10 x 10 m skov i en lille byhave

Bagerst i haven ligger ‘Skoven’.
Det er et haverum på sådan cirka 10 x 10 meter, og det er vores ‘skov’.
Det er en skov, fordi vi går på stier under trækroner og kigger ind på skovbunden gennem træstammer. I skovbunden vokser bl.a. græsser, anemoner og bregner, og langs en af stierne ligger en stabel træstammer. I lille størrelse, forstås.

Parti fra ‘Skoven’. En lille have er ingen hindring for at have masser af træer.

Derudover har ‘Skoven’ i sagens natur intet med en skov at gøre, for haverummet er blot en lille bid af en lille byhave, og der vokser masser af kulturplanter, forårsløg, stauder, buksbom osv., som ikke hører til i en skov. Men trækronerne, træstammerne og den forvildede måde, planterne får lov at vokse på, gør det til en skov i vores øjne. (Du kan se en oversigt over træerne i vores lille have på havens hjemmeside.)

Man kommer til vores Skov via Fyrstien, som jeg fortalte om i sidste indlæg:

Fyrstien slutter ved trinnet i baggrunden, og Skoven begynder.

I dag træder vi ind i Skoven.

Hobbitstien

Hovedstien gennem Skoven hedder Hobbitstien. Det har den heddet fra dag 1. Jeg aner ikke, hvorfor, men jeg kan godt lide Tolkiens univers, især hobitterne, så det må være derfra, der er dukket op. Sådan en lillebitte, hyggelig, snoet sti gennem bittesmå bakker med grønne vækster i et lille haverum.

Der er mange forklaringer på ordet ‘hobbit’ (som er Tolkiens opfindelse). Jeg tror på den forklaring, der siger, at ordet skulle være sammensat af det latinske homo (menneske) og det engelske rabbit (kanin), eftersom hobbitterne er væsener, der er noget mindre end mennesker, og som foretrækker at bo i luksuriøst udstyrede huler. Homo-rabbit. De er fredsommelige, kan lide god mad og synes, at mennesker larmer.
Hobitterne har deres eget lille land, Herredet, der er delt op i fire fjerdinger. Det beskrives som et idyllisk og landligt sted med egen kultur med havebrug og landbrug.

Jeg genkender nydelsen af stilhed, god mad og vin samt glæden ved havebrug og alt, hvad er småt. Der er helt sikkert en hobbit gemt i min sjæl, og jeg ville elske, at min skov hed Herredet, og at bedene hed noget med fjerdinger, men ‘Herredet’ er ikke et godt ord at sige, så det bliver desværre ved ‘Skoven’… ‘Hobbitskoven’.
I det mindste har jeg en ‘Hobbitsti’.

Min Hobbitsti

Min Hobbitsti begynder der, hvor et lillebitte trin i en åbning mellem Fyrstien og Skoven markerer, at nu sker der noget nyt.

Trinnet og åbningen markerer, at Fyrstien slutter, og Hobbitstien gennem Skoven begynder.

Efter at være trådt ind i Skoven svinger Hobbitstien til venstre:

August 2020. Første del af Hobbitstien set fra Fyrstien. Skoven skråner, så der er to trapper op til højre for Hobbitstien. ‘Stentrappen’ er den første. Trappe nr. 2 ‘trætrappen’ er næsten skjult på billedet.

Efter svinget ser Skoven sådan ud:

Hobbitstien, august 2020. På dette billede ses bl.a. nederste del af trætrappen.

Skråplanet

Efter næste sving har et stykke af Hobbitstien fået sit eget navn: ‘Skråplanet’, fordi… rigtigt gættet: Stien er skråner opad. (Og fordi jeg elsker dobbelttydige navne. Det er skønt at kunne komme ud på et skråplan og vide, at det ender godt.) På denne strækning ser Skoven og Hobbitstien sådan ud:

Juni 2020. Skråplanet stiger let.

Grønhøj

Ovenfor Skråplanet slår Hobbitstien igen et sving til højre og passerer Grønhøj:

Juni 2014. Træflisen på stien er sidenhen skiftet ud til stenmel, men det var et eneste foto, jeg havde af stolene, som det ser ud, når man kommer gående ad stien fra den side.

Grønhøj hedder Grønhøj, fordi… øh, jeg ved det faktisk ikke. Men det er havens højeste punkt, og der er dejligt grønt i Skoven, så måske det er derfor. Der er også lidt ‘hobbit’ over navnet, og så bliver jeg jo blød om hjertet.

Grønhøj ligger i det stik modsatte hjørne af indgangen fra Fyrstien, så her er vi nået halvvejs rundt gennem Skoven.

Overgangen og bænken

Efter Grønhøj skifter Hobbitstien igen navn og hedder nu ‘Overgangen’:

September 2018. På dette stykke hedder Hobbitstien ‘Overgangen’.

Forklaringen på navnet ‘Overgangen’ får I senere.

Overgangen fører hen til Skovens næste hjørne, hvor Skyggebænken står, og Hobbitstien for sidste gang drejer.

Oktober 2010. Hobbitstien passerer en bænk og drejer til højre.

Navnet ‘Skyggebænken’ hører til de absolut fantasiforladte navne, som jeg gerne var foruden. Men et eller andet skal det jo hedde.
Jeg sidder lige og tænker: Hvad med ‘Bilbobænken’, eftersom Bilbo Sækker, der er en af Tolkiens hovedpersoner, er en mageligt anlagt hobbit, der er glad for hjemmets trygge rammer, mad og vin. Jeg tror, han ville holde af bænken, hvor vi tit sidder bag skærmende, grønne hegn med enten kaffe og kage eller vin og chips. Jeg tror sørme, at bænken lige har fået et nyt og bedre navn, der føles godt og lidt sjovt at udtale: Bilbobænken! Gad vide, hvad havemanden siger til det.

Efter svinget ved Skyggebænken Bilbobænken ser Hobbitstien sådan ud:

Maj 2020. Sidste del af Hobbitstien set fra Bilbobænken. Mon denne del fremover skal hedde Bilbostien? Åh, jeg leger og morer mig herligt i haven.

Hobbitstien slutter ved en lille stentrappe ned til den første del af stien, så nu er vi nået hele vejen rundt i Skoven.
I kunne se både trappen og den lille brændestabel på et af de første billeder, jeg viste:

Hobbitstiens begyndelse og dens slutning ved stentrappen og brændestablen.

Man må sno sig

Jeg nævnte tidligere, at niveauet i Skoven skråner lidt, hvilket har betydet, at vi (læs: havemanden) har bygget en del trin og små trapper, her er det førnævnte stentrappe:

August 2018. Skovens stentrappe med bl.a. bregner på trinnene.

Trapperne understreger niveauforskellen (der faktisk ikke er ret stor), men Hobbitstien har vi omhyggeligt lavet helt uden trapper, så vi uhindret kan færdes hele vejen rundt i haverummet med trillebør / sækkevogn / rollator / dukkevogn alt efter behov. Man må sno sig.
haveplanen, kan du se en tegning af hobbitstiens forløb gennem haven. Måske det er lidt svært at forestille sig ud fra min forklaring.

Navnene på Skovens trapper, bede og øvrige stier vil jeg gemme til næste gang, for det blev vist lidt langt i dag.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Jeg er taknemmelig for enhver kommentar og svarer naturligvis på alt.
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.

38 kommentarer til “10 x 10 m skov i en lille byhave”

  1. Din have er fortryllende med de mange forskellige rum. Hvor er det smukt, at I har en lille skov i haven, og navnet Hobbitstien til den snoede sti er så fint! Jeg må have en hobbit i min sjæl ligesom dig. Den del af jeres have får mig til at mindes min mormors store have, da jeg var barn – en ren eventyrhave, som jeg tilbragte timer i helt alene. 

    Svar
    • Tak, Gitte. Haven er jo ikke stor – rent faktisk må man kalde den lille, og vores mål har da også været at bevise for os selv, at man godt kan have mange oplevelser alligevel, så jeg er vældigt glad for, at du bemærker de meget forskellige rum.
      Mon vores haveglæde er grundlagt i barndommen? Jeg husker nemlig også min mormor og morfars have ganske tydeligt, og følelsen af at gå der alene, mens de voksne snakkede.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  2. Kjære Lisbeth

    For en fortryllende liten hobbitskog du har der! Det er spennende å følge stiene som snor seg, og jeg likte også de flotte trappene. Bilbobenken er også et glimrende navn.
    Jeg savner bare Gandalf i ditt lille hobbitunivers.
    Selv om han ikke er en hobbit, så hører han jo med. Kanskje du har et høyt grått tre som må døpes om? 😉
    Det er så flott med brendestabelen midt inne i det hele. Den passer så godt der i eventyrskogen. Det er imponerende hvor mye dere har fått plass til i deres lille hage 🙂

    Svar
    • Kære Marit
      Sammenliget med en norsk skov, så er det vist ret grinagtigt, at kalde min skov for en skov, så det er godt, du kan lide ordet ‘hobbitskov’. Du har helt ret med Gandalf, og jeg ved lige, hvad der er – det må jeg vise i næste uge.
      Dengang vi anlagde haverummet ville vi gerne have nogle ‘skovagtige’ elementer som fx brændestablen. Men den tjener også et meget lavpraktisk formål, for jeg ville have en afskærmning, der ikke fyldte noget, sådan at man ikke kunne se bedet på den anden side uden at skulle flytte fødderne. Det er vigtigt for at gøre haven stor. Vi overvejede forskellige muligheder, men da havemanden pludselig kom på ideen med brændestablen var det helt naturligt. Der har faktisk været en mere, som er væk i dag, og en gang i mellem overvejer vi at lave en ny et andet sted for at afskærme.
      Tak skal du have. Lisbeth

      Svar
  3. Kære Lisbeth.
    Jeg bliver mere og mere overrasket over jeres smukke have og ikke mindst alle navnene. Her tales der kun om forhave, baghave, gård eller baggård – nå men nu er der jo kun mig tilbage, så navnene er helt unødvendige.
    Mange hilsener fra Jette.

    Svar
    • Kære Jette
      Det er sødt sagt 🙂
      Navnene bruger Bent og jeg naturligvis i det daglige, men jeg bruger dem også til mine fotos, som jeg sætter nøgleord på. Men ellers er det nu også hyggeligt at kunne foreslå veninden, at vi tager kaffen med op i Kupeen – eller på Bilbobænken 😉
      Når det er sagt, så kan man jo i den grad have en skøn have helt uden navne – det er sikkert det mest almindelige. Navnene har min havehjerne bare altid leget med. Jeg er og bliver et legebarn. (Jeg har det efter min far, tror jeg.)
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  4. Hej Lisbeth.
    Ja, det er en fortryllende have, I har.
    Det gør den kun ekstra dejlig ved, at I har navngivet områderne, det giver en forstærkning af kvaliteten af det enkelte område. Godt gået.
    Hilsen Lis

    Svar
    • Tusind tak, Lis
      Af en eller anden grund, kan jeg ikke lade være med at give stederne i haven navne. Der er også noget upersonligt over kunstværker (synes jeg), der hedder ‘No titel’. Det gør bestemt ikke et værk dårligere, jeg kan bare ikke forstå, at kunstnerne kan lade være at kalde det noget. Det er godt, at forfattere og filmproducenter ikke har samme tendens. “Jeg var i biffen og se ‘No titel’. Har du set den?”
      Fantasi må der til – det er du selv verdensmester i.
      Kh Lisbeth

      Svar
  5. Jeres have er da en rigtig hobbithave. Hobbitter er bare de bedste væsener i hele Tolkiens univers. Når man er hjemme i Herredet – The Shire – er det godt at læse Tolkien. Men jeg orker ikke orkerne. De vandrende træer er gode, men al den trælse ondskab… ondskab dræner. Nej lad os få hobbitterne i højsædet, så så verden også bedre ud.
    Kh, Karen

    Svar
    • Jeg er helt enig – hobitterne er elskelige. Jeg kan også godt lide den fantasi, som Tolkien har brugt på at skabe det øvrige univers, men jeg synes, at mange af scenarierne trækker alt for meget ud, så lige netop ondskaben kommer til at fylde for meget i stedet for fantasien. Det samme gælder filmene. Når jeg har set de første minutter af en kampscene, så har jeg forstået budskabet og synes bare, vi skal videre i fortællingen.
      #jegerogsåenhobbit
      Kh Lisbeth

      Svar
      • Helt enig. De kampscener i filmene var virkelig trælse og langtrukne. Det var bare en undskyldning for at bruge special effects – gaaab. Ingen special effects slår en god historie 🙂

        Svar
        • Selv jeg, der elsker computer og alt hvad man kan med sådan en, keder mig grusomt, når Special Effects Crew’et i enhver film går i selvsving.

          Svar
  6. Spændende gennemgang af jeres have, som at være der selv, og det har vi jo så heldigvis været. I er godt til at finde på navne inspireret af Tolkien, jeg har desværre ikke læst bogen.
    I dag må vi nyde det dejlige vejr, så jeg er smuttet i haven igen :)))
    Kh Lisbeth

    Svar
    • Kære Lisbeth
      Ja, I har heldigvis været her og kan formentlig genkende det – med og uden navne.
      Du har bogen til gode. Men det bliver nok først til vinter, for det er da et herligt havevejr i dag. Jeg er også ude og har fået klippet kirsebærlaurbærtræet. Om lidt skal jeg rokere med krukkerne i Bispegården og plante hornvioler. Det er dejligt arbejde.
      God arbejdslyst. Kh Lisbeth

      Svar
  7. Elsker, elsker, elsker, simpelthen jeres smukke, inspirerende og finurlige have, og dine dejlige fortællinger Lisbeth, det er næsten som at være der selv

    Kh. Charlotte

    Svar
    • Tak, hvor er du sød, at du skriver en kommentar, Charlotte. Det er altid dejligt at vide, at det, jeg skriver, bliver læst og nydt.
      Kh Lisbeth

      Svar
  8. 10 x 10 meter, det giver da en hundredmeter skov,, hihihi.
    Hobbitstien er lige mig med en Bilbobænk,, det er bare de bedste Tolkien har fundet på. Tænk hvis alm mennesker satte naturen, god mad og drikke højst. Så ville der vist ikke være så meget ufred i verden.
    Desværre har gemalen min ikke min skøre fantasi, så navnene i vores have er faktisk kun til mit private univers. Appro skøre navne, min far var osse lidt drilsk,, hvad tror du om en Nudistgang eller Beethovens
    den ufuldendte?? Den første var lavet af “bare mursten” , den anden blev aldrig færdig.
    Alle de spændende navne og billeder du viser, får din have til at virke meget stor. Jeg ved godt den er lille. Men det er altså med smarte trick I får den til at virke så stor og spændende.
    hilsner Gunvor

    Svar
    • Åh Gunvor – det er dog de herligste navne: Hundredmeterskoven – genialt 🙂 Jeg skal måske have en Plys-bænk, hvor man kan få sig en mundsmag af noget godt. Din fars navne er jeg fuldstændig vild med. Aj, hvor er de godt fundet på. Jeg boblefniser ;-)))))
      Tak 🙂 Vi føler selv, vi har fået en have, der giver os mange oplevelser, selv om den er lille. Den passer godt til sådan nogen som os, der har en fredelig hobbitsjæl.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  9. Hej Lisbeth.
    Jeg har fulgt med i dine eventyrlige indlæg om haven og dens navne. Det er hyggelig læsning og dejligt med alle de fine billeder.
    Hilsen Lis

    Svar
  10. Der er en umiskendelig skovstemning over dine billeder,. Det er godt gået i en lille byhave. Jeg bliver mere og mere imponeret over alt det, Bent har tilført haven – en ægte handyman:-)

    Svar
    • Tak Marie, jeg har en afslappet følelse af skov, når jeg sidder der.
      Det sjove er, at kontormanden Bent overhovedet ikke interesserede sig for have, da vi mødte hinanden. Har har i den grad taget revanche. Jeg vil overbringe din ros 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  11. Hej Lisbeth
    Jeg er SÅ imponeret over jeres have! Vi var hos jer for et par år siden. Da kendte jeg ikke haven,- og jeg må sige at den gjorde et stort indtryk på mig! Den er så fuld af ideer, fuld af træer, fuld af planter, hyggelige stier og siddepladser. Så meget samlet i en lille have! Den er til stor inspiration for mig.
    Altid hyggeligt at læse og se billeder fra den i dine oplæg. Tak Lisbeth
    Hilsen Dorte @havekuller

    Svar
    • Hej Dorte
      Det glæder mig, at du kunne lide haven og læser med på bloggen. Du har jo selv en skøn have med stier og hyggehjørner, som jeg håber at se en dag.
      Selv mange tak – og tak for din kommentar.
      Mangen hilsener Lisbeth

      Svar
  12. Det er en utrolig inspirerende have I har. Det giver mig lyst til at drømme og finde på og så kan det godt lade sig gøre. Hvis jeg ønsker mig en skov, kan jeg få en skov! Så frodig og grøn en plet med mange hyggelige deltaljer er bare en oase i denne lidt skøre verden vi lever i.

    Svar
    • Hej Sydney
      Tak 🙂 Jeg tænker, der kun skal to – måske tre – træer til, for at man kan fantasere sig til en skov. Træstammer, kroner og frodige skovplanter sørger for kulissen. Det glæder mig, hvis min skov sætter dig i gang med at drømme. Er der ikke noget med, at drømme er det stof, fremtiden er skabt af. Og det kan vi nok behøve i disse tider.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  13. Når jeg ser billeder fra jeres skov, bliver jeg altid imponeret over, at man kan skabe skovstemning på så lille et areal. Men det er i den grad lykkedes for jer.
    Jeg kan godt lide de steder i haven, hvor der er plantet en større gruppe af en bestemt plante, fx en staude med smukke blade. Jeg synes, det giver en frodigere virkning, end hvis man lader forskellige planter vokse tilfældigt imellem hinanden. Men jeg ved ikke, om jeg har ret – egentlig skulle det vel være omvendt?

    Hilsen Elna

    Svar
    • Tak Elna. Det er godt bemærket, at vi har en del steder, hvor der er plantet grupper af flere planter sammen. Jeg kan også godt lide det. For mig virker det beroligende, når det ikke handler om at få plads til så meget som muligt. (Men jeg kan også sagtens være småmisundelig på dem, der mestrer at blande meget.) Jeg tror, du har ret i, at beplantning i grupper kan virke frodigt, for selv om naturen ikke har monokultur, så ser man tit, at planter vokser i mindre grupper.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  14. Hej Lisbeth
    Sikke et inspirerende indlæg, og jeg er, som de andre indlæg, vildt imponeret over jeres spændende have med så mange oplevelser på så få kvadratmeter, og hvor er I dog opfindsomme mht. alle de beskrivende og sjove navne, I har fundet på.
    Kh Susanne

    Svar
    • Kære Susanne
      Det må være mærkeligt at se min lille skov, når du selv har en stor af slagsen og masser af plads i haven. Hvor er det egentlig fantastisk, at man kan blive inspireret af andre, uanset om man har en lille have og ser en stor – eller omvendt.
      Tak for de rosende ord.
      Kh Lisbeth

      Svar
  15. Det er da fantastisk å få til så mye. Jeg vet ikke hvem av bildene jeg vil trekke frem, men kanskje “Hobbitstien sett fra Bilbobænken”. Hostaen på venstre side er så flott.

    Svar
    • Jeg er enig med dig, Martin. Det er også et af mine yndlingsperspektiver. Og sjovt nok har sneglene ikke fundet hostaen.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  16. Jeg prøver lige igen. Mine beskeder forsvinder….

    Det er for vildt i har en skov i en byhave. Det er helt vildt genialt tænkt.
    Jeg kan godt lide tanken om grønne kroner og brune stammer.
    Tror jeg bliver vildt inspireret.
    For farligt at følge dig

    Klem og god aften
    Charlotte

    Svar
    • Kære Charlotte
      Tusind tak fordi du orker at kæmpe for at lægge en kommentar. Og mange gange undskyld, hvis det er mit system, der er årsagen. Det er da bare for irriterende.
      Det glæder mig, hvis du kan finde inspiration – du er jo selv et utroligt kreativt og inspirerende menneske – men sådan en lille skov kan godt anbefales.
      God aften til dig også.
      Mange hilsener Lisbeth

      Svar
  17. Elsker dine fine fortællinger om jeres haverum – der er en mening med alting i jeres have og I har bundet det så fint sammen. Kan levende forestille mig hvordan I hygger jer med at navngive de forskellige stier og rum – og nu også en Bilbobænk – det er jo genialt.
    kh Ulla

    Svar
    • Hej Ulla
      Man kan godt nok bruge sin have til meget forskelligt – og alt er heldigvis tilladt. Nogle laver skøre navne, andre forspirer overalt i vindueskarmene. Havetosser er vi alle 🙂
      Kh Lisbeth

      Svar
  18. Hyggelige navne, (jeg kan rigtig godt lide bænkens nye navn) og igen er jeg helt forundret over hvad I har skabt på så lidt plads. Når jeg ser på billederne føler jeg virkelig, at man går rundt i en meget større have/skov.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    Svar
    • Hej Lene
      Jeg er også glad for Bilbobænken 🙂
      Tak skal du have. Det må jo siges, at jeg som fotograf selv bestemmer vinklerne, når jeg tager billederne, men jeg må indrømme, at jeg også kan føle samme slags afslappethed, som I en rigtig skov. Måske det er noget alt det grønne og trækronerne.
      Mange hilsner Lisbeth

      Svar

Skriv en kommentar