Årets første havebøger

I tirsdagens indlæg fortalte jeg om fem bøger, jeg købte sidste år, og som jeg har gået og glædet mig til at læse nu i vinter.
Jeg tror sådan set, jeg har nok i de fem, meeen da Esther, der har bloggen ‘Min lille store have’, ryddede ud i reolen for at få plads til sine nye havebøger, så var jeg simpelthen ‘nødt til’ at købe tre af dem. Man er vel en kammerat og vil gerne hjælpe…
Bøgerne, der er som nye, blev dermed årets første havebøger.

Jeg havde kun lige fået dem pakket ud, da havemanden sagde “nååååh, hvor er det flot…, neeej, hvor ser det godt ud…, nøøøj, har du set her…” Han var gået i gang med ‘Den naturlige staudehave’.

De andre bøger er også spændende (han bladrer og bladrer og er helt stille), så nu er der for alvor dømt havearbejde i lænestolene. Godt, at det er koldt derude.

God weekend. Jeg håber, du har nogle gode havebøger at bladre i.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

18 kommentarer til “Årets første havebøger”

  1. Kjære Lisbeth

    Så fint å kunne kjøpe brukte hagebøker! Hagebøker har jeg veldig mange av, og det er jo så hyggelig å bla i de nå om vinteren.

    Ønsker deg en god weekend!

    Svar
    • Jeg har også mange havebøger, og jeg tager dem faktisk jævnligt frem og bladrer. Og enten mindes dengang eller lader mig endnu engang inspirere til enten planter eller design.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Hej Lisbeth

    Super med lidt god læsning her i vintermørket!
    Og alletiders at du blev fristet af Esther:)
    ‘Den Naturlige staudehave’ ser rigtig spændende ud!

    Ha en dejlig weekend

    Svar
    • Det er bare så godt, at man kan købe af hinanden. Og titlerne lød interessante. Jeg kan vældigt godt lide haver, der er stramt styret, men har et naturligt look, så ‘Staudehaven’ må kunne give masser af inspiration.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  3. Hej Lisbeth
    Ja jeg har jo fulgt med i handlen på fb, godt I kunne blive enige om det, så I har noget nyt at læse i her i januar. Armchairgardening er godt. Jeg er nu stadig i gang med skønlitteraturen.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Ja, jeg håber Esther får solgt ud, så hun får plads til nye bøger.
      Skønlitteratur i lænestolen er også godt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Patio Gardens er rigtig fin. Vi har jo en lille have og en gårdsplads, og jeg kan finde masser af inspiration i sådan en bog.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
    • Hi-hi Marie. Du er ikke sådan at snyde. Jeg synes det var sådan et passende appendix til tirsdagens bogindlæg 🙂 Det glæder mig, at du kan anbefale bogen. Der er SÅ smukke billeder i, så jeg glæder mig til teksten.
      Kh Lisbeth

      Svar
    • De er SÅ fine, bøgerne. Og jeg håber du får solgt ud. Der er virkelig mange spændende titler imellem. Jeg syntes, jeg skulle begrænse mig selv til tre :-)))
      Forhåbentlig lever dine nye bøger op til forventningerne.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Jeg er meget glad for bøger og har rigtig mange, både havebøger og romaner. Desværre kan jeg ikke nænne at skille mig af med nogle af dem, heller ikke dem jeg aldrig kigger i
    Godt, at vi har god plads Men måske skulle jeg prøve at få ryddet lidt op.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Jeg har også meget svært ved at skille mig af med bøger. Faktisk har jeg vist kun gjort det en gang i forbindelse med en flytning. Der var simpelthen ikke plads, så de dårligste krimier røg ud.
      Når det er sagt, så er det nu også meget befriende at skille sig af med gammelt gods. Du må overveje.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  5. Härligt med återbruk och ännu bättre med fina återanvända trädgårdsböcker. Jag har blivit dåligt på att läsa och köpa böcker. Har börjat hitta mesta inspirationen via dator på gott och ont.

    God fortsättning! Carina

    Svar
    • Genbrug er bestemt godt, og Esthers bøger er i meget fin stand. Jeg bruger også mest internettet, men der er nu noget uforklarligt særligt over en bog.
      Tak skal du have.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. God læselyst til jer! Jeg elsker havebøger. Ja, bøger i det hele taget. Internettet er fint, men en bog har altså bare en tyngde og en stoflighed som kan noget helt særligt.
    Kh Nana

    Svar
    • Tak, Nana.
      Der er bestemt noget lækkert ved bøger… Jeg tror, det er noget med, at nogen har gjort sig umage med at vælge og fravælge og strukturere stoffet. På nettet er det den modsatte tanke, at man klikker og læser i den rækkefølge, man har lyst. Den store fordel ved nettet er, at det ofte er opdateret med det nyeste. Og at man kan finde informationer om den særeste lille sjældne plante. Til gengæld er der frit lejde for forkerte oplysninger, da det ikke altid er eksperter, der udtaler sig.
      Gad vide om glæden ved bøger uddør med os?
      Kh Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar