Hvid druemunke – kært barn har sære navne

Se, hvad jeg har inde i skyggen under magnoliens tykke grå stammer: Porcelænshvide bær på lakrøde stilke, der ligner et kinesisk kunstværk. Det er nu ikke kinesisk kunst, men noget så ’simpelt’ som et af naturens egne kunstværker, nemlig ‘Hvid druemunke’.
Denne tilbagevendende kunst-event, hvor grønne stilke og bær forvandles til røde og hvide farver, finder sted i min have hvert år i september, dvs. lige i disse dage. Det er en staude, der ikke er særligt almindelig, og det er synd.

Hovedet i skygge

Jeg hjembragte min Hvide druemunke (‘Actaea pachypoda’) for ca. 10 år siden. Gravede et hul til den med min lille planteskovl, satte planten ned, fyldte op med jord og gav den vand. Siden da har jeg ikke gjort noget. Og den bare vokser og vokser. Ikke hurtigt og voldsomt, men sundt og kraftigt. Hver sommer kan jeg se, at den er blevet lidt større end sidste år og har fået en-to blomsterstængler mere.
Druemunke er en skovplante, og her i haven bor den, som den vil have det: Hovedet i skygge under et træ, der i dette tilfælde er en stor Magnolie, og fødderne i porøs, muldet jord, der aldrig tørrer ud. Både Magnolien og Druemunken står på nordsiden af en havemur, og sammen med bladhanget er muren garanti for, at jorden i bedet ikke udtørres af sol og vind.
Druemunken kvitterer for skygge og fugt ved at sætte lange blomsterstængler med hvide kvaste i enderne. Det gør den i maj-juni. I august-september bliver blomsterne til de hvide porcelænsbær, jeg nyder i disse dage.

Rød magi

Voksepladsen under magnolien er ret heldig, for vi vandrer frem og tilbage langs dette bed, hver gang vi skal op i resten af haven – og tilbage igen. Det var ikke tilsigtet, men man må godt være heldig. Da jeg plantede Druemunken, var jeg nemlig ikke rigtig klar over, at bærrene er så flotte. Faktisk er det ikke bærrene, men de lakrøde stilke, jeg er faldet pladask for. Stilkene er grønne indtil bærrene modner – så skifter de farve til knaldrød. Det er ren magi.

Hvid druemunke (Actaea pachypoda)
Lakrøde stilke med porcelænshvide bær på Hvid druemunke. Bærrene er en lille centimeter og stænglerne, de sidder på. kan blive 80 cm.

Sære navne – også for børn

Første del af det danske navn ‘Druemunke ‘ skyldes, at bærene sidder i klaser som druer. Det er logisk nok og måske ikke det mest eventyrlige at fortælle til børn, men ok – læringen er god nok. ‘Munke’ derimod skulle referere til munkenes blanke og glatragede isse. Det er mere sjovt. Det er i hvert fald fantasifuldt.

På norsk bliver det bedre. Her kaldes den ‘Troldebær‘ (Trollbær), fordi det kun er troldene, der må spise af den. Mennesker må ikke. Navnet refererer til plantens giftighed, især bærrene. Så når man fortæller om bærrene og troldene, der bor i haven eller i nærheden, kan man samtidigt benytte lejligheden til at fortælle børn og børnebørn, at der findes både spiselige og giftige bær overalt, og at det er vigtigt at lære at kende forskel. Druemunken hører altså til de giftige. Den lugter nu heller ikke godt, så den frister næppe, men det skal alligevel læres.

Det engelske navn for Hvid druemunke er den sjoveste fortælling, synes jeg. I England har den flere navne, men et af dem er ‘Hvide dukkeøjne‘ (White Doll’s Eyes). Og hvis man ser bærrene med den sorte tip i enden, kan man sagtens forestille sig, at en fin lille dukkefrøken kan slå smut med sådan nogle hvide øjne.

Nu vi er ved det med øjne, så synes jeg (der lever i det 21. århundrede, hvor dukker med porcelænshoveder er lidt passé), at det snarere ligner øjne på en alien. Et af de der rumvæsener, der kun har ét øje, der sidder på en stilk, der kan dreje og se alt. Hver klase på druemunken har mange bær, der vender i alle retninger, så intet undslipper dens opmærksomhed. Den burde hedde ‘White alien’ eller ‘Alien alba‘. 

Hvid druemunke (Actaea pachypoda), bær der ligner et øje
I den dunkle skygge under Magnolien er der masser af hvide øjne, der tavst følger min færden. Gys!

FAKTA OM HVID DRUEMUNKE  (Actaea pachypoda)

Almindelig Druemunke vokser vildt i den danske natur, men kan også vokse i haver. Denne sort har sorte bær. Derudover findes der en rød og en hvid haveform, der får henholdsvis røde og hvide bær. Min er den hvide, der hedder Actaea pachypoda.
Det er en hårdfør skovbundsplante, der trives bedst i hel- eller halvskygge.
Ca. 60 cm høj. Bredere end høj, kraftig og busket. Blomsterstænglerne bliver ca 80 cm. høje.
I maj-juni har den hvide blomster i en lille kvast for enden af hver stængel.
Efter blomstringen kommer de dekorative bær i august-september.De er knapt en cm store og holder 6-8 uger; ofte indtil den første frost. 
Fortrækker en porøs, muldet, let fugtig jord – som en skovbund.
HELE PLANTEN ER GIFTIG (men der er bare SÅ mange giftige haveplanter, at de er svære at undgå – hvem vil fx ikke gerne have påskeliljer?)

Hvid druemunke (Actaea pachypoda)
Hvert bær indeholder mange frø, men jeg har aldrig oplevet, at den sår sig. Jeg har ellers læst, at den spirer villigt. Jeg må prøve at tage nogle frø i år og så i potter til foråret, for jeg kunne godt bruge et par ekstra planter af denne dejlige staude.

På trods af giftigheden er Druemunke en dejlig plante, som jeg holder meget af. Solid og hårdfør, sund og nem. Og lige nu har den flotte, hvide porcelænsbær på lakrøde stilke.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

10 kommentarer til “Hvid druemunke – kært barn har sære navne

  1. Uh, jeg er lidt utryg ved de-dér alienøjne! Nej, spøg til side …: Jeg kendte ikke hvid druemunke, og du skal have tak for at introducere den for mig!
    Her skinner solen, og jeg vil gå i haven. Jeg håber du også kan nyde lidt sensommer i dag 🙂
    Kh Nana

    • Selv tak. Det er dejligt med flotte planter til skyggepartierne. Faktisk er jeg vist en lille smule mere til (halv)skygge end sol. Der er så saftigt og frodigt i halvskygge-skygge.
      Vi havde bragende godt septembervejr i går, det er måske det, I har i dag – for her ligner det kedeligt gråvejr hele dagen. Septembers himmel er så grå…
      Kh Lisbeth

  2. Hej Lisbeth

    Alletiders indlæg om denne finurlige planteslægt.
    Og du får det hele med på en fornøjelig måde.

    Jeg har lige kigget i det nyeste “haven” – de kunne godt trænge til et kursus:)

    Jeg har iøvrigt den sorte i Sverige, jeg tror der er fugle der tager bærene.

    Ha en dejlig dag

    • Hej Karsten
      Tak, skal du have, det var sødt sagt 🙂
      Mine bær er der ingen, der spiser. Hverken trolde eller fugle. Måske de hvide ikke falder i smag. Ved du hvad den hedder på svensk?
      God dag til dig også.
      Mange hilsener, Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Jeg giver Karsten ret, det er godt indlæg, hvor der står alt, hvad vi har brug for at vide om druemunke. Jeg har forsøgt mig med den, men den gik desværre ud.
    Hilsen Lisbeth

    • Hej Lisbeth.
      Tak for de pæne ord.
      Hvor ærgerligt, at den gik ud. Der er måske for sandet og tørt på Samsø – selv om du også må have skyggepartier i din store have. Eller måske det var troldene, der tog den 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

    • Kære Lisbeth
      Ja det er dejligt med flotte planter i skyggen – og historierne med de forskellige navne, inkl. den danske med de små blanke munkeisser, gør planten endnu bedre. Et ekstra smil i hverdagen er godt 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  4. Sjovt med den hvide druemunke. Jeg havde aldrig hørt om den, før jeg havde en gæst i B&B’en, der havde været på besøg hos Blomstertøsen, Rita. Hun fortalte om en plante, der hed noget med munke, som hun havde set hos Rita og beskrev den. Da jeg så billedet hos dig (er som sædvanlig lidt bagud med at læse) genkendte jeg den med det samme og sendte hende en mail med navnet.
    Tror du, sådan en ville kunne vokse i vores skyggede skovhave?

    Kh, Karen

    • Kære Karen. Blogs kan læses, når man har tid og lyst, og det glæder mig, at jeg har været til nytte. Jeg er sikker på, at Druemunken vil elske din skovhave. Den er en skovplante, og ønsker sig intet andet end sådan en placering. God fornøjelse, hvis du en dag får plantet den. Jeg er sikker på, du bliver glad for den. Kærligst Lisbeth

Skriv en kommentar