Alpevioler på havens trapper

Alpevioler på havens trapper

En af sensommerens blomster er Vedbendbladet Alpeviol (Cyclamen hederifolium). Den er helt ny for mig. Njah… helt ny… bob-bob… Jeg har tit læst om den, og sidste år fik jeg den af Ute og Uwe, så nu har jeg haft den et år. 

Nyplantet Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
22. september 2017. Her er den første alpeviol plantet efter Utes anbefaling. Knastør, elendig helskygge. Under en stedsegrøn busk og bag et par stauder.

Mine første erfaringer er, at det er helt utroligt, hvor den vil gro. Det sagde Ute godt nok, men det lød overdrevet – eller måske underdrevet. Jeg må bare sige: Det er sandt. De tåler dårlig jord. Total skygge. Stegende sol. Tørke. Barfrost. “You name it”.

Flotte blade på Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
13. september 2018. Samme plante som ovenfor, men et år senere. Den har haft pænt med blomster, men jeg synes, det er bladene, der tydeligst viser, hvor meget, den har bredt sig.

Otte planter fik jeg i gave.
Én står stadig i potte, fordi jeg ikke kunne tro, at de andre ville overleve på de sære voksesteder, så den var min back-up.
Én af planterne er vist desværre gået til efter at have haft et stilladsben stående på sig – vi har haft en del håndværkere i år. Og pludselig skulle de åbenbart også have et lille stillads bag havehuset – det havde jeg ikke lige forudset. Retfærdigvis kunne de ikke ane, at der lå en lille sovende knold.
Én af de otte planter er simpelthen bare ikke dukket op uden forklaring. Måske den kan springe en sæson over? Man har da lov at håbe.
Alt i alt er det en flot succesrate, synes jeg.

Elegant, pink blomst på Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
24. september 2018. Et par blomster på næsten-et-års-fødselsdagen her i haven.

Inden jeg fortæller mere om årets succes, får I lige lidt fakta, som jeg har samlet om planten. Faktisk er det knapt nok fakta, for de lærde ser ud til at være uenige om en hel del.

VEDBENDBLADET ALPEVIOL – CYCLAMEN HEDERIFOLIUM

Navnet: ‘Cyclamen’ stammer fra græsk og latin. Det betyder cirkel og refererer til knoldens form. ‘Hederifolium’ refererer til bladene, der ligner vedbendblade i både form og mønster (vedbend = hedera og blade = folium).
Blomst: Blomsterne har fem kronblade i pink-lilla nuancer med mørkere farver ved ‘næserne’. Der findes dog også helt hvide eksemplarer. 
Blade: Bladene er meget variable. Formen kan være alt fra bredt hjerteformet til smalt pileformet. Farverne varierer fra totalt grønne til totalt sølvgrå og med alle mulige mønstre derimellem.
Vækst og formering: Både blade og blomster kommer i sensommeren, og planten gror lystigt i efteråret og om vinteren, hvorefter den forsvinder om sommeren efter frøsætning. Nogle skriver, at myrerne spreder frøene, der gerne spirer i haven. Andre skriver, at den er særdeles vanskelig at frøformere. Jeg satser på nye planter takket være myrerne. Så gør de små fyre da lidt gavn (andet end at være fuglemad). Bladene og blomsterne kommer fra kanten af knolden, der har bedst af at blive ladt i fred, og som man desværre ikke kan dele for at lave nye planter.
Vokseplads: Den vokser i både skove og på klipper i hele middelhavsområdet, hvorfra den har spredt sig nord på. Det forklarer de mange mulige voksesteder i haverne. De fleste er enige om, at for megen sol er noget skidt. Det ved mine ikke.
Hårdførhed: Nogle anfører, at de skal vinterdækkes her i DK, men mine har altså som nyplantede gennemlevet en grim periode med barfrost sidste vinter, så..æh…

Blade på Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
23. september 2018: Der er kommet masser af blade i år. Sidste år, da de blev plantet ud, var der blot et par stykker på hver plante.

Særlinge

Det sære ved alpevioler er, som beskrevet ovenfor, at de blomstrer og sætter blade i sensommeren, hvorefter de visner væk om til foråret. Dén særhed har hidtil været en udfordring og showstopper for sådan en som mig, der ikke kan lide bar jord, for hvad skulle jeg gøre om sommeren med den bare jord, hvor alpeviolerne skulle stå? Dét problem har jeg løst nu. De står perfekt på trappetrin…!

Trappetrin med Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
16. august 2018. En alpeviol er dukket frem på et trappetrin. (Det er altså jordbærblade, du ser – ikke en særlig afart af cyclamen.) 

Trappeartisterne

Trappetrin som vokseplads for alpevioler er genialt i min i have, for så gør det ikke noget, at planten er væk om sommeren – trinene ser bare ud, som de plejer, lige indtil de pludselig i august-september prydes af små rosa blomster, som det fineste nips på en amagerhylde.

Trappetrin med Cyclamen hederifolium
1. september 2018. Hele sommeren bager solen ubønhørligt ned på dette trin fra kl. 12 til solnedgang. I kan selv regne ud, hvor megen/lidt (fugtig) jord der er mellem fire telefonpæle… Det er helt vildt… Jeg havde glemt (fy!), at den var der, og i sommertørken har den kun fået lidt af det nedsivende vand, jeg to-tre gange har givet til græsserne ovenover. Se, hvor mange blomsterstilke!

Alle alpeviolerne har sat mange blomster og mange flere blade end sidste år, så både alpeviolerne og jeg er åbenbart godt tilfredse med trinene. Selv sidste vinters isnende barfrost, har de klaret. Jeg ved ikke, hvad de gør, når pladsen på trinene er fyldt ud, men da de bl.a. vokser på klipper, kan den vel klare sig med sparsom jord. Jeg har læst, at de godt kan stå i snævre potter. Så kommer blade og blomster bare i en ring langs kanten. Har I nogle erfaringer? 

Stentrappe med Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
13. september 2018. Alpeviol på en stentrappe under en let sommerdyne af storkenæb (Geranium Jolly Bee). Denne trappe ligger i 100% skygge – alpeviolerne tåler åbenbart det hele.

Uanset hvad, så betyder trappesuccessen, at den alpeviol, der endnu står i potte, skal plantes ud på et trin, hvor den kan stå tørt og elendigt uden risiko for opgravning og stilladser. Så må jeg se, hvad der sker, når pladsen til knolden bliver trang. Hvad gør knolden i en klippesprække? Hvor har du Cyclamen hederifolium?

Trappetrin af sten med Vedbendbladet alpeviol (Cyclamen hederifolium)
23. september 2018. Planten på stentrappen har fået masser af blade, og flere er på vej. Superflotte tegninger på bladene.

Trinene med alpeviolerne er helt sikkert kommet for at blive. Jeg elsker, når ting falder i hak. Når problemer ikke bare løses, men giver anledning til en decideret forbedring. Når ligegyldige trin pludselig viser sig at være det perfekte match med smukke og sære alpevioler.
Jeg er glad!

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

16 kommentarer til “Alpevioler på havens trapper”

  1. Hej Lisbeth
    Mine alpevioler står i nordbedet blandt rhododendronerne, de kommer troligt igen hvert år og bliver til flere og flere. De første jeg købte var på plantemarked i Århus, jeg var ikke sikker på, jeg nogen sinde så dem, for de var i pilleform, men jo de kom. Siden har jeg fået flere, fordi Anne som kommenterer hos mig og besøger haven en gang om året har foræret mig nogle. En af dem glemte jeg i en potte, nu står den med sine fine blade, jeg må snart have den plantet ud. Det er en virkelig nem, køn og trofast lille plante. Mange af de “rigtige” rhodonørder har dem mellem rhodoerne.
    God fornøjelse med dine
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth – Jeg var ikke klar over, at de også kan klare surbund. Desværre har jeg ingen ledig plads under mine rhododendron, da jeg har bunddække af Cornus Canadensis.
      Men det viser jo hvor fleksibel den er, så jeg håber, den bliver glad for min have.
      Kh Lisbeth

  2. Jeg købte et par stykker for et par år siden, tror jeg det var….der er ikke meget tilbage af dem. Den ene af dem (Ved ikke om det er Coem? eller hederifolium – købte begge dele den gang) kommer frem, men ser mig nu noget ynkelig ud. Den dukker op, hvor mine montbretia breder sig om sommeren. Må se om den har overlevet sommerens hede….og måske finde en bedre plads til den…fx. under mit rønnebærtræ.

    • Hej Esther. Det er ærgerligt, hver gang et eller andet ikke vil gro, men sådan er vilkårene jo for os haveejere. Du må prøve at flytte den, hvis den er dukket op. Det er sådan nogle søde blomster. Og en skør vækstcyklus.
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Hej Lisbeth

    Her var det masse fin info! Som du sikkert har fått med deg har jeg fått dilla på disse søte små cyclamen 😉
    Her hvor jeg bor må de vinterdekkes, for ellers overlever de ikke. Jeg har prøvd det uten dekke og det går ikke bra. Men hos deg med mildere klima så burde de jo klare seg godt. Smart å ha de i trappen, og så søte de er når de dukker opp over kanten. Bladtegningene er jo en ekstra bonus, for de har veldig fine blader.

    • Jo, Marit, jeg har bemærket din glæde for cyclamen. Og husker også, at du vinterdækkede, og at det virkede hos dig, så Forhåbnentlig klarer mine sig uden vinterdyne her sydpå.
      Ja bladene er godt nok flotte. De er meget varierede har jeg opdaget.
      Mange hilsener Lisbeth

  4. Hvor er de yndige, og hvor er det en super placering! De tror da at de er i alperne som de står der på trinnene 🙂 Jeg sidder og tænker om jeg ikke har et lignende sted … jeg gad i hvert fald godt have nogle alpevioler!
    God søndag aften til jer!
    Kh Nana

    • Kære Nana.
      Det er bestemt nogle yndige blomster, og jeg synes, de gør sig virkelig godt i forstørrelse -fantastisk konstruktion.
      Du må have dig nogle trapper – I har i hvert fald plads til at grave lidt huller og lave flotte bakker 😉
      Kh Lisbeth

  5. Hej Lisbeth

    Jeg kan godt huske dit første indlæg om dem.
    Alletiders at de sådan er gået hen og er blevet en succes!

    Den i trætrappen er imponerende:)
    Jeg får det indtryk at de vokser lidt spaltebedagtigt?

    Ha en dejlig aften

    • Hej Karsten
      Ja, det var en super gave. Jeg håber, de tror, de er havnet i er et spaltebed – og at det bekommer dem vel. Jeg ved bare, at de vokser i bjergene, men ikke om de kan klare sig i snævre sprækker. Det bliver spændende at følge.
      Tak, i lige måde. Lisbeth

  6. Det var da ellers en succeshistorie. Alpevioler kan jo udvikle nogle tallerkenstore knolde med tiden – det er der vel ikke plads til ved trappen; men pyt, du har jo så mange. Blade langs randen af potten og blomster i centrum, det er ret typisk. Prøv at holde øje med frøstandene, de er både sjove og dekorative.

    • Kære Marie
      Ja, det var netop de store knolde, jeg frygter for. Jeg ved ikke, om de kan finde på at så sig i andre trappesprækker og på den måde forynge sig selv. Som jeg skrev, så er de kloge meget uenige om, hvor let det er et frøformere. Men jeg vil i hvert fald ud og studere frøstandene. Tak for tippet 🙂
      Kh Lisbeth

  7. Jeg har alpevioler under nogle hortensiabuske. Der klarer de sig også fint. Men det med trinene er da en bedårende ide. Ved du, hvordan de har det med at blive flyttet? Da jeg plantede dem, var hortensiabuskene ikke så store, som de er nu, og alpeviolerne forsvincer helt derinde…

    Kh, Karen

    • Kære Karen
      Jeg plantede mine sidste år i slutningen af september. Det gik jo godt. Angiveligt bryder de sig ikke om at blive forstyrret, men en flytning en gang imellem gør næppe noget. Mon ikke du sagtens kan flytte dem ud i lyset, så du kan nyde dem? Det fortjener de. Og du 😉
      Kh Lisbeth

  8. Det var da en solstrålehistorie om en yndig lille vækst. Jeg kan så godt lide de planter, der dukker op i revner og sprækker – altså det lidt tilfældige. Jeg har aldrig haft alpevioler i haven, men det er måske en fejl.

    Hilsen Elna

    • Hej Elna
      Jeg kan også godt lide sådan nogle lidt tilfældige placeringer, som naturen er så godt til, og jeg forsøger bare, at få det til at ligne. Jeg er glad for, at have fået dem ind i haven – du skulle bestemt overveje 😉
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv en kommentar