Jeg er så ked a’…

Jeg er så ked a’…

Jeg er så ked a’, den hænger neda’… for det er tegn på frost.
Det er frøstandene på min buskvedbend (Hedera helix ‘Arborescens’), jeg taler om.
Busken står under magnoliaen, og jeg kan se den fra husets vinduer. Pludselig en dag i begyndelsen af februar lagde jeg mærke til, at den så anderledes ud, end den plejer. Frøstandene hang med hovederne.

Buskvedbend, Hedera helix Arborescens
Når man er vant til, at frøstandene stritter opad, så er det altså ret pudsigt, at alle de lyse stilke med frøstandene pludselig hænger nedad i bløde buer. Hver og én.

Jeg har aldrig tidligere bemærket de hængende frøstande, og en rundtur til havens mange andre buskvedbend afslører da også, at de øvrige frøstande stritter som forventet. Inkl. de buske, der står mere udsatte end busken under magnoliaen. Jeg har også tjekket vinterbilleder af busken fra tidligere år. Alt stritter, som det skal. Bare ikke i år, hvor frøstandende bøjer nakken – endda før den nuværende og hårde barfrost satte ind.
Sært!

Buskvedbend med hængende frøstand
Hængehoveder eller ej: De runde frøstande er ganske smukke.

Denne vinters forfrosne ’hængehoveder’ er en munter påmindelse om, at naturen gør, som den vil. Og om at jeg som haveejer ikke behøver at fatte alt, hvad der foregår.
Så selv om jeg ganske vist er ked a’, at det er barfrost udenfor, kan jeg indendørs fornøje og forundre mig over frøstandene, der hænger neda’. 
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

20 kommentarer til “Jeg er så ked a’…

  1. Jeg kan godt forstå, de hænger nedad, for det er godt nok MEGET koldt, vi skal have suppe til aften 🙂
    Bladene på rhodoerne hænger også nedad i dag, påskeklokkerne ligger hen ad jorden, det er rigtig godt, for de passer på sig, når der nu ikke er sne til at beskytte mod barfrosten.
    God indendørs hygge

    • Hej Lisbeth
      Selv indendørs kan jeg mærke kulden udenfor. Radiatoren har fået et hak opad. Brrrrr…..
      Det er simpelt hen så imponerende, at planterne kan klare det. Mine erantis står ranke og dybfrosne. Ufatteligt.
      God hygge til dig også.
      Kh Lisbeth

  2. Så fine frøstander som henger nedover! Eføy synes jeg er så fine, men det er ikke så mange av de som overlever her. Plantene beskytter seg vel så godt de kan mot kulden antar jeg. Det må jo være kaldt for de sarte planter hos dere nå, og jeg håper de alle overlever hos deg i kulden. Her er det nesten varmt i dag, med “bare” -7 🙂
    Ha en god dag.

    • Kære Marit
      Det undrer mig, at I ikke kan have efeu – min buskvedbend virker meget hårdfør. Men I har det måske nok generelt koldere – til gengæld har I sne, der luner. I hvert fald nu. På godt og ondt 😉
      Her er det bidende koldt, da det også blæser ret meget. Chillfaktoren må være meget høj.
      God, ‘varm’ vinterdag til dig 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

      • Kjære Lisbeth

        Jo, den grønne eføy overlever her, men de som er brokebladet/variegert gjør det ikke. Jeg har også benved, og den klarer seg helt fint så lenge den har snø over seg. I fjor vinter hadde vi barfrost og ikke noe snø, og da døde alle mine påskeklokker. Det skal ikke være enkelt å være hageeier her, nei 😉
        Ja, snøen er på godt og vondt. Den beskytter jo plantene på en god måte, men når jeg leser om snøklokker/vintergækker nå blir jeg veldig lei hele vinteren. Jeg vil ha vår! 🙂
        Ha det godt og varmt innendørs!
        Varme hilsener fra Marit

  3. Jeg har brændeovnen lige bag mig, det er godt 🙂 og så kan vi i øvrigt godt finde ud af at holde os indendøre i disse dage, men jeg tænker på de stakkels hjemløse 🙁

  4. Mærkeligt, at de andre ikke også hænger med hovedet. Måske er den ved at mutere 😀 Håber, den klarer sig. Selv her inde i ‘varmen’ i Aarhus er der minus 5 – og hjemme var der minus 7, da jeg kørte. Egentlig er det ikke så mange minusgrader, men vinden er ondsindet.

    Kh, Karen

    • Kære Karen
      Det kan godt være, den er ved at koldmutere 🙂 Nok ikke noget, jeg bliver rig af ;-(
      Jeg nyder at kunne være inde i dag, hvor chillfaktoren må være tårnhøj. Der er mange fordele ved ikke at skulle på arbejde 🙂 Forhåbentlig døjer din bil ikke med kulden. Især ikke, når du skal hjem fra arbejde 😉
      Kh Lisbeth

  5. Hej Lisbeth

    Jamen den vedbend står da vist også lige i solen og ved muren?
    Mon ikke den er totalt dehydreret og bare ikke kan holde saftspændingen….?

    Mon ikke der retter sig op når det bliver mildere – det håber vi!

    Ha en dejlig aften

    • Kære Karsten
      Godt bud, men den står på nordsiden af muren og får aldrig sol, og det er nok den af alle mine buske, der står mindst tørt. Sært.
      Jeg er ikke nervøs for busken. Den er sund og skal nok klare sig. Men det er godt nok pudsigt.
      God varm indensdørs aften til dig 🙂
      Lisbeth

  6. Vores efeu skulle lige tjekkes oven på din melding, og jeg gætter på, at tre af fem hang med næbbet, mens resten struttede, ligesom de plejer; men i dag har det vel nok været hvinende koldt.

    • Hej Marie
      Koldt… det er ikke ordet 🙁 Det er blæsten, der lige giver den en tand ekstra. Uf-uf.
      Jeg har aldrig set frøstandene hænge før i frost. Så enten er det årets fænomen, eller også har jeg sovet i timen i de sidste mange år. Det sidste kan naturligvis ikke afvises. Især da nogle af dine også hænger med hovederne. Det sjove er, at alle mine andre buskvedbend ser ud som de skal.
      Det bliver skønt, når foråret kommer. Egentlig nyder jeg det mere, når vi først skal gennem en omgang sne og/eller frost.
      Mange hilsener Lisbeth

  7. Ja, det er ikke noget jeg ved noget om, jeg venter stadigvæk på at min Efeu skal blive stor nok til at komme med frøstande – jeg plejer at bruge dem i vinterbuketter, plejer lige at beskære nogen på Kastellet, men efter jeg holdt op med at arbejde, så må andre stå for beskæringen, fnis !!! Måske får min Efeu aldrig frøstande, jeg kan se at du kalder den en buskefeu, jeg troede at en Efeu var en Efeu ….. snydt igen

    • Kære Sussi
      Når efeu ikke kan vokse sig højere, skifter den form og forbusker. Dvs. at den får andre blade, den holder op med at lave skud, der klatrer, og den begynder at blomstre. Hvis man tager stikliner af den forbuskede del, beholder den nye plante den buskede vækstform og sælges derfor som buskvedbend. Det er sådan nogle, jeg har. Så det letteste for dig er nok at anskaffe en færdig buskvedbend. Den sætter frøstande stort set med det samme, så du kan lave dine flotte buketter. Jeg har skrevet mere om den HER
      Mange hilsener Lisbeth

  8. Kylan gör att många växter går i skyddsläge. Jag märker det på bland annat mina rhododendron som rullat ihop bladen till tajta cigarrer. Din vedbend, hoppas det blev rätt för den heter murgröna på svenska, kommer säkert sträcka på sig och bli vacker när kylan släpper.

    Ha det gott! Carina

    • Kære Carina
      Der er ingen tvivl om, at det er hårdt for mange planter med barfrosten, men jeg er sikker på at min Buskmurgröna nok skal klare sig, ligesom de allerfleste rhododendron Sjovt er det nu, at det kun er én ud af mine ca 12 buske, der hænger. Selv den busk, der står lige ved siden af, ser ud som den plejer.
      Forhåbentlig slipper kulden snart – også hos dig.
      Tak i lige måde.
      Mange hilsener, Lisbeth

  9. Naturen er lidt lunefuld og der er ikke altid en forklaring, i hvert fald ikke en vi lige kan hitte. Men mærkeligt er det da, når de andre ikke gør det og at den ikke har gjort det før. Men der er jo ikke andet for end at vente og se hvad der sker og så glæde sig over det lidt sjove syn.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    • 🙂 Du har ret, og der er heller ikke så meget andet at glæde sig over her og nu, hvor vi har væmmelig barfrost og frit kik til alle de slagne spirer.
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar