Blomsterkugler i juni

Juni har foreløbig budt på sol, varme, blæst og ingen regn, og vi har nydt at sidde på havens mange siddepladser alt efter vind og temperatur, mens vi forsøger at glemme, at tørkeindekset er tæt på ni, og at vi skal huske at vande, inden vi går ind.

En af mine fornøjelser, når jeg sidder i haven, er at betragte og vurdere sceneriet omkring mig for dels at planlægge evige justeringer i bl.a. form og farve, dels glæde mig over dét, der ser ud, præcist som jeg har tænkt mig – og nogen gange endnu bedre, fordi ‘naturen’ har givet det et perfekt twist.

Noget, der giver smuk variation i haven, er, at bedene indeholder forskellige blomsterstørrelser og ‑former, fx spir, skærme, margueritformer, klokker, kvaste eller kugler.
Blandt mine juniblomstrende kugler er det oplagt at vise rhododendron og azalea, der vokser på begge sider af ‘Fyrstien’.

Rhododendron og azalea

Først skal I se mit Catawbiense-træ, der er fyldt med lyslilla kugler.

Opstammet Rhododendron 'Catawbiense Grandiflorum'.
Opstammet Rhododendron ‘Catawbiense Grandiflorum’.

Catawbiensen er ved at være afblomstret i dag, men under catawbiensetræet står et lille Rhododendron Polarnacht-træ, der stadig har flotte blomsterkugler.

Rhododendron 'Polarnacht'
Rhododendron ‘Polarnacht’.

Dagens næste kugleblomst sidder på en rododendron, der vokser under Polarnacht-træet. Den har jeg ikke navn på, for jeg fik den for 15 år siden af vores nabo, der ville smide den ud, men jeg har set en Rhododendron ‘Mogambo’ hos Lisbeth med bloggen Høneballehaven, og den ligner meget.

Ukendt rhododendron med flot, mørk ganeplet. Måske ‘Mogambo’ – og ellers er det bare en ‘Jens’, opkaldt efter vores nabo.

På den anden side af stien vokser en løvfældende japansk azalea med kugler, der dufter vidunderligt, nemlig ‘Soir de Paris’.

Azalea 'Soir de Paris'
Azalea ‘Soir de Paris’. Duften er eventyrlig, og farven er lige til at spise.
Azalea 'Soir de Paris'
‘Soir de Paris’. Nogle af blomsterne er kuglerunde, andre er mere ‘normale’.

Prydløg (Allium)

I år har jeg nogle blomsterkugler, der er helt særlige for mig, nemlig prydløget Allium ‘Purple Sensation’. Det særlige er, at jeg lagde et par håndfulde løg sidste efterår for at afprøve, om det ville være lige så pænt i virkeligheden som i min fantasi. Det har jeg glædet mig til at se og vurdere her i juni.

Kuglerne svæver over mit magnolia-kenzo-kaffebed, hvor farveholdningen er lime-orange-mørklilla.

Under havens nye Cornus Mas-træer har jeg lagt Allium mellem stauder og græsser.

Kuglerne er de rene insektmagneter, og derudover er jeg godt tilfreds med både farven og højden på blomsterkuglerne, og jeg vil lægge flere løg til efteråret (med superløglæggeren).

Rosenskovmærke (Crucianella stylosa)

Længere oppe i haven er en af mine yndlingsblomster ved at springe ud: Rosenskovmærke (Crucianella stylosa / Phuopsis stylosa). Det er en lav staude med en lille, fin kugle – bedårende i både form og farve.

Rosenskovmærke (Crusianella stylosa / Phuopsis stylosa)
Fem cm store, duftende blomsterkugler på rosenskovmærke.

I tilgift til sit gode udseende dufter rosenskovmærke dejligt krydret (lidt som den skovmærke, du kender ude i skoven), og sørme om den ikke også er holdbar til buketter.

Min rosenskovmærke har det vist nok lidt for trangt, lidt for skygget eller lidt for tørt, for den er ikke helt så stor og flot, som den burde være.

Rosenskovmærken hænger ud over stammerne nederst i billedet og er lidt svær at se på baggrund af stien, men I kan nok fornemme at der er trængsel og flimmerskygge.

Den har dog overlevet i foreløbig 15 år, så det lader til at slæwe af, men som en del af de justeringer og forbedringer, jeg hele tiden roder med, huggede jeg forsøgsvist en bid af planten engang sidste efterår og plantede den i god jord i en krukke, som jeg satte i fuld sol lige foran to stole. Herfra kan jeg følge resultatet, der foreløbig er, at der ikke er dukket blomsterkugler op i år, så jeg venter i spænding på næste juni. Tænk, at jeg allerede glæder mig et helt år frem i tiden. Haveejere har sandelig mange glæder.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

42 kommentarer til “Blomsterkugler i juni”

  1. Din opstammede rododendron er enestående smuk, og jeg er vild med de mange farver, dine rododendronbuske har. Vi har kun to farver i vores have.
    Rosenskovmærke kendte jeg slet ikke – den er skøn!

    Ja, som du skriver, så har haveejere mange glæder 🙂
    Mange hilsner, Gitte

    Svar
    • Hej Gitte
      Tak 🙂 Bedet med den opstammede rhododendron er holdt i lilla-pink farver (med et skvæt hvid). På den modsatte side er der rosa-gul-orange nuancer, for jeg kan også godt lide at lege med flere farver. Mon ikke du kunne klemme en ekstra farveklat ind mellem dine kæmpestore rodoer?
      Rosenskovmærke kan helt klart anbefales, og den er ikke svær at få fat på.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Tusind tak, Charlotte. Det er mageløst, hvad naturen kan lave: Kuglerunde blomsterstande. Man kan kun blive imponeret.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Jeg havde også en håndfuld allium sidste år og opgraderede så med 60 Purple Sensation og fem Ambassador. Sidstnævnte skulle være kæmpestore, og de er lidt senere og så småt ved at ‘sprække’ hinden om blomsten, så dem er jeg spændte på ☺️
    Rosenskovmærke købte jeg sidste år, og jeg havde sådan glædet mig til blomsterne, men desværre er den blevet trykket lidt af en anden plante, jeg var for langsom til at få fjernet, så den er blevet lidt lang og lidt gul i bunden. Men blomsterne er stadig fine, og så er der jo næste år… ☺️

    Svar
    • Hej Trine
      Det lyder sørme flot med alle de løg, og du er da gået all-in med 60 stk. Jeg kunne godt tænke mig at supplere med Ambassador, men er den lige så mørk i farven som Purple Sensation (for det skal den være foran vores teglfarvede mur)?
      Jeg tror, at rosenskovmærke er følsom for al for megen konkurrence – men ja: Vi kan så glæde os til næste år 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg må være dig svar skyldig, for jeg kan ikke helt se det endnu, men du får en opdatering, når den er sprunget helt ud ☺️

        Svar
        • Tak, Trine, det vil jeg være meget glad for. Ambassador ser lidt forskellig ud på billeder, så jeg har ikke turdet lægge den.

          Svar
          • Hej igen Lisbeth. Nu er Ambassador i gang med at blomstre på lange, ranke stilke. Egentlig er sammenligningen lidt svær, for det er så perfekt afstemt, at Purple Sensation nu er færdig med at blomstre, men jeg snuppede et par blomster, der sad tilbage på en kugle. Jeg vil sige, at Ambassador er et par toner lysere. Måske du kunne overveje den et andet sted? Der skal dog være et godt højt bunddække, for de der blade er ikke så kønne, men hos mig er de heldigvis godt skjult

            P.S. Jeg synes stadig, at du skulle overveje den bog

          • Tak for din tilbagemelding, Trine. Med din vurdering, af at den nok er lidt lysere, vil jeg overveje at lægge tre løg i en ‘spand’ for at se farven næste år. Lyslilla foran væggen kan jeg SLET ikke forestille mig. Stauderne er rigeligt høje. De skjuler næsten kuglerne på Purple Emperor 😉

            PS – Hmmmnjoohhhnarj – men tak for tilliden 😀

          • Det lyder som en rigtig god idé at prøve dem i en spand. Mine er jo ikke helt sprunget ud endnu, men jeg nyder virkelig synet af dem allerede ☺️
            Rigtig god weekend.

  3. Kjære Lisbeth

    Dine blomsterkuler er så flotte, og spesielt de store rhododendron! Den Catawbiense grandiflorum har fantastiske blomster, og så stort som treet ditt er. Ut fra fargen så vil jeg gjette på sorten ‘Roseum Elegans’. Det er mulig at jeg tar feil, for farger kan vises forskjellig når vi ser dem digitalt. Der vi bodde før hadde jeg den lilla utgaven av denne, men den var mere “blå” i fargen enn din. Jeg har ‘Roseum Elegans’ selv i hagen, og den blomstrer akkurat nå. Den skal klippes etter blomstring da den dessverre får lange ranglete greiner med tiden. ‘Polarnacht’ er utrolig vakker i fargen. Rosenskovmerker har jeg aldri sett her. De er veldig søte

    Svar
    • Kære Marit
      Tak. Træet er rigtig flot – jeg har også et i hvidt, men den farve er ikke så velegnet ‘oppe i luften’, for man bemærker det ikke på samme måde som den lilla.
      Jeg har googlet Roseum Elegans, og når jeg ser farverne på min skærm, er den mere lyslilla end min ukendte, der er mere mørk og mere rødlig. Men som du siger: Farver er virkelig svære på en skærm. Jeg klipper min ukendte ‘Jens’ ret meget for at holde den lav, så jeg ved ikke, om den får ranglede grene. Det synes jeg derimod Polarnacht er slem til, men den bliver nu også klippet hårdt af pladshensyn (her er alt for lidt plads).
      Måske rosenskovmærke ikke kan vokse hos jer. Her er den fuldt hårdfør.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hvor er den yndig, den lille rosenskovmærke. Jeg fik en hel masse skovmærker til skovhaven sidste år, og det vokser og breder sig lystigt. Gad vide, om den rosa også gør det? Hvor har du fundet den?
    Kh, Karen

    Svar
    • Hej Karen
      Min breder sig ikke, men jeg ved, at den fru Høneballe har på Samsø er helt vild, selv om jeg nu ikke tror, den decideret breder sig, den bliver bare kæmpestor. Hendes har nok mere plads og får mere sol end min, så jeg tror ikke, at den vil du i din skovhave, hvor der formentlig er pænt med flimmerskygge. Den er til sol/halvskygge.
      Jeg har købt den på en planteskole engang. De har den flere steder, har jeg set, men du kan måske finde et lille hul i et bed foran huset?
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Ja men altså rosenskovmærkerne trives som ukrudt hos mig, men de kan nok bedst lide sol, hos mig bliver de næsten for meget. Du må have en tot med hjem, for det er flotte kugler.
    Du må love mig at kigge på det indlæg, jeg lige om lidt sender i luften, der er den kønneste kugle, du nogen sinde har set, ja det synes jeg i hvert fald. Jeg har ellers aldrig tænkt rhodoerne som kugler, men det er rigtigt, at mange af dem er kugleformede. R. Black Adder er bestemt. Jeg må i øvrigt have taget et nærbillede af Mogambo, så vi kan se, om det er den.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Det er mærkeligt, Lisbeth, for min rosenskovmærke har det præcis, som det står anbefalet. Breder dine sig også ved frø? Jeg troede bare, den enkelte plante blev kæmpestor.
      Jeg har lige tjekket dit indlæg og Black Adder har sandelig en flot kuglerund blomst. Og sikken en flot farve. Jeg mener, du viste Mogambo for et bar uger siden, for det var dengang jeg tænkte, at det ligner min ‘Jens’.

      Svar
      • Den breder sig ved udløbere, jeg ved ikke, om den gør ved frø. Ja Black Adder er i hvert fald kuglerund, jeg tror aldrig, jeg har set en så rund. Mogambo blomstrer flot endnu, jeg tager et billede.

        Svar
  6. Good morning Lisbeth: Your garden looks very beautiful with its balls of many colours, the reward for much hard work I have no doubt. I hope that the drought does not go on much longer and that everything will be lush right up until the first frost! Let’s not even think of that right now!

    Svar
    • Thank you David.
      I love the reward and I think of it while I work hard 😉 It’s my gasoline.
      Hopefully the drought will end soon but the forecast is not on my side. Watering is one of a few things I find boring – it feels so unfair.
      But yes – let’s not bother too soon and instead enjoy the flowers, insects and birds.
      Regards Lisbeth

      Svar
  7. Lisbeth,
    your colorful balls are amazing, I liked all of them. But especially I love your tree-rhododendron. What a color! I have some rhododendrons and one of them a ‘cataberian grandiflorum’ looks like yours. Alliums are pretty in the garden, the problem is that they do not winter well here.
    Love your photos!

    Svar
    • Thank you Nadezda
      The color of the tree is great and much better than white flowers that are at another tree.
      Strange and at pity for you that alliums will not grow in Saint Petersburg. I would have thought the climate was close to ours.
      Regards Lisbeth

      Svar
  8. Rosenskovmærke er en yndig blomst, meen den har det med at lægge sig oven i naboerne. Det kan se yndigt ud, de skal bare være stærke nok til at tåle det. Mine lægger sig ud over stenkanten om bedet og slår rødder i gruset. Så hver efterår bliver der gået hårdt til den. Nok er den sød, men den må lære at styre sig.
    hilsner gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor, hvor er det altså mærkeligt, at du har samme erfaring med rosenskovmærke som fru Høneballe. Sådan er min slet, slet ikke. Jeg må prøve at plante den et tredje sted. Jeg har et sted, hvor der vist er gået en anden plante ud. De vil ikke altid som jeg vil 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Det er sjovt at læse om folks forskellige erfaringer med skovmærke. Jeg er mest på linje med Gunvor og oplever i år, at planten har bredt sig ud i stiern i skovhaven og ligesom armeret den med sine rødder og stilke. Det ser fint ud med alle dine forskellige kugler, der ligesom svæver over alt det grønne.

    Svar
    • Jeg bliver mere og mere misundelig. Det er åbenbart hos mig, den ikke vil gro – ja måske nok gro, men ikke brede sig, som jeg ellers gerne vil have. Jeg synes ellers, jeg giver den, hvad den skal have i følge manualerne, men min må have en anden.
      Tak. Jeg ser frem til mange, mange allium hen over bedet. Der skal temmelig mange til, for at det ser ud af noget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. You have stunning plants in your garden Lisbeth! I have never seen a rhododenron with a stem – looks stunning. Also that pink dream, azalea Paris evening is divine. And further more – never seen Crucianella stylosa either. Your garden is lush and so well kept, no wonder you love to spend time there. I wish you’ll get some rain.

    Svar
    • Thank you very much, Riitta k . Even though our countries are not so far from each other, the climate is a factor for the plants we grow. The rhododendron is a normal rhododendron that is pruned to have one single stem.
      I appreciate your wish for rain. So far it has not helped – but maybe in the weekend.
      Regards Lisbeth

      Svar
  11. Det er vel nok et smukt og frodigt bed, I har anlagt under kirsebærkornellerne. De store lilla Alliumkugler er gode til at fange blikket og skabe lidt wauw-effekt.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Mange tak Elna
      Bedet er gået helt grassat. Det er dér, jeg tidligere har haft bl.a. høstanemoner, der blev dobbelt så høje som lovet, og som derfor blev fjernet igen. Nogle af de nuværende løvefod er også nærmest dobbelt højde, men de holder sig dog under mit hoved. Jeg ved ikke hvorfor – måske der engang har været hønsehus lige der, eller også er det 50 års nedfald af magnoliablade. Selv de høje allium’erne er ved at forsvinde i løvefoden nu 😉 men jeg er absolut tilfreds og nyder det dagligt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Meget flot med de farverige kugler i haven. Jeg synes det er fantastisk som du beskærer dine rhododendron. Det kan godt være af pladshensyn, men det pynter så afgjort i bedene. Det må absolut kaldes en succes med dine allium. Jeg tænker også på at prøve her til efterår. Det giver sådan et flot pift svævende over bedet.

    Svar
    • Hej Sydney
      Det glæder mig, at du kan lide mine rhododendron, for som du siger, så beskærer jeg meget, for at der kan være så meget som muligt. Det er ikke altid så let, men planterne skyder heldigvis næsten altid nyt, så jeg kan rette op på det, og efterhånden lærer jeg, hvordan jeg gør bedst.
      Jeg har ikke megen erfaring med Allium, men nu har jeg for alvor kastet mig ud i det, og skal have lagt flere. Jeg kan nemlig også godt lide det svævende ‘pift’. Jeg glæder mig til at se dine næste år.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Liebe Lisbeth,
    Dein Rhododendron blüht wunderschön. Du hast dafür ein unglaubliches Händchen. Ich habe in meinem kleinen Garten leider keinen Rhododendron. Der Würde den Rahmen sprengen. Die Rosenwaldzeichen kenne ich gar nicht. Da muss ich mal noch recherchieren. Sie ist bezaubernd.

    Liebe Grüße,
    Sven

    Svar
    • Dear Sven
      My Rhododendrons are not allowed to be big as I cut and prune and cut and prune and… each year. The bed with the tree and a with a smaller tree underneath is only 4-5 m2. But maybe they are too ‘heavy’ for your light, elegant and beautiful garden. Or maybe you should try one day. Then you should try azaleas – the fragrance… adorable.
      You definitely should look for the crucianella.
      Best regards, Lisbeth

      Svar
  14. WOW you have a wonderful garden with stunning plants, Lisbeth. I love your rhododendron, never seen before.

    And thank you so much for visiting my garden blog and leave comments.

    Greetings from Germany
    Anke

    Svar
    • Thank you Anke and for your vist. You have beautiful rhododendrons too – you can prune them into trees 🙂
      Best regards Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar