Mit bedste haveredskab

Mit bedste haveredskab

Mit bedste haveredskab er uden diskussion min lange beskærersaks, og her i weekenden har jeg klippet og klippet og klippet.

Man kunne tro, at det ‘bedste’ redskab kom an på, hvad jeg skulle lave, men i betragtning af, at min hovedbeskæftigelse her i haven er beskæring, så er det i hvert fald det redskab, jeg bruger allermest, og som simpelthen fungerer perfekt. 

Selve tingesten er en lang metalstang på ca. 1½ meter med en saks ude i enden – som en krabbeklo.

Man griber med kloen om den gren, der skal fjernes, og trækker dernæst i det orange håndtag, der sidder midt på stangen, og vupti: Grenen er klippet. Den kan klare sådan noget i retning af 3-4 cm tykke grene.

Når lige netop denne hersens anordning er så genial, skyldes det især fire ting.

1. Lang arbejdsradius

Jeg kan stå på jorden og beskære højt oppe med min lange beskærersaks. Så slipper jeg for at slæbe på – og klatre på – stiger, og kan ubesværet klippe og udtynde mine små træer på 3-4 meters højde. Også selv om alderen og balancen en dag skulle blive et problem.

Jeg har også en søjlepære, der står midt i et bed med bunddække af bispehue. For ikke at trampe bispehuen ned, beskærer jeg træet på 1-1½ meters afstand, stående på stien. Saksen kan jo også klippe småting som fx sommerskud, der skal forkortes. Men indrømmet: Det kræver lidt øvelse og kræfter at styre apparatet så præcist i vandret position. Dog ikke mere, end at jeg kan.

Faktisk har jeg to sakse. Den anden er på teleskopstang og kan blive 7 meter. Det rækker så rigeligt til beskæring her i haven. Selv vores kæmpestore magnolia kan jeg beskære med mine fødder solidt plantet på jorden og med det store overblik intakt. Overblikket kan ellers nogle gange knibe, når man klatrer op – for så kan man ikke rigtig se, hvad det var for en gren, man syntes, der skulle fjernes, da man stod på jorden. Det er ikke noget problem nu.

Hvis man fx har en skrænt, har den lange arbejdsradius samme fordel. Man kan stå nede eller oppe og trimme både træer og buske. Det samme må gælde, hvis man sidder i kørestol.

2. Kan klippe, hvor pladsen er trang

Da saksen sidder på én stang, skal man kun have 5 cm arbejdsplads inde i en trækrone eller busk fremfor at skulle kunne betjene en grensaks med to lange arme, der skal have plads til at blive spredt ud.

3. Kræver kun få fingerkræfter

Da jeg klipper ved at trække i håndtaget midt på metalstangen, bruger jeg primært de store muskler i armene frem for de små muskler i fingrene. For sådan en som mig, der af forskellige grunde har døje med fingerkræfterne, er det simpelt hen genialt, at jeg kan beskære i timevis uden at bruge andre fingerkræfter end dem, der kræves for at holde på håndtaget.

4. Kan klippe om hjørner

Hovedet med klippe-kloen kan vinkles, så man kan klippe om hjørner. Når jeg fx skal klippe opadstræbende ‘strittere’ af mit paradisæbletræ, så vinkler jeg saksen 90 grader, så jeg kan klippe stritterne af, selv om de sidder oven på de vandrette grene. Det er altså bare så smart.

På havens hjemmeside kan du læse mine tommelfingerrelger for beskæring.

Anskaffelse

Min lange saks er en Fiskars, men den fås sikkert i andre mærker. Jeg får ikke penge for at anbefale hverken det ene eller det andet. Det er bare den, jeg har.
Jeg har set, at de kalder den en Univsersalsaks. Det er bestemt en passende betegnelse.
Prisen er noget i retning af 600 kr. Det er mange penge, men sammenlignet med fx en græsslåmaskine er den ikke dyr, og jeg vil hellere beskære træer end slå græs, så for mig er pengene givet godt ud. Jeg har haft beskærersaksen i mange, mange år og vil under ingen omstændigheder undvære den.

Gad vide, hvad andres yndlingsredskaber er – man ku’ måske få en god ide.

Lisbeth

——

Læg gerne en kommentar. Første gang, du gør det, kan der gå et par timer, før den vises. Det er fordi min spamrobot tjekker, om indholdet er ‘sobert’, og om din mailadresse virker ægte.
Din mailadresse offentliggøres ikke.

Skriv en kommentar