10 x frugt og bær til prydhaven

I dag kommer et nyt afsnit i føljetonen om min lille have set gennem fremtidens briller.
Jeg gætter på, at der bliver flere og flere af sådan nogle små jordlodder, som min have er, og dagens påstand er, at størrelsen ikke er nogen hindring for at dyrke frugt og bær. Det vil jeg illustrere med 10 eksempler her fra min have.

Baggrunden

Baggrunden for føjletonen kan du springe over, hvis du har læst med de foregående tirsdage, og i stedet gå direkte til plantelisten.
Ellers får du lige en kort forklaring.
Dagens indlæg er nummer tre i en serie, som jeg blev inspireret til, da jeg læste en billedartikel i Haven (11/2019), med titlen ‘Et kik ind i fremtidens haver’.
Forfatterens (Louise Møller) seks forudsigelser for fremtidens haver er:

  1. Afdæmpede farver og ingen duft. Pointen er, at vi formentlig går mod det naturlige med mere grønt og afdæmpede blomster i en søgen efter færre indtryk. Dér er min have allerede, men jeg tror ikke på, at vi får lyst til at fravælge duft.
  2. Sundhed med hjemmedyrket frugt og grønt, som har inspireret mig til sidste og denne uges indlæg. Min forudsigelse er, at mange af fremtidens haveejere vil dyrke på små arealer. Og at de måske vil foretrække frugt frem for grønt. I dagens indlæg får I 10 af de spiselige planter, som jeg selv bruger som prydplanter.
  3. Luk støjen ude, som bliver temaet i et senere indlæg, osv.
  4. Plads til hvile
  5. Den levende have
  6. Naturens lyde giver ro i sjælen

Og så til dagens egentlige indlæg om frugt og bær til prydhaven
Her får I en liste med 10 forskellige planter, som vi først og fremmest har valgt som prydplanter, selv om de også giver spiselige lækkerier.

Prydplante 1: Søjletræer med frugt

Jeg kan godt lide, at vores have har et overordnet tema. En ide. En tanke bag. En grund til, at haven ser ud præcis, som den gør. Det gør det lettere at vælge og fravælge planter, farver og meget andet, når vi har en slags facitliste for det overordende udseende. Uden sådan en facitliste kunne det nemt stritte i alle retninger, og ‘ting uden mening’ bliver jeg træt i hovedet af. Det virker på mig som rod (og havemanden har det heldigvis lissådan). Nok om det.
Pointen er at forklare, hvorfor vi endte med at plante en masse søjletræer.

Vi lavede nemlig en overordnet plan for haven, og i følge den skulle det første haverum, som man kommer op i bag huset, være åbent, enkelt og grafisk i stærk kontrast til haverummet længst væk fra huset, hvor stemningen skulle være huleagtig, vild og dynamisk.

Ergo søgte vi rette vinkler, vandrette flader og lodrette linjer til første haverum.
Det kan gøres på mange måder, men vi endte med at skabe de vandrette flader med fliser og bunddække af bispehue (Epimedium Warleyense ‘Orange Queen’) og de lodrette linjer med søjletræer.

bispehue (Epimedium Warleyense 'Orange Queen') og søjlefrugttræer - æble og pære.
Vandret flade af bispehue. Lodrette linjer af opstammede tujaer i bedet til højre, og tre af vores æbletræer samt pæretræet (i blomst) i bedet til venstre. Jeg elsker den ro, det giver. En dejlig rolig ramme for mine orange udskejelser i den anden ende af haverummet – det får du at se længere nede.

Der findes efterhånden mange muligheder for at købe træer i søjleform, eksempelvis søjlebøg, søjlebirk og søjlerøn.
Vi valgte dels en stribe tujaer (‘Smaragd’), fordi de er slanke og skarpe i formen – også om vinteren, og dels valgte vi søjler af frugttræer for at have noget spiseligt. To fluer med et smæk!

Søjlefrugttræer
Så slanke er vores søjlefrugttræer. Billede er af ældre dato og viser et pæretræ og to hedengangne kirsebærtræer.

Oprindeligt plantede vi to kirsebær, to æbler og en pære. Desværre fik kirsebærrene lus (som alle andre kirsebærtræer, jeg har set). Jeg havde håbet, at det ikke også gjaldt kirsebærsøjletræer, men det gjorde det. Sorte, klistrede blade lige i synshøjde! Adr! Og så lige dér, hvor vi passerer mange, mange, mange gange dagligt. Efter et par år blev de udskiftet til æbletræer, som der ikke er nævneværdigt bøvl med.
Vores æblesorter (med det bedste nævnt først) er: Kong Skjold, Starcats, Greencats og Freja.
Pæren hedder ‘Saphira’.

Prydplante 2: Ribs- og solbærbusk

Ribs og solbær ville jeg have, da vi anlagde haven.
Det er heldigvis nydelige buske, som man kan placere i staudebedet, hvis det skal være, men altså… når man har en lille have, skal alt vendes og drejes en ekstra gang, og 20 cm her og der er kostbar plads.

En dag, da jeg vendte og drejede, kom jeg i tanke om, at jeg engang besøgte en almindelig villahave med noget i retning af 200 frugtræer – græsplænen var omdannet til espalier bag espalier bag espalier bag… Der var også espalierede frugtbuske, så ideen, der pludselig dukkede op, var, at jeg ville eksperimentere med at espaliere mine frugtbuske som søjler og placere dem i samme minimalistiske og grafiske haverum som søjlefrugttræerne. Som sagt så gjort. Det fungerer fint.

Ribsbusk som søjleespalier.
Ribs som prydplante: Slanke søjler, der understreger haverummets grafiske design.

Der er tre søjler (hovedgrene) pr. plante. Det giver rigeligt til vores brug. Dvs. at vi spiser bærrene friske, og så laver jeg lagkager, desserter o.l.
Som sagt: Rigeligt til os, da vi ind imellem føler os forpligtet til også at spise rugbrød.

Prydplante 3: Figentræ

En anden pæn plante (bagerst i samme rum som ‘søjlerne’) er vores figentræ/busk (Ficus), der står foran naboens sydgavl. Træet har stor prydværdi, da det har kæmpestore blade, der giver en dejlig frodig stemning.

Figentræ har store blade, der skaber frodighed.
Frodig sensommerstemning og siddeplads i skyggen af et stort figentræ. Herfra ser vi ud over det rolige bed med bispehue og søjletræer, som jeg viste tidligere.

De matte og lidt blålige blade er fantastiske som kontrast til både gule græsstrå i august (foto herover) og til saftiggrønne græsstå i juni (foto herunder).

Store, indskårne figenblade i spændende kontrast med trådtynde blade på en Fjergræs (Stipa tenuissima). Jeg behøver ikke blomster for at finde noget at kigge på.

I tilgift til frodighed og pyntelige blade får vi figner, som vi spiser direkte fra træet og i forskellige retter. Jeg har fortalt om figner med ost og skinke, men jeg laver også andre ting. bl.a. sød- og sursyltede figner.

Prydplante 4: Klatrende vin

Inde i havehuset (bag haverummet med alle søjletræerne og figentræet) har vi en vinstok på vej op. Den afløser to gamle vinstokke, der dannede et frodigt tag, men som desværre måtte lade livet, da vi i 2018 valgte at få fast tag på huset.
Den nye vin, der skal give ny frodighed er af sorten ‘Venus’.
Vi kunne have valgt en ren prydplante, som fx klematis eller rose, men der var kun plads til én plante i hjørnet, og vi ville gerne have frugt igen. Sådan en nyplukket, saftig klase mørkeblå druer til ost og god rødvin på bordet nedenunder er luksuslækkert.

Den nye vinstok er på vej op i hjørnet og hen over vinduerne til venstre. Det meste af det grønne er en udvendig klematis (Tangutica), der har sendt en ranke indenfor i år.

Vi gætter på, at vinen kan få lys nok mellem tag og vinduer og levere i hvert fald 3-5 klaser på den ene gren, den får. I september-oktober skal vi jo også nå at spise alle æblerne og pærerne og fignerne.

Prydplante 5: Blåbær

Så går vi videre. Langs havehuset har vi et grønt bed.
Bedets største prydværdi ligger helt klart i efteråret, hvor vi nyder et fire meter langt farveorgie i orangerød.
Buskene er tre sorter blåbær (Vaccinium angustifolium ‘Putte’ og ‘Teddy’ samt Vaccinium corymbosum ‘Sunshine Blue’), hvoraf det kun er Putte og Teddy, der giver efterårsfarver.

Blåbær i høstfarver. Vaccinium angustifolium 'Putte' og 'Teddy'
Buske med efterårsfarver er uundværlige. Hvis man vil udnytte pladsen maksimalt, kan man vælge buske, der også bærer frugt. Her er det blåbær. Hellere dét, end en række persille.

Bonusværdien til de smukke høstfarver er virkelig, virkelig mange blåbær om sommeren. Jeg bruger nogle af dem til serranohapsere med blåbærvinaigrette, men langt den største del spiser vi i centimetertykke lag på morgen-A38’eren med et lille squeeze sirup.

Prydplante 6: Surbærtræer

Bag ‘Fyrstien’ med blåbærbedet ligger haverummet ‘Skoven’, der er vildsomt, skygget og diamentralt anderledes end haverummet med søjletræerne.
I ‘Skoven’ er seks af trækronerne lavet af surbærbuske (Aronia melanocarpa ‘Aron’), der er podet på en høj stamme. De er valgt, fordi surbærbuske er sunde, har flot udspring, hvide blomsterskærme og fantastiske høstfarver.
Da vores buske er podet på stammer, har vi en skov af smukke træer, der aldrig bliver for store.

Surbær kan podes på stamme og blive til et fint, lille træ, der passer til små haver..
Dejligt lille skovtræ af Surbær, der får flotte efterårsfarver. Her i rød, men ofte også orange.

Ekstragevinsten til de små, pæne kroner er sorte bær.
Fuglene er vilde med dem (og takker med klatter, der farver ALT i nærheden sort).
For at holde diverse bænke underneden rene høster vi bærrene, så hurtigt de bliver modne. En del af bærrene laver havemanden til saft, som vi drikker varm om vinteren.
Engang imellem bliver et par håndfulde til surbærsnaps.

Prydplante 7: Rabarber

Rabarber er noget af det mest alsidige at bruge i køkkenet og er som sådan velegnet til nutidens og fremtidens små haver, hvor er ikke er plads til meget forskelligt.
Jeg havde i flere år rabarber i et staudebed i ‘Skoven’, hvor de store blade var en dejlig kontrast til bl.a. mindre blade på storkenæb (geranium).

Nederst ses store rabarberblade i et bed med en blålilla storkenæb. Med lidt god vilje kan man øverst til højre ane grenene fra en opstammet stikkelsbær.

Desværre havde mine rabarber brug for mere vand, end jeg umiddelbart kunne give dem, fordi jorden skråner mod syd, så de døde.
Næste års plan er at prøve sorten ‘Livingstone’ i en krukke og flytte rundt med den, til jeg finder et sted, hvor bladene kommer til sin ret. Det må I høre mere om næste år.

Prydplante 8: Espalieret frugt

Vi gør ikke meget i espalieret frugt, men ideen er god: At lave hegn, hække og skillerum af frugttræer og -buske.

Grøn og blomstrende hæk af bl.a. et almindeligt æbletræ, der er espalieret.

I dag har vi kun et espalieret æbletræ. Vi har også haft et sveskeblommetræ, men det fik for megen skygge fra de opvoksende træer, så det holdt op med at give blommer, og så fandt jeg på noget andet. (Valget stod mellem trækroner over mit hoved eller sveskeblommer. Trækronerne vandt.)

Prydplante 9: Paradisæble

Der er ikke meget nyt i at vise almindelige paradisæbletræer i en lille have, men jeg tager nu alligevel vores (Malus ‘Gorgeous’) med i listen for at minde om, at træerne med skøn forårsblomstring også giver frugt, der kan bruges til noget. Det gør jo fx japanske kirsebær og magnolier ikke, så til en lille have er paradisæblerne bedst.
Mange overlader æblerne til fuglene, men jeg laver paradisæblesirup af (nogle af) dem.
Og så vil jeg lige vise, at man også kan få søjleparadisæbletræer. Vores hedder ‘Maypole’.

Sådan en tynd fætter kan være i den mindste have, og træet får store, flotte, mørkerøde æbler.

Prydplante 10: Spiseligt bunddække

Jeg nævnte det kort i sidste indlæg, men jeg synes, det tåler en gentagelse, at det ikke kun er buske og træer, der kan levere frugt og bær, det kan bunddække også.
Langs Fyrstien har jeg bl.a. tyttebær (Vaccinium vitis-idaea ‘Koralle’ og ‘Red Pearl’), der er 15-20 cm høje halvbuske til surbund, og i ‘Skoven’ vokser et grønt bunddække med smukke pink blomster (Fragaria ‘Pink’), der sætter små og sparsomme jordbær. Men jordbær er det trods alt – og det er da sjovt at kunne nuppe sådan et i haven.

Det var 10 af mine måder at tilplante prydhaven på med frugt og bær.

Fremtiden er her allerede

Tendensen med hjemmedyrket frugt og grønt ser jeg som sagt allerede og ikke først i fremtiden.
Om det bliver i mængder, så der skal syltes og fryses og tørres, kan jeg godt tvivle på, dels fordi jeg ikke selv har lyst og dels efter jeres mange gode kommentarer til forrige indlæg.
Men jeg håber, at dagens indlæg – med frugt brugt som prydplanter – vil inspirere til at dyrke ‘lidt men godt’.
Hjemmedyrket frugt giver nemlig sundhed, mange glæder og kun lidt arbejde.

An apple a day keeps the doctor away.
(If you can hit!)
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

26 kommentarer til “10 x frugt og bær til prydhaven”

  1. Sikke et skønt indlæg, Lisbeth!
    Jeg har altid elsket frugttræer, fordi de kan så meget. De blomstrer uendeligt smukt, får fine stammer, og så bærer de endda frugt!
    Jeg har haft kirsebær i alle mine haver, og jeg har aldrig set en lus i et kirsebærtræ. Det skal jeg åbenbart være glad for 🙂
    Mit yndlingsfrugttræ er pærekvæde. Sådan et har vi ikke her, men det står på ønskelisten.
    Det er imponerende mange frugter og bær, I har i jeres have 🙂
    God novemberdag til dig!
    Kh Nana

    Svar
    • Tak, Nana
      Frugttræer er bestemt alsidige. Men hvor mærkeligt, at du ikke kender til lus i kirsebærtræer. Mine forældres havde. Mine har haft. Vores naboers har osv. Du må have en god kirsebærkarma ;-)))
      Jeg havde en pærekvæde i vores sidste have. Den blomstrede smukt med enkelte blomster, og vi har flere gange overvejet den her i haven, men hver gang endt med andre ting. Du må have en nu, og du behøver heldigvis ikke at spare på pladsen.
      Jeg er ganske godt tilfreds med vores mængder – jeg skal alligevel hverken sylte eller henkoge.
      Tak i lige måde.
      Kh Lisbeth

      Svar
  2. Flot indlæg.
    Hvordan har du gjort det med solbær og ribs? Er de podet, eller har du selv styret dem til at vokse som en søjle? Det er i hvert fald en rigtig god ide. Hvis du har købt dem som søjler, hvor har du så købt dem?
    Mange hilsner Jytte

    Svar
    • Tak skal du have Jytte. Jeg er rigtig glad for at vide, at det kan bruges.
      Du er ikke den eneste, der spørger til søjleribsen, så jeg har besluttet at lave et lille indlæg i næste uge om søjlefrugtbuskene. Det er ikke særligt avanceret, men jeg kan da fortælle dét, jeg ved.
      Tak, for ideen 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
        • Hej Gitte
          Jeg har endnu ikke selv brugt stikkelsbær, men buskene kan sagtens bruges. Sørg for at få en af de højeste sorter, så du kan få nogle ‘ordentlige’ søjler ud af den.
          Jeg skriver et indlæg på tirsdag om hvordan jeg mere præcist har lavet søjlebuskene. Forhåbentlig kigger du med igen 🙂
          Mange hilsener Lisbeth

          Svar
  3. Hej Lisbeth

    Ja, to fluer i et smæk, det tror jeg på!
    Masser af frugttræer og buske har også andre kvaliteter, jeg tror sortudviklingen går i flere retninger, men også i denne, det sælger!
    Og rabarber ja, hvorfor ikke med varigerede blade?

    Ha en dejlig dag!

    Svar
    • Hej Karsten
      Planter, der kan mere end se godt ud er gode i især små haver, hvor vi må udnytte pladsen. Og jeg ser en klar stigning i udvalget af især søjlefrugttræer.
      Jeg glæder mig til at få rabarber igen og til at prøve en ny sort. Noget nyt er noget sart bras, mens andet er virkelig godt.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar
  4. Jeg havde lige skrevet en kommentar, så røg internettet. Prøver igen.
    Fantastisk hvad I har fået plads til i den lille have, og I har succes med det meste, perfekt.
    Dejligt at det I har vil gro, så I kan få masser af frugt i haven.
    Vi har ikke succes med frugttræer i skoven, de giver ikke mange æbler, nok fordi der er for mørkt ligesom I også måtte konstatere med jeres sveskeblommetræ.
    Vi satte fuglekirsebær i læhegnet, de fik også lus, så de fleste blev fjernet igen.
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Hej Lisbeth
      Godt, du er på igen 🙂
      Vi har bestemt succes med meget, men der er sandelig også forsvundet meget i tidens løb. Man gør sig jo sine erfaringer med jord, skygge og alt muligt andet, man ikke kan forudse. Når jeg ser gamle billeder, kan jeg undres over alt det, vi ikke har mere. Når jeg viser Bent billedet og siger: Kan du huske, at haven så sådan ud, så benægter han nærmest, at det har set sådan ud. Det er kun fordi billeder ikke lyver…
      Ulempen ved at anlægge en ny have er, at i begyndelsen er alt solfyldt, men efterhånden som træerne vokser op, så bliver der skygge, og så skal man vælge mellem trækroner og det nedenunder, der foretrækker fuld sol. Som haveejer bliver man aldrig færdig ;-))))
      Ja, jeg har også kun erfaringer med kirsebær, der får lus. Nana har det omvendt, kan jeg forstå. Mærkeligt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Hej Lisbeth

    Ja, det er utrolig mye fint du har fått plass til i din lille hage. Bispeluedekket er veldig fint, og noe sånt har jeg aldri sett før. De er så flotte til bunndekke. Oppstammede søyleepletrær er en super måte å spare plass og samtidig få noe spiselig. Thuja smaragd har jeg rundt nesten hele hagen, og de er så fine synes jeg. Godt at du har plass til noen få hos deg også 🙂

    Svar
    • Hej Marit
      Der er plads til meget på lidt plads, men desværre er jeg jo også nødt til at frasortere meget, der bliver for stort. Heldigvis er tendensen, at haverne bliver mindre, så der efterhånden er et stort udvalg af dværgbuske, søjletræer og lignende.
      Smaragd er et dejlig sundt og nemt og friskgrønt træ. Selv om det er så slankt, har vi hver år fugle, der bygger rede i dem.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  6. Det er altså utroligt, så meget I får plads til i jeres have. Den er i det hele taget lidt utrolig. Tænk, at man kan gå tur i en have på den størrelse og se nyt og nye vinkler hele tiden. Det giver håb for, når vi engang ikke længere orker alle vores hektar med have, marker, eng og køer 🙂
    De der surbærtræer er snilde – hvor får man sådan nogle? De er meget pænere end buskene.
    Kh, Karen

    Svar
    • 🙂 Jeg planter med skohorn ;-)))
      Tak. Vi synes selv, at det med at inddele haven i så tydelige rum og at lave hvert rum anderledes end de andre, gør oplevelsen varieret. Jeg har aldrig haft så megen plads, som du har, men har da haft en have, der var tre gange så stor som den nuværende, og det savner jeg ikke. Det passer nu forresten ikke helt, for jeg kan godt savne plads til at arbejde på. Det er noget at en opgave at plante og at plante om, når her er så tæt, men det lykkes trods alt hver gang.
      Surbærtræerne kan man købe en del steder. I hvert fald på nettet. Jeg har tit været heldig at finde nogle gode tilbud, men det kræver selvfølgelig, at man er om sig. Jeg snuser tit rundt på diverse sider bare for at se, hvad man kan få, og pludselig så…
      Kh Lisbeth

      Svar
  7. Det er altså super smart med søjleribs og solbær. De må osse være nemme at plukke. De er faktisk mere dekorative end udgaven som opstammet. Den der søjle Malus er sjov. Lige først da jeg så billedet troede jeg det var en stramt formet klematis, men læste så det var en Malus.
    Blåbær er skønne. Ulempen er bare de skal plantes i surbund, hvad vi absolut ikke har. Men sådan engang pandekager med blåbærsyltetøj uhmmm.
    Gad vide om man selv kunne stamme en surbær op, til et lille træ. Så kunne der jo være andre små bærplanter under..
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Hej Gunvor
      Tak. Jeg er også glad for søjlerne. Jeg har haft en lille opstammet ribs og en stikkelsbær, men du har ret i at søjlerne er mere dekorative 🙂
      Blåbær skal desværre i surbund. I dag ved jeg ikke, om jeg havde lavet surbundsbede. På den anden side set, så siges det, at man kan lave god jord til surbundsplanter uden at ødelægge vores fine gamle moser. Du kan evt. overveje en blåbær i krukke.
      Du kan sagtens opstamme en surbærbusk, men det færdige træ vil ikke blive højere end buskens højde, dvs 1½-2½ meter. Sådan nogle træer har vi også (men ikke af surbær), og der er lige netop plads til andre spændende ting nedenunder. Du må i gang 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  8. Det er simpelthen så sjovt i fantasien at sammenligne dine søjleæbletræer med vores gigantiske, gamle æbletræer. Begge slags passer vist bedst der, hvor de står. I år havde vi for første gang de lækreste, kæmpestore bær på vores amerikanske blåbær. Jeg gætter på, at de var dobbelt så store som de andre. Efterårsfarverne svigter aldrig.

    Svar
    • Haha – det vil vist blive som David og Goliath. Men ja, det er vigtigst at se på proportionerne. Søjletræerne kan nu blive ret høje og bredere. Jeg skærer toppen af for at de netop skal passe til proportionerne. Det gør jeg også med tujaerne.
      Sjovt… Vores store blåbær (Sunshine Blue, der angiveligt skulle høre til de amerikanske) får ikke efterårsfarver. Den er halvstedsegrøn. Smagsmæssigt er jeg allergladest for ‘Putte’. Skrækkeligt navn. Men den giver virkelig godt.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Sidder igen og klapper i hænderne over dit fantastiske og velskrevne indlæg, og jeres gennemarbejdede og tænkte have!!!!
    Jeg er vild med jeres grafiske stykke med figen, søjletræer, bispehue mm…..nå men det var, også, frugt/bær i haven det handlede om, jeg sidder og fordøjer;-) hvis det er noget en have skal kunne, i mit hoved, er det at man skal kunne spise sig igennem den.
    Vi har også forskellige frugttræer, og skal nok have flere, bærbuske af forskellig karakter-og der blev ingen bær til os i år, fuglene ribbede alt natten over, troede ikke mine egne øjne da jeg så det, troede kun det var noget der skete for andre;-) Også drømmer jeg om træ paradis æble træer. Rabarber er også fantastiske i buketter;-)
    God onsdag
    Hilsner Anette

    Svar
    • Tak, Anette
      Jeg ville egentlig ikke forvente, at du kunne lide det grafiske stykke. Du, der er så dejligt krøllet og kunstnerisk <3 Men hvad ved man...?
      Det er helt sikkert dejligt, at kunne spise sig gennem haven - især, hvis det handler om at spise frisk frugt og bær. Alt det med at fryse og koge er jeg ikke så god til. Det bliver bare til lidt.
      For tre år siden begyndte solsorten at spise vores blåbær. Det har de ellers aldrig gjort de første 10 år. Sært. Nu er vi åbenbart nødt til at lægge et grimt net over, hvis vi skal være med i festen.
      Rabarber i buketter... det kan jeg slet ikke forstille mig, men jeg er sikker på, at du kan 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Syntes faktisk dit grafiske rum er kunstnerisk, det har den “kant” jeg godt kan lide, kan let forestille mig, man kunne sidde der og få nye ideer. For mange ville det kræve stort mod, at anlægge sådan et rum, især når jeres have har den str den har. Husker også rummet forbandt sig med kirketårnet, ift spir. mon det er helt forkert husket?
        Hi hi , tusinde tak Lisbeth, min hjerne er meget ret og ordentlig, elsker linjer, er typen der aldrig ville stille/hæge tingene skævt/forskudt med mindre man skulle ramme forskellige punkter/linjer i et større udtryk. Men ift binderi og farver er jeg mere kringlet;-) men elsker orden, smiler:-) stopper nu:-))))

        Svar
        • Det er en sjov balance, at det skal være roligt for at hjernen kan være kreativ. Men egentlig også logisk 🙂 Jeg kan godt genkende det. Jeg har i hvert fald også brug for rolige steder, selv om jeg langt fra er så kreativ, som du er.
          Du husker rigtigt. Man ser kirketårnet fra haven, og det er bestemt med til at skabe både dybde og ikke mindst at forstærke de lodrette linjer.
          Kh Lisbeth

          Svar
  10. Et spændende indlæg, der satte fantasien i sving hos mig, for jeg får også lyst til at have nogle bærbuske i haven. Tror du ikke, at du har målt forkert, da du regnede ud, hvor stor jeres have er? Jeg kan ikke begribe, at I kan få plads til så mange planter i jeres lille have. Godt og lækkert ser det ud.

    Hilsen Elna

    Svar
    • Hi-hi, Elna – målene er ‘desværre’ rigtige nok, men jeg er glad for, at du synes, det er plantet meget, for det er ind imellem også lidt bøvlet, det må jeg indrømme.
      Jeg er særligt glad for at høre, at du er blevet inspireret. Jeg er virkelig glad for mine små lækkerbidder, som jeg kan nippe af, uden at have afsat et helt bed til bærbuske. Forhåbentlig finder du en plads til ‘et eller andet’.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Bilden med ‘Maypole’ var fin och trädet i sig är ju mycket vackert. jag funderar en hel del på äpplen för ytan att odla frukt på är ganska liten. Först tänkte jag pelaräpplen men sen insåg jag att om jag har plats så är andra former bättre om jag vill prioritera smak. Nu har jag landat i spaljerade träd av goda sorter även om det innebär mer jobb. Vinbärspelarna var väldigt fina annars kan ju en vinbärsbuske lätt behöva 6 kvadratmeter – det gjorde dem hos morfar. Och min rabarber, en gammal stor sort, täcker lätt 4 kvadratmeter varje sommar. Jag vill inte ha massor av bär och en hel del finns ju rätt utanför i skogen men blåbär ska jag ha för höstfärgernas skull 🙂

    Ha det gott! Carina

    Svar
    • Hej Carina
      Der er helt klart større udvalg inden for traditionelle æbletræer, når man går efter smag, og selv om der er arbejde med at espaliere, så er det dog kun en enkelt gang eller to i modsætning til fx en køkkenhave 🙂 Fordelen ved at espaliere er jo bl.a. at der bliver plads til flere sorter.
      Jeg vil dog sige, at mit søjleæbletræ ‘Kong Skjold’ har helt utroligt lækre æbler, som jeg til enhver tid kunne finde på at vælge alene for smagens skyld.
      Rabarber kan fylde enormt, enig, men de er også meget dekorative med de store blade, synes jeg. Men pladsen skal selvfølgelig være der. Heldigvis findes der ret små sorter 🙂
      Du er simpelthen bare så heldig, at du har lækre bær i skoven, men jeg kan også godt forstå, at du vil have blåbærrenes høstfarver helt ind i haven. Det er fantastiske farver.
      Tak i lige måde. Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar