Farvel til planterne, der står for tørt

Mine dejlige rosa-blå sensommerblomster skal forlade mig. Jeg elsker dem, men de kan ikke lide min jord og solen i det bed, der er tiltænkt dem. Problemerne og min begyndende jagt efter nye planter, fortalte jeg om indlægget Sikken et sted – jeg har gjort det igen, hvor jeg besøgte planteskolen Staudestedet for at få inspiration til en løsning.

De nuværende planter har ellers fungeret fint som en lille lysning i haverummet ‘Skoven’, men vi har vandet og vandet i den tro, at de bare skulle have fat, eller at det måtte være særligt tørt det år. Nu har vi prøvet i omkring otte år og kan konstatere, at det IKKE er sådan, det hænger sammen, så jeg går den tunge gang med spaden. Vi forsøger nemlig hele tiden at forenkle og minimere havearbejdet, og fast vanding hele sommerhalvåret står ikke på det program. 

Rosa-blå farver fra storkenæb, kattehale og hortensia
Rosa-blå farver fra storkenæb, kattehale og hortensia, der alle kan lide fugt i jorden.

Planterne, der forsvinder

De første planter er gravet op og sat i potter med skilte på. Enten til en ny vokseplads her i haven eller hos en anden haveejer med fugtigere jord.

Kattehale 'Blush' i sine nye potter
Kattehale ‘Blush’ i sine nye potter, klar til at flytte hjemmefra. Jeg kommer til at savne den og drømmer om at finde en lille plads et andet sted i haven.

Storkenæb

Jeg graver tre geranium ‘Jolly Bee’ op og skifter ud med ‘Rozanne’. De ligner hinanden som to dråber vand, men Anne fra Staudestedet mener, at Rozanne er mere tørketålende. Lisbeth, der har Høneballehaven på knastørre Samsø, har samme erfaring, så det prøver jeg. Det er sådan en smuk blomst og den blomstrer fra juni til frost. 
En Geranium ‘Rose Clair’, der står hist og her, kan heller ikke lide tørken og må væk sammen med en lidt mere pink storkenæb, der stod i haven, da vi kom.

Geranium ‘Jolly Bee’ og to rosa geranier, der forlader mit tørre bed.

Hortensia

Forlade mig må også mine næsten nyindkøbte hortensiaer med det flotte navn: Hydrangea macrofylla ‘Endless Summer Twist-n-Shout’. Plantens udseende passer vældig godt til ‘Skoven’, fordi de har en ‘naturligt’ udseende blomst i stedet for de store runde blomsterhoveder, men hvad nytter det, når de ikke passer til voksestedet. Jeg havde bare håbet, at naboplanterne havde kunnet skygge tilstrækkeligt, når de var etableret. Men nej. I år har de sat 3-4 blomster. I alt! Formentlig på grund af det tørre forår, hvor vi ikke tænkte på at vande. Det dur jo ikke …!

Jeg havde sådan set fået et vink med en vognstang allerede med navnet, for hydrangea, som hortensierne jo hedder på plantelatin, hentyder til planternes store vandkrav. Oprindeligt stammer det fra græsk, hvor hydor betyder vand og angeion betyder kar. Så hvad laver de i et tørt bed i Ebeltoft? Væk med dem. Jeg har fem, men beholder den ene, fordi den ser ud til at stå et bedre sted. Det er en lille trøst, for jeg synes, blomsten er fantastisk.

Hortensia 'Endless Summer Twist And Shout'
Hortensia ‘Endless Summer Twist And Shout’ blev købt som blå, da der var udsolgt af rosa. Så satte jeg mig bare ned et par år og ventede, til de havde skiftet farve. Den blå farve har de nemlig kun i sur jord. Allerede året efter plantning var de begyndende rosa. Så den del var en succes.

Kattehale

Jeg siger også farvel til to kattehaler, der begge hører hjemme på en eng med mere fugtig jord, omend de fint tåler solen. Lythrum salicaria ‘Blush’ er høj, lyserød og blomstrer allerede i juli, ‘Robert’ blomstrer lilla i august, er lidt lavere og ser ud til at være lidt mere tørketålende, men han må nok også lide samme skæbne.

To kattehaler, der ikke kan lide tør jord og derfor fjernes: Lythrum salicaria ‘Blush’ er de høje lyserøde spir. ‘Robin’ er de lavere lilla-pink spir. Til venstre ses hortensiaerne, der ryger samme vej.

Høstanemone

Høstanemonen, ‘Pamina’ er en af mine min absolutte yndlingsblomster, og jeg valgte i sin tid, at lade alle andre planter i ‘Skoven’ indordne sig efter ‘Pamina’. Det vil bl.a. sige pink-blå-rosa blomstring i sensommeren. Pamina står alle steder i ‘Skoven’ og det er bare så smukt, så smukt, hvorend man kigger – når vi ellers husker at fistre rundt med vandkanden. Pamina er nemlig en rigtig skovplante, og den synes, at det med tør jord er noget bras. Den hænger med hovedet, så snart solen har skinnet en dag, og det ikke har regnet i et par døgn. Dur ikke, væk! Det bliver nu vanskeligt at fjerne den, for den har rødder inde i alle buske og træer, men den må fjernes, så godt jeg kan, og så må jeg nyde resterne af dem, når sommeren er våd. Men selv i sommer har den været ked. Og så bliver jeg ked.

Høstanemone - Anemone japonica 'Pamina'
Høstanemonen Anemone japonica ‘Pamina’ er noget at det skønneste, når den blomstrer overdådigt i sensommeren. Fræk pink med gul midte.

Klatrende stormhat

To klatrende stormhat har taget sagen i egen hånd og har selv forladt mig. Den ene har ganske vist sat en enkelt ranke i år, men den er noget pjevset at se på og ingen blomster. Til næste år er den garanteret helt væk. Øv! Det er ellers fabelagtige planter. Den blå blomstrer så sent som september og oktober.

Aconitum volubile med blå blomster i september-oktober
Slyngplanten Aconitum volubile med de blåeste blå blomster i september-oktober.
Aconitum hemsleyanum 'Red Wine'
Slyngplanten Aconitum hemsleyanum ‘Red Wine’.

Resterne – og de nye planer

Jeg har en samlet oversigt over de rosa-blå sensommerblomster på havens hjemmeside. Nogle af dem står mindre tørt end dem i problembedet, og jeg har ikke taget stilling til skæbnen for samtlige planter. 
Foreløbig regner jeg med at beholde stjerneskærm, duehoved, kvæsurt, blåhat og en floks i bedet i håb om, at de kan klare tørken. Blåhatten har nu mærkværdigvis set sølle ud i år. Om de i øvrigt kommer til at passe til de kommende planteplaner, ved jeg ikke, for jeg overvejer at flytte haverummets blomstringstidspunktet fra august-september og frem til juni-juli. Det finder jeg nok først ud af i vinterens løb. Man keder sig aldrig med en have.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

9 kommentarer til “Farvel til planterne, der står for tørt

  1. Nej, man keder sig aldrig; der er altid noget at lave om, og det er vist i grunden meget godt – og noget af det der gør at vi elsker have 🙂 Men jeg kan godt forstå du ærgrer dig over alle de skønne planter du må opgive, i hvert fald lige dér hvor de stod. Jeg har det selv sådan at jeg kun orker at have planter der trives uden al for megen nursing. Hvor mange haveejere fx hader gyldenris, elsker jeg den fordi den bare trives uden så meget pjat 🙂
    God arbejdslyst med alt det nye. Jeg er sikker på at det bliver smukt, for du har sans for det!
    Kh Nana

    • Kære Nana
      Tak for tilliden. Jeg kan fuldstændig følge dig med gyldenrisen og de selvhjulpne planter. Jeg elsker min have og at arbejde i den, men vil også rigtig gerne bare sidde og glo med en kop kaffe uden at have nursing-pligter. Du vil sikkert gerne sidde der med en bog 🙂 Jeg er desværre blevet sløv til at læse romaner – måske lysten kommer igen en dag.
      Håber du har havevejr i dag. Her er det ikke så tosset.
      Mange hilsener, Lisbeth

  2. Ja men dog – jeg sidder her fuld af forundring, jeg har ingen problemer med de nævnte planter. Selvfølgelig hænger de med hovedet her sidst på sæsonen, men de klarer fint Samsøtørken. Den eneste af de nævnte, som ikke bliver til meget hos mig er Pamina, den er der men kun med få blomster, den står i min skov. Jeg modtager gerne Pamina, hvis du bare skal af med dem, altså hvis vi ses i Århus d. 17.?
    Hydrangea paniculata har du prøvet den, den får aldrig vand hos mig, den står helt fantastisk nu. Limelight og Annabelle klarer tørke og det hele. Det kniber lidt mere med de almindelige farvede.
    Jeg er åbenbart ualmindelig heldig, jeg håber, du finder nogle, der klarer det bedre til pladsen.
    Hilsen
    Lisbeth

    • Århus den 17.?? Der er noget, jeg har overset. Du kan sagtens få et par stiklinger.
      Jeg fatter heller ikke, at det er SÅ tørt, men de hænger næsten konstant med hovedet. Jorden er ellers god nok, men haven skråner jo lidt, og bedet er derfor hævet, så det er vandret. Måske det er den skrånende jord og det hævede bed, der gør det særligt tørt. Det bliver jo ualmindelig godt drænet, og solen bager ind på støttemuren. Men det siges jo, at der er planter til ethvert sted, så jeg må bare blive ved, til det lykkes. Og det lykkes, er jeg sikker på. De hortensiaer, du nævner er jeg ikke umiddelbart så hooked på, da de bliver for høje og har lidt for store blomster – ellers et godt forslag, tak :-).
      Mange hilsener, Lisbeth

  3. Ja men det håber vi så, altså at du bliver fristet.
    Nå ja jeg tænkte ikke på, at hovederne er for store til din lille have. Vores haver er så forskellige, så det er svært at sammenligne. Jeg venter spændt på at høre, hvad du så vil plante.

Skriv en kommentar