Afdæmpede farver og ingen duft

I sidste nummer af Haven (11/2019) var der en artikel af Louise Møller med titlen ‘Et kik ind fremtidens have’ inspireret af showhaverne på CPH Garden 2019.
Nu er den slags jo ikke en facitliste for, hvordan haver bliver. Og da slet ikke samtlige haver, da det er personligt, hvordan vi indretter os, men jeg kan godt forestille mig en overordnet tendens.
Fremtiden vil vise, om forudsigelserne passer.

Nå, anyway, det inspirerede mig til at fortælle lidt om, hvordan vi har indrettet vores have – set med disse fremtidsbriller på.
Vi er ikke helt ved siden af, kan jeg godt afsløre.

Der er seks forudsigelser i artiklen, og det bliver til seks indlæg på bloggen.

  1. Afdæmpede farver og ingen duft
  2. Fokus på sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt
  3. Luk støjen ude
  4. Plads til hvile
  5. Den levende have
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen
Stilfærdigt grønt under magnoliaen, der er et lysåbent træ.
Stilfærdigt grønt under magnoliaen. Men slet ikke kedeligt – i min optik. 

Den første fremtidspåstand er som nævnt: ‘Afdæmpede farver og ingen duft’.
Forudsigelsen her er, at vi i fremtiden får brug for at skrue ned for sanseindtrykkene for at kunne slappe af og være nærværende.

Masser af grønt

Sanseindtryk kan man blandt andet skrue ned for ved at indrette sin have, så den først og fremmest er grøn. Ikke uden blomster, men det grønne skal være dominerende.

Det er som talt ud af min hjerte… fremtid eller ej. Sådan er vores have allerede.

Øverst i Skoven står to stole med aftensol. Der er stort set ingen blomster, og jeg elsker roen i de grønne nuancer.

Vi har mange steder i haven, hvor der bare er grønt, og jeg er vild med at komponere med bladformer og grønne nuancer.

Grønt over det hele, men variation med fx limefarvede blade på en Heuchera ‘Lime Ricky’, aflange græsblade på Skovfrytle (Luzua sylvatica), nåle på en Thuja Smaragd og mange andre blade.

Det er forresten videnskabeligt bevist, at grøn er den farve, der kræver færrest øjenmuskler at se på. Derfor er den så beroligende. Grønt er godt for øjet.

Grønne bladvariationer.

Farver i det grønne

Vi har naturligvis blomster i haven, og jeg elsker at besøge andres blomstrende haver, men i min egen have kan jeg generelt bedst lide, hvis der blot er tale om en sjat farve hist og her i det grønne.

Store, saftiggrønne blade på en Egebladet hortensia (Hydrangea quercifolia) sammen med bittesmå grågrønne blade på en Hebe.
Store, saftiggrønne blade på en Egebladet hortensia (Hydrangea quercifolia) sammen med bittesmå grågrønne blade på en Hebe. En lille, glad storkenæb har fundet vej op i lyset.

Hortensiaer, der ikke råber

Af samme årsag (at farver og sanseindtryk ikke bør dominere) er jeg ikke rigtig til store, fyldte rosen- og hortensiahoveder. De virker på en eller anden måde for anmassende… For støjende… Jeg bliver blæst bagover.

Jeg har ganske vist haft begge dele, for ‘det har man da’, og de er bestemt også flotte, men jeg har fundet ud af, at jeg på den lange bane finder størst ro og glæde ved det enkle og det simple med overvægt af grønt.

Og man kan sagtens få fx hortensiaer, der blomstrer i flade skærme med få randblomster, som ikke råber efter opmærksomhed. Dels er der den kendte klatrehortensia, men der findes også buske. Jeg har bl.a. Hortensia ‘Twist-n-Shout’.

Blomsterskærme på Hortensia Twist-n-Shout til venstre, ledsaget af lidt småblomster på storkenæb (geranium) til højre. Uden for blomstringstiden nyder jeg den grønne kontrast mellem store hortensiablade og lange tynde blade fra Mørk blåaks (Sesleria heufleriana).

Jeg købte oprindeligt fem af hortensiaerne, fordi de er så smukke, men de fire havde det desværre for tørt hos mig. I dag har jeg kun ovenstående tilbage. Men det bliver dén jo ikke ringere af.

Her i sensommeren har jeg faktisk genanskaffet en af de kuglerunde hortensiaer (man skal jo ikke være fanatisk), men den står helt alene i en masse grønt, der nedtoner den anmassende overdådighed. Så jeg er glad – og helt rolig.

Let drys af blomster

Min glæde for grønne blade betyder, at jeg heller ikke er særligt begejstret for de moderne sorter af fx forsytiaer, hvor man har avlet og avlet, så grenene er tunge af blomster. Jeg holder mere af de gamle sorter, hvor der er grønne blade sammen med de gule kaskader.
I stedet er jeg vældigt glad for fx buskpotentil (Potentilla fruticosa). Det er pæne, grønne buske, hvor små og enkle blomsterhoveder er drysset ud med let og kærlig hånd.

Smukt grønne buske med spredte blomster, som jeg kan lide det. Her er det buskpotentil (Potentilla ‘Red Ace’).

I tilgift blomstrer buskpotentil længe, nemlig helt fra (juni) juli til frost (omend der ikke er mange blomster tilbage, her i november 2019).
Et ekstra plus er, at buskpotentil har små blade, der er nemme at kontrastere med mere normale bladstørrelser.

Bagerst står en lav hæk af buskpotentil (Potentilla ‘Red Ace’). Buskene har små blade, der danner god kontrast til de store blade på Bispehue (Epimedium warleyense ‘Orange Queen’). 

Dejlig busk. Jeg har fire forskellige sorter: Hvid, lyserød og to orange.

Afstemte farver – fx shocking pink

Nå, tilbage til artiklen om fremtidens have.
Ud over at vi vil indrette vores haver med mere grønt, spår Louise Møller, at vi vil have fokus på bede med afstemte og afdæmpede farver, så øjet kan slappe af.
Det kan jeg godt genkende. Ro, ro, ro.

Jeg bemærker mig, at Louise Møller bruger ordene afstemte og afdæmpede farver uden at præcisere, om vi vil gå all-in og søge begge dele på en gang, eller om vi kan leve med enten det ene eller det andet.
Dét er vist en noget af en nørdet overvejelse, men jeg interesserer mig nu engang for farver og deres effekt i haven, så jeg træder lige lidt rundt i forskellen.
Jeg håber, du hænger på. Du kan jo altid bare se på billederne.

Afstemte farver behøver nemlig ikke at være afdæmpede…
Jeg har fx et bed med japanske azaleaer i pink-lilla nuancer – sådan en slags shocking pink. Det giver ro i min hjerne, at de er afstemte, men man kan ikke påstå, at de er afdæmpede.

Fire japanske azaleaer i fire nuancer.

Havde det været pink pasteller, havde det givet mere ro, men risikoen ved det er, at det bliver så roligt, at det bliver kedeligt. Det er en evig balance for den enkelte haveejer.
I praksis er det sådan, at mine azaleaer blomster afstemt og aldeles uafdæmpet i en lille måneds tid, hvorefter jeg ser frem til, at det igen bliver stilfærdigt grønt. Det fungerer fint.

Afdæmpede farver

Afstemte farver behøver – som nævnt ovenfor – ikke at være afdæmpede, men der er nu noget dejligt beroligende ved farver, der er afdæmpede. Sart rosa. Sart blå. Sart gul.

Uden skelen til fremtidsartiklen har jeg sjovt nok arbejdet et par år på at dæmpe farverne i det haverum, der hedder ‘Skoven’, så de hidtidige blå-rosa-lilla farver lysnes og bliver mere pastelfarvede – og ligefrem hvide – ligesom jeg vil indføre sart gule blomster. Bl.a. i form af en dejlig måneskinsgul gåseurt (Anthemis tinctoria ‘Sauce Hollandaise’), der allerede har fået plads ved siden af en af havens vandbaljer.

Gåseurt (Anthemis tinctoria 'Sauce Hollandaise')
Gåseurt (Anthemis tinctoria ‘Sauce Hollandaise’) lyser godt i skyggen. Mere end de små, pink storkenæb, der ses i bunden.

Forandringen i ‘Skoven’ har jeg luret længe på af flere årsager, men i 2017 tog jeg mig sammen til at tage hul på projektet. Bl.a. at for at få nogle mere tørketålende planter, der passer til min jord og skrånende have. Da jeg alligevel skulle i gang med den helt store omplantning, valgte jeg at nedtone farverne.

Ideen med farveskiftet er bl.a., at de nye kølige farver skal understrege den kølighed og rolige stemning, der er i en skygget skov.

En af de nye hvide, som jeg er begejstret for, er en Stenpotentil (Potentilla rupestris ‘White Queen’), men jeg afprøver fortsat forskellige muligheder. Forhåbentlig bliver jeg færdig i år.

Stenpotentil (Potentilla rupestris 'White Queen')
Potentilla rupestris ‘White Queen’ blomstrer hvidt i juni og er vild med tørken langs den lille mur af telefonpæle.

Jeg har også fået nye lyserøde blomster i Skoven. En buskpotentil. Surpriiiiise… dem er jeg jo lidt vild med.

Potentilla fruticoa ‘Blink Princess’ sammen med en Heuchera. Yndig blomst, synes jeg.

Duft

I følge fremtidsartiklen vil vi ikke kun skrue ned for farveindtrykkene, men vi vil også skrue ned for havernes dufte for ikke at forstyrre hjernen unødigt.

Måske… Hmmm…?

Jeg bryder mig ganske vist ikke om stærke dufte, men jeg har på den anden side set aldrig besøgt en have, hvor der duftede for meget. Som regel skal man hen til planterne for at fange duften. Så om der ligefrem bliver brug for at skrue ned for duftene, tvivler jeg på.

Selv køber jeg aldrig en plante alene på grund af duften. Duft er noget, der følger med på eksempelvis den Duftsnebolle (Viburnum Burkwoodii), jeg har plantet for at opstamme busken til et lille opstammet træ.
Duften fulgte med. Men hvilken duft… Jeg nyder den hvert år.

Duftsnebolle (Viburnum Burkwoodii)
Duftsnebolle (Viburnum Burkwoodii).

Dufte kan jeg simpelt ikke forestille mig, at vi vil skrue ned for.
Mere grønt…? Ja, det tror jeg på.
Afstemte og dæmpede farver…? Joh, det kan jeg godt forestille mig, efterhånden som indtryk fra verden derude overvælder os.
Men lad os se, når vi ankommer til fremtiden.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

30 kommentarer til “Afdæmpede farver og ingen duft”

  1. Min första spontana tanke var… jag skruvar hellre ner på annat runt mig som ger mig mindre än färg och doft i trädgården. Jag har, det har du kanske märkt, tex börjat läsa bloggar inte varje dag utan 1 max 2 gånger per vecka osv, osv. Sen tänker jag att nedtonade färger och grönt det är min melodi därav lundmiljöerna där jag spontant inte kan komma på mer än ett släkte som kan innehålla starkare färg, en del arter av trillium.

    Men jag älskar att plocka buketter och vill ha en stora palett att välja ur både form, färg och doftmässigt. Så för mig blir essensen av budskapet – inse att det finns en gräns för hur mycket intryck du mår bra av att ta in. Selektera det som är viktigt.

    Men så… ..dina bilder från dina gröna miljöer är underbara och väldigt inspirerande. Gillar din avskalade approach till trädgården och färgavstämningarna du gör. Jag såg en liknande liten azaleamatta i våras fast i ett par intensivt röda toner. Mot allt grönt runt och mängder av grå granit var det intensivt och väldigt estetiskt avskalat i ett 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Jeg tror, du har ret i, at der nok er mange, der allerede nu forsøger at skrue ned for bombardementet af indtryk. i første omgang ved at fokusere på de mange medier vi bruger. Jeg har ikke tænkt over, at du kun læser blogge et par gange om ugen, men jeg kan mærke, at jeg selv er nødt til at begrænse mig.
      Om vi engang i fremtiden også vil indkooperer de færre indtryk i vores haver… det bliver spændende at følge. Jeg holder som sagt selv meget af en neddæmpet have, så jeg kan godt forestille mig, at det vil vinde indpas. Jeg elsker jo dine skovpartier, som du tilplanter så smukt, at jeg kan fornemme, hvordan roen må sænke sig, når man går der.
      Hvis jeg havde mere plads, havde jeg sikkert også flere blomster (omend jeg ikke plukker buketter), men som du så rigtigt siger: Man må prioritere, og måske vi engang i fremtiden vil prioritere ro i haven. Vi får se.
      Koncentrerede farveeksplosioner som min – og den du har set – kan faktisk få de omkringliggende grønne partier til at virke ekstra beroligende. Alle kneb gælder. Og havde jeg dog bare bjerge og masser af granit. Det giver en fantastisk ro.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  2. At grønt er den farve, man bruger færrest muskler på at se, vidste jeg ikke – kan man så motionere ved at se på pink? Det er der da potentiale i. Der er også en ro i de bare træer, vi er ved at have igen. Silhouetternes kniplede mønster mod himlen og de rolige, store stedsegrønne.

    Jeg læste ikke artiklen i Haven, men jeg forstår så udmærket ideerne om ro og om at lukke af for støjen. Nu bor vi jo heldigvis ikke med tætte naboer, men kunne jeg lukke af for nabodrengens crosser og for E45, som man kan høre i det fjerne på stille morgener, gjorde jeg det 🙂
    Kh, Karen

    Svar
    • Nåååh, så er det derfor, jeg blive træt af alle de stærke farver, især hvis de er blandet. Jeg får for megen motion… :-))))
      God pointe med træerne og de stedsegrønne om vinteren, for jeg kan lige præcis genkende den særlige ro ved at se på de stoute kæmper. Eller stoute småkæmper, som jeg må nøjes med.
      Forhåbentlig crosser de ikke hele tiden, men andres lyd er simpelthen så irriterende. Vores nabo slår en lillebitte plæne med en benzinhakker. Den eneste morskab, vi får ud af det, er, når der ryger en sten i knivene, og lyden standser for en stund. (Aj, det er ikke pænt at sige).
      Kh Lisbeth

      Svar
  3. Sikke et fint og velovervejet skriv. Jeg nyder at følge med i dine tanker om hvordan du laver haver. Tak for grundigheden med plantenavne, det er altid en fornøjelse at få navnet med, så kan en ny plante snige sig ind i ens bagkatalog eller på den evigt voksende planteønskeliste

    Svar
    • Tusind tak, Liv.
      Jeg er glad for, at du kan bruge navnene. Jeg gemmer også selv plantenavne, så jeg en dag kan… Man har jo lov at drømme.
      Kh Lisbeth

      Svar
  4. Hold da op, ja det fremgår tydeligt i min have, at vi har forskellige meninger om det. Jeg vil have duft i min have, jeg elsker de af mine rhodoer, som sender dufte ud omkring, som jeg ikke behøver at stikke snuden i for at mærke duften. Roser med duft er bestemt også vigtigt for mig, og min Burkwoodii vil jeg slet ikke undvære. Men jeg holder også meget af det grønne og af de forskellige bladformer, at det grønne får høstfarver er som bekendt også noget, jeg holder af. Træer og buske imellem det grønne med mørke nuancer, jamen det er også lige mig. Det må så betyde, at jeg godt kan lide støj i form af blomster, ellers kan jeg absolut ikke lide støj. Bare genboen smækker med døren, får jeg røde knopper, eller når motorsaven bruges flittigt lige i nærheden.
    Nå men heldigvis er vi alle forskellige, også vores haver og ikke mindst størrelsen, hvor størrelsen på min nok giver lidt mere plads til støj/spræl. Og heldigvis er vi selv herre over vores haver, jeg følger ikke nogen trend, det gør du heller ikke 🙂
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Jeg holder også meget af duft, det er bare ikke det jeg vælger først.
      Egentlig passer din have jo vældigt godt til artiklens påstand om at jo flere sanseindtryk vi bombarderes med uden for haven, jo mere ro vil vi skabe inde i haven. Og du bor jo da et fredeligt sted – bortset fra at naboen smækker med døren :-)))) – så i følge teorien kan du have mange sanseindtryk i haven.
      Du har så stor en have, at du har plads til meget mere, end jeg har, og mere end de traditionelle villahaver, som der nok er flest af. Jeg nyder jævnligt dine billeder af jeres mange træer, bladeformer osv. Du har bl.a. lært mig at se efter indument!!! Og efterårsfarver er vi jo begge store fans af.
      Det allervigtigste er, at vi har en have, som vi bliver glade af at gå i. Så pyt med moden.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Flot gennemarbejdet blogindlæg!
    Jeg har ikke læst artiklen, men alletiders og morsomt med Louises liste.
    Mennesker er jo meget forskellige, og for de der ikke af sig selv begrænser sig, og indretter sig med passende sanseindtryk. For disse er den listen måske endda nyttig!
    Den med duften forstår jeg nu slet heller ikke. Jeg tror endvidere at der også vil være en klar tendens til haver der kan være alene og ikke kræver så meget konstant vedligeholdelse.

    Ha en dejlig dag

    Svar
    • Tusind tak, Karsten
      Jeg tænker, at listen faktisk kan give anledning til overvejelse. Det er jo ikke en anbefaling af, hvordan haver bør være, men derimod en forudsigelse om, hvad vi som haveejere vil vælge helt frivilligt engang i fremtiden. Spændende at tænke på.
      Og den med duften… nææh, den, tror jeg, er kommet for at bliver. På den anden side set bliver det da morsomt at se, om fremtidens avlere vil nedprioritere duft. Det er ikke altid til at forudse.
      Virkelig god pointe, du har, med vedligeholdelse. Det vil jeg lave et syvende indlæg om. Helt for egen regning. Det er jo noget, jeg går meget op i. Tak for den 🙂
      God dag til dig også. Lisbeth

      Svar
  6. Du er simpelthen så god Lisbeth, jeg elsker dine, altid, uddybende indlæg. Også er jeg vild med jeres have!

    Jeg har lige været på en god frisk gå tur, inden turen, nåede jeg lige at læse din overskrift på indlægget.

    Jeg går forbi sådan et fremtidshus og have, bygget i moderne stil, stor, og flad, med rå mængder af vinduer/glaspartier. Der er en lang overdækket terrasse med to stole. Foran terrassen skråner grunden, med det mest velplejede og grønne græs, det løber over i fællesarealet, som også er plejet og slået græs. Total ro, jeg beundre og undres over synet hver gang jeg går forbi. Jeg kan end ikke udefra, mærke der bor mennesker, og kan se lige igennem huset, og kan end ikke se der bor mennesker. Det er i og for sig pænt, det må være meget pæne og slanke mennesker der bor der, de får helt sikkert færdig lavet øko mad leveret til døren, og er sjældent hjemme(derfor kan man ikke se der bor mennesker;). (Nåhh ja der er heller ikke hverken træer eller buske der)

    Jeg personligt anlægger også en fremtidshave;-) men der skal være dufte, og det er der. Og der skal være farver, og de må gerne være lidt vilde-der hvor min lille staudehave er. Den store del skal igen tilbage på sporet, og være grøn. Og køkkenhave er der.

    Fremtidens haver……. tror på det gerne må være frodigt/grønt, og let at holde, og så tror jeg på hjemhørende planter!
    Hilsner og god dag fra Anette

    Svar
    • Kære Anette
      Tak for de rosende ord 🙂
      Jeg kan forestille mig huset, du passerer, efter din beskrivelse. Og det er vist et godt eksempel på, at det kan blive så roligt, at det bliver kedeligt. Helt uden indtryk kan jeg i hvert fald ikke tænke mig en have, men måske det netop er perfekt hvis man er to travle mennesker med hidsigt arbejde i byen og konto på Instagram. De er måske bare forud for os to med gang i for meget og brug for ekstra megen ro i haven 😮 Interessant…
      Jeg kan godt lide både dufte og farver, men uden ro og grønt bliver jeg simpelt hen for træt i hjernen. Det er i hvert fald noget, jeg er blevet tiltagende glad for. Tidligere kunne jeg ikke få blomster nok.
      Dine to pointer om, at fremtidens haver skal være vilde og have hjemmehørende planter, er rigtig gode, synes jeg. Lige min stil. Det må blive til yderligere to indlæg i serien om fremtidens haver. Hvor er det morsomt. Det glæder jeg mig til at dykke ned i.
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Hej Lisbeth

    Så fint og reflektert innlegg. Du skriver så godt, og illustrerer hagen din så fint.
    Jeg leser litt på facebook, men ellers holder jeg meg til å lese andre blogger og skriver på min egen blogg. Det blir for mye å forholde seg til, og døgnet har bare 24 timer. Derfor må jeg ta et valg, og det er bloggingen. Den beholder jeg, og så får de ande sosiale mediene seile sin egen sjø.
    Det blir færre og færre bloggere, og det synes jeg er så veldig trist.

    Din rosa potentilla er veldig søt, og så søt at jeg må vurdere om jeg har noe sted å plante den 🙂

    Ha en god dag!

    Svar
    • Hej Marit.
      Tak 🙂
      Jeg tror, vi er mange, der erkender, at der er (for) mange muligheder og (for) mange indtryk at hente i verden, og at ingen af os magter det hele. Hverken på sociale medier eller i vores haver. Der må prioriteres benhårdt.
      Og det er måske også derfor, at blogge har det hårdt for tiden. Når man bombarderes med indtryk, vælger nogle at fjerne bloglæsning og skrivning, da blogge jo netop er fyldt med indtryk.
      Forhåbentlig vil nogle læsere altid prioritere den slags indtryk, og måske det ligefrem får en renæssance, ligesom der opstår brætspilscafeer som modtræk til den virtuelle verden.
      Den rosa prinsesse-potentil er yndig i farven, synes jeg. Og så er den så let at have med at gøre. Ingen væmmelige torne. Skal hverken beskæres eller bindes op. Og ingen sygdomme. Jeg håber, du finder plads til den. Måske sammen med nogle af dine mange smukke heucheraer i rødlige farver?
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  8. Ja, la oss håpe at bloggene også får en renessanse i fremtiden. Det er så morsomt at brettspill har blitt populært igjen. Det kommer nok som en motvekt til alt det digitale. Dagbøker har jo eksistert i århundrer, og blogg er bare en vidreføring av de.
    Ja, rosa potentilla og mørke heuchera høres fint ut.

    Svar
  9. Super indlæg. Personlig er jeg til farver i haven, men jeg vil osse have grønt og ro. grådigt. men jeg har osse pladsen til det.
    der er jo en mode i haveindretning ligesom i tøj. Tænk bare på 70-80ne stedsegrønt og gule røde bedkanter. Jeg var “umodernede” som ny haveejer i 80ne. Mine blomsterbede var farveafstemte, i henholdsvis kolde og varme farver. med vilde hjørner. Det er den stort set stadig.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Jeg er også vild med farver – bare ikke for meget på en gang. Sidste år viste jeg mine brændte sensommerfarver i et indlæg, hvor mange var ved at dåne over intensiteten. Jeg er bare nødt til at have farvesksplosionerne begrænset til mindre steder og at have rolige og grønne områder som en modvægt.
      Hvor er det skønt, at du laver have, præcis som du kan lide det. Det er lige netop, sådan det skal være :-)))
      Det sjove er, at selv om vi alle er meget individuelle og laver personlige haver, så kan jeg altså godt se tendenser på både blogge og i plantecentre, som viser, at en hel del haveejere ubevidst flytter sig i samme retning. Morsomt. Fx er farven gul vist ved at komme ind i varmen igen.
      Jeg elsker vilde hjørner. Du har garanteret en dejlig have 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  10. Smukke grønne, afstemte, afdæmpede billeder! Som Lisbeth er jeg grådig og vil have det hele, og selve præmissen, at kommende haveejere er stakkels bombede, zombieagtige væsener, som suger ny energi af en mere eller mindre kedelig og anonym grøn kulisse og ikke tåler det mindste sanseindtryk, køber jeg altså slet ikke. Lige nu oplever jeg lige så meget eller snarere en trend, hvor naturen og det vilde spiller en større rolle end nogensinde for, hvordan folk indretter deres haver.

    Svar
    • Tak.
      Jeg synes netop ikke, at præmissen er, at vi søger kedelige og anonyme kulisser. Tværtimod så søger mange ud i naturen lige nu, og det er nok bare det, vi i højere grad vil se indført i haverne. Grønt og roligt med naturligt udseende blomster. Tendensen til det vilde i haven er allerede på vej, synes jeg.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Umiddelbart læste jeg din overskrift tre gange for at sikre mig at “ingen duft” betød ingen duft… Det fik mig til at mindes dengang jeg var 16-17 år og cyklede hjem fra fest og indåndede duftende syrener fra alle forhaverne – den boblende forelskelse i livet som lå foran mig… Jeg må læse den artikel for det forstår jeg ikke.
    Det grønne rum forstår jeg derimod godt, jeg lærte det at kende i Brandts Have da jeg var ganske ung og jeg havde et omkring mit spejlbassin i den gamle have og dine billeder vidner om at det bestemt ikke behøver være kedeligt.
    Jeg vil have farver og mange blomster, men den shocking pink azalea er lige i overkanten for mig.
    Dejligt indlæg, tak for det 🙂

    Svar
    • Nu sender du også mig tilbage. Mine forældre havde en Uægte jasmin ved terrassen, og jeg elskede aftenduften. Til gengæld havde den nok ikke været så fantastik, hvis der havde duftet stærkt i hele haven døgnet rundt, året rundt.
      Jeg kan sagtens forstå teorien om at mange engang i fremtiden vil søge færre dufte, for det er jo bare et blandt mange et sanseindtryk. Og jeg synes, jeg jævnligt læser, at især børn og unge (men også mange voksne) bukker under med stress på grund af de mange indtryk, de skal forholde sig til i løbet af dagen. Her kan en have være med til at afstesse ved at efterligne naturen, som man ved er helsebringende og beroligende på os alle.
      Så vidt jeg ved, er der heller ikke dufte i desiderede terapihaver, hvor fx mennesker med PTSD skal komme til hægterne.
      Jeg synes, det er spændende teorier, men jeg er glad for, at jeg er så gammel og rask, at jeg (endnu) ikke har lyst til at fjerne duftene. Og jeg kan (endnu) også leve med en ordentlig en på opleveren med de pink azaleaer :-))))
      Så forskellige vi er…
      Selv tak 🙂 Det er dejligt, at du og så mange andre reflekterer og skriver en kommentar.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
        • Nej, dansk natur har sjældent kraftige dufte.
          Jeg har også migræne, og jeg skulle sørme også nok holde mig fra parfumer, hvis jeg ikke kunne tåle det.

          Svar
  12. Jeg må indrømme, at jeg studsede lidt, da jeg læste Louises artikel om afdæmpede farver og ingen duft. Men der er mode inden for planter, og Louise har sikkert fingeren på pulsen. Jeg er selv ret vild med de grønne bede, hvor kontrasten i bladformer og -farver skaber liv, og jeg nyder i den grad at se dine “grønne” billeder. Men jeg synes, prikken over i’et er blomsterne. Især kan jeg godt lide store grupper med samme slags blomster. Jeg er ikke ret god til stærke dufte. Gammeldags roser bliver fx let for meget, men jeg kan godt lide en diskret duft, som man bemærker, når man stikker næsen ned i en blomst. Jeg synes, det er en mangel, hvis en blomst slet ikke dufter. Men mode eller ej, hvor er det godt, at haver er forskellige…

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hej Elna
      Jeg er heller ikke sikker på den med, at vi vil undvære duft, men om behovet kan opstå, når de næste generationer vokser op, kan jeg godt være spændt på. De kommer jo til at leve i en helt anden verden end vi gør og ikke mindst gjorde. Tænk, hvad der er sket. Vi havde slet ikke fjernsyn, da jeg var barn. Og tænk, hvor mange indtryk jeg ikke fik.
      Artiklen er ikke en traditionel artikel. Det er seks billeder med seks tekster og seks forudsigelser på baggrund af CPHGarden. Så jeg er sikker på, at Louise nødig vil tages til indtægt for have leveret en sikker fremtidsanalyse, men det forhindrer ikke, at jeg gerne går med på ideen om hvad der mon vil ske. At der sker noget med mennesker og stress for tiden er i hvert fald sikkert, og jag kan sagtens forestille mig, at det vil påvirke det, vi gør med vores haver.
      Jeg er helt enig med dig i, at der skal være blomster i en have. Det er der jo også i naturen – bare mindre diskret end de mange forædlede sorter.
      Dufte er dejlige, men jeg vælger aldrig en ny plante, fordi jeg vil have en ny duft eller en duft mere i haven. Det er altid noget, der følger med, når jeg vælger efter andre ting. Og jeg har helt sikkert flest blomstrende planter, der ikke dufter. Store grupper som hortensiaer og klematis dufter jo ikke af meget. Jeg har nu aldrig talt. Måske jeg skulle prøve i en ledig stund…
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Hej Lisbeth
    Spændende og tankevækkende indlæg du har lavet. Ja faktisk har jeg brugt nogle dage på at tænke over det.
    Først og fremmest så elsker jeg dine indlæg, og ofte så er der noget som lige skal bearbejdes af den grund at du rammer plet, som feks da du skrev om at haven helst ikke skal kræve den store pasning og være pensionist venlig :))))
    Det kan man ikke sige min den var, for jeg knokler alle mine fritimer med at luge ukrudt og slå græs. Jeg knokler stadig, men det er netop med at gøre den mere pensionist venlig.
    Og nu tilbage til dit indlæg her. Da jeg startede med at ha kolonihave for 7 år siden havde jeg ikke den store ide om planter og hvad jeg kunne lide, så der kom alle mulige planter i jorden og det gav virkeligt et farve bombardement på nogle tider af året og på andre var der nærmest ingenting.
    Men med årene er jeg blevet klogere og har fået større forståelse for hvad jeg kan li og hvad der absolut er no go i min have. Jeg ELSKER pastelfarver, men de skal være afstemte og kan i nogen tilfælde godt få en nabo der er stærk i farverne. Duften den vil jeg slet ikke undvære. Når vi når til maj og haven går totalt i selvsving med dufte og farver så suger jeg det til mig , det virker på mig som den stærkeste vitaminpille, jeg kan slet ikke få nok.
    Men nu er det jo sådan at man godt kan have både der ene og det andet og det har jeg. Lige nu er øvelsen for mig at få mere grønt ind i mellem blomster og roser, så det er afstemt til hinanden og bedene bliver mere pensionist venlige. Igen skal der læres noget om planter og der er der dine indlæg kommer ind :)))
    Så trend eller ej, så har haven noget at gøre med ens personlighed og udvikling. Og skulle man følge den trenden så kan man jo grave haven op hvert andet år og lave den om.
    Tak for hjælpen med min udvikling :)))
    Knus fra Linda

    Svar
    • Kære Linda
      Tusind tak for dine meget pæne ord. Jeg rødmer helt, men bliver også glad af at høre, at det, jeg skriver, kan bruges til noget 🙂
      For mig er en trend ikke noget, som nogen anbefaler, men snarere et nutidsbillede af, hvad haveejere reelt gør. En forudsigelse om hvordan haveejere vil indrette deres haver om 15 år, handler derfor om, at man om fx 15 år kigger sig omkring og siger: OK, hvordan ser haverne så ud her i 2034? Hvad er det, haveejerne har valgt at fokusere på de sidste mange år?
      Louises og mit gæt er, at vi til den tid vil se flere grønne haver, end vi gjorde i 2019. Ikke fordi moden har sagt det, men fordi havejerne slet og ret har valgt det ud fra deres personlighed og udvikling. Vi bliver jo hele tiden klogere og ændrer syn på dette og hint.
      Hvis rigtig mange i de kommende år fokuserer på ‘pensionistvenlige’ haver, som vi to gør, så vil man i 2034 kunne konstatere, at det er blevet en trend. Det tror jeg nu ikke vil ske :-)))), men ‘arbejdsbesparende’ kan jeg godt forestille mig kan gå hen og bliver noget, der vil tiltale mange = en trend.
      Jeg gætter som sagt på, at der vil være mere grønt i haverne, men også på at der i fremtiden vil være mere naturlige haver, fordi vi hver især har lyst til at gøre noget for fx insekterne og fuglene, og fordi vi får lyst til at se på det vilde. Du har fx lyst til at dæmpe farverne og lave mere grønt. Hvis der er mange, der har det, så ender det som en trend.
      Jeg gætter også på, at trenden i 2034 er, at vi vil have duftende blomster ligesom i 2019. Det gør Louise ikke, men hvem der får ret, det afgør haveejerne i deres valg 🙂 Er det ikke spændende?
      Helt filosofisk kan man diskutere, om vi vælger, som vi gør, fordi der er en trend, eller om en trend opstår ud fra menneskers frie valg. Det er som at diskutere om hønen eller ægget kom først. Men der ligger i hvert fald ingen tvang i det.
      Jeg synes, at din have er meget smuk og afstemt med de mange roser i sarte farveharmonier. Og det sarte understreger du så engang imellem ved at sætte en stærk farve til som kontrast. Superflot.
      Og jeg elsker, at du får bedene til at harmonere med dit hus. Kan der være andet end romantiske planter omkring et romantisk hus? Nej vel?
      Selv tak, søde Linda <3
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar