Kurv med Cyclamen hederifolium

Gaven, der faldt på et tørt sted

I sidste uge fik haven fint besøg af Ute og Uwe fra Tyskland. De har læst havens hjemmeside og følger min blog, og nu, da de er på septemberferie i Ebeltoft, fik haven – og vi – besøg. Og hvilket besøg. Da de godt kan lide at besøge Danmark, har Uwe har lært sig dansk, og Ute kan forstå en god del. Snakken gik derfor på tysk, engelsk og dansk. Det fungerede umanerligt godt. Meget hyggeligt, var det.

To kurve med planter

Det mest fantastiske og uventede var, at de havde læst på bloggen, at jeg er ved at omlægge mit rosa-pink-blå sensommerbed (fordi det er for tørt til de nuværende planter), og derfor havde de taget nogle planter med, som kan klare tørken. Og ikke bare en hvilken som helst tørketålende plante, men tørketålende planter med lyserøde farver, fordi de skulle passe til mit farveskema. Jeg blev simpelthen så rørt. Hvilken omtanke. Hvilken venlighed. Hele vejen fra Tyskland i bilen…! Når jeg tænker på, hvordan vores feriepakkede bil normalt ser ud, så er det en stor bedrift også at have planter med.

To kurve med planter
Planterne blev afleveret i de fineste spånkurve. I den ene kurv står otte Alpeviol (Cyclamen hederifolium), i den anden står fire torskemund (Linaria purpurea ‘Canon Went’). Så fint, så fint.

Jeg blev endnu mere imponeret, da jeg hørte, at Ute selv har lavet alle planterne fra frø. Jamen altså …! Hvor gavmildt.

Cyclamen hederifolium – Alpeviol

Jeg har engang haft Cyclamen, men kun en enkelt sæson, for så flyttede vi, og jeg har derfor ikke den store erfaring med dem. 
Men tørken kan de tåle, kan jeg forstå på Ute. Faktisk hader de vand om sommeren. Se, dét er interessant! Jeg har nemlig flere problematiske steder, hvor der er meget tørt, og hvor jeg har forsøgt mig med adskillige slags planter, der ikke vil gro. De seneste år har jeg erkendt, at haven her i Ebeltoft er væsentligt mere tør, end jeg jeg har oplevet i mine fem tidligere haver. Man skal hele tiden lære. Åbenbart.

Cyclamen hederifolium i blomst
De planter, jeg fik fra Ute og Uwe, er frøformerede. I år er de tre år gamle og blomstrer derfor første gang. Meget fine små planter. Bedårende blomst. Nyd lige de små spidser og farvespillet forneden.

Jeg har plantet de første Cyclamen

Ute gik med mig rundt i haven og udpegede egnede steder. Hendes regel er: “Der hvor intet andet vil gro, kan de vokse”, fx den lille, grimme, skyggede plet med knastør jord, som hun spottede inde under en Fjeldribs og en Buskvedbend. Her har jeg plantet den første Cyclamen. En anden Cyclamen har jeg sat under en Viburnum Davidi. Dén plet pegede hun nemlig også på. Nu går jeg så og glæder mig til at plante resten. Jeg har tre andre umulige voksesteder, som jeg overvejer. Måske fire. De små alpevioler skal plantes med omtanke, så jeg tænker grundigt.

Den første Cyclamen er plantet i total skygge under en Fjeldribs og bag to Tellima grandiflora ‘Forest Frost’. Sidstnævnte er afblomstret og har kun bladene tilbage. Det er smart nok, for så afløser de hinanden.
Cyclamen Hederafolium i dyb skygge
Nederst i den røde cirkel står min nyplantede Alpeviol med en lille lyserød blomst. Hvis ikke Ute havde peget på stedet som egnet, havde jeg aldrig gjort det. Nu er jeg godt nok spændt. Jeg fatter ikke, hvis den kan gro der…

Skør plante, skør ejer

Cyclamen hederifolium er en skør plante. Det er skørt, at den vil gro i både mørke og tørke. Men da jeg kan godt lide det skøre og skæve, så burde vi være som skabt for hinanden.   
Skørt er det også, at den forsvinder ned under jorden om sommeren og i stedet kommer frem fra sensommer til forsommer. Det betyder, at jeg skal have markeret voksestederne med en lille pind her i starten, så jeg ikke forgriber mig om sommeren.
Måske jeg kan dække jorden med lidt træflis. Det kunne være smukt. Men kan de mon komme op igennem det? Bare et tyndt lag. Hvis der er nogen af jer, der har prøvet kombinationen ‘cyclamen-træflis’, så hører jeg gerne om det.

Cyclamen hederifolium under en Viburnum Davidii og bag en Veronica spicata
En lille Alpeviol under en Viburnum Davidii og bag en sommerblomstrende Aksærenpris, som jeg satte tidligere på året. Forhåbentlig kan de afløse hinanden, så dette kedelige og tørre hjørne kan blive smukt igen. Hullet er opstået, efter at jeg i foråret flyttede en lungeurt, der gispede i tørken, fordi jeg ikke længere gad vande dagligt (for at sige det som det er). Jeg kunne også bare lade Davidii’en dække det hele, men det er lissom for nemt.

Linaria purpurea ‘Canon Went’ – Torskemund

Linariaen, der kan lide sol, må kunne erstatte min kattehale ‘Blush’ med lange rosa spir. Tænk, hvis jeg kan bevare farveholdningen og udtrykket i bedet! Jeg vil jo gerne have blomster i forskellige former inden for samme nuancer: lange spir, flade skærme osv. Samtidigt vil jeg også gerne flytte haverummets hovedblomstring fra sensommeren til juni-juli, hvor Linariaen jo netop blomstrer, så det passer godt. Ydermere er planten kortlivet, men sår sig gerne, fortæller Ute, hvilket også passer mig godt, for naturen er nogle gange meget bedre end jeg, til at finde et uventet og superelegant sted til en plante. 

Linaria purpurea 'Canon Went'
Torskemund ‘Canon Went’ har flotte rosa spir, der skal blande sig med andre blomsterformer i samme nuance. Jeg har kik på lidt forskelligt, men må nok vente med de endelige beslutninger til næste sommer, hvor jeg jeg kan tage på planteskole/i andres haver og tjekke blomsterfarverne. 

Et tiltrængt skub

Jeg er glad for planterne fra Ute og Uwe. Først og fremmest fordi det var en stor overraskelse og ære, men også fordi de har sat nye tanker i gang. Jeg har ellers været lidt modløs. Syntes det var så trist, at de nuværende planter ikke ville gro og skulle graves op, og selv om jeg læste allevegne og kiggede planter i andres haver, så syntes jeg ikke rigtig, jeg kunne finde ud af, hvor jeg skulle starte. Ikke mindst fordi jeg ønsker et forvildet og frodigt skovagtigt udtryk, og mange af de tørketålende planter, jeg finder, er grålige og ligner bestemt ikke noget fra en dansk skov…! Åh, hvor har jeg spekuleret.
Linariaens blade, kan jeg se, er ret grønne, og da de er bittesmå, vil de danne en interessant kontrast med de store blade fra den Hjortetunge, der mærkværdigvis stortrives i bunden af mit tørre bed. Den aner ikke, at den er født til fugt og skygge. (Det er dælme ikke let at være haveejer, når planterne ikke læser deres egne manualer.)

Hjortetunge og rosa blomster
Store blade fra Hjortetunge (Asplenium scolopendrium) sammen med to af bedets tidligere beboere. Bladene er gode som kontrast til mindre former, fx de små blade på min nye Linaria.

Efter at have hørt Utes beskrivelse af linariaen, tror jeg, at den vil kunne klare de tørre forhold sammen med Hjortetungen og de øvrige planter, jeg indtil nu har fundet og vil afprøve. Jeg har i hvert fald fået mod på projektet igen, så planterne fra Ute og Uwe faldt på flere måder på et tørt sted.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

14 kommentarer til “Gaven, der faldt på et tørt sted

  1. Hej Lisbeth

    Det var da en flot gave at få!
    Dejligt med sådan nogen gode havevenner!

    Og du har helt ret uventede planter sætter jo gang i nye tanker og overvejelser, det er alletiders!

    Ha en dejlig dag

    • Ja – det var virkelig dejligt at få både gaven og skubbet og ny energi. Tænk, hvad en blog kan gøre af gode ting.
      God dag til dig også. Kh Lisbeth

  2. Fantastisk, så spændende og velovervejet gave, du har fået fra Tyskland. Imponerende og dejligt at nogen gør sig tanker om at glæde andre! Og så er det imponerende hvad du udtænker, Lisbeth, om placering og optimale vækstbetingelser, du vil give planterne fra kurven. God “grovind” til eksperimentet.
    Lis

    • Hej Lis.
      Jeg var også vildt imponeret over betænksomheden.
      Med hensyn til planterne, morer det mig, som du ved, at finde ud af, hvad det er, de gerne vil have. De trives jo bedst med de rette betingelser og ser efter min mening kønnest ud med nogenlunde naturlige naboplanter.
      Jeg vil overbringe dine groønsker til planterne 🙂
      Kh Lisbeth

  3. Hej Lisbeth
    Du kunne have fået millioner af linaria fra mig, nå måske lidt overdrevet, men jeg har mængder af dem. De sår sig villigt og gror overalt hos mig, jeg har virkelig foræret mange væk bl.a. til Cecil, de kommer op alle vegne. Det er en sød plante, jeg har den også i hvid, lilla og abrikos for ikke at tale om alle krydsningerne. Jeg har en, jeg kalder høneballelinaria 🙂 navnet er opfundet af Marie med bloggen Hortofilia.
    Mine cyklamen gror under rhodoerne i nordbedet, det er også lidt flis, det klarer de fint.
    Kh
    Lisbeth

    • Hej Lisbeth. Det er virkelig godt at høre, at du har så gode erfaringer med Linaria og selvsåning. Dine farvevariationer lyder spændende. Ikke mindst Høneballelinaria 😉 Og super, at du har prøvet det med flisen og cyclamen. Det vil jeg straks drysse på. Bare et tyndt og pynteligt lag. Kh Lisbeth

  4. Sikke en flot gestus og så velovervejet en gave.
    Jeg har ikke cyklamen, kan læse at de vil have det tørt, og det har vi ikke så meget af.
    Linaria har jeg til gengæld, og dem har jeg fået fra Høneballehaven.

    • Ja, det var en flot gave, og jeg er meget spændt på at se, hvordan begge slags planter vil klare sig her i haven. Jeg har lige set billeder af Lisbeths Linaria (Høneballehaven) på hendes blog. Det er nogle flotte farver og ret imponerende, at de kan optræde i både sart rosa og skrap lilla. Så det var også en god gave, du engang har fået 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  5. Jeg har cyklamen, både Hederifolium og Coum i fuld sol i mit “stenbed”…. de ved åbenbart ikke at de er skyggeplanter, jeg håber ikke at de opdager det. Jeg tror du bliver rigtig glad for dine cyklamen, de er stærkt vanedannende for øjet

    • Hej Sussi
      Jeg har godt læst, at de kan stå i sol, men ligefrem i et stenbed… 🙂 Dine er åbenbart godt tilfredse, og så er det jo lige meget, hvad vi andre mener. Jeg glæder mig til at se dem vokse til og kan godt forestille mig, at de kan være vanedannende, så specielle de er.
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar