Vores have er opdelt i rum med hver sit design, stemning, farvenuancer og blomstringstidspunkt. Her finder du indlæg, der på en eller anden vis beskriver et eller flere af rummene. Hvorfor ser det ud, som det gør, hvad bruger vi det til, hvilke forandringer har vi foretaget og lignende tekster.
Under dagens kryptiske overskrift gemmer sig sidste del af min føljeton om havens navne illustreret med billeder fra arkivet. Fremover satser jeg på forårsvarme og aktuelle billeder fra haven. Først handler det om navnet ‘Overgangen’, for som jeg fortalte i sidste indlæg, har et stykke af Hobbitstien gennem Skoven dette navn. Navnet hører sammen med … Læs mere Skovens overbid og undergang
Bagerst i haven ligger ‘Skoven’. Det er et haverum på sådan cirka 10 x 10 meter, og det er vores ‘skov’. Det er en skov, fordi vi går på stier under trækroner og kigger ind på skovbunden gennem træstammer. I skovbunden vokser bl.a. græsser, anemoner og bregner, og langs en af stierne ligger en stabel … Læs mere 10 x 10 m skov i en lille byhave
I dag vil jeg fortælle om haverummet ‘Fyrstien’. Egentlig er det kun stien gennem haverummet, der hedder Fyrstien, men i mangel af større fantasi bruger vi navnet om hele haverummet. I skal høre, hvorfor stien hedder Fyrstien, hvorfor det er sjovt i mit hoved, og hvorfor stien var lige ved at diskvalificere sig til navnet … Læs mere Min barndoms fyrsti – og havens
Marts er årets første forårsmåned, men ikke desto mindre fortsætter jeg vinterføljetonen om havens navne, for selv om vintergækker og erantis er i fuld gang, så er det ikke ligefrem breaking news, al den stund at mine forårsblomster er ganske almindelige. I dag handler det derfor om havens ‘Sommerhus’, som man kommer til, hvis man … Læs mere Sommerhuset – også til forårsbrug
Det ser ud, som om vinteren har sluppet sit tag her i slutningen af februar, men jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig helt tryg, for marts kan bringe hvad som helst. Der er dog ét sikkert forårstegn her i haven – hvad det er, vender jeg tilbage til. Først får I nemlig forklaringen … Læs mere Bispegården i Ebeltoft
I dag fortsætter jeg min tur gennem havens rum, hvor jeg fortæller, hvordan de forskellige stednavne er opstået, og jeg viser nyere og ældre billeder fra arkivet. Vi er kommet til ‘Bispegården’ og havens sorte udhus, der ligger langs Bispegårdens ene side. I dag vil jeg fortælle om udhuset. “Åh nej, et helt indlæg om … Læs mere Udhus med egen kupe og kirkesti
Mens barfrosten i ugevis har bidt i haven, og jeg har bidt negle i sofaen (med tanke på planter og krukker), fortsætter jeg ufortrødent min vinterføljeton om havens navne, for selv om vi ganske vist fik to cm sne i går aftes, så fjerner det ikke barfrosten og er ikke engang et syn, der er … Læs mere Smøgen – altså ikke den i mundvigen
I min vinterføljeton, hvor jeg fortæller om haven ved hjælp af havens navne, er jeg kommet til haverummet ‘Slugten’, der har sit navn på grund af nogle særlige vindforhold, som vi opdagede for mange år siden. Det kommer jeg til om lidt. Rent fysisk består slugten af en langstrakt trappe, der stiger cirka 1 meter … Læs mere Derfor hedder det Slugten
Næsten alt her på matriklen har et navn. Det skyldes ikke krukkeri, men ene og alene, at haven rummer så mange planter og detaljer, at det er lettest for os selv, fordi hverdagens samtaler ofte handler om haven, og det bliver lidt ‘Goddag-mand-økseskaft’ , hvis en af os foreslår, at vi skal flytte ‘den der … Læs mere Noget skal det jo hedde, fx ‘Gårdspladsen’
Havehusets nye guldvæg, som jeg viste i sidste uge, er ikke det eneste, der er sket i havehuset i år, og det handler det om i dag. Og om, hvorfor det blev, som det blev. Når jeg ser tilbage, har det været lidt af en hoppende proces, for løsningerne er kommet dumpende på mere eller … Læs mere Kraka, kasser og rent svineheld