Kære havevenner…

Kære havevenner…

Hva’ ska’ man med en haveblog? Det spørgsmål strejfer mig fra tid til anden. Og det popper op igen i denne uge, hvor det er et år siden, at bloggen gik i luften.

Svaret er, at jeg bruger min blog til at strukturere og lufte mine ideer og tanker om at have en have. Det være sig havedesign, planter, havearbejde, dagligdag i haven og udflugter til spændende havesteder. Forhåbentlig kan det inspirere andre til at tænke nyt i deres have. Jeg vil bl.a. gerne vise, at man sagtens kan få meget ud af en lille have. 

Små haver kan godt rumme meget. Her en lille skov.
Hobbitstien gennem Skoven, som det så ud sidste år i maj, da bloggen gik i luften. Skoven er et haverum på 10 x 10 meter med træstammer, trækroner, stier og trapper på kryds og tværs.
Hobbitstien gennem Skoven, som det ser ud i år. Det mest interessante er, at der ikke er den store forskel trods det lunefulde forår i 2018. Haven indhenter sig selv, trods vejret. Den største forskel er, at der er dukket en ny træstamme op næsten midt i billedet. Det er et opstamningsresultat af dette års arbejde for at skaffe lys til skovbunden. Og så kan jeg da også lige se, at der ligger en stolpe og flyder – der arbejdes i haven.

Blogvenner

Efter at jeg havde været blogger og bloglæser i et par måneder, viste det sig, at jeg ikke kun bruger min egen og andres blogge til gensidig inspiration, men også til noget aldeles uventet – nemlig at få nye havevenner.
Det kom lidt bag på mig, for det var aldrig i mine tanker, da jeg startede, men hvorfor ikke? Jeg har altid været glad for at besøge andres haver og selv åbne min, fordi det er en super måde at møde de sødeste og skøreste havefolk på.

En god snak med havegæster til vores Åben have.

Søde og sjove havefolk møder man også i den digitale verden, fandt jeg ud af.
Nogle gange sker der det, at jeg skriver en kommentar til én, der svarer tilbage (og omvendt), og hvis det gentager sig tilpas længe, ender det med, at man får et ret godt indblik i hinandens haveliv med både glæder og sorger.
Det svarer nogenlunde til det, der i min barndom (i 
det forrige årtusinde) hed ‘pennevenner’. Dengang havde vi ingen blogs og sociale medier, og alligevel fandt mennesker sammen om deres interesser og blev ‘pennevenner’.

Pennevenner

‘Pennevenner’… akkeja… minderne vælder frem… (et stensikkert alderdomsfænomen!)
Hvis du ikke kender begrebet ‘penneven’, vil jeg fortælle dig, hvordan det gik til, dengang mor var dreng.

“Det var dengang…, da man kunne annoncere i fx Familie Journalen og søge en pennevenINDE (piger havde nemlig IKKE drengevenner).
Man kunne fx skrive i annoncen, at man gerne ville skrive med en i Jylland (hvilket var ret eksotisk, når man boede på Sjælland).
Man kunne også skrive, at hun skulle være fx 9-11 år og interessere sig for at tegne og strikke dukketøj, hvilket var ‘ordentlige’ beskæftigelser. (Glansbilleder, læse, brodere, babysitte og lægge puslespil kunne også bruges som pæne pigebeskæftigelser…! Jeg siger af hjertet tak til kvindebevægelsen.)
To – måske tre – linjer var der plads til i annoncen.

Jeg hadede at strikke. Det så også ud derefter. Men jeg sad i det mindste ude i haven.

Efter en annoncering fik man måske et svar fra en ‘Kirsten i Hanstholm, og herefter kunne man udveksle papirbreve i form af ubehjælpsom blyantsskrift på et lille lyserødt brevpapir med en lille nuttet bamse oppe i højre hjørne. Mine kuverter var også lyserøde med en bamse bagpå. (Jamen altså, det havde vi…!!! Computeren var slet ikke opfundet dengang, og vi var børn med dukker og bamser, næsten indtil vi blev voksne.)
I brevet kunne man fx fortælle, at man havde strikket en trøje til negerdukken efter en opskrift i forrige nummer af damebladet Hjemmet. Måske man ligefrem sendte en lille filtret, hjemmegjort trøje til Kirstens dukke, derovre i Hanstholm. (Og inden nogen får kaffen galt i halsen eller starter en shitstorm, så HED det altså sådan – negerdukke. Vi anede ikke, at det kunne gøre nogen kede af det. Rent faktisk var det vældig ‘hot’ eller måske snarere ‘najs’ at have sådan en dukke.)

Påklædningsdukker var en del af det gangbare pigelegetøj. Der indgik ikke lange bukser og gummistøvler til havebrug. De mest avancerede havde et par slacks.

At have pennevenner var ret smart. De ihærdige konkurrerede om at have flest. (Minder det dig om noget nutidigt?) Jeg tror nok, jeg havde en penneveninde i et par måneder. 
Jeg ville nemlig hellere bygge ulovlige hytter i træerne, tænde ulovligt bål ovre i markskellet og sejle med ulovlige tømmerflåder i et nærliggende vandhul, og det duede ikke at udveksle dén slags erfaringer pr. brev, som ens mor nogen gange læste. Det så heller ikke så godt ud i en annonce.
Jeg ville også hellere rode i jorden og plante (og plante om) i min lille have, som bestod af 5 kvm af mine forældres have. Det duede heller ikke pr. brev. Fx: “Kære Kirsten, Jeg har plantet en rød blomst der gik ud efter en uge og jeg ved ikke hvad den hedder. Hilsen fra Lisbeth. PS hvad synes du om skriften?”

Min egen lille have hjemme hos mine forældre havde jeg indrettet med stort set alt, hvad der hører sig til. Haven var lillebitte, men jeg havde bl.a. indrettet legeplads, som I kan se på billedet ( dvs. et jernstativ med brædder i snore). Der var også græsplæne (½ kvm), en sø (en stor underskål), en siddeplads (den lille hvide stol til højre på billedet), en køkkenhave (et par ærteplanter) samt naturligvis blomster. 

Med sådanne interesser (tømmerflåder og ‘havedesign’) duede jeg ikke rigtig til det med penneveninder. Efterfølgende har jeg har heldigvis lagt de ulovlige interesser bag mig (hvis vi ser bort fra en fartbøde eller to), og jeg har heldigvis bevaret interessen for haver, så jeg i dag kan dele min haveglæde – ikke pr post – men pr blog, hvilket er meget sjovere end at sidde og fedte med det der lyserøde bamsepapir.”

Sådan gik det til, at jeg blev voksen uden strikkegarn og penneveninder og i stedet blev en glad haveblogger med spade, tastatur og blogvenner. Tak, fordi du læser med.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

34 kommentarer til “Kære havevenner…

    • Tak skal du have Tim 🙂
      Blogland er bestemt et godt sted at besøge 😉
      Mange hilsener Lisbeth

  1. Hej Lisbeth

    Festlig historie:)
    Den diffuse størrelse “Haveblogland” er netop frivillig og ikke mere forpligtende end man selv vil.

    Ha en dejlig dag

    • Hej Karsten
      Tak. Du har ret i, at det er totalt uforpligtende at blogge, og at det netop er en af de mange ting, jeg godt kan lide.
      Dejlig solskinsdag til dig også
      Mange hilsener Lisbeth

  2. Det var et hyggeligt indlæg, og genkendeligt;-) anede heller ikke man fik have-venner ved at skrive på en blog-en skøn overraskelse.
    Tillykke med 1 års dagen
    Kærlig hilsen Anette

    • Hej Anette
      Tak skal du ha’.
      Det er skønt, at man stadig kan overraskes positivt. Bloggen var så en af overraskelserne for os begge 🙂 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Åh disse minder, tak for en tur af Memory Lane, det var hyggeligt. Vi har meget til fælles, dog ikke tømmerflåden, men penneveninden og ikke mindst strikketøjet. Jeg var ikke håndarbejdslærerens bedste elev, det blev altid sort og grimt, suk. Min mor var endda så dygtig, men det har jeg ikke arvet. Penneveninden holdt ved nogle år, desværre døde hun som ung. Hun havde familie i vores by, derfor nåede vi også at lege sammen.
    Men du har ret i sammenligningen, jeg føler også, at jeg er blevet penneveninde med dig og glæder mig til, at du kommer og leger her i min have 🙂 sammen med dine venner fra bestyrelsen.
    Har du overvejet at blive forfatter, der kan blive mange muntre bøger ud af din humor, jeg vil med glæde læse dem.
    Kh Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Den der Memory Lane bliver længere og længere 😉
      Min mor har været håndarbejdslærer…. så det var ikke så godt. Det skal så siges, at jeg er ret god til at sy tøj, så noget har hun fået lært mig.
      Trist at din penneven døde, især når I kunne lege sammen.
      Det bliver bestemt morsomt at besøge dig i haven på Samsø, og jeg har to håndfulde havevenner med 🙂
      Forfatter – uha nej, jeg skal jo også i haven, men tusind tak for din søde opmuntring.
      Kh Lisbeth

  4. Det er lige ved at være det allerbedste ved at have en blog: alle de søde mennesker, man møder. Jeg har lige haft besøg i B&B’en af fire damer, der alle læser med, og som gerne ville besøge os. Og de havde endda gaver med til Fie <3

    Dig ville jeg jo heller ikke have kendt uden bloggen – eller alle de andre skønne kvinder og et par enkelte herrer med. Det er så hyggeligt. Jeg glæder mig til at poste, og jeg glæder mig til at læse med hos jer andre hver dag. Også selvom jeg ikke altid får skrevet kommentarer.

    Jeg havde også en penneven engang – mit brevpapir var også lyserødt, men med roser på. Og så kunne jeg altså godt strikke og hækle 😀
    Kh, Karen

    • Kære Karen
      Ja, er det ikke morsomt, som man kan starte virtuelt, og så en dag bliver det til mennesker af kød og blod? Jeg er meget glad for at have besøgt dig, og kan derfor levende følge med i dine beskrivelser fra haven.
      Som du, læser jeg med mange steder, uden at jeg altid har tid til en kommentar – men det tåler venskaber sagtens 😉
      Du strikker fortsat, så vidt jeg husker, så du har været flinkere end jeg 😉
      Kh Lisbeth

    • Kære Anette
      Tak skal du have – Den første fødselsdag er altid noget særligt.
      Blogvenner og pennevenner – sjovt som historien gentager sig – nu bare digtitalt 🙂
      Kh Lisbeth

  5. Åh hvor var det genkendeligt. Så hyggeligt at læse. Til lykke med fødselsdagen. Jeg holder meget af at læse dine indlæg og håber en dag at se haven Ib natura. Hilsen Lise

    • Kære Lise
      Tak for din søde hilsen. Jeg er meget glad for at du læser med og vil glæde mig til, at du kommer en dag. Så står den på venindesnak 😉
      Mange hilsener Lisbeth

  6. Tak fordi du begyndte at blogge, og tak for at du fortsætter! Jeg elsker at følge med hos dig, og jeg glæder mig til en dag at møde dig IRL.
    Jeg havde også en penneveninde. Hun hed Jette og var fra Munkebjergby. Jeg elsker stadig pænt brevpapir, selv om jeg aldrig skriver breve i hånden.
    Til lykke med fødselsdagen 🙂
    Kærlig hilsen Nana

    • Selv mange tak, Nana. Jeg glæder mig også til, at vi mødes i en af vores haver.
      Hvor er der mange, der har haft penneveninder 🙂
      Jeg kan også lide pænt brevpapir, men jeg er holdt op med at købe det i erkendelse af, at jeg ER blevet digital. Jeg strittede lidt imod et stykke tid, men jeg elsker min computer endnu mere 😉
      Kh Lisbeth

  7. Kære Lisbeth, tillykke med blogfødselsdagen og tak for alle dine dejlige indlæg både om jeres lille have, haverejserne og om alt det andet. Heldigvis deler de fleste havebloggere mere end haveinteressen og hvor er det dog dejligt, for da er det, at vi bliver blogvenner. Vi føler at vi kender hinanden og mange gange fører det til mere – at vi mødes eller at vi begynder at tage på ture sammen. Jeg synes at det er meget givende:-)
    Hvor var det hyggeligt at mindes skriveriet med pennevenner og gense marie(kiks) pigerne og ikke mindst at se de søde billeder af dig

    • Kære navnesøster
      Tusind tak. Og tak fordi du hænger på. Det er så sjovt at blive havevenner på denne måde 🙂
      Hvor er det morsomt, at du også husker kiksepigerne. Lille sorte Marie var aldrig gået i dag – men chokoladekiksene smagte godt, husker jeg. Og tænk engang hvor mange af os, der havde penneveninder… 😉
      Kh Lisbeth

  8. Sidder her og skraldgriner for jeg var også til at lave huler og tænde bål… kan nu ikke huske at vi sejlede på tømmerflåder nede i åen, men så har vi nok lavet andre skarnsstreger.
    Jeg havde også min egen lille have… husker tydeligt at jeg gravede kartoflerne op hver dag for at se om der da ikke snart sket noget. Ha ha ja så måtte far jo forklare mig at de skulle blive der nede og så skulle der nok ske noget.
    Herligt indlæg… bliver nødt til at læse det igen.
    Håber altså vi mødes engang for jeg tror vi har samme humor.

    • Hej Rita
      He-he – vi var nogen værre nogen, da vi var børn. Ja, vi må bestemt mødes og grine sammen 🙂
      Vi sejlede på et forbudt vandhul på den anden side af en trafikeret vej, som det var forbudt at krydse. Da en af drengene faldt i blev det hele opdaget, og f… var løs 🙁
      Den med kartoflerne har jeg ikke hørt før, men det havde jeg sikkert også gjort. Og ih, hvor vi lærte meget af barndommens fejl – fejl, vi er sluppet for senere 🙂
      God weekend.
      Kh Lisbeth

  9. Hej Lisbeth
    Have blogland er et dejligt land, her følger så mange fantastiske mennesker og oplevelser med.
    Og hver gang der kommer en ny blogger, bliver de mødt med åbne arme og en venlig bemærkning.
    Jeg kan da også huske det med Pennevenner, jeg havde en på Island..se det var eksotisk :o)) hendes mormor boede i opgangen ved siden af vores og hun var islænding. Hver sommer kom hun på sommerferie hos sin mormor og se hun var en frisk pige, der kravlede i træer og lavede huler :o) Desværre så løb vores forbindelse ud, nu fik du mig da lige til at mindes hende :o)))
    Et stort Tillykke med din blogs etårs fødselsdag og tak for dine altid så søde kommentarer, jeg håber også at vi mødes en dag, måske du kommer til blogtræf i Kolding ?
    Kh Linda

    • Kære Linda
      Jeg har også godt indtryk af haveblogland. Variationen er enorm, hvilket i sig selv er fascinerende.
      Wow – penneveninde på Island! Dét er virkelig en trumf, og hvor har det været sjovt for dig at møde hende.
      Selv tak skal du have. Jeg håber at kunne komme til Kolding.
      Kh Lisbeth

  10. Kjære Lisbeth

    Jeg kjenner igjen alt du skriver om, for sånn var det her også når jeg vokste opp. Påkledningsdukkene husker jeg veldig godt. Veldig hyggelig å bli kjent med deg! Vi som liker hage har så mye felles. Jeg synes det er så fint at vi hagefolk kan holde sammen i bloggland.
    Vårt skandinaviske språk gjør at vi stort sett forstår hverandre. Det er en god ting 🙂
    Felles hageglede og felles interesser samler oss i et flott fellesskap på tvers av landegrensene.
    Klem

    • Kære Marit
      Hvor er det sjovt, at du havde de samme påklædningsdukker i Norge.
      Havemennesker har meget til fælles, ja, og de er altid glade 🙂 Og det er virkelig morsomt at følge med i havelivet i nabolandene. Så meget vi har til fælles og alligevel små, interessante forskelle, som jeg bl.a. lærer af dig 🙂
      Kh Lisbeth

  11. Rigtig godt indlæg Jeg blev også overrasket over hvor mange søde mennesker man kommmer i forbindelse med når man har en haveblog, både på bloggen og i virkeligheden.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    • Kære Lene
      Tak skal du have. Det er meget overraskende så mange søde mennesker, der er. Jeg blev næsten allermest forundret over, hvordan man finder hinanden. Jeg ved godt, at man mødes via andres blogge – men det er ikke hele forklaringen, så det er lidt overraskende.
      Kh Lisbeth

  12. Tak for turen tilbage til din – og min barndom! Hvor er det herligt at læse om, hvordan vi brugte tiden dengang. Det er også et dejligt billede, du viser af din egen lille have; man må sige, der er tænkt på detaljerne.
    Det var godt, du fandt ind i blogverdenen, Lisbeth.

    Hilsen Elna

    • Kære Elna
      Selv tak fordi du tog med på turen.
      Der er gigantisk afstand mellem dengang og nu. Computeren har fjernet mange nære glæder, men også givet os vores blogge, så vi kan få en slags nærhed på afstand, og det var bestemt godt, jeg fandt det nye land.
      Kh Lisbeth

  13. Hej Lisbeth.
    Til lykke med 1 årsdagen. Sejt, at du har nået ud til så mange nu, beundringsværdigt! Seje billeder fra barndommen. Glad pige i luftgyngen, midt i minihavens velsignelser – og så i fornuftige sko, jeg havde nogen tilsvarende!
    God vind fremover på bloggen.
    Lis

    • Hej Lis
      Tak skal du have.
      Morsomt at se billeder fra barndommen og alt det, man havde gang i – som de voksne altså så og fotograferede 😉
      Mine forældre var med på en moderne opdragelsesbølge, der indbefattede fornuftigt tøj og sko. Angulus hed skoene. Fikse var de ikke, men de var sikkert gode havesko 🙂
      Kh Lisbeth

  14. Tillykke med bloggens første fødselsdag
    Dit indlæg var rigtig sjovt at læse, for jeg har haft virkelig mange pennevenner. Nogle gange var jeg oppe på omkring 30. Jeg skrev både på dansk, engelsk og tysk fra jeg var ca. 12 år. Min mor hjalp mig med det tyske de første par år.
    Mine pennevenner fandt jeg oftest i tyske popblade, som Bravo og Popcorn. Jeg har også selv haft annoncer i. Min store interesse i min barndom/ungdom var bandet Smokie, så det var dem vores korrespondence drejede sig om.
    Som barn var jeg ikke synderligt haveinteresseret, jeg ville hellere ligge indenfor og læse. Jeg læste adskilige bøger hver uge.
    Haveinteressen begyndte jeg at få sådan for alvor, da jeg var i begyndelsen af trediverne….og den er blot vokset lige siden.
    Jeg har blogget siden 2004, men siden jeg købte huset her med min lille have, er min blog transformeret til en næsten “ren” haveblog. Det hænder dog jeg også skriver om andet.

    • Kære Esther
      Tak 🙂
      30!!!! pennevenner. Det var sandelig godt nået, og flot, at du havde dem i mange lande 🙂 Det har sikkert været sjovt at udveksle Smokie-oplevelser med mange forskellige.
      Hvor var det godt, at du fandt haveinteressen 😉 Der er mange dejlige interesser, men ‘have’ kan så meget, synes jeg, og er meget afstressende.
      Ja, du skriver mest om have, synes jeg, og du er en erfaren blogger, må jeg sige – 14 år. Det tør jeg slet ikke tro på, at jeg når. Jeg tager det lidt af gangen, og så længe det er sjovt, så klør jeg på.
      Mange hilsener Lisbeth

  15. Hej Lisbeth – jeg forsøger lige igen, da min kommentar åbenbart ikke kom ind forleden aften.

    Tillykke med blog_fødselsdagen – jeg er meget begejstret for at følge med i dine skriverier og din fortællestil.
    Jeg skrev forleden om mine pennevenner, men nu vil jeg blot nævne at jeg havde pennevenner i mange lande da jeg var teenager og det bedste var at jeg var på Interrail rundt i Europa og besøge nogle af dem da jeg var 19. Fed oplevelse.
    Hvor sjovt at se dine gamle billeder.

    • Hej Ulla
      Tusind tak skal du have – jeg er glad for, at du læser med og kommenterer 🙂 Der gik åbenbart noget galt med teknikken.
      Det er sjovt at tænke på, hvordan vi skrev på kryds og tværs dengang (også), og du skrev endda til udlandet… Det må have væeret sjovt at besøge dem.
      Gamle billeder er faktisk ok, selvom farver og pixels er helt elendige set med moderne øjne.
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar