Alt det, mine planter skal kunne

Jeg havde egentlig tænkt på et andet tema til vinterens haveindlæg, men på utallige opfordringer (Trine) har jeg besluttet at skrive lidt om mine yndlingsplanter.
Trine skrev nemlig i en kommentar, at “jeg tænkte på, om du måske på et tidspunkt kunne skrive om dine ti yndlingsplanter i haven? Det er så inspirerende at læse om andres favoritter, og så især i en have som din, hvor du lægger meget vægt på at prioritere og har mange krav til, hvad planterne skal kunne”, og da jeg til hver en tid er til fals for slesk tale og billig rødvin, så kunne jeg ikke modstå opfordringen til at fortælle om mine yndlingsplanter, hvilket jeg vil gøre i nogle kommende indlæg.
I dag vil jeg begynde med begyndelsen og fortælle, hvad det er for egenskaber, jeg sådan helt generelt kigger efter, når jeg vælger planter til haven, og som dermed er basis for, at en plante en skønne dag ender som en yndlingsplante.

Geranium ‘Jolly Bee har store, flotte, blå blomster, som den overdådigt udfolder fra juni og resten af året.

Tre egenskaber, jeg kan lide

Når jeg vælger planter, vælger jeg bl.a. med hjertet og vurderer ganske subjektivt, om jeg kan lide en plantes udseende (farve, blomsterform osv.), men som i andre forelskelser, der skal blive til ægte kærlighed, er det ikke nok med et tiltalende ydre og at være underholdende til fester, det er i hverdagen, forholdet skal stå sin prøve, og en nok så smuk og velduftende plante holder jeg kun af i længden, hvis den også er praktisk og til at stole på.
Det betyder, at jeg stiller mange krav til mine planter, og at det til tider er besværligt at finde dem, der kan det hele – eller i hvert fald så meget som muligt, men jagten er morsom, sejren sød, og hvorfor nøjes?
Komposteret ned til tre punkter, lægger jeg vægt på planter, der:

  1. har høj underholdningsværdi
  2. er tolerante mht. vækstforhold
  3. kræver minimal pasning
Vortemælk (Euphorbia amygdaloides 'Purpurea')
Lundvortemælk (Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’) er en af mine yndlingsplanter.

1. Underholdningsværdi

Jeg sætter stor pris på planter, der kan fornøje mig med mere end én ting i løbet af året. Som for eksempel BÅDE er stedsegrønne om vinteren OG har blomster om sommeren. Eller endnu bedre: Som BÅDE dufter i foråret, OG tiltrækker bier, OG har interessant løv OG har bær i efteråret og så fremdeles.
Målet er at udnytte hver eneste kvadratmeter i haven så meget som muligt og at blive bombarderet med sanseindtryk, og jo mere af nedenstående jeg kan samle i én plante, jo mere begejstret er jeg:

  • Synlige blomster
  • Lang blomstring
  • Smukke bær/frøstande
  • Stedsegrøn / vinterkøn / forårsgrøn¹
  • Efterårsfarver
  • Spiselig frugt
  • Interessant bark
  • Interessant løv
  • Duft
  • Pæn hele sæsonen (dvs. skal ikke klippes ned, da det giver tomme pletter i bedene)
  • Fugle- insektvenlig

¹) Man taler tit om, at stedsegrønne er vigtige i vinterhaven, og jeg har da også en del på Gårdspladsen, som vi ser fra huset, men jeg har dem også oppe i den del af haven, vi ikke ser om vinteren, og hvorfor nu det? Jo, det skyldes, at jeg sætter umådelig stor pris på, at der er forårsgrønt allerede i marts, når jeg sætter mig derop med en kop kaffe for nyde crocus og skillaer. Hvis de omkringstående buske og træer kun består af grå grene, føles det tomt, trist og aldeles ucharmerende, når jeg sidder der uagtet de smukke blomster. 

Marts. Udsigten fra min yndlingsbænk i haverummet Skoven. Rundt om mig blomstrer små forårsløg, men det er det grønne, der giver mig lysten til at sidde der. Det lille træ til højre er en buskvedbend, som er en af mine yndlingsplanter, så den hører I mere om en anden gang.

2. Tolerant mht. vækstforhold

Ud over et smukt ydre og god underholdning hen over året, foretrækker jeg planter, der er tolerante med hensyn til vækstvilkår, dvs. hårdføre uden vinteromsorg og ikke kræsne med jordbund, lysforhold m.m. Helt specifikt leder jeg efter planter, der kan klare de givne forhold lige netop her på matriklen, da det er meget nemmere at arbejde med naturen, end mod naturen. Havens muld ligger for eksempel ikke oven på et lerlag, men oven på gammel strandvold, der fungerer som en si, når det regner, og de sidste fire år, hvor vi har døjet med manglende nedbør og dermed ulidelig tørke her i haven, er jeg blevet mere og mere klar over, at mine fremtidige yndlingsplanter skal være tørketolerante om ikke fuldt tørketålende. Jeg har det ok med, at jeg under decideret tørke skal vande en plante/et bed fx hver anden uge, men dælme ikke hveranden dag! Det tilkommer kun nogle af mine krukker.
Et eksempel på en tørketolerant plante er Perlekurv (Anaphalis triplinervis), som I kan se på billedet:

Perlekurv (Anaphalis triplinervis) klarer sig uden vand i længere perioder.

3. Nemme at passe

Et absolut ufravigeligt krav til alle mine planter – yndlings eller ej – er, at de ikke spises af snegle. Det gider jeg simpelt hen ikke hverken se på eller kæmpe mod. Bum!
Jeg har kun tre planter tilbage i hele haven, der spises af snegle, og hvem ved, hvor længe jeg har dem…
Den samme aversion gælder meldug, lus og lignende. Jeg foretrækker så absolut sunde planter, og er de ikke det, kommer de i hvert fald slet ikke på listen over yndlingsplanter.
Der findes så mange flotte planter, der ikke får al mulig dårligdom, så hvorfor nøjes?

Buskpotentiler (Potentilla fructicosa) angribes ikke af noget som helst og skal bare klippes ned hvert femte år for ikke at blive grimt risede.

For at blive forfremmet til yndlingsplante her i haven er det også et ‘must’, at der er minimalt arbejde med opbinding, nedskæring og afklipning af visne blomster.
Jeg er heller ikke meget for planter, der breder sig uhæmmet, især ikke med rodskud.
Nu er det ikke sådan, at jeg ikke har stauder eller græsser, der ikke skal studses efter blomstring, og jeg har masser af buske og træer, der skal beskæres og formes, jeg synes bare, det er morsomt at lede efter noget, der ser smukt ud uden stort arbejde.

I havens skygge står en krukke med en Heuchera ‘Lime Rickey’ med flotte limegrønne blade. Her har den vokset i årevis uden anden opmærksomhed fra min side end beundring og end sjat vand i regulære tørkeperioder. Den er stort set stedsegrøn, danner flot kontrast til alt det normaltgrønne, blomstrer nydeligt og spises ikke af snegle. Dejlig plante, og bestemt en af favoritterne.

Planteglæde

Det var lidt om de egenskaber, jeg holder af hos planter, og som i rigt mål er til stede hos mine yndlingsplanter.
Undervejs koster det mange eksperimenter og farveller til i øvrigt flotte planter, og ind i mellem undrer jeg mig over, at det bliver ved at more mig, men jeg kan åbenbart ikke dy mig, når jeg læser om en eller anden plante, der ser ud til at have en egenskab, der er en my bedre end alle de andre.
Andre haveejere elsker planter, der skal nusses og pusses, flyttes og skærmes, sås og prikles, og som synes, at jo sværere en plante er at få til at overleve, jo større er sejren. I kender sikkert noget af det fra jer selv.
Sådan er vi heldigvis så forskellige, men jeg er ret sikker på, at det er ens for os alle, at jagten efter den helt rigtige plante, fylder os med stor glæde – samt boblende fryd når det lykkes.
Sådan en boblende fryd oplevede jeg, da jeg engang fandt en Egebladet hortensia (Hydrangea quercifolia) på et plantemarked. Den historie får I næste gang.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Der kan gå nogen tid, før din kommentar vises, da mit system tjekker for spam.

38 kommentarer til “Alt det, mine planter skal kunne”

  1. Kære Lisbeth

    Jeg tror slet ikke, du kan forestille dig, hvor glad jeg blev, da jeg lige kiggede ind her hos dig på en trist og grå tirsdag og ser, at jeg har fået mit ønske opfyldt ☺️ Jeg har det så svært med den her måned og tid, men nu var det næsten, som om der brød en lille solstråle igennem. Tak for det. Så kan jeg bedre klare mig frem til foråret ☺️

    Svar
    • Kære Trine
      Så kan jeg ikke nå højere: At lysne din kedelige tirsdag, for ja, det er godt nok mørkt og trist derude.
      Det var en fin opgave, du gav mig, for det er ganske morsomt at finde yndlingsplanterne frem, og selv sætte ord på begejstringen.
      Lad os håbe på sol og snarligt forår 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
    • Tak, Lise. Jeg er ganske spændt på, hvilke planter jeg ender med at præsentere, for det skal jo være de allermest yndlings 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Kære Tove
      Selv mange tak fordi du læser med. Det er virkelig dejligt at høre, at du kan bruge det, jeg skriver.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Gode krav at stille til planter. Det kan jeg nok lære noget af, for hvor tit er det ikke sket, jeg har forelsket mig en plante og taget den med hjem – og så gik forholdet i stykker, fordi jeg var faldet for en eksotisk skønhed og ikke en med vikingeblod i årerne. Jeg prøver kun at falde for planter, der kan tåle at bo udsat for blæst og kulde, og som ikke bliver spist af de plyndrende horder, der indvandrer – nok nærmest indkryber – fra græsmarkerne og engen. Jeg lærer det vel en dag. Dine skovfrytler i skovhaven står helt fantastisk nu i januar – og de bliver ikke ædt.
    Kh, Karen

    Svar
    • Åh en god formulering: Vikingeblod og ikke kun en eksotisk skønhed. Kombien må være det optimale.
      Jeg kan sagtens forestille mig, at dine yndlingsplanter skal kunne klare blæst. Vi bor ret meget i læ, trods det at vandet blot er et par hundrede meter væk, men den lille grund og de mange omgivende huse og tage gør deres – til den gode side.
      Jeg oplevede gungrende sneglehorder i min tidligere have og lovede mig selv: Aldrig mere!!
      Ja skovfrytlerne er fantastiske på mange måder. Mine står også flot grønne nu.
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Kjære Lisbeth
    Jeg er helt enig med deg i dine tre ønsker om hva planter må være. Men som du sikkert har merket deg så får jeg lett diller her, og da er det ikke opplagt at alle planter tåler mitt klima selv om jeg gjerne ønsker at de vil trives her 😉 Et eksempel er engelske roser. Jeg har også etterhvert fått snegler i nærheten, men lite av de inne i hagen. Så mine store hostabed får stort sett være i fred. Jeg har merket meg at du har hosta i krukker og ikke plantet i bakken. Er det pga. sneglene? Jeg har så mye grus i hele hagen som blir veldig varm om sommeren og mange lavendelplanter som sneglene ikke liker duften av. Har du prøvd å ha lavendel plantet i hagen hos deg? Jeg har veldig mange planter av de her, og det er nok av snegler utenfor hagen her, så jeg tenker at en kombo av det + thujahekk og grus liker de ikke. Jeg går jevnlige runder i nabolaget hele sommeren og dreper snegler med en ishakke og det hjelper også.
    Din heuchera ‘Lime Rickey’ er nydelig, og den har jeg ikke. Limefargede planter er så flotte. Hvis du en gang kommer over Heuchera ‘Electra’ bør du prøve den 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      jooh, jeg har jo godt bemærket at dit hjerte løber af med dig, når du ser en flot plante – din entusiasme er herlig 😉
      Ja jeg har et par hosta i krukker (godt set), og de bliver ikke spist af snegle. Den ene har altid stået i en træbalje. Det er en Hosta albomarginata. Den anden (Hosta ‘Royal Standard’) voksede først i en af de store baljer med bred kant, som jeg tidligere har fortalt om. Her kom ingen snegle. Så omplantede jeg baljenog flyttede hostaerne ud i haven, hvorefter de straks blev spist. I dag har jeg en enkelt plante tilbage, der vokser i en lerkrukke. Foreløbig bliver den ikke spist, så jeg håber det bedste.
      Jeg har faktisk aldrig haft lavendel. Hvor er det interessant, at de kan holde snegle væk. Jeg vil overveje i mit nye ‘projekt’bed.
      ‘Electra’ har jeg lige googlet – det er vel nok flotte blade med de røde bladnerver. Tak for tip. Heuchera er skønne bladplanter.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
      • Jeg har som nevnt thujahekk rundt hele hagen her, og snegler liker heller ikke lukten/duften av den. Men lavendel liker de ikke, for det har jeg lest om innen jeg selv prøvde det. Ja, det skader jo ikke å prøve hos deg, og så kan du samtidig nyte den deilige duften av de 🙂
        Jeg har ikke talt hvor mange planter jeg har av de, men det er nok ca. 30-40 stykker. De stortrives i grus med veldig god drenering, og så mye sol som mulig. Lykke til!

        Ja, heuchera er deilige bladplanter i så mange flotte farger.

        Hilsen Marit

        Svar
  4. Kære Lisbeth.
    Jeg forstår godt dine krav, men der er også så fine oplevelser, at jeg bærer over med eventuelle “fejl”. Jeres have er meget smuk og jeg ser frem til at følge med i det nye projekt. Hver gang jeg tror, at nu må I da være tilfredse, så nedlægger i bl.a. opstammede rododendron, men hvis I ikke hele tiden legede med haven, var der jo ikke noget for os andre at se på og lære af, så tak for det. Når jeg nu er ved rododendron, vil jeg lige høre, om I selv havde opstammet dem eller købt dem “færdige”, jeg har nemlig købt nogle almindelige sidste år med den plan at de skulle opstammes!!!
    Kh. Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Jeg har bestemt også planter med ‘fejl’, som jeg er vældigt glad for, de opnår bare aldrig status af yndlingsplanter. Jeg har det med at lede evigt efter planter, som giver mig fine oplevelser, bare uden bøvl. Jeg ved det: Mærkelig hobby ;-))))
      Vi havde købt rhododentrontræerne, men jeg har selv opstammet en azalea, så du skal bare klø på, så bliver det såmænd ret hurtigt til fine træer, selv om der naturligvis går lidt tid, før kronerne er store. God fornøjelse.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Jeg kan nikke genkendende til dine yndlingsplanter, sådan nogle vil jeg også gerne have, men da min have er så stor, går jeg ikke helt så højt op i det, derfor er der en hel del, som du ganske givet ville fjerne, hvis de var hos dig. Men jeg pusler og pudser stadig videre, så må jeg se, hvor længe det holder.
    Snegle gider jeg heller ikke, men de er her alligevel. Derimod er jeg også vild med en egebladede hortensia, der får vi noget for pengene.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Heldigvis vælger vi forskelligt, og der er så mange måder at vælge planter på, at jeg er sikker på at mine yndlings ikke er yndlings for andre haveejere. Bl.a. er der mange, der sætter pris på, at de kan plukke buketter, og det vil være et krav til deres yndlingsplanter. Den slags er jeg ligeglad med.
      Jeg har også snegle i haven, men så længe de kun spiser ‘nedfaldet’ og ikke skæmmer mine planter, så er det ok. Og slippe for dem kan man jo heller ikke.
      Åh ja. Den egebladede er et fund. Der er vi heldige
      Kh Lisbeth

      Svar
  6. For en god temaidé. Jeg leste med interesse og gleder meg til neste innlegg. Interessant at du har heuchera i krukke, de liker seg ikke hos meg, det er for vått her, men kanskje jeg kan prøve i en godt drenert krukke.
    Ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg

    Svar
    • Tak skal du have 🙂
      Jeg har et par heuchera mere i krukker, og det går fint. Jeg har aldrig tænkt over at det var godt dræn, men hos Marit har jeg læst, at hun har stor succes med masser af dræn – også i jorden, så det er måske det, du skal prøve.
      God dag til dig også. Lisbeth

      Svar
  7. Aha, super ide,, det glæder jeg mig til.. Jeg kan se vi har mange krav fælles, dog er min have en del større, så jeg kan “tillade” mig et par svipsere. Selvom jeg siger minimal pasning, så kan jeg altså ikke dy mig når jeg er “udenhaves”. Så er der ofte enten stiklinger eller frø i bukseopslaget når jeg kommer hjem. Og de skal jo pusles om.
    Flot heuchera. Den er liige akkurat så grøn, ikke gulllig, at jeg kan li den. De fleste af mine er til den rødbladet side. Men jeg syntes det er de gammeldaws, der er mest livskraftige. De flotte nykøbte holder et par år eller så, og går så til de evige plantemarker.
    Den skovfrytle lyder spændende?? Mon den skal på ønskelisten, som selv skriver er det jagten der næsten er det mest spændende. Og den ønskeliste er alenlang, så godt plantejagtsæsongen er næsten helårs.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Jeg har også dejlige svipsere, må jeg sige. Jeg KAN bare ikke lade være med hele tiden at tjekke, om jeg kan finde en plante, der stadig har alle de skønne kvaliteter, og så være bare lige lidt mindre svipset. Det er endeløst… jeg ved det, og jeg burde stille mig tilfreds 😉
      Jeg er heller ikke til de gullige, men denne limegrønne er frisk på den gode måde, så den kan jeg anbefale. Du har i øvrigt ret, de bliver nemt kedelige. Marit siger, de skal have MEGET dræn. Måske vi ikke er gode nok til det.
      Prøv at tjekke Skovfrytlen. Den er virkelig nem. Den har det med at lave nogle lange, tykke stængler oven på jorden, men dem brækker jeg bare af, hvis den fylder for meget.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Thanks for a lovely informative post, Lisbeth, revealing that planning a garden is not a haphazard affair, but one requiring thought and careful selection. I read recently that on one of those polls that are conducted periodically Danes are ranked the happiest people on earth. I suspect that someone interviewed you in your garden! Take good care and don’t let COVID sneak up on you!

    Svar
    • You are welcome, David. I think a lot when I plan and plant in my garden, and yes it makes me happy, which I will say in any interview.
      I must say that feel lucky to be Danish – the world’s happiest people. They say it’s because we trust each other and the authorities. I guess it’s true.
      Oh, I hate Corona!!! So far I’m free, and I hope you and yours are too. Take good care.
      Best regards, Lisbeth

      Svar
  9. Det er store optagelseskrav, du stiller til dine planter. Og sammenlignet med planteskolernes sortiment, er det et meget begrænset udvalg, der kommer igennem nåleøjet. Godt jeg ikke er plante i din have 😉
    Men jeg glæder mig til at læse om disse superplanter, for jeg kan jo selv godt lide planter af den hårdføre slags, og så gør det ikke noget, hvis de samtidig ser godt ud.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Ja, jeg ved det, og de lever mere eller mindre op til det, men jeg leder evigt efter forbedringer. Hver sin lyst 😉 Internettet er praktisk i den forbindelse. Og så er jeg jo også blevet inspireret af dig og dine hårdføre superplanter. Jeg glæder mig til at afprøve nogle af dem i mine nye pergolabede.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Meget spennende – og meget gjennomtenkt!
    I min hage, skal jeg være glad for at alle til sammen har noen av disse egenskapene.
    Som så mange, har jeg titt angret på noen anskaffelser etterpå, når jeg fant ut av de dårlige egenskapene…

    Svar
    • Tak Irene. Åh ja, jeg tror, vi er mange, der kender til at købe planter, som er SÅ smukke, at vi forelsker os, og som så ikke kan leve op til forventningerne. Og jo flere egenskaber, man ønsker, jo oftere sker det. Vi er sjove, at vi bliver ved at more os 😉
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Helt enig. Jeg bruger faktisk en del tid med at studere fagbøger, internetsider, kataloger mv. for at finde den helt rigtige plante. Det er så fantastisk når de trives i min have og kommer til at passe ind i helheden. Livet er for kort til at skabe irritationsmomenter for sig selv!

    Svar
    • …og ih, hvor vi morer os, mens vi leder, ikke Sydney? Livet er lige netop for kort til noget, der kun er næstbedst.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Din lista är på ett ungefär som min. Jag köper en del oplanerat men inom ramen för vilka släkten jag vill odla. Ramen finns i bakhuvudet hela tiden. Men jag kan gott tänka mig några växter som till exempel kräver lite passning med klipp tex under säsongen. Det är för att få naturliga pauser mellan tung anläggning. Efter det känns det rätt gott att gå en långsam runda med sekatören.

    Förstår inte resonemanget kring vintergrönt i din fotnot. Om du har det är väl inte grenar grå? Jag förstår nog inte danska tillräckligt bra där 🙂

    Svar
    • Det virker godt for mig, og åbenbart også for dig, at have nogle faste krav til sine planter, men naturligvis må man også en gang imellem afprøve noget, som viser sig ikke at være godt nok. Det er uhyre vigtigt for mig, at planter er nemme.
      Min note om vintergrønt er, at det ikke er vigtigt, at det er VINTERgrønt oppe i min have, hvor jeg ikke kommer om vinteren, men at det alligevel er vigtigt, at det er stedsegrønt, fordi jeg har brug for det om foråret. Altså, at stedsegrønt kan være nyttigt, selv om man tænker, at man ikke har brug for det om vinteren. Jeg ved ikke, om det blev mere forståeligt for en svensker 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Kære Lisbeth
    Jeg glæder mig også rigtig meget til at høre om dine yndlingsplanter
    Jeg overtog en meget skrånende, forsømt have med lerjord og med masser af hostaer.
    Nu er de fleste større projekter i huset klaret, så det er tid til mere have. Jeg er novice og temmelig hungrende. Er nu medlem af en havegruppe her i Hobro og en hyggelig mindre gruppe, så jeg suger til mig
    Mange hilsener
    Esther

    Svar
    • Kære Esther
      Det lyder dejligt, at du har fået mere tid til haven. Det er en dejlig hobby, som man aldrig bliver færdig med, bl.a. fordi man hele tiden laver ‘fejl’ og bliver klogere og dermed får lyst til liiige at prøve noget andet 🙂
      Havegrupper er en rigtig god ide, og det glæder mig at vide, at du også har lyst til at læse med på min blog. Lerjord har jeg ganske vist ikke, men man kan få megen inspiration fra haver, der ikke ligner ens egen – det ved jeg af erfaring 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Lisbeth, I agree with you on many points. The first years when I was shaping the garden, I liked to have many different plants, regardless of the complexity of care. And you must admit, in my climate, when summers are rainy and winters are frosty, it is very important to cover delicate plants well for the winter. Now, like you, I realized that it is better to have plants that are beautiful, but which grow on their own, tolerate all the vagaries of the climate well. As for the snails, they eat my favorite hosts, which I still can’t refuse. What about you?

    Svar
    • Hi Nadezda
      I can imagine that you too have tried and thrown away a lot of plants. Your cold winters must be hard for many plants, and they show the need for hardy plants that tolerate the cold temperatures.
      I have given up hostas except for a few in pots that the snails do not eat. And one in a bed that I am not sure, I will keep. Life is too short to fight snails 😉
      Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar