Blokhus tur-retur

Onsdag drog vi nordenfjords.
Målet var Blokhus og Hune.
Ikke ‘Haven i Hune’ kan jeg lige så godt sige med det samme, for den er lukket på hverdage i september.
Hva’ dælen laver man så i Hune på en onsdag midt i september?
Jooh, det gik ganske udmærket. Også fra et havesynspunkt, selv om et gensyn med Anne Justs have naturligvis havde været et ekstra plus. 
Kunne vi ikke bare være taget derop i weekenden, når haven er åben?
Nææh, der var flere ting i kalenderen, der skulle gå op i en højere enhed, så det blev onsdag-torsdag. 
Vi kom hjem med mange indtryk (nu er I advaret) og to planter. 

Blokhus

Det primære mål med turen havde faktisk slet intet med haver at gøre, for det var Strandhotellet i Blokhus, hvor vi havde inviteret os selv på luksusovernatning med tilhørende middag i hotellets restaurant. 
Hotellet havde jeg for nylig set i en fjernsynsudsendelse og efterfølgende ønsket mig helt vildt at besøge, da bygningen (der er spritny) og indretningen tog sig meget smukt ud.
Anledningen var havemandens skæve føs’da’. Noget sku’ vi lissom finde på for at retfærdiggøre turen.

Hotellet er bygget, så det ligner alt det, jeg forestiller mig ved et gammelt badehotel. Hvidt og rødt træværk, diskrete skilte, duftende kaprifolier, blå himmel og evigt solskin.

Skulpturpark

På vej til hotellet besøgte vi Skulpturparken i Blokhus, der også har været et længe næret ønske fra min side.
Helt præcist var det mit ønske at se sandskulpturerne. De bliver hvert år lavet ved en festival i april, og jeg kunne jo nok regne ud, at de her i september måtte være ret nedslidte efter en lang sommer og den seneste uges regn og blæst, men noget kunne man vel stadig se af dem… når nu turen absolut skulle gå til Blokhus.

Jeg har ikke en dyt forstand på sandskulpturer, viste det sig.
Skulpturerne stod så skarpe, som da de blev lavet, og de var meget imponerende at se. Du kan læse mere om tilblivelsen på Skulpturparkens hjemmeside.

Vi var begunstiget med septembers blåeste himmel og skarpeste sol, og mine billeder blev derefter: Flotte sorte skygger og alt for meget højlys. Pyt, det var oplevelsen på stedet, der var det vigtigste, og nøj, hvor var det flot. Om jeg fatter, at de kan, disse internationale kunstnere. 

Vikinger i Skulpturparken i Blokhus
Årets tema var ‘vikinger’. Øverst til venstre er det en lidt tykmavet viking, der har nydt en masse mjød til de mange fester mellem togterne. (På billedet kan I fornemme skulpturernes størrelser.) På billedet til højre er det et dragehoved fra et skib i toppen af en skulptur. Nederst er det en valkyrie. Bemærk de fine detaljer. 

Der er i alt ni store sandskulpturer. Fire meter høje og lavet af 25 tons sand. Hver…!
Der er lave takshække omkring de enkelte skulpturer og skilte, der forklarer lidt om de respektive skulpturer, fx om vikingernes store fester mellem de drabelige plyndringstogter. Til festerne drak man masser af mjød, der blev anset for en gudedrik, der giver styrke. Det var også mjød, de døde fik i Valhalla – efter at valkyrierne havde bestemt, hvem der skulle dø på valpladsen.

Skulpturer og planter

Den største del af skulpturparken befinder sig ved siden af sandskulpturerne og består af beplantning med masser af store skulpturer af træ, fiberbeton m.m. Jeg kan godt lide hårde materialer sammen med planter, og det er skulpturer jo et godt eksempel på, så vi gik nysgerrigt videre efter at have beundret sandskulpturerne.

Skulpturparken i Blokhus
Et kig fra den grønne park over mod sandskulpturerne.

Hvis man søger finkultur og diskret elegance, så er skulpturparken måske ikke stedet, men de bon’er rent ud på en 10’er, når det gælder hittepåsomhed, oplevelsesfaktor og gåen-all-in. Den slags holder jeg meget af.
Vi gik længe rundt og sagde “Hold da op…!” og “Nøj, hvor er det skørt”. 

Kollage fra Skulpturparken i Blokhus
1) Ekvipage af formklippet liguster. 2) Spade med ugle på håndtaget – skåret i træ af ét stykke. 3) Nuser lille vaskebjørn, tror jeg det er. Hvis I ser bagved, kan I se andre figurer. De stod tæt. 4) Nederst til højre er det H.C. Andersen lavet i fiberbeton. Spørg mig ikke om meningen med, at ‘en halv Andersen’ forsvinder i græsset. Der var intet forklarende skilt, og jeg bryds mig ikke om fortolkninger, så vi kiggede bare og bankede ham på hovedet for at gætte materialet.

En del af de mindre skulpturer i parken kunne købes og placeres i egen have. Der var dels nogle ret traditionelle granitskulpturer med og uden vand, men mine favoritter var jernkuglerne fra Mølgaard. Jeg har aldrig set dem hænge, men det kan de altså også.

Jernkugler fra Mølgaard. Set i Skulpturparken Blokhus.
Jernkugler både oppe og nede. Jeg ville være tilfreds med bare en i haven.

Beplantningen var helt bestemt nydelig og tjente formålet: At vise skulpturer. Det, der slog mig allermest var vedligeholdelsen, for der blev i den grad klippet og luget, kunne man se. Det kan det ellers godt knibe med på sådan nogle turiststeder. Der var fx brosten rundt om samtlige bede i og omkring græsplænen, og her kravlede en flittig gartner rundt på knæ og klippede kanterne med en lille grensaks. Det virkede ikke tidseffektivt, men det blev vældigt flot. Det betyder meget for helheden.

Strandhotellet

Efter nogle timer i Skulpturparken, kørte vi videre til Blokhus og hotellet.

Strandhotellet Blokhus set fra haven
Hotellet set fra haven sidst på eftermiddagen. ‘Vores’ altan er øverst til venstre. De hvide havemøbler står i små separate nicher, hvor man kan sidde relativt ugenert og læse, spise eller hvad man nu er til.

Heldigvis levede alt op til mine forventninger. Bygningen er som sagt helt ny (bygget på en tidligere parkeringsplads), men meget charmerende. De har fået hjælp til indretningen af den scenograf, der har lavet tv-serien ‘Badehotellet’. Måske I kan genkende træpanelerne.

Strandhotellet Blokhus
2. etage, hvor vi boede. Og vi fik en rigtig nøgle – ikke bare et plastikkort.

På hotellet begyndte vi festen med kaffe og kage, som vi valgte at få serveret i loungen. Her lå nemlig en masse bøger til fri afbenyttelse. Jeg læste i en ‘billedbog’ om blomsterkunstneren Tage Andersen. Jeg er fan af hans kompromisløshed og nød at betragte hans overdådige iscenesættelser i blandt andet haver og parker. Næste år vi altså en tur til haven/parken i Gunillaberg i Sverige, hvor han bor.

Efter kaffen var det tid til en tur gennem byen og ned til Vesterhavet for at samle appetit til middagen. 

Spiselige blomster

Middagen var lige så lækker som arkitekturen og indretningen og gav desuden anledning til følgende lille intermezzo, som jeg stadig får fnisebobler i maven af, når jeg tænker på det.
Forrettens kulmule var smukt garneret med lilla blomster fra Strandfladbælg, men da vi fik hovedretten serveret, var kød og grøntsager anrettet med grønne blade fra en blomst, som den søde, unge tjener (der trofast fortalte om alle herlighederne) pludselig ikke kunne huske navnet på.
Rådvild var han dog ikke, for i løbet af et splitsekund kom han frem til, at det var ‘Tallerkenklapper’. 10 point til ham. Fed logik.
Det var nemlig ‘Tallerkensmækker’ (Tropaeolum majus)

Torsdag

Torsdag formiddag (ja, du læser rigtig, der står ikke ‘morgen’) lagde vi ud med at køre på stranden hele vejen fra Blokhus til Løkken. Det er spektakulært, at man kan, men egentlig bryder jeg mig ikke om det. Det klæder ikke stranden at være en landevej.

Fra Løkken kørte vi ad landevejen tilbage til Hune for at se Museum for Papirkunst. Det er ikke stort, men jeg kan godt anbefale det. Der er de fineste papirklip af især Bit Vejle, der har startet museet.

Staudekik og kaffetid

Efter et par lynhurtige, og absolut kedelige, frokostsandwich fra et supermarked kørte vi hastigt – og kaffetrængende – videre sydpå mod Staudemarken og Henriettes inspirationshave og planteskole.
Staudemarken havde imponerende mange planter, som vi hyggeligt gik og studerede. Jeg lod mig imidlertid ikke friste, så vi kørte raskt videre gennem Åbybro. Her havde de heldigvis en café, så efter et kort pit-stop med tiltrængt optankning af kaffe (og æblekage), va
r jeg toptunet igen.

Henriettes have og planteskole

Klokken tre trillede vi ind på Henriettes perlegrus.

Havebesøg er altid interessant. Her var det en stor, gammel have med drivhus, frugthave og meget mere. Frodighed overalt.

Henriettes havedesign
Frodigt og spændende parti fra Henriettes Inspirationshave.

Ved siden af inspirationshaven ligger planteskolen.
Planteskoler er – som haver – altid interessante, uanset om man skal købe noget eller ej. Jeg skulle helt sikkert heller ikke have noget her, så jeg nøjedes med to planter.
Men hvilke to…!!!

Cypresurt – Olivenurt

Historien om de to planter er, at jeg sidste år anskaffede to Cypresurt (Santolina Rosmarinifolia).
Jeg aner ikke, hvorfor jeg købte dem, for jeg kendte absolut intet til dem på forhånd, men der må have stået, at den er tørketålende.
Jeg troede, det var en staude, da den hedder noget med ‘urt’, men det viste sig hen over vinteren, at den lille gulblomstrede sag er en stedsegrøn busk. Hele planten dufter dejligt krydret.

Cypresurt Santolina Rosmarinifolia
Santolina Rosmarinifolia i min have. Gule blomster i juli, grønne blade i december – og resten af vinteren.

Jeg har rost planten alle steder og samtidigt planlagt selv at købe flere, men jeg husker desværre intet om, hvor jeg har dem fra, og jeg har opdaget, at de slet ikke kan købes i Danmark. Det nærmeste, jeg har fundet, er en planteskole Tyskland.

Men sørme om ikke de lysegrønne, nåleagtige blade – på en almindelig hverdag i september – stod sammen med en masse andre grønne tingester på et bord hos Henriette.
De lignede i hvert fald mine, men skiltet sagde desværre ikke ‘Cypresurt’, men ‘Olivenurt’ og ikke Santolina Rosmarinifolia, men Santolina Viridis. Hmmm. De lignede godt nok meget… Rigtig meget.

Ekspedienten kendte dem ikke – de havde lige fået dem hjem – men jeg var altså 99,9% sikker på, at det var den samme, så jeg købte to flotte planter for i alt 100 kr.

Efterfølgende har jeg slået op, at det er den samme, og at den rent faktisk kan købes i Danmark under dét navn. Så hvis du også er interesseret i denne skønne plante (der er en halvbusk, der skal vinterdækkes), så køb den nu, mens den er der, og søg på Santolina Viridis

Olivenurt (Santolina Viridis)
Nyanskaffet Olivenurt (Santolina Viridis). Den skulle være det samme som mine Cypresurt.

Til spisetid var vi retur i Ebeltoft.
Åh, det var godt at komme hjem.
Ude godt. Hjemme bedst.

(Tallerkenklapper…!)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

26 kommentarer til “Blokhus tur-retur”

  1. Vi er helt enige i det sidste, hjemme er nu bedst 🙂 Nå men det var da ellers en hyggelig tur I var på, tak fordi vi kom med, det er som altid oplevelsesrigt at komme med jer på tur. Sandstensskulpturerne er godt nok flotte, det ser ikke ud til, at tidens tand har generet dem.
    Tillykke til Bent med den skæve fødselsdag.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Det er en af de gode ting ved at tage på tur – man bliver så glad for det derhjemmme.
      Og ud over de mange ‘ferie’indtryk og meget flotte sandskulpturer, var jeg superglad for mine to planter.
      Tak, jeg hilser 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Sådan en tur kan man leve længe på – der er altså fordele ved ikke at skulle skaffe hundepasning. Badehotellet ser skønt ud – og det er da altid bedre at klappe end at smække 🙂 Den lille, grønne cypresurt ser sød og så dejligt friskt grøn ud – men vinterdække? Den dør nok hos os. Kun fuld hårdførhed i Skivholme. Jeg skal alligevel heller ikke have flere planter, vel? Øh… med fingrene krydset på ryggen.
    Kh, Karen

    Svar
    • Vi tager stort set aldrig på ferie. Jeg har det bedre med sådan nogle korte, intense ture.
      Jeg tror, at hunder er velkomne på strandhotellet. Der stod i hvert fald en dejligt stor, hyggelig hundekurv med tæpper og en vandskål ude i haven. Det tog jeg et foto af, men jeg måtte jo begrænse mig i indlægget.
      Jeg har tænkt mig at sætte mine nye planter ind i havehuset. Her står de beskyttet og vil give en dejlig grøn farve, allerede tidligt når vi dukker frem i foråret. De to første jeg købte bliver stående i haven. Måske med en lille dyne på, hvis det bliver koldt. Faktisk har jeg også forsøgt at tage et par stiklinger, da jeg ikke troede, jeg kunne skaffe færdige planter. Jeg ender med at kunne sælge af dem 🙂
      Nej, selvfølgelig skal du ikke have flere planter. Sådan har jeg det også ;-)))))
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Takk for de flotte bilder! Sandskulpturene fikk jeg virkelig lyst til å se en gang. For et arbeide som legges ned for å lage de. Vakkert badehotell og omgivelser. Spennende planter du kjøpte.

    Svar
    • Selv tak. Hvis du en dag kommer ned til Danmark, så så er sandskulpturerne virkelig et besøg værd. Det ligger få meter fra Haven i Hune så der er meget at komme efter.
      Jeg er vældigt glad for planterne. De kommer nok i første omgang ind i havehuset/drivhuset, nu da jeg har opdaget, at de er så vanskelige at få fat på. Inde i huset vil duften også blive meget tydeligere. Den dufter meget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hej Karsten
      Det var en herligt tur, og jeg synes, vi fik virkelig meget ud af tiden. Det gode vejr og planterne var dejlig og uplanlagt bonus.
      Tak i lige måde.
      /Lisbeth

      Svar
  4. Det der badehotel…. åh, jeg får lyst at besøge det også 🙂 En meget fin tur I har været på og tak fordi vi måtte se med. Sådanne ture er skønne når de også indeholder flere forskellige elementer og det er I rigtigt gode til, der var mange spændende besøg her.
    Planten ser spændende ud, men jeg er heller ikke god til ting, der ikke er fuldt hårdføre.

    Svar
    • Hej Ulla
      Badehotellet var bestemt turen værd, og egentlig var det heldigt, at Haven i Hune ikke havde åbent, for så fandt vi på så mange andre gode ting. Det var godt, du kunne lide turen – måske I en dag kommer på de kanter. Det kan jo evt. kombineres med Haven.
      Jeg var ikke klar over, at planten ikke var fuldt hårdfør, da jeg som sagt var overbevist om, at det var en staude, der visnede ned. Jeg var ret overrasket, da den blev ved med at være grøn, mens jeg gik mine runder i løbet af sidste vinter. Nu vil jeg nok give den en grankvist, hvis det tegner til at bliver rigtig frost. Og ellers har jeg jo det sådan, at enten kan det gro her eller også kan det ikke. Jeg krydser fingre.
      /Lisbeth

      Svar
  5. Jeg lagde faktisk mest mærke til det dejlige lys, der er er i alle billederne. Det står i stor kontrast til det grå og overskyede formiddagsvejr, jeg kan kigge ud på i dag.

    Svar
    • Det var nemlig det allersmukkeste septembervejr, og det var da også efter at have konsulteret DMI, at vi lagde os fast på onsdag-torsdag, der skulle blive særdeles varme og fine. Dét blev de, og så bliver alt jo bare en tak bedre.
      Her er det også gråt i dag, men mildt og stille.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Sikke en dejlig tur og mange oplevelser. Jeg bliver altid vildt imponeret over sandskulpturer – det at de bliver ved med at stå skarpt som var de støbte.
    Jeg havde olivenurt i min gamle have og overvintrede den i drivhuset. Første gang jeg så den var i køkkenhaven på Fredensborg hvor gartneren fortalte at Prins Henrik havde indført den og at den smagte af oliven. Jeg elsker oliven og søgte vidt og bredt og efter nogle år stod den pludselig i Alderhvile Planteskole. Nu må jeg lede efter den igen, da jeg ikke tog den med mig fra Bagsværd. Smagen er lidt for skarp til mig.

    Svar
    • Spændende historie om planten. Tak for den. Jeg har set, at du kan købe den på nettet. I hvert fald her og nu.
      Dem, der kalder den ‘Rosmarinifolia’ siger, at den smager som rosmarin. Og dem, der kalder den olivenurt, siger, at den smager af oliven. Jeg synes, den dufter 100% af rosmarin eller anden middelhavskrydderi og absolut ikke af oliven.
      Der er også nogen, der skriver, at den mister smagen, når den bliver varmet op. Andre skriver, at den ikke bør spises, da den ikke er testet. Forvirringen er total. Jeg tror, man skal bruge den, hvis man kan lide smagen og blæse på, om den ligner noget noget andet. Den er nok bare sig selv. Og giftig kan den næppe være. Slet ikke i krydderimængder ;-))
      Jeg har bestemt, at jeg vil have i hvert fald én plante i havehuset/drivhuset, da duften er så fantastisk. Krydret duft hører lissom til sådan et sted.
      Jeg håber, du får fat på den.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  7. Det lyder som en spændende tur, I har været på. Der er meget at se på i den del af landet, og naturen er smuk. Jeg har aldrig besøgt de to planteskoler, men jeg vil notere dem, for jeg synes altid, det er spændende at besøge planteskoler.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Det var en rigtig god tur, også selv om den ikoniske ‘Haven i Hune’ var lukket. Egentligt var det heldigt, for så fik vi set så meget andet.
      Planteskolerne var fine og langt fra de moderne plantecentre med chrom og dimser og kun få planter. Et stort plus 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Det lader til at have været en rigtig god tur I fik jer der 🙂 Fine billeder og fortælling 🙂

    På vores arrangerede Nordjyllandstur sidste år var vi også i både Staudemarken og Henriettes. Jeg lod mig kun friste i Staudemarken – og kom hjem med 13 planter – til en proppet have 😀

    Svar
    • Tak – det var en herlig tur.
      Esther dog – du må altså lære at begrænse dig… 13 stauder. Jeg håber, der var nogle små fikse sager 🙂
      Hilsen Lisbeth

      Svar
  9. Tak for kigget. Sjovt at se billeder og beskrivelser af mit eget område, næsten. Jeg bor dog lidt nærmere Svinkløv badehotel. Skulle I få lyst til at besøge dette nyligt genopførte
    badehotel, er der fx Fosdalen, Slettestrand, Grønnestrand med lyngmøllen og Bygholm Vejler med fuglereservatet at besøge.

    Svar
    • Selv tak, Annette.
      Det er et smukt område, du bor i. Jeg er vild med naturen og farverne. Og tak for tips – jeg kender ingen af stederne, men håber, at komme derop igen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Blir lite kluven till skulpturträdgården men måste vara kul att se i verkligheten 🙂 De hängande rostiga kloten kan lätt få flytta in hos mig… Santolina tänker jag att jag kan prova hos mig snart… Det börjar bli varmt här och jag har numera zon 1 istället för 2…

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Jeg er enig i dine betænkeligheder vedr. skulpturhaven, som man nok ikke vil kalde smuk, men imponerende. Det kan også være ok en gang imellem. Sandskulpturerne var meget flotte. De hængende jernkugler kunne jeg også godt bruge. Måske lidt mindre, men ideen er god.
      Jeg håber for dig, at du får fat i Santolinaen. Den er tæt på at blive en af mine yndlingsplanter. Nu skal jeg lige se en vinter mere.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar