Opgradering af haven #1: Et nødvendigt arbejde

Opgradering af haven #1: Et nødvendigt arbejde

Så er vi landet i 2018, og jeg håber, at alle ankommet i god tilstand. Godt nyt år.
Ser jeg bagud, var 2017 bl.a. det år, hvor min blog gik i luften, og jeg fik nye havevenner. Tusind tak til alle jer, der har været med på min rejse. Tak også for mange kommentarer undervejs. Det har været meget hyggeligt.
Ser jeg fremad, er blikket stift rettet mod det kommende forår og den første kop solskinskaffe i haven. 
2018 er desuden det år, hvor min have skal opgraderes, justeres, tilpasses, renoveres og nytænkes. Kært barn har mange navne – jeg hedder bare Lisbeth!
Jeg har glædet mig til opgraderingen – og også frygtet det lidt, for vil det lykkes?
I løbet af året vil jeg invitere jer ind bag hækken for at fortælle lidt om processen og selvfølgelig vise billeder af de forventede succeser. Løftet om succeser er nu med et gran af forbehold, fordi problemer og fejl har det med at dukke op så sikkert som lus på en rosenknop.

Bed med Høstanemone Whirlwind før og efter opgravning
Et af de steder, der skal have en overhaling, er bedet, hvor de hvide høstanemoner stod. De blev gravet op i efteråret, og jorden er nu grim og bar. Der er lagt masser af forårsløg, så udseendet bliver tåleligt i en kort periode, men ellers trænger bedet godt nok til gode ideer og en voldsom opgradering.

Det forkromede overblik

Hvoffor er det nødvendigt at opgradere haven? Ja, det er jo sådan set frivilligt, men min have skal, fordi jeg godt kan lide at have styr på sagerne og gerne vil sikre mig, at haven er up-to-date med hensyn både udseende og brugsværdi. Meget justerer vi naturligvis løbende, men en gang imellem kan jeg godt lide at tage det store forkromede overblik og lave en slags hovedrengøring, hvor større og mindre ting ordnes på én gang.
Ud over at tilgodese mit indre behov for struktur, har vi også opdaget, at det rent praktisk er bøvlet at grave huller i vores lille have, for hvor lægger man jorden, når den øvrige jord er totalt dækket af planter, og når stierne består af grus (tidligere flis), der ikke må blandes med jord? 

Pladsen i en lille have er trang, når der skal graves.
Graveri er besværligt hos os. Vi kommer den opgravede jord (der fylder dobbelt så meget i opgravet tilstand) i en hel masse spande og murerbaljer, som vi så møffer tålmodigt rundt om, hver gang vi skal bevæge os. Jo mere graveri vi derfor kan få ordnet i samme omgang, jo bedre.

De usynlige skæverter

En ting, jeg glæder mig til at få styr på, er havens ‘skæverter’. Der sker nemlig det, mens jeg tuller rundt i haven til hverdag, at jeg bliver ’hjemblind’. Det betyder, at jeg vænner mig til, at en stolpe står skævt, at en busk er for stor, eller en staude er for pjevset. Til sidst ser jeg ikke disse skæverter. Men de er der, og jeg vil ikke ha’ dem. Basta! Så nu skal haven tjekkes for skæverter, så de, om jeg så må sige, bliver nulstillet. Jeg glæder mig helt vildt til at opdage dem og få det rettet.

Den nye krukke uden skår.
Vi forsøger løbende at se og fikse havens værste skæverter. Fx havde vi i mange år en skåret krukke på gårdspladsen. Ææøh… der var måske nok to skårede krukker, hvis jeg skal være helt ærlig… men … ææøh… vi så det ikke på afstand, og … ææøh… Dage, måneder og år smuldrede lige så langsomt som krukkerne, og vi tænkte egentlig ikke over det til hverdag. Sidste år, da vi besøgte et krukkemarked, blev vi mindet om det og fik krukkerne udskiftet. Det pyntede helt enormt – man så det åbenbart alligevel på afstand, selv om vi ikke registrede det…!

Havens evigt unge ejere

I forbindelse med opgraderingen vil jeg også se på, om havens indretning fortsat er, som vi har brug for, eller om der er plads til forbedringer. Det kan nemlig godt være, at man synes, man er den samme, som man altid har været, men (og jeg er ked af at minde om det) vi bliver alle ældre (uden at det ses, naturligvis), og så må haven tilpasse sig. 
Med alderen får man måske mere tid til rådighed, fordi man går på efterløn (mig), eller mindre tid fordi man tager på flere ferier (ikke mig) eller får en haveblog (mig).
Det kan også være, man døjer med mere sygdom (mig), eller at man træner helt vildt og bliver stærkere, sejere og sundere (bestemt ikke mig). 
Det er desværre kun haven og ikke ejeren, man kan opgradere. Æv!

En plads i haven til kaffe eller rødvin er godt.
Med alderen ændrer man sig og får langsomt andre interesser. Det er i hvert fald sket for mig. Jeg gider fx ikke længere grille. Det gad jeg, da jeg var 45, og dengang kunne jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde kunne undvære det. Dengang gav det god mening at have en grillterrasse. I dag har jeg tiltagende brug for behagelige siddepladser til eftertænksomhed og med afsætningsplads til en kop kaffe (eller til et glas (bedre og bedre) vin). 

Det sure æble

Opgaven – med at tilpasse haven til os – handler ikke kun om, hvordan vi har ændret os indtil nu, men også om at tage højde for de kommende års udvikling og vores behov for især mindre tungt havearbejde.
Både Bent og jeg har nemlig måttet bide i det sure æble og erkendt, at vi ikke kan løfte det samme som for tyve år siden. Og endnu værre: At vi formentlig løfter endnu mindre om yderligere ti år. Det var et meget surt æble at bide i. Og smagen havde oven i købet en snert af bitterhed!
Vi forsøgte i flere år at spytte den sure æblebid ud – som en anden Snehvide – men den eventyrlige slutning med fornyede kræfter og rosenrøde kinder lader vente på sig. Ergo må Lystig og Brille se sig om efter andre løsninger.

Årlig beskæring af træer er et arbejde, der bør mindskes efterhånden, som alderen indhenter os.
Vi har mange små træer, som jeg holder lave og lysåbne ved at beskære kraftigt et par gange hvert år, især i haverummet Skoven (herover). Det er endnu ikke for hårdt for mig at beskære, men det er hårdt bagefter at klippe alle grenene op i små bitte stumper for at kunne stampe afklippet maksimalt i vores uundværlige murerbaljer. Og det er især tungt for Bent at slæbe de fyldte baljer ad havens små stier hele vejen ud til fortovet for at bakse dem ind i bilen – og ud igen på genbrugspladsen. Det lyder muligvis ikke tungt, men det er ikke desto mindre en af de arbejdsopgaver, som ’nogen’ i tide skal finde andre løsninger på.

Det sjove

En del af opgraderingen i 2018 har jeg set særligt meget hen til, for lige så meget jeg trives med struktur og planlægning, lige så meget er jeg et stort legebarn, der gerne vil prøve nye ting – der gerne må være lidt skøre eller i det mindste utraditionelle. Til det brug har jeg i årenes løb samlet en masse inspiration og nye ideer, der endelig skal afprøves.
Ideerne er opstået efter læsning af haveblogs, magasiner og bøger og ikke mindst efter besøg i haver. Jeg har endnu aldrig været i en have uden at få en eller anden form for inspiration med hjem.

Varme henholdsvis kølige farver giver forskellige stemninger.
En af de ideer, der skal indføres, er ‘flere brændte farver i sensommeren’. De brændte farver skal erstatte nogle kølige rosa sensommerfarver, som jeg har fundet ud af, at jeg hellere vil se på i juni-juli. Der er således en hel del bede, der skal have opgraderet deres farver, og så er der en anledning til at så frø, besøge plantemarkeder og planteskoler. Juhuuu!

Det første, der skal ske i min opgradering af haven, er, at jeg vil lave en liste over skæverter, mangler og mulige forbedringer, inkl. de nye ideer, jeg gerne vil afprøve.
På gensyn bag hækken i næste måned.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

28 kommentarer til “Opgradering af haven #1: Et nødvendigt arbejde

  1. Tak for endnu et inspirerende indlæg, Lisbeth! Det du skriver, er desuden tankevækkende. Herhjemme føler vi også at vi bliver ældre (og vi skal åbenbart ikke være helt så stærke, friske og raske ældre som vi havde forestillet os …), og tanken om hvor gamle (og alt det der måske følger med) vi er om 10 år, bliver ofte vendt. Især i forbindelse med haven – eller for vores vedkommende grunden som ikke engang rigtigt er en have endnu. Vi tænker lige videre lidt endnu, men jeg er ret sikker på at handling er bedre end al den tænken efter …

    Godt nytår, Lisbeth! Og god fornøjelse med havefornyelsen! Jeg glæder mig – som du ved – til at følge med 🙂

    Kærlig hilsen Nana

    • Tak, søde Nana 🙂 Nogle gange føler jeg, at vi er de eneste, der tænker i det med alder. Jeg synes tit, jeg hører, ‘at man er så gammel, som man føler sig’ og ‘jamen haven holder dig da ung’ og ‘jamen du kan da slet ikke leve uden have’. Det er alt sammen sandt, men alligevel kun delvist rigtigt, og det er min store frygt at blive for længe, så det begynder at forfalde omkring mig. Du har oven i købet en besværlig svimmelhed at tage hensyn til. Men uh, hvor er det svært, for det meste af tiden er det jo bare skønt at have have. Og ih, hvor vi glæder os til forår. Og jeg glæder mig til opgraderingen. Jeg er glad for at høre, at du vil kigge med – på gensyn 🙂
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth
    Ja det navn er vi jo flere om 🙂 faktisk mange på bloggene, men det er da hyggeligt.
    Det er derimod ikke hyggeligt at tænke på, at vi bliver gamle og ikke kan klare så meget mere, men vi er nødt til at acceptere fakta. Vi har samme problemer her hos os, blot med en noget større have, sikkert også med mange skæverter. Jeg genkender i hvert fald det, du skriver om krukkerne, man ser det jo ikke, sådan har det altid (næsten) været.
    Jeg har lige været på besøg hos min snart 81 årige haveveninde, hun er god til at nytænkning om, hvad hun kan klare med årene, meget fint. Hun ved, hvordan hun vil have det, men spørger gerne mig til råds nu, det var ellers hende, der i sin tid introducerede mig for havens små glæder, ja det var i 1999.
    Ja sådan er der så meget, men helt sikkert er det, at vi ikke bliver yngre, det er sådan set lidt træls at tænke på.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth – ja vi er mange med det gode navn Lisbeth, men der er kun én fru Høneballe 😉
      Du er heldig, at du har en haveveninde på 81. Du må kunne få mange gode tips af hende, selv om vi jo ældes forskelligt. Jeg kan godt se, at det er en udfordring med en stor have, men der er nu også fordele i forhold til en lille.
      Jeg havde aldrig troet, at dét med alder skulle fylde så meget, for da jeg var ung, troede jeg, at det var en smal sag at tilpasse lidt her og der, men pludselig dukkede småproblemerne op ud af nærmest ingenting. Rigtig træls, som du kalder det. Men også vigtigt at acceptere fakta. Og egentlig er der også en stor og forventningsfuld glæde ved at forberede fremtiden og se, hvor længe man kan holde den gående. Man må finde de glæder, der er 🙂
      Kærlig hilsen Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Elsker at læse dine indlæg…
    Jo jeg/ vi kender godt til det med at blive ældre –
    Jeg svinger konstant mellem at tænke “ jeg må droppe nogle af alle de krukker, eller projekter til at pludselig have glemt det når solen skinner eller jeg ser endnu en fed staude jeg må have …
    Jeg tænker i øvrigt ang jeres jord problem at du kunne forhøje et bed måske ? Eller hvad med at sætte stort skilt op på fortorv eller på fb i ugen op til at der vil være jord at hente ?
    Her putter vi det i 10 liters spande og jeg putter kun ca 8 liter i –
    På den måde kan – man når man er på genbrugen tømme 3 /4 eller hvor spande man kan have bag i bagarummet .. ud når man skal derud … og evt tage et par spande kompost jord med baglæns ..( men det skal du så nok ik …hvis du har rigeligt )

    • Kære Vicki
      Hvor er jeg glad for at høre, at du læser med 🙂
      Jeg kender lige præcis det med at beslutte, at krukkerne skal væk – lige indtil solen skinner, og det ser megagodt ud og er helt umuligt at undvære.
      Det er et godt forslag, det med at forære jorden væk. Det kunne jeg godt prøve, for vi har lækker muldjord, så langt vi gider grave ned. Den vender jeg med Bent 😉 Tak, for ideen. Kompost har vi ganske rigtigt ikke så meget brug for. Vi hentede lidt da vi anlagde haven, men nu er det slut 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

  4. Hej Lisbeth

    Du kan tro jeg kender til bøvlet med at grave i en lille have – for hvor skal man gøre af den opgravede jord. Her benytter vi os også af store murerbaljer, man så må bakse sig udenom – nogle gange har vi haft så mange stående at den ene adgangsvej var lukket for gennemgang, andre gange har den været helt spærret af en jordbunke. (Det var dengang vi omlagde køkkenhaveafdelingen.)
    http://ildkatten.blogspot.dk/2015/05/nu-ma-i-fa-det-at-se.html

    Det der med at blive ældre – ja, det huer mig jo ikke at jeg allerede nu, som 51 årig ikke er så rørig mere som jeg har været. En konstateret slidgigt hjælper jo heller ikke på det – men hvis jeg ellers kan holde min træning (som jeg lærte på et dyrt kursus) så kan jeg stadig en hel del.
    Et hold i lænden kort før jul har dog sat trænignen på standby…og det kan jeg allerede mærke, da jeg nu igen har ondt i hofter og knæ. Heldigvis er lænden næsten sig selv igen og så kan jeg atter komme i gang med at træne….ikke at jeg er glad for at træne, men jeg er meget glad for min have og den vil jeg gerne kunne vedblive at arbejde i.

    mange hilsener og godt nytår

    • Kære Esther
      Det er befriende at høre, at du også kender det med en lille have. Det er nemlig mere bøvlet, end man skulle tro. Jeg kan se på dine billeder, at det bestemt ikke var nemt med køkkenhaveomlægningen, men hvor blev det et flot resultat 🙂
      Jeg kender godt det med slidgigten og har foreløbig fået indopereret et nyt led i tommelfingeren. Bent nikker ja til det med lænden – man bliver sat så utroligt tilbage, men vi arbejder fortrøstningsfuldt videre og håber at kunne fjerne det værste arbejde i tide, for det er dejligt at have en have.
      Godt nytår til dig også.
      Mange hilsener, Lisbeth

  5. Jeg er i gang med at lære at acceptere det med alderen, men jeg har svært ved at acceptere, at vægten stiger. Det problem har du nok ikke.
    Den 81 årige gav gode råd de første år, nu er det lidt omvendt, men hun er god til at se, når noget skal rykkes rundt eller laves om (altså i min have 🙂

    • Jeg er så heldig, at jeg ikke også skal irriteres over vægten. Det må jeg huske at glæde mig over. Til gengæld spiser vi kolesterolsænkende kost og jeg er snart ekspert i ‘sunde’ kager, da jeg er ikke meget for afsavn 😉 livet skal være sjovt.
      Det er da sådan set perfekt for dig, at haveveninden har forslag til din have. Nogle gange er lettere at se problemer og løsninger i andres haver end i sin egen. Det er det der med, at man bliver hjemblind.

  6. Jeg er heller ikke meget for afsavn, men det er jeg nødt til. Så må jeg til gengæld glæde mig over, at jeg ikke har problemer med kolesterol 🙂
    Du har helt ret, man bliver nemt hjemblind, det var det, der var Idas problem i dag. Så finder hun nok på noget hos mig næste gang, hun kommer her. Det er Bent ikke meget for 🙂 Det går altid ud over ham.

  7. Hej Lisbeth

    Jamen ja det er jo rigtigt. Og kun fornuftigt at planere sin have så man også kan holde den når man blive ældre eller bare måske er ukampdygtig i en periode.
    Forarbejdet er vigtigt, det er dobbelt arbejde at skulle reparere på noget der bare skulle være lavet ordentligt fra starten.
    Og så selvfølgelig hvis man kan forenkle og lette arbejdsrutiner. I efteråret hjalp jeg en haveven med at lave højbede, i vedligeholdelsesfri jernplade, og i 70 cm højde, så hun ikke skal bukke sig ned.

    Godt nytår herfra!

    • Hej Karsten
      Ja hidtil har målet været, at haven skulle kunne klare sig i et år uden pasning i tilfælde af fx sygdom. Men nu må vi nok sætte barren højere. Eller lavere? Ved ikke, hvad det hedder.
      God ide med jernpladen. Vi har overvejet noget lignende, men vi har til sidst valgt at håbe, at vores telefonpæle holder vores tid ud. Det ville være et ENORMT arbejde at udskifte. Men tanken har været der. Hvor var det sødt af dig at hjælpe din haveven.
      Godt nytår til dig også
      Kh Lisbeth

  8. Hej Lisbeth, først og fremmest godt nytår til dig, og dernæst tak for dine interessante indlæg. Umiddelbart tror jeg at langt de fleste havebloggere er +50 eller måske endda ældre og dermed bliver havens udformning og arbejdsopgaverne jo et meget aktuelt emne når man tænker 5-10 år frem i egen have. Vi er på det stadie at vi stadig udvikler haven men ikke uden omtanke for at den skal blive nemmere og nemmere at passe. Jeg læste med stor interesse om dine murerbaljer med jord i når I graver – det fif kommer jeg til at tage til mig, da vi også etablerer stier hvor jord ikke er velkommen.
    Jeg kan også godt lide din vinkel på havens “skæverter” – dem har jeg da vist Inge af !!!! … eller jo, selvfølgelig har jeg da det. Det gav mig blod på tanden til at tage et nærmere kig på hvad der kan opgraderes i min have.
    Jeg vil glæde mig til at følge dine opgraderinger i haven 🙂
    Mange hilsner, Ulla

    • Kære Ulla
      Godt nytår til dig også, og tak for de pæne ord. Jeg er glad for at du læser med og kan bruge noget af det, jeg skriver. Vi har boret ‘små’ huller i murerbaljerne, så evt. regnvand kan løbe ud. Der løber naturligvis lidt jord med ud med evt. vand ud, men da vi ikke altid kan sætte baljerne i tørvejr, er det en duelig løsning i det danske vejr. Har man baljer nok, kan man også sætte en omvendt balje ovenpå.
      God fornøjelse med at finde dine skæverter. Det er dejligt at få dem fikset. Opdager man.
      Mange hilsener, Lisbeth

  9. Ih hvor bliver det spændende, glæder mig til at følge med.
    Jeg kan godt lide ordet skævert, dem har vi nok alle nogen af, som vi af og til får ordnet.
    Årsskiftet er altid en god tid til tanker og nye ideer, jeg er ret glad for det tidspunkt på året.

    Kærlig hilsen Anette

    • Kære Anette
      Hyggeligt at du vil følge min ‘hovedrengøring’. Jeg er selv spændt på, hvordan det går, men årsskiftet er, som du siger, et godt tidspunkt til at lægge planer og starte nye ting. Jeg har jo bl.a. fået gode ideer fra besøget i din have.
      Ja, skæverter kender vi nok alle. Mærkeligt som man kan vænne sig til dem.
      Kh Lisbeth

  10. uha jeg bliver helt forpustet, i vores have har vi (overgartneren) sådan set bestemt at nu skal der ikke ske flere omlægninger i haven (vi er omkring de 65 år) så det bliver kun småjusteringer som jeg sådan lige kan få fiflet ind, og han har selvfølgelig ret, haven er da pæn som den er !!!!! – og hvem behøver en pergola, når der alligevel ikke skal flere roser ind i haven, hi hi Så i 2018 bliver det bare til at sidde på den flade, og måske hive en enkelt ukrudtsplante op i ny og næ…. det lyder da egentlig også meget rart. Godt Nytår

    • Hej Sussi
      Jeg kan virkelig godt forstå jer. Her er det forhåbentlig også de sidste krampetrækninger vi skal i gang med, så vi føler, at de store arbejdsopgaver er minimeret så meget, at der de næste mange år kun skal nuppes lidt ukrudt og klippes en gren hist og her. Vi har løbende arbejdet på det, og nu skal sidste store hug tages 🙂 Håber vi 😉
      Godt nytår til dig også
      Mange hilsener, Lisbeth

  11. Det bliver spændende at følge med i, og jeg kan bestemt godt bruge lidt inspiration til at få orden og rettet ‘skæverter’. Nogle gange føler jeg, at hele haven består af skæverter, og at der er så meget, der skal ordnes og så lidt tid at gøre det i. Ikke fordi jeg træner eller rejser, men fordi jeg i den grad er arbejdsramt. Både ude og hjemme.

    Så tips til at gøre det hele lidt mere enkelt, uden det bliver stedsegrønt og græs det hele, vil jeg glæde mig til.
    Kh, Karen

    • Kære Karen
      Ja, arbejde tager en hulens masse af ens fritid 🙁 Jeg synes, det har været dejligt at gå på efterløn og få mere tid til bl.a. haven. Og tid til at forberede haven på, at vi jo altså bliver ældre, for det er ikke nok at have mere tid, man skal også have kræfterne. Så jeg håber, vi får lavet nogle gode løsninger – jeg har desværre ikke løsningerne endnu, men blot anelser. Der er jo også laaang tid til. Tror man. Pludselig er det forår.
      Græs har vi slet ikke og får det heller ikke, så den løsning kan jeg godt sige, at jeg ikke kommer op med.
      Ulempen ved vores lille have er, at vi ser det hele, så det gerne skal være ordentligt over det hele. Sådan en stor have som jeres med natur uden om, forestiller jeg mig, at man lettere kan ‘flekse’ med, så den falder naturligt ind i omgivelserne. Men der er sikkert også udfordringer med det…
      Vi må alle gøre det, så godt vi kan 😉
      Kh Lisbeth

  12. Kære Lisbeth, et dejligt blogindlæg og skønne tanker. Vores have er forholdsvis ny, knap 10 år gammel og vi har udvidet og udvidet, har lige lavet to nye projekter, men så skal det også være slut ( næsten ). Men et af projekterne var at flytte to bede ud fra hækken og ud i græsplænen, netop fordi det så er nemmere at klippe hæk, da vi også bliver ældre. Så hvis det bliver pænt, så kan det godt være at vi flytter et par stykker mere. Men vi prøver at tænke i de tanker at det skal blive “nemmere” at passe og indrette haven derefter. Bla fik vi en robotplæneklipper sidste år, det har vi ikke fortrudt, vi har aldrig haft flottere græsplæne og så har den en positiv bivirkning, den holder muldvarpe væk. Men det er da svært, for vi vil jo gerne det hele, men vi er begge blevet rygoperet inden for de sidste fire år, så vi skal tænke på det praktiske. Men skønt og livgivende er det med en have, den giver så meget tilbage. Det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske i din have, måske viser der sig nogle uventede løsninger, kh Margit

    • Kære Margit
      Tak for din kommentar. Det varmer, når andre genkender de samme problemer, for man føler sig ærligt talt lidt affældig, når man begynder at tænke i alder og sygdom. Det er desværre bare et vilkår, som man (heldigvis) ikke rigtig kan forestille sig, når man er yngre og har lyst og mod til at prøve kræfter med det hele. Det lyder som en fremtidssikret løsning, at flytte bedene ud fra hækken, men sikken et arbejde det må have været. Robotplæneklipperen er en gave til havefolket og smart at den også holde muldvarpe væk 😉 Vi har ganske vist ikke græsplæne, men måske vi havde haft, hvis den havde været opfundet dengang. (Det er bedst at lade den køre om dagen, så pindsvinene ikke får næsen i knivene. De er nemlig nataktive. Der bringes desværre en del pindsvin ind på den bekostning. Det må gøre godt avs. Det løses ganske simpelt ved at lade maskinen køre fx om formiddagen.)
      Du har helt ret: Trods bøvl og ondt i ryggen – det har vi også begge her i haven – så er det skønt og livgivende med en have. Så må vi bare finde på nogle gode løsninger.
      Held og lykke med jeres næste gøre-nemmere-projekt.
      Mange hilsener, Lisbeth

  13. Men så är det… Det behöver göras större ändringar ibland. De kan vara drivna av olika orsaker. Min nästa trädgård ska från början göras mer ålderanpassad. Bredare gångar, vildare uttryck = mindre jobb. När jag ser bilden av de brända sensommarfärgerna jämte den kallrosa så tänker jag innan jag läst texten – wow, vilken fin kombo…

    Lycka till! Carina

    • Kære Carina
      Tak, skal du have. Jeg er glad for at du læser med 🙂
      Ja, det er en del af havelivet, at livet i det hele taget ændrer sig. Den positive del er, at det giver anledning til at foretage sig noget i haven 🙂
      Du har ret, at kombinationen af varme og kolde farver er ret flot. Jeg dur bare ikke til at se på det i hverdagen. Der foretrækker jeg farveharmonier i samme nuancer. Så jeg vil have et haverum med de kolde rosa og et haverum med de varme brændte.
      Din næste trädgård… Skal du have ny? Jeg vil følge med på din blog 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  14. Hej Lisbeth
    Nøj hvor har jeg hygget mig over din muntre og praktiks måde at gribe tingene an på. Du har så meget ret i dine antagelser :o))
    Som nybragt (for 5 år siden ) kolonihave ejer har jeg ikke bestilt andet end at se 10 år ud i fremtiden. Det skal være let at holde haven, jo ældre vi bliver. Nu er det jo bare det at vi (mig) er nogen der ikke kan holde os i ro, så der skal være noget at gå og hygge med.
    Meeen jeg er også begyndt at kunne mærke alderen og tit gør jeg projekterne op i hvad en håndværker skal have i forhold til en kiropraktor, for det er ikke alting min krop er glad for jeg laver.
    Og det med en vedligeholdeses fri have, det tror jeg ikke helt på :o)) men det er tæt på.
    Skæverterne de kan altså godt komme til at skjule sig i løbet af sommeren, men her hvor det hele står bart..UHA siger jeg bare, de står der nærmest som røde stoplygter.
    Jeg vil helt sikkert blive fast besøgende herinde på din have blog og følge dig i den udvikling der er gang i hos jer.
    Masser af havehilsner fra Linda

    • Kære Linda
      Jeg er glad for at du læser med, og giver dig tid til en kommentar. Tak for de søde ord 🙂
      Jeg kan godt lide din overvejelse om håndværker versus kiropraktor 😉 Den må vi huske. For du har ret: Den vedligeholdelsesfrie have findes ikke. Jeg plejer at sige, at det udelukkende handler om at vælge hvilken slags havearbejde, man vil lave. Kan man lide det, føles det lettere at passe haven. Med årene har det fået den tilføjelse, at ‘hvis vi kan magte det, så er haven lettere at passe’.
      Jeg kender godt din gode blog og har sat dig på min blogliste 🙂
      På gensyn 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar