Bare et billede: Regn i november

Bare et billede: Regn i november

Her til morgen har novembers våde vejr dannet de yndigste, små dråber på Lodden Løvefod (Alchemilla mollis) – se billedet herover.
Lodden Løvefod er en staude, så selvom bladene stadigt er grønne og virker som dråbefangere, visner de væk til vinter og gør plads til erantis og vintergækker.
Det nedfaldne blad er fra en magnolia.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

16 kommentarer til “Bare et billede: Regn i november

  1. Kære Lisbeth
    Igen et inspirerende indlæg. Og hvor smukt i detaljen. Jeg må også ud og kikke.
    Inspirerende fordi den tanke om at plante sine vintergækker og erantis ved f.eks. foden af Løvefod o.a. planter, som visner ned og først kommer senere har givet mig flere muligheder for placering af vores indkøbte forårsløg. TAK.
    Ønsker jer en herlig lørdag – der er smukt udenfor og lunt indendøre og I kan stå ved køkkenvinduet og kikke ud på den let disede himmel og jeres smukke gårdsplads.
    K.h. Birthe

    • Kære Birthe
      Selv tak – ja forårsløg i kombination med stauder er rigtig godt. Jo senere stauderne kommer op og dækker, jo flere og senere løg kan du have. Klassikere er hosta og høstanemoner, men næsten alle sommer- og sensommerstauder kan bruges.
      God fornøjelse med løglægningen – man bliver så glad for sig selv, når de blomstrer til foråret 😉
      Og rigtig god weekend. Gårdspladsen er dejlig – og det er jeres store udsigt også – her kan I rigtig nyde novembers dis 🙂
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth

    Det var et vakkert bilde! Regndråper på Alchemilla er alltid så fint uansett det er fra vanning eller fra regn. Her kan vi få 70-90 mm med regn innen mandag, så her blir det veldig vått.
    God weekend

    • Hej Marit
      Der er en fantastisk overflade på Alchemillaens blade, og der er ikke mange planter, der er smukkest i regn 😉
      Hvor er du heldig med al den regn. Vi får lidt, men slet ikke nok til at fylde depoterne. Jeg håber på den vådeste vinter i mands minde – eller i hvert fald næsten 🙂
      God weekend til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Ja regn er et stort ønske hos os. Lodden løvefod er flot med regndråber, men ellers er det ikke min yndlingsstaude, den breder sig alt for meget, synes jeg, og så skal den klippes for ikke at blive til mere. Nej den er ikke mig 🙂 selvom jeg i teorien har plads nok.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Jeg må være heldig, for jeg synes ikke, den breder sig besværligt. Men jeg kan jo blive klogere, hvis den fremover står for godt, nu da jeg har flyttet den fra tør sol til frodig halvskygge 😉 (Men jeg tror nu dens makker, Geranium phaeum, kan holde den stangen.)
      Foreløbig er det kun blevet til småtterier med regnen – de lover dog mere, så jeg krydser fingre.
      Kh Lisbeth

  4. Ja geranium phaeum kan godt give den kamp til stregen. Regnen er ganske rigtig ikke noget at prale af, jeg tror ikke meget på det, men vi må være optimister 🙂

    • Hej Ulla
      Jeg er helt enig, og jeg er i det hele taget glad for den slags planter, der tager sig ud flere gange om året.
      Kh Lisbeth

  5. Jeg tror, at for mange er det “bare” den almindelige Løvefod, men den er nu så flot og det er ikke bare i regnvejr den har dråber på sig, bare der er lidt fugtig er de dekorative dråber til stede.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    • Hej Lene
      Jeg synes som du, at det er en dejlig staude på mange måder. Løvet er virkelig en af fordelene. Sådan en sommermorgen med dug… 🙂
      Men jeg kan godt lide, at den er ekstra smuk i regnvejr – det kan man ikke sige om så mange planter.
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv en kommentar