Beskæring af magnolia – kan man det? #4

Vi har over et par år beskåret vores magnolia (Magnolia x soulangeana), selv om det i bund og grund siges at være en dum ide. 

I dag får I dels et resume af dette års beskæringsindsats, dels en status på resultatet. Jeg kan godt sige med det samme, at det kun er en foreløbig status, for selv om det er et par år siden, vi begyndte, så ser det ud til, at vi skal arbejde videre på projektet i minimum et år mere. 

Det begyndte i 2017

Det hele begyndte i 2017, hvor vi tog 1½-2 meter af kronen i både højde og omfang, dog med undtagelse af de nederste par meter, som vi gemte til året efter, fordi træet skulle have lov til at komme sig oven på den voldsomme beskæring i toppen.
Du kan læse om det i mit første beskæringsindlæg.

Før og efter beskæring i september 2017. Der blev virkelig fjernet meget i toppen, og kirketårnet blev synligt igen.

I tørkeåret 2018 turde vi imidlertid ikke forstyrre træet med mere beskæring, så vi koncentrerede os bare om at fjerne de mange, irriterende vanris, som jeg beskrev i #3

Afsluttende beskæring i 2019

I år har vi endelig fået fjernet den sidste meters grenvækst hele vejen rundt nederst på kronen. Vi var nu godt nok i tvivl om det hensigtsmæssige, fordi Ebeltoft igen i år har døjet med tørke siden april (indtil august-september), men da træet trods alt ikke samtidigt blev stegt af sidste års høje temperaturer, besluttede vi i slutningen af juli, at nu skulle det være.
Som sagt så gjort. 
Og straks skød træet endnu flere vanris.

Vanris igen-igen

I det hele taget er status for 2019, at vi har fortsat sidste års kamp med at fjerne de mange vanris, der uvægerligt er kommet ved beskæringen. Og der er mange. Virkelig, virkelig mange. Og de er grimme. Virkelig grimme. De vokser stift lodret op i himlen i stedet for at kroge sig yndefuldt ud til siderne, som en uforstyrret magnolia gør. Og de bliver ved og ved og ved at komme. De kan blive 1 meter på et år, og så er hele beskæringen jo spildt.

Lodrette vanris i toppen af magnoliaen. De sidder overalt. Ofte i knipper med 4-6 strittere.

Arbejdsfordeling

Retfærdigvis skal det siges, at det er havemanden, der fjerner vanris, når de sidder over to meter fra jorden. Jeg skal ikke have noget af at klatre op på en vaklende stige, der læner sig op ad diverse skæve grene, efterhånden som vi arbejder os gennem kronen.
Til gengæld har jeg tjansen med at stå nede på jorden på god afstand og råbe: “Der er flere ovre til venstre. Nej ikke der. Lidt længere ned mod gavlen. Nej, følg den store gren ca. 1 meter, og dér, hvor den deler sig…” Havemanden kan nemlig ikke se en halv meter foran sig, når han står med hovedet oppe i det grønne bladhang. På den måde bliver det til, at vi beskærer. Trods fælles bestræbelser får vi aldrig samtlige vanris med. De glemte vanris opdager vi, når det hele er ryddet væk, så dem lader vi godt nok sidde til næste gang.

To gange i år har vi haft hele dette stige-vanris-cirkus i gang. Første gang i juli, samtidigt med beskæringen, og igen i september.
Som I kan se herunder, blev træet pænt og klar til vinterhalvåret.

Beskæring af magnolia
Den 19 september 2019 var dagen, hvor vi fjernede den sidste omgang vanris for i år. Det ser måske ikke ud af meget, men det fylder godt på jorden, skal jeg hilse og sige. Det er jo hele kronen, der renses. .

Kan man beskære en magnolia?

Vores erfaringer om hvorvidt man kan beskære en magnolia er blandede:

  • træet er blevet mindre i stedet for at blive fældet, det er ikke gået ud, og det er godt
  • vi har været nødt til at fjerne koloenormt mange vanris og skal formentlig gøre det nogle år endnu for at genskabe magnoliaens bløde, runde kuppel
  • kronen har nogle åbne huller, når man står inde i kuplen og kigger op mod himlen, for det tager åbenbart tid for træet at sætte nye pæne grene, der ikke er vanris (men de er på vej)
  • vi ville gøre det igen, hvis det var nødvendigt, men ellers skal man holde sig fra at beskære en magnolia (som der sjovt nok osse står i alle bøgerne…)

Nu er arbejdet slut for i år, bladene gulner…

…og vi tager en tiltrængt pause fra vanrisene. Forhåbentlig bliver der færre og færre.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

26 kommentarer til “Beskæring af magnolia – kan man det? #4”

  1. Ja men godt at vide, at man ikke skal beskære magnoliaen, jeg har ellers en plan om at fjerne en hel gren. Nu får vi se. Her er det æble og blommetræ, som hvert år beskæres for vandris i toppen af træet, det er selvfølgelig også her Bent, der står på stigen, men han får ingen tilråb, det er lidt anderledes, når det er i toppen, så han klarer det uden min indblanding, jeg tror, han sætter pris på det 🙂
    Vi havde en gang en ask som mistede kronen i storm d. 3. september 2008, Bent måtte pynte på den, vi var spændt på, om den blev pæn igen, det gjorde den efter flere år, men det tager tid.
    Tålmodighed skal der til, det kender du.
    Kh Lisbeth

    • Ja, hvis man kan undgå det, er magnoliaer dårlige at beskære, så vi må nok ruste os til en årlig fjernelse af vanris. Jeg havde håbet, at det kun var et år eller måske to, men det lader ikke til at være nok. Man kan i den grad lære at være tålmodig af at være haveejer. Jeg vidste ikke, at frugttræer også kunne sætte vanris i så mange år efter.
      Det var godt, at asken klarede sig. Vi vil gerne selv fælde de træer, der skal væk.
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth

    Jeg måtte tilbake til ditt innlegg fra 2017 for å finne ut hvilken magnolia sort det var snakk om. Det har jo en imponerende alder på 45 år! Når et tre har blitt så gammelt, så må det åpenbart trives veldig godt der og da vokser det også deretter. Så dine vannskudd må du nok bare leve med 🙂
    Jeg føler med deg, for når trær blir for store så må de noen ganger beskjæres. Det er jo ergerlig at du sikkert må ha denne jobben hvert år. Alternativet er vel da å sage ned hele treet, og det er vel egentlig ikke noe alternativ heller for treet er jo så fint 🙂

    • Hej Marit
      Det er sådan et flot gammelt træ, så vi ville meget gerne bevare det frem for at save det ned, men det var blevet alt for stort, både i vores og naboens have,så der var ikke andet at gøre end at beskære, men hold da op, hvor sætter det mange vanris. Jeg havde håbet, at det kun var det første år, men det ser ud til at være fast arbejde et stykke tid fremover.
      Det var nu alligevel godt vi bevarede det.
      (Jeg tilføjer lige navnet)
      /Lisbeth

      • Jeg fant navnet selv, men takk for at du skrev det opp. Jeg har tre forskjellige magnolia her, men ingen av den du har. Jeg tror ikke den klarer vinteren her, men har likevel lyst til å prøve om den overlever. Blomstene er jo utrolig flotte på den.
        Ja, det er godt at dere bevarte det.

        • Mærkeligt, at de ikke klarer vinteren hos jer. Den er ikke sart her hos os. Du må have den i en krukke og ind i det nye rum til vinter.

  3. Som du ved, har jeg en Magnolie i min have og den står et et helt håbløst sted, tæt op af hus og hæk. For at den kan være i haven, er jeg nødt til at beskære den hvert år og jeg er simpelhen expert i bortfjernelse af vandris. Du har heldigvis lært mig at knække dem af og det er lettere end at klippe, men de kommer lystigt igen hvert år. Jeg vil gerne fælde Magnolien, men det vil husets herre ikke
    Kh Merete

    • Ja, du kender jo i den grad problematikken. Bent og jeg overvejer at fjerne nogle af vanrisene nu til vinter, når vi bedre kan se dem.
      Kunne I overveje at plante en ny, et sted hvor den ikke generer, og så fælde den nuværende til den tid??? Og ellers må du bare knække løs… :-))))
      Kh Lisbeth

  4. Läste Marits kommentar och ett träd på 45 år klarar säkert mycket mer än ett ungt. Sen upplever jag att det är olika för olika sorter vad man kan och inte kan beskära. Beskar en ‘Elisabeth’ men jag började så fort jag såg en gren som jag upplevde var i vägen och då blir det inte direkt några vattenskott har jag märkt. Så rådet jag fick – tänk efter och beskär i tid är helt rätt.

    Ha det gott! Carina

    • Et træ på 45 år har i hvert fald et stort rodnet, og det er måske derfor, at det har energi til de voldsomt mange vanris. Derudover kan jeg sagtens forestille mig, at der er forskel på sorterne, og at vores måske er en af de ‘værste’.
      Jeg er enig med dig i, at det gælder om at fjerne uønskede eller fejlplacerede grene i tide. Vores problem var bare ikke, at der var fejlplacerede grene. Egentlig var det et perfekt formet træ, der bare var for stort i både højde og bredde. Måske vi skal overveje at beskære i foråret – eller måske ligefrem i vinteren. Det kan i hvert fald ikke blive værre :-)))
      Tak i lige måde.

  5. Jeg har en magnolie, som jeg nogen gange har beskåret – selv om jeg også har læst, at det er no go. Oven i købet bliver den beskåret i det tidlige forår (og det er vist helt galt) , for jeg har brugt den til dekoration til konfirmation. Det har været nogen store eksemplarer af de nederste grene. Den har overlevet i fin stil, og jeg har aldrig set vanris! Og jeg gør det igen foråret 2020, yngste pigen skal konfirmeres 🙂

    • Det var interessant at læse, at din slet ikke har sat vanris. Jeg må prøve vinter-forårsbeskæring, selv om vi har fået anbefalet det andet. Der kan umuligt komme flere vanris 😉
      Mon det er samme sort, du har, eller er der mon forskel på sorterne?
      Tænk, at du kan nænne at beskære som pynt, men det må jeg også til, for så har jeg da haft den fornøjelse.
      Mange hilsener Lisbeth

      • Jeg husker ikke, hvilken sort min er – men der kan ganske givet være forskel på det. Magnolien er så smuk inde også i det tidlige forår, så det skulle du prøve.

        • Jeg har et par gange klippet lidt grene ind, men jeg synes, blomsterne holder meeeeget kort. Måske jeg bare ikke er god ved dem – jeg sætter dem bare lige ned i alm. vand… Jeg har bedst erfaringer med dem i knop, hvor de er grafiske.
          Mange hilsener Lisbeth

  6. Hej Lisbeth

    Ja, jeg tror bestemt i har fat i den lange ende med vanrisene – mon ikke det tynder ud i dem efterhånden?
    Det er et flot træ som jeg godt kan forstå i vil bevare.
    Men ellers er Magnolieslægten jo enorm – så jeg kan forestille mig der er forskel på de enkelte arter og kryds, både med hvad de tåler og hvordan de reagerer.

    Ha en dejlig dag

    • Hej Karsten
      I følge min logik vil vanrisene aftage. Især hvis vi kan rive dem af i stedet for at klippe. Vanris eller ej, så er vi glade for, at vi bevarede træet.
      Der er helt sikkert forskel på sorternes tendens til vanris – det kunne være sjovt med en oversigt, men det kræver jo en masse træer og en masse år… var det ikke noget i din nye skov? Sådan et blomstrende skovbryn som eksperiment 🙂
      Tak i lige måde. Lisbeth

  7. Vi fandt en magnolia i vildnisset, da vi flyttede ind. Den var lillle og næsten kvalt af snebærrene på skrænten. Den er vokset, efter vi har givet den luft, men da den står lige ved stien op til huset og spærrer, klipper vi den hvert år. Det har den faktisk ikke taget skade af. Tværtimod er den blevet tættere – ligesom når man klipper hæk – ud mod stien.
    Så jeg ville ikke være så bange for at klippe løs 🙂
    Kh, Karen

    • Det var da et dejligt fund. Mon ikke din fungerer som en slags busk, som gerne må være tæt, og som I bare klipper hvert år. Vores skal gerne tilbage til sin gamle runde og åbne vækstform, uden de der strittere oven i kronen og uden klipning.
      Du må kunne plukke nogle dejlige buketter, når du klipper den på den måde 🙂
      Kh Lisbeth

  8. Ja, det er lidt af en kamp. Der er nogle træer, der reagerer på den måde. Jo mere man beskærer og jo oftere, desto flere vandris skyder de afsted for at “overleve”. Hvis du kun tager enkelte større grene og ikke beskærer hele kronen af træet, så får du færre eller slet ikke nogen vandris. Hvis der ikke beskæres de efterfølgende år, så aftager skyderiet med vandris også. 🙂

    • Hej Morten
      Det er godt at høre, at skyderiet aftager 🙂
      Vi er nødt til at fjerne vanrisene for at bevare kronens facon og størrelse – det var jo derfor vi skar 🙂 Min drøm er at kunne nå at RIVE risene af med ‘hælen’ på frem for at skære. Dette skulle jo kunne mindske skydningen ret meget. Det kræver at vi får gjort det inden de hærder, og det kan åbenbart desværre godt knibe for os at få taget os sammen i tide (for at være helt ærlig). Jeg glæder mig til at det aftager.
      Mange hilsener Lisbeth

  9. Skal man, så skal man jo, uanset hvad eksperterne siger. Vi beskærer jævnligt vores stjernemagnolia for ikke at få grene i ansigtet, og på en åkandemagnolia har vi fjernet de største grene ved jorden, fordi vi med skam at melde havde plantet den for tæt på en sydbøg. Ingen af de to har sat vanris, men din magnolia er vist en anden type.

    • Det er så godt sagt, Marie: Skal man, så skal man :-] Og enten skulle vi beskære eller fælde. Sådan var det bare!
      Jeg fornemmer helt klart på kommentarer til de forskellige indlæg, at der er stor forskel på sorterne. Min Soulangeana skyder helt vildt, og jeg ved, at den, som Merete omtaler som fyldt med vanris, er af samme sort. Jeg klynger mig til håbet om, at det aftager. Bare den ikke i mellemtiden er blevet lige så stor som før beskæringen, for så er det da virkelig en karrusel ;-))))
      /Lisbeth

  10. Kan da godt forstå I har valgt at forsøge med beskæring fremfor fældning. Håber vanrisene snart er en saga blot 🙂

    Jeg aner ikke en pind om beskæring af magnolie (som man jo så egentlig også helst skal holde sig fra, kan jeg læse…) men jeg beskærer mine to æbletræer, ellers bliver de alt for store til min lille have.
    Min nabo beskærer også sit æbletræ. Hans træ får voldsomt mange vanris, det gør mine æbletræer ikke. Han beskærer om vinteren – jeg beskærer oftest i juli.

    Derudover klipper han for det meste vandrisene “lige over”…så skal man vel også bede om flere vanris? Jeg forsøger at beskære på den måde jeg fik at vide på et beskærerkursus en gang. Du må dog ikke spørge mig, hvad jeg helt præcist lærte…for det har jeg glemt. Jeg klipper “efter hukommelsen og intuitionen”.

    Når jeg får klippet “forkert” bliver jeg da også “straffet” med vanris, det sker dog heldigvis ikke så tit mere.

    • Ja af to onder…
      Det er interessant med din og naboens æbletræer. Vi har hørt, at det allerbedste er at rive risene af, mens de endnu er bløde, så man får hælen med. Det er typisk om sommeren. Dette skulle forhindre vanris, da man simpelthen fjerner vækstpunktet, der sidder i hælen.
      Det er da godt nok ærgerligt, at du ikke kan forklare teknikken – det ville blive et meget populært indlæg 🙂 Mon du klipper meget tæt på den gren, de sidder på?
      Du må vise mig det engang – vi render forhåbentlig ind i hinanden igen 😀
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar