Havearbejde og børnearbejde

Jeg har fået ny knæpude. Sådan en af de der regnbuefarvede firkanter, man kan få i alle byggemarkederne. Jeg ved ikke, om den er køn, men den er uhyre praktisk, når jeg skal ligge og rode på jorden, uanset om jeg luger, planter eller lægger pigsten. I dag er det ganske vist Bent, der udelukkende tager sig pigstenene, og han er derfor også glad for puden.

Så kulørte striber eller ej: Firkanten tjener et formål, og så undværer jeg gerne et mere fotogent produkt. Jeg ser alligevel ikke selv særlig haveromantisk ud, når jeg arbejder i haven. Nærmest lurvet ind i mellem, når jeg har jord over det hele. Jeg ved ikke, hvordan jeg bærer mig ad. Jeg går nogen gange ud i mit almindelige tøj for lige at gå en runde og nyde dugdråberne i morgensolen. Inden jeg ser mig om, slæber jeg rundt på en usmart sort spand, jeg har været nødt til at træde ind i bedet og har fået jord på skoene, og hov – der stod en ukrudt, så nu er fingrene også fyldt med jord, og da jeg rettede brillerne, der blev slået skæve af en gren, så kom der jord i ansigtet. Så er det, at jeg lige så godt kan gå ind og skifte til min gamle pink bluse, røde vest, blå havebukser og slidte sorte havesko. Det er ikke særligt farvekoordineret, jeg ved det godt – men praktisk.

Utjekket og farvekikset haveejer, der ikke egner sig til pænt brug. Planterne er heldigvis ligeglade.

Min regnbuefarvede pude tåler både vand, jord og beskidte fingre, så den passer godt til mig.

Tøjring af flyvsk pude

Eneste ulempe ved den lette skumpude er, at den flyver væk, hvis man forlader den, mens det blæser. Og da jeg både forlader den med jævne mellemrum for at hente en kop kaffe eller noget, jeg har glemt (suk), og da det ofte blæser i Danmark, så ligger den kulørte tingest og roder rundt i bedene, når jeg kommer tilbage.

Løsningen er at binde en hulsten med lidt tyngde fast i håndtaget. Så har puden jordforbindelse i vindstyrker op til kuling og orkanstyrke.
Andre ting med tyngde kan selvfølgelig bruges, men hulstenen tåler vind og vejr, og naturproduktet passer godt i stilen til at bruge i haven. 

Flot knudret hulsten fra en dag på stranden.

Godkendt børnearbejde

Selve anskaffelsen af hulstenene er en begivenhed i sig selv: Den består nemlig af en hyggelig tur til stranden, gerne med madkurv – eller iført regntøj med varm kakao på termokande. Tag endelig (børne)børnene med, så de kan få lov at samle sten, der rent faktisk kan bruges til noget, og hvilken haveglad bedstemor vil ikke gerne udvide samlingen af perleplader med et par skrigfarvede knæpuder med en masse sten? Vil man skeje helt ud, så kan poderne efterfølgende male stenen(e). Jeg kunne godt selv bruge sådan en flot rødmalet ‘ankersten’ med sorte prikker ligesom en mariehøne. Det får jeg nok af Petra om et par år.

De bedste findesteder for hulsten er naturligvis regulære stenstrande, hvis man kan finde sådan en. Her på Djursland er Kobberhage Strand et godt hulstenssted.
Hvis I kender andre gode steder, så del dem gerne i en kommentar.

____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

16 kommentarer til “Havearbejde og børnearbejde

  1. Flot pude – Bent har også sådan en, min er gul og ganske uundværlig.
    Mit haveantræk er også gammelt tøj og gummistøvler, som ikke just ser kønt ud, men pyt det er praktisk.
    Tak for idéen med stenen, for de blæser hurtigt væk.
    Hilsen Lisbeth

    • Vil det sige, at Bent ikke altid maler hus?
      Det er godt, vi ikke skal i et haveblad – vi vil nok ikke sælge mange numre for elegant antræk. Men som du siger: Pyt!
      I dag er det sol og kun medium blæst, så det er rigtigt havevejr 🙂
      God weekend, Lisbeth

      • Ja men denne gang har han brugt den, da han skulle male det nederste sorte 😉
        Han kan nu heller ikke tåle at se ukrudt mellem fliserækkerne, der er den også god.
        Ja vejret bliver nydt, men det blæser lige lovligt meget her.
        Tak i lige måde

        • Så ligner Bent Bent 🙂 Andre fatter ikke en pind af den kommentar, men vi er begge gift med en Bent. Der åbenbart begge maler og hader ukrudt mellem fliserne. Bent rensede vores forleden. På knæpuden 🙂

  2. Ha – jeg kommer også altid til at ligne et eller andet sumpuhyre, når jeg går i haven – jord i håret etc. Så er det, jeg går og drømmer lidt om at være en af de viktorianske havedamer, der gik i lang kjole, med hat og en flad kurv til blomsterne, mens de elegant knipser et stykke formasteligt ukrudt væk. Det kommer ikke til at ske 🙂

    • Hej Karen. Jeg har også et billede af mig selv i pastelfarver, stråhat og en messingsaks i hånden, som jeg klipper blomster med og lægger i min stråkurv. Det er kun et indvendigt billede, og godt at høre, at der er andre, der har det lige sådan. Man kan ind i mellem tro, at man er det eneste ’sumpuhyre’ – godt ord 🙂

  3. Hej Lisbeth
    Sjovt nok – sådan er også min drøm – stor stråhat, lækkert outfit med hvad dertil hører og med pauser med five-o’clok-tea m.m. Ja drømmene er rare at have. Og tøjet fra sidste år går godt som udgangstøj til haven.

    Jeg har nogen gange 4-5 af disse let brugte, ’snavsede’, farvestrålende havemåtter placeret ovenpå en lille lidt for lav arbejdsvogn med sæde (små haveredskaber kan ligge indeni). Dette giver en god siddehøjde, når knæene ikke rigtig dur til at knæle med. Vognen man kan køre lidt frem og tilbage uden at jeg skal rejse mig (der er nemlig små hjul under).

    Så nu jeg skal samle flere hulsten! og male dem! – herlig ide – tak! Så kan jeg lægge måtterne med hullerne iført hulsten skiftevis, når de lægges ovenpå hinanden, for alle 4 eller 5 liggemåtter HAR prøvet flere ture ud over plænen – aldrig rigtig i samme retning!

    Gode havehilsener fra Birthe

    • Hej Birthe
      Hvor ser vi dog godt i vores drømme. Jeg vil tilføje five-o’clock-tea til min. Med små fine agurksandwich. Selvfølgelig af egen avl og hjemmebagt brød 😉
      Ideen med vognen er rigtig, rigtig god. Jeg kan stadig knæle, men det rammer nok også mig en dag. Så skal jeg huske den.
      Hav en god stensamletur til stranden. Mange hilsener, Lisbeth

  4. Hej Lisbeth

    Jamen jeg har faktisk sådan en strivret pude – eller havde, for den er faldet fra hinanden.

    nu bruger jeg nogle store sorte skumplader, de kan sættes sammen som et puslespil.

    Indimellem får jeg et glas Barolo i haven, eller idag var det faktisk franskt – Talbot 86. Nå, jeg har jo den ene hånd fri og det går ret godt synes jeg selv:)

    Ha en dejlig weekend

    • Uhm, det var dog en gammel flaske, du der har fundet frem. Enten er den sublim eller flad. Jeg håber, det første. Hvis du har drukket hele flasken, er knæpuderne blevet ligegyldige.
      Med hensyn til vin er jeg nok mest til Baroloen. Vi drikker efterhånden mest Italiensk vin. De er dejligt mørke og kraftige. Ikke et ondt ord om de franske, men der er tydelig forskel.
      Nyd din vin og haven – hvor den så er i dag.

  5. Egentlig er det praktisk at puden er farvestrålende (ihvertfald før den fik sten) for så er den da til at få øje på når den blæser væk!!! Det med tøjet skal du ikke tænke på, i går var jeg på Sofiero og så Monty Don, og hans påklædning ..!!! …. ja den er ligesom i hans TV programmer – lilla-agtige bukser – meget blå-turkis skjorte – turkis tørklæde – temmelig slidt jakke OG røde sokker….. han er ikke ligefrem nogen tøj-jon (som vi kaldte det i gamle dage) – men det er vel en slags varemærke eller noget.

    • Hej Sussi
      Du har ret, i at de farvestråelende farver er nyttige. Det gælder også fx graveskovlen og beskærersaksen. Jeg ved ikke, hvor mange jeg har fået forlagt i et eller andet højt plante-noget. Det er meget lettere at finde igen, hvis der er en skrigfarve på. (Og alligevel forsvinder der noget en gang i mellem.)
      Med mit kulørte antræk bliver jeg i hvert fald ikke væk. Det er måske det, der er Dons varemærke – han bliver ikke væk for kameramanden, selv i kæmpestore haver 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar