Noget skal det jo hedde, fx ‘Gårdspladsen’

Næsten alt her på matriklen har et navn. Det skyldes ikke krukkeri, men ene og alene, at haven rummer så mange planter og detaljer, at det er lettest for os selv, fordi hverdagens samtaler ofte handler om haven, og det bliver lidt ‘Goddag-mand-økseskaft’ , hvis en af os foreslår, at vi skal flytte ‘den der … Læs mere Noget skal det jo hedde, fx ‘Gårdspladsen’

Endelig færdig med 2020

Endelig blev vi færdige med 2020. Et sandt ‘annus horribilis’ med både corona på kloden og vejrmæssige udfordringer på matriklen. Hvis vi tager matriklen først, så har havemanden og jeg taget en lettelsens afsked 2020’s tørke og evindelige vanding (for tredje år i træk). Jeg håber, 2021 bliver venligere på den front. I det hele … Læs mere Endelig færdig med 2020

Bizart, besynderligt eller bare skørt

Mit forrige indlæg her på bloggen handlede om store, smukke efterårsfølelser tilsat bevægende cellomusik. Siden da har dagene været præget af lige så store følelser omend i den helt anden ende af skalaen, hvor det kalder på noget i retning af tolvtonemusik. Det vil jeg spare jer for. Det er slemt nok uden. Vi var … Læs mere Bizart, besynderligt eller bare skørt

Store følelser i november

November er årets sidste efterårsmåned. På dette tidspunkt visner de fleste planter i smukt forfald. Jeg kan godt lide november. November er sådan lidt trist – på den gode måde. Melankolsk – på den gode måde. Som cellomusik. Noget af det smukkeste cellomusik, jeg nogensinde har hørt, er ‘Okuribito (Memory)’ fra soundtracket til den japansk … Læs mere Store følelser i november

KAPOOOW! Det er godt nok rødt!

Skal det være rødt, så lad det være rødt. Vinget benved (Euonymus alatus ‘Compactus’) leverer varen hvert år. Knaldhamrende røde efterårsblade, som ingen anden plante i haven. Englænderne kalder den ‘Burning Bush’, og det forstår man – ‘Brændende busk’. Euonymus alatus ‘Compactus’ er en busk, der kan blive 1 x 1 meter, så den kan … Læs mere KAPOOOW! Det er godt nok rødt!