Bispegården i Ebeltoft

Det ser ud, som om vinteren har sluppet sit tag her i slutningen af februar, men jeg må indrømme, at jeg ikke føler mig helt tryg, for marts kan bringe hvad som helst. Der er dog ét sikkert forårstegn her i haven – hvad det er, vender jeg tilbage til.
Først får I nemlig forklaringen på, hvorfor vi har en Bispegård – her i lille Ebeltoft. ‘Bispegården’ er slet og ret navnet på et rum i vores byhave. Haverummet ligger oppe bag huset, og man kommer derop ved at gå fra Gårdspladsen og op gennem ‘Slugten‘. (Se evt. haveplan.)

Trappen op til ‘Bispegården’, der fortsætter uden for billedet til højre.

Så snart man er kommet op ad trappen i det ene hjørne af haverummet, ser man hele ‘Bispegården’ og det tæppe af bispehuer (Epimedium), der har givet haverummet sit navn.

Bunddække af bispehue (Epimedium Warleyense 'Orange Queen')
Bispegården set fra trappen. Haverummets tre bede har tæt og vintergrønt bunddække af Bispehue. Til højre kan I skimte rækken af Buskpotentil langs ‘Smøgen‘, som jeg fortalte om i forrige indlæg. Uden for billedet til højre ligger Udhuset, som jeg fortalte om i sidste uge.

Teglhaven

I begyndelsen faldt det os ikke ind at kalde haverummet for Bispegården, fordi bispehuerne kun udgjorde cirka 1/4 af bunddækket. Resten af jorden var dækket af Perikon (Hypericon) og Vinterglans (Pachysandra terminalis).

Bispegårdens centrale bed med perikon som bunddække.

I stedet kaldte vi ret hurtigt haverummet for ‘Teglhaven’, fordi et lavereliggende tegltag var så markant i haverummet, at vi valgte blomster i matchende farver, primært roser og dagliljer. Jeg kunne ellers ikke lide orange-teglfarver, men det var der ikke noget at gøre ved, for helhedsindtrykket var det vigtigste. Enhver tanke om fx rosa-blå blomster ved siden af teglet var ikke engang til overvejelse.

Min yndlingsdaglilje (Hemerocallis ‘George Cunningham’) foran tegltaget. Farven er så lækker, at jeg kunne spise den (Det kan man i øvrigt også, men det nænnede jeg ikke.)

Bispegården

Siden dengang jeg modvilligt plantede teglmatchende roser og dagliljer, er der sket en masse.
Dels er bundækket af perikon og vinterglans blevet til store flader af bispehuer overalt i haverummet. Dels er roser og dagliljer med tilhørende sarte nuancer fjernet. (Årsagerne til udskiftningerne springer jeg over i dag.)
Dels er tegltaget blevet mindre dominerende, fordi vi fik bygget en kvist på i 2015.
Dels og ikke mindst er jeg blevet vældigt glad for varme orange-gyldne-brændte-nuancer, især i sensommeren hvor de klæder sollyset så godt.
I kølvandet på alle disse forandringer svandt navnet ‘Teglhaven’ langsomt ind, og ‘Bispegården’ opstod – først i vores hjerner og nu også i daglig tale.

Baghuset neden for Bispegården med den kvist, der fjernede 1/3 af tegltaget.

Om navnet ændrer sig igen, kan man ikke vide. For eksempel læste jeg i sidste uge, at ‘Bispehue’ også har navnet ‘Liderlig Gedeurt’, fordi en hyrde engang opdagede, at hans geder blev seksuelt opstemte af at græsse på en mark med bispehuer. Dét kan nok sætte fantasien i sving.
Vi holder os foreløbig til ‘Bispegården’.
Læs mere om ‘Liderlig Gedeurt’ hos Medicinhaverne i Tranekær.

Gejstlige omgivelser

Andre sobre årsager til at anvende navnet ‘Bispegården’ er, at vores have ligger ganske tæt på dels Ebeltoft Kirke, som er tydelig fra vores have, dels tæt på præstegården, hvis store, gamle træer, vi kan ane bag naboernes tage.

Kirketårnet på Ebeltoft Kirke bag vores have.

Jeg kan godt lide tanken om, at en have matcher det sted, den ligger, så en ‘Bispegård’ i disse gejstlige omgivelser er oplagt, ikke?

Bispesædet

I Bispegården har vi en lille terrasse ved siden af et stort figentræ. Stedet hedder ganske uopfindsomt ‘Figenterrassen’, selv om jeg synes, det er et grimt ord.

Figenterrassen. Skønt sted at sidde, men grimt navn.

Jeg ved ikke, om andre har det lissådan, men for mig er nogle ord ‘pæne’, og andre er ‘grimme’. Det har intet med ordets betydning at gøre, det er bare sådan. Og ‘Figenterrasse’ er afgjort grimt. Desværre er det også logisk, så navnet hænger ved.
Det skal dog siges, at vi i løsslupne stunder kan finde på at ophøje siddepladsen til ‘Bispesædet’ (der ellers er betegnelse for en biskops bolig eller residensby).

Våbenhuset

I førnævnte løsslupne stunder, når vi sidder på Figenterrassen med et glas vin efter endt kamp i haven (mod planter, der bliver for store, går ud, tørster o.l.), så går det ind i mellem helt galt for os med det gejstlige, og en dag fik havemanden halvkvalt af latter den ide, at udhuset (med haveredskaberne i) burde hedde ‘Våbenhuset’.
Ak ja. Børn og barnlige sjæle…! Hvordan skal det dog gå os senere i livet?

Udsigten fra Figenterrasse over mod udhuset/redskabshuset/våbenhuset.

Forårstegn i Bispegården

Jeg lovede indledningsvist at vise et af havens første forårstegn, og det er, at bispehuerne er beskåret.

Beskæringen skal ske meget tidligt, for at de nye blomsterskud kan vokse op uden af få hovederne kappet af, når vi kommer med saksen.

Bispehuernes blomster viser sig tidligt og med den varme, de lover de næste uger, strækker de sig lynhurtigt.

Forleden tog vi os sammen og fik det gjort.

Så er den bisp barberet!

Medicinhaverne i Tranekær fortæller i øvrigt om deres Bispehue/Liderlig Gedeurt med de potensfremmende egenskaber, at det er den eneste af deres 500 planter, der nogensinde er blevet stjålet. Gad vide, hvad vi kunne have solgt de afklippede bispehuer for?
“Klip & collect!”

Næste indlæg om havens navne bliver anderledes sømmeligt, når jeg præsenterer ‘Sommerhuset’, der støder op til ‘Bispegården’.

(PS Hvis I Googler bispehuens engelske nickname, vil I blive overraskede over hvad man kan købe på nettet. Jeg undlader det engelske navn her, fordi jeg frygter, at bloggen bliver overrendt af endnu flere robotter og uønskede mandspersoner end visse ord her i indlægget i forvejen vil tiltrække, men hvis I er nyfigne, I kan finde det, hvis I klikker over på Medicinhaverne.)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.

30 kommentarer til “Bispegården i Ebeltoft”

  1. Tak for en skøn morgenopdatering og med smil til 🙂 Ja, medicinhaverne er et fint sted og det er din have også. Står dine bispehuer i sol eller mest skygge hen over sommeren? Jeg må besøge din have, når det bliver lidt grønnere derude.

    Svar
    • Kære Heidi
      Selv tak, du er meget velkommen i haven, når det en dag kan lade sig gøre. Skriv bare i forvejen, så vi kan aftale et tidspunkt.
      Bispehuerne står i fuld sol. Enkelte får dog lidt skygge fra udhuset. De tåler det hele, ser det ud til, for de har foreløbig stået der i 13 år.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kære Lisbeth.
    Hvor er det dejligt med lidt humor, jeg synes de navne I finder på i opløftede stunder er aldeles fine, de burde stadfæstes. Jeg vidste i øvrigt ikke at bispehue skal beskæres, så kan jeg bedre forstå at jeg næppe ser blomster i mine. Jeg er stadig betaget af jeres have, så smuk og afvekslende, jeg kunne sagtens sidde og meditere i Bispesædet og vide at redskaberne stod stille i Våbenhuset.
    Mange hilsener, Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Det var da godt, jeg fik fortalt at vi beskærer bispehuerne, for ja: De blomstrer under bladene, hvis man ikke fjerner dem. Et år var vi for sent ude, så blomsterne blev klippet af. Da vi opdagede det, håndklippede vi med møje og besvær hele bedet, for ikke at misse blomstringen. Siden da er vi TIDLIGT ude.
      Du er velkommen til at komme og sidde i Bispesædet 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Jeg er vild med jeres haverum og de skønne navne. Haven er en fryd for øjet.
    Vores have er mere vild og med hærgende rådyr.
    De første forårstegn hørte jeg i går morges – nemlig at solsorten sang. Det må jo være forår!

    Svar
    • Hej Gitte
      Hvis jeg havde en større have i andre omgivelser, var den nok også mere vild. Og jeg ville med stor fornøjelse betragte de søde rådyr – helst inde i naboens have. Vi havde dem i sommerhuset, og det har godt nok appetit på meget.
      Solsortens sang er nok den allersmukkeste lyd, jeg kender. Den slår nattergalen og alle de andre, som jeg naturligvis også holder af, men solsorten… ååååh…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Kjære Lisbeth

    Hm, ja her var det mye på gang! 🙂
    Først av alt så bifaller jeg navnet, for det passer jo så godt med alle bispeluene du har der. De er fantastisk flotte. Ja, det er best å klippe de så fort det er bart. Jeg kan sikkert klippe mine i april/mai…

    Her har jeg aldri hørt om annet enn bispelue som navn, og ikke disse “nicknames”.
    Utrolig å lese at de har blitt stjålet fra medisinhavene. Ja, du kunne nok ha fått inn mange penger på ditt avklipp 😉
    Folk er gale…

    Dette med endring i synet på farger er intressant tema. Til tross for at jeg har både gule og brune dagliljer har jeg aldri vært glad i de. Men jeg har oppdagen den fargen som jeg nå har begynt å like, og det er den jeg kaller fersken. Altså lys, lys orange. I sommer kjøpte jeg flere roser i denne fargen, og jeg har også flere dagliljer i denne fargen som jeg nå liker godt. Den fargen var utenkelig for noen år siden. Jeg er veldig glad i det jeg kaller pastellfarger, så derfor kan jeg ha rosa/pink og lyseblått blandet med resten 🙂

    Den fargen jeg er mest allergisk mot er rødt. Altså det jeg kaller julerød. I huset her har jeg ikke en rød ting, og heller ikke røde klær. Men jeg liker vinrødt for da er det mer blått i rødfargen. F.eks. ‘Munstead Wood’ er en av mine favoritt roser.
    Jeg er som deg opptatt av farger, og det er morsomt å se hvordan de påvirker oss.

    Dette ble en lang kommentar, så du får ha meg unnskyldt for skrivekløe 😉
    Ha en deilig vårdag i syd!

    Svar
    • Kære Marit
      Tusind tak for en dejlig lang kommentar.
      Er du ikke snart så fri for sne, at du kan beskære bispehuerne? De tåler det sagtens, og blomsterstænglerne er lynhurtige, når foråret så småt er i gang. Ja, folk er gale… Jeg dropper nu det med at sælge. Det kunne ellers være en køn bod ude på gaden.
      Lys fersken er også en af mine yndlings. Tre af mine fineste ferskenpastelfarvede dagliljer var George Cunningham, Luxury Lace og Ray Hall.
      Jeg er bestemt heller ikke til julerød i hverken blomster eller andre ting, og er som du vældig glad for vinrød o.l. Der findes også en bestemt lilla farve, jeg heller ikke kan udstå. Det er, hvis der kommer for meget rødt i, tror jeg. Mens jeg gik i skole, havde jeg et weekendjob i en jernbanecafe, hvor vi skulle have nylonkitler på i netop den farve. Jeg hadede det og hader den fortsat. Jeg ser den fortsat for mig. Det var ellers et ok sted at være.
      I dag bliver det vist bare gråt. Vi har ellers haft et par dage med sol, og jeg har været lidt i haven.
      God dag til dig også. Mon ikke I kan mærke, at våren nærmer sig selv mod nord?
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg føler med deg angående nylonkitlen. Jeg har hatt lignende opplevelser, og de sitter i selv etter så mange år. Noen av oss er fargesensitive tror jeg.
        Jo, det drypper fra takene, og det er 2 grader. Men noen stor forskjell utgjør dessverre ikke de to gradene selv om alt hjelper. Det er bedre enn kulde så klart.

        Svar
        • Uh ja, der er ingen tvivl om at farver påvirker os.
          Du har i det mindste plusgrader, kan jeg forstå – jeg håber det smelter lynhurtigt.

          Svar
  5. 🙂 Ja, den historie kan nok tiltrække spammere af en helt særlig karakter. Tænk, at vi har spist kage på Bispesædet. Hvor fornemt. Jeg føler mig allerede lidt gejstligere, end før jeg læste indlægget. Pax vobiscum og så videre. Bispehuer er nu kønne. Jeg plantede en hel masse af dem under den opstammede troldhassel i sommer. Glæder mig til at se dem brede sig.
    Kh, Karen

    Svar
    • Jow jow, intet mindre end et Bispesæde. Vi går nemlig ikke i små sko og sidder ikke på små stole. Nu du skriver kage, øjner jeg pludselig en helt ny mulighed for en bod på gaden: “Kager med sjov i”.
      Jeg er, helt uagtet eventuelle indholdsstoffer, vild med bispehuer, der fås i så mange varianter. Nogle breder sig, andre vokser i tuer. Nogle er stedsegrønne, andre ikke osv. Det må blive et flot tæppe under den opstammede busk. Jeg glæder mig til fotos på din blog 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Du må komme forbi igen til sommer. Har du i øvrigt set, at der er kør selv til Gartneriet Pedersen den 13. marts? Jeg tager afsted og tager lommepenge med, så jeg kan fylde hus og drivhus og senere haven. Vil du med?
        Kh, Karen

        Svar
        • Fristerinde… Jeg forsøger at være benhård og ikke anskaffe mere, end jeg har plads til i den lille byhave, så jeg skal lige tænke mig om. Men de har vel også sommerblomster… hmmmm… Det kunne være en vældig hyggelig tur. (Jeg hører til i corona-risikogruppen og er nødt til at passe ekstra på, hvis der er mange mennesker.) Jeg tænker…
          Kh Lisbeth

          Svar
  6. Endelig kom dit indlæg frem på min blog, så jeg er lidt sent ude med kommenteringen i dag. Jeg plejer at se den på fb først, men heller der kom den frem for mit åsyn. Nå ja nu vi er i det bibelske 🙂 våbenhuset kan jeg da godt forstå, at Bent morede sig over. Det må være et stort arbejde at klippe alle bispehuerne ned, jeg har rigeligt i dem jeg har, kan man være heldig at tage dem med et eller andet mekanisk værktøj? Jeg hader at sidde og klippe alle de blade af. Teglfarverne er jeg ligesom Marit blevet glad for, det var jeg eller ikke de første år, men nu synes jeg de er fine, især den daglilje du viser har en flot farve. Og som hos Marit er rødt ikke en mulighed, hun og jeg er ganske enige.
    Liderlig gedeurt, ja hvorfor ikke.Tak for endnu et muntert indlæg :)))
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Det bedste ved at blive væk er at blive fundet, og jeg er glad for at du fandt mig 😉 Der er sket mærkelige ting, kan jeg forstå.
      Vi må more os over hvad der falder for, og Våbenhuset er rigtig sjovt. Vi holder os nu nok til ‘Udhuset’.
      Bent bruger en hæksaks og sidder på skammel. Jeg foretrækker en elektrisk klipper. Det er ikke så galt, når først man kommer i gang. Og bagefter føles det som altid skønt.
      De lyse teglfarver og laksefarver er aldeles yndige som alle pasteller. Nej, knaldrødt holder vi os fra.
      Sikken et navn – jeg opdagede det for nyligt.
      Selv tak.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. George Cunningham hade en vacker nyans och precis den tonen passar perfekt till barken hos en Betula ermanii. Jag hade det vid förra huset även om min daglilja var en annan. Men vackert var det. Jag klippte ett par sockblommor idag medan jag väntade på ett besök och det fanns redan nya, gröna skott som legat på vänt under snön här.

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg har lige måttet google Betula Ermanii, og jeg kan forestille mig, at den vil klæde blomster i disse sarte gullige pastelfarver. Det må have været et smukt syn.
      De første forårstegn er længe ventede og glæden over at finde de små fine skud, der bare venter på at komme i gang, er stor.
      Tak det samme. Lisbeth

      Svar
  8. Hej Lisbeth

    Alletiders at i har opkaldt et helt afsnit af haven efter Bispehuer – Epimedium er helt klart en favorit hos mig!
    Det er en fantastisk og meget varieret slægt, det store udvalg finder du jo årgerligt nok i england men der er også gode leveradører i EU – jeg bruger selv Koen Van Poucke i Belgien.
    Våbenhuset er da et super navn – godt fundet på!

    Ha en dejlig uge

    Svar
    • Hej Karsten
      Epimedium er nem at have som favorit, da den er uhyre alsidig og ganske nem at have med at gøre.
      Tak for tip til den belgiske leverandør. Vi er lidt på den, nu da England er uden for EU. Jeg har prøvet at søge lidt rundt i Tyskland og Holland for at se, hvad jeg kunne finde, men de springer ikke lige i øjnene.
      Tak – jeg hilser havemanden, der er opfinderen.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. gnæk gnæk,, altså de skønne navne.. Meen I må da vist passe på de mere løslupne stunder , når planterne har ikke så sobre øgenavne. Hvad kan det ikke blive til. Hihi
    Jeg har faktisk temmelig meget bispehat i haven, men det skal jeg måske ikke reklamere med? fnis.
    Det er lidt sjovt med farver hvor meget de påvirker os og betyder for os. Og at vi kan ændre farve smag..
    Jeg har egentlig kun èn farve jeg ikke kan tage. Nemlig en “grumset” lilla. Jeg holder meget af de alm forskellige rødlige og blålige lilla, men lige når de bliver lyse i en bestemt tone, kan jeg bare ikke snuppe dem. Det irreternde er at jeg har en yndig hvid katost. Der er flink til at så sig selv, men den sporter sommetider ud og leverer planter med netop den fimsede lilla. De bliver hevet op med det samme. Dog er der et par der har overlevet pga. de stod i et andet lys, så farvet virkede mere ren lyserød. Eller er jeg blevet blødsøden. hmmm
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Kære Gunvor
      Det er praktisk at alt har navne, men hvis det også kan være sjovt, så er det et stort plus. Og vi holder os til de sobre. Jeg grinede simpelthen, så tårerne løb, da jeg læste om bispehuens andet navn 😀
      Afhængigt af hvad du vil opnå, kan du overveje at reklamere – tøhø…
      Ja, det er sjovt at farver påvirker os, og at det er forskelligt, hvad vi kan lide. Noget er lidt afhængigt af mode, selv om vi tror vi hver især er uden for påvirkning, men andre aversioner holder ved. Din grumsetfimsedelilla er åbenbart en af dem. Måske dit blødsødne hjerte en dag vil holde helt af den 😉 Bliver vi ikke blødsødne med alderen? Ikke at alder har ramt dig, naturligvis 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Så flot med de store bede med Epimedium. Kan godt forstå, at du foretrækker de mekaniske værktøjer. De kan bare klare jobbet i en ruf! Det virker så bart lige efter klipningen, men sikke flot det bliver det om nogle uger. Vi glæder os!

    Svar
    • Hej Sydney
      Tusind tak for din kommentar og pæne ord. Vi er selv ret glade for de store flader, der giver dejlig ro i haven, og bortset fra den der klipning er de utroligt nemme. Det bliver nemlig rigtig flot om et par uger, som du siger. Skøn tid, vi går i møde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Våbenhuset er da et helt genialt navn Det slår mig igen, hvor vellykket dit orange område er. Jeg gætter på, at bispehuernes blade bløder den hårde kontrast mellem grønt og orange op med deres svagt gullige nuancer.

    Svar
    • Måske vi skal omdøbe udhuset til våbenhuset. Det lyder efterhånden bedre og bedre i mine ører.
      Den orange kunne blive kvalmende for mig, hvis der var for meget af den. Hvis det fx var et stort orange staudebed. Jeg gætter på, at det er mængden af grøn fra det ret store tæppe af grøn, der nedtoner den, så jeg kan holde det ud, snarere end at det er de gullige nuancer i bladene. Egentlig synes jeg at vores sort er ret grøn om sommeren. (Men med orange blade i udspring.)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Selv tak. Ganske vist er det tiltagende havevejr, men lidt indendørs underholdning til kaffen er der nok brug for lidt endnu 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Uha, sikken historie – jeg kan nu godt lide betegnelsen Bispegården og Bispesædet 🙂
    Tak for tippet om klipning af de kære bispehuer, jeg må ud og se lidt til mine.

    kh Ulla

    Svar
    • Hej Ulla – hvad man dog ikke skal læse om sine uskyldige planter. Jeg er bange for, at der går for meget bisp i den, hvis vi både har Bispegården og Bispesædet – men måske ad åre 😉 Det er jo i hvert fald rammende.
      Ja, du må ud inden blomsterne strækker sig. De har det jo lunt og godt under bladene, så de er hurtigt fremme.
      God søndag i haven ☀
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv et svar til Marie Annuller svar