ukrainske flag?
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar