Efterårets forfald gør plads til nye glæder

I dag slutter oktober, og dermed er havesæsonen slut for i år. I hvert fald for mig. Ikke, at der ikke er noget at gøre eller glæde sig til fra nu af og hen over vinteren, men den egentlige havesæson, hvor jeg trisser rundt med saksen eller bare sidder og nyder tilværelsen, er brugt op. Nu glæder jeg mig til indendørs sysler med et havebesøg i ny og næ, for det har været et underligt år med et underligt vejr, som planterne reagerede underligt på. Efteråret har også været underligt.

Efteråret er en blanding af grønne blade, der ikke visner, og forlængst nedfaldne blade i gule og røde farver.

Der er ganske vist stadig fine blomster i fx buskpotentilen (Potentilla fruticosa ‘Red Ace’), men når jeg ser på helheden, er der mere tale om værdigt forfald frem for sommersmuk frodighed, hvilket stemmer mig lidt vemodigt. Og direkte efterårsblomstrende stauder har jeg ikke brug for, da jeg hverken opholder mig i haven på denne årstid, eller ser ud på den, da den ligger bag huset. Jeg ser i stedet ud på gårdspladsen hele vinteren, hvorfor den primært er stedsegrøn. Jeg plukker heller ikke buketter eller laver fine små opstillinger, for det pyntegen er jeg desværre ikke begavet med. Jeg kan ellers godt se, at det ser godt ud hos andre. (Af formentlig samme grund er jeg ikke hoppet med på nationens store græskarudhulingsfest ‘Halloween’, der netop er i dag.)

Buskpotentil ‘Red Ace’ har smukke teglfarver, der opfylder mit behov for rød-orange-gule farver i efteråret.

I stedet for blomster kan jeg blive i strålende humør af at se på bladenes efterårsfarver. De passer perfekt og naturligt til årstiden. Men selv bladfarverne er p.t. kraftigt på retur i hele haven – hvis de overhovedet har været der i år. To af mine papegøjebusk-træer har nemlig helt snydt mig for farver, og to søjleæbletræer har smidt bladene, bare sådan lige pludselig, mens to andre og et søjlepæretræ står flotte grønne endnu. De plejer ellers at lave de flotteste og samtidige gule søjler. Om det så var mine surbær, så var deres blade kun røde i et par timer (sådan cirka), så dryssede de af og efterlod tomme og kedelige grene.
Jeg er ellers vild med buske og trækroner, der fyrer hele eksplosionen af i røde, orange og gule farver i ét stort orgie. I dag, tirsdag, er fyrværkeriet reduceret til et par våde kinesere, der sprutter med lidt tiloversblevne blade hist og her.

I weekenden blæste stormen Ingolf fx de fleste lakrøde blade af blåbærbuskene. Så var det slut.

Blåbærrene, inden bladene blæste af i weekenden.

Cornus Controversaen mistede også sine sidste blade efter besøg af Ingolf.

Controversaen, inden de sidste blade blæste af i weekenden.

Samme stormskæbne led paradisæblerne på både Maypole og Gorgeous. Slut med dem!

Søjleparadisæblet Malus Maypoles æbler, som også blæste af i weekenden.

Med sådan en omgang blomster, (manglende) høstfarver og bær i spredt og uskøn fægtning ‘gider’ jeg ikke rigtig haven mere, og vi gør i stedet klar til vinteren. Dét er til gengæld hyggeligt, synes jeg. Den dér følelse af at lukke ned og flytte indenfor holder jeg meget af. Nok et gammelt urinstinkt.

Vi lukker haven og flytter indendørs

I løbet af oktober blev havemøblerne vasket af og stuvet ind i udhuset (Bent). Krukkerne blev tømt og forårsløgene lagt (ledsaget af suk).
I forrige uge plukkede jeg de sidste æbler, så de ikke også skulle blæse af i stormen.

Søjleæble ‘Greencats’ med saftige grønne æbler, der kan plukkes i oktober.

I dag skal jeg plukke tyttebær – vi har ikke mange, men de giver en dejlig kompot en gang eller to.

Tyttebærrene kunne sådan set godt blive på busken, hvis man tænker på frost, men solsorten spiser dem, den slubbert..

Nu mangler jeg så bare at plukke de sidste druer og klippe vinstokkene en af de nærmeste dage, så er havehuset også vinterklar. Vi har hen over årene fravalgt at have planter i potter, der skal slæbes ind og ud til opbevaring, så dét skal vi ikke tænke på længere.

Det eneste, jeg efterlader derude, er røde tranebær. Dem skal vi spise til vinter, og dem lader fuglene mærkværdigvis være. 
Og jeg efterlader pyntelige røde bær på kristtorn, cotoneaster og sargentsæble. De er til fuglene.

Små fine frugter på sargentsæble ‘Tina’. Lige en hapser for en solsort.

Dermed er tiden nu endelig kommet til, at jeg med god samvittighed kan sidde inde og se dovent ud på vejret og gårdspladsen, og jeg glæder mig til at gense årets havebilleder og lægge store planer for haven i 2018. Dét glæder jeg mig til.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam. Jeg svarer på alle kommentarer.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

14 kommentarer til “Efterårets forfald gør plads til nye glæder

  1. Du skriver så godt, Lisbeth. Jeg holder meget af at læse dine indlæg.
    Jeg ved ikke … det dér med at lukke haven ned … jeg kan altså bedst lide at være ude, og jeg bryder mig ikke om vinteren, men i år glæder jeg mig faktisk lidt til vinter. Jeg er lidt lettet over ikke at skulle tusind ting i haven hele tiden. Så næste år vil vi skrue lidt ned for haveprojekterne herhjemme, og blive bedre til bare at nyde det vi har lavet.
    Jeg glæder mig til at se hvad du finder på 🙂
    Kh Nana

    • Tusind tak, Nana, det er særlig fin ros fra en dygtig skribent som du 🙂
      Jeg er vist heldigt indrettet, at jeg OGSÅ er glad for at sidde inde og putte mig med lys og lidt hyggeligt i koppen, gerne mens det regner eller stormer udenfor. Eller sneen daler fint. Og jeg glæder mig til planerne for næste år. Haven trænger til en overhaling. Jeg håber, vi kan finde på noget godt 😉
      Glæd dig at nyde det til næste år.
      Kærlig hilsen, Lisbeth

  2. Jeg er enig med Nana, du skriver så fint, og vi er jo helt enige. Pyntegenet har jeg heller ikke, jeg hygger mig indendøre og glæder mig over, at der bliver længere tid inde og kortere tid ude. Tid til at læse bøger og se tv, nå ja og så blogger jeg jo nok stadig.
    Efteråret har ganske rigtigt været skuffende, selvom jeg ikke skal klage. Gad vide hvorfor.
    Men en havevandring om dagen skal jeg nu helst have.
    Kh
    Lisbeth

    • Kære Lisbeth – mange tak skal du have 😉
      Ja, du forstår jo nok det, med pyntegenet. (Eller mangel på samme.) Jeg synes det er helt vildt misundelsesværdigt, så flot det kan tage sig ud med smukke opstillinger. Jeg gør det bare ikke.
      Mit gæt med hensyn til det skuffende efterår er, at der simpelthen var så mange faktorer, der var underlige i 2017. Et tørt forår og en våd sommer. Varme og kulde på mærkelige tidspunkter.
      Hvis jeg havde en hel botanisk have som du, gik jeg sikkert også tur hver dag. Men her er det så mærkeligt, at vi lukker haven ned, da den ligger bag huset. Til gengæld er det helt vidunderligt at indtage den igen til foråret. Men ture går jeg da – bare ikke dagligt.
      Jeg tror dagen i dag bliver god til indendørs hygge. Man kan jo altid læse en blog eller to 🙂 Høneballehavens, fx.
      Kærlig hilsen, Lisbeth

  3. Kære Lisbeth
    Helt ærligt så interesserer det pynteri mig ikke, jeg kan godt se, at det er flot på andres blogge, men det er ikke det, jeg vil bruge tid på, så hellere læse en bog 🙂
    Det har helt igennem været et underligt år, så du har nok ret i, at det er derfor, vi ingen efterårsfarver har i år.
    Det går ikke rigtigt til, hvis jeg ikke får min tur rundt i haven, der er altid noget at kigge på i min “botaniske have” 🙂 Rhododendronknopper eller alt det stedsegrønne, som bliver mere fremtrædende nu.
    Solen er væk her nu, men jeg må alligevel en tur ud.
    Kærlig hilsen
    Lisbeth

    • Ja, du har ret, der er stadigt meget at se på, når man går en havetur. Jeg skal jo ud og plukke tyttebær om lidt, og så må jeg hellere tage en runde og nyde de små glæder, der jo fortsat er. Apropos knopper, så er magnoliaens fløjlsbetrukne knopper noget af det sødeste i denne tid. Især efter regn, og det skal der jo nok komme meget af 🙂
      God tur. Egentlig smart, at du går en tur, og jeg bliver inde og ser dine billeder 😉
      Kh Lisbeth

  4. Jeg er også helt med på at lukke ned derude nu og vende snuden ind i varmen til bøgerne og køkkenet. Der er stadig ting, der skal gøres hos os derude. Ting, vi ikke har nået endnu. Havemøblerne, georginerne, grundlugningen og reparation af drivhuset. Det skulle vi have gjort i weekenden, men ikke om jeg vil stå der og flagre med drivhusglas, mens Ingolf surmuler omkring mig. Vi skal nok nå det.
    Til gengæld er jeg helt med på pyntegenet. Elsker at pynte og at lave dekorationer inde og ude. Satser også på en hel pyntedag til advent. Men sådan er det så forskelligt, og vi er da heldigvis ikke ens allesammen. Det ville da være kedeligt, og hvordan kunne vi så inspirere hinanden? 🙂
    Kh, Karen

    • Ti-hi – jeg ser det for mig: Karen og Ingolf i stormende kamp om drivhusglasset 😉
      I når nok det hele inden vinter. Der er trods alt tid tilbage, og I er jo flittige mennesker 😉
      Ja, du kan det der med at pynte. Det bliver så stemningsfyldt, og jeg ville ønske, nogen ville sætte så fine arrangementer i min stue. Jeg ‘nøjes’ med at smugkigge hos dig og andre. Jeg har nu svunget mig op til at købe en flot krans, der hænger på døren. (Jeg har rent faktisk engang bundet kranse selv. Nu pjækker jeg.)
      Glæder mig til at se resultatet af din adventspyntedag 🙂
      Kærlig hilsen Lisbeth

  5. Hej Lisbeth

    Ja alle årstiderne har jo deres særpræg! Jeg tror mange gør som dig og ligesom lukker ned. Det ser man også på mængden af mængden af haveskriverier på vore haveblogs, november og december er sædvanligvis de mindst aktive måneder.
    Jeg skriver også selv noget mindre, men uden et egentligt ophold.

    Flotte billeder til at illustrere din pointe!

    Ha en dejlig tirsdag

    • Hej Karsten
      Det er nok rigtigt, at blogaktiviteten daler i vintertiden. Jeg har ikke blogget så længe, men regner med at fortsætte med et ugentligt indlæg som hidtil – måske kun hver fjortende dag i de mest stille måneder.
      Det glæder mig at du kunne lide billederne. Du er jo så utroligt skarp med dit kamera. (Jeg har forsøgt om jeg kunne opstøve et NX1, men det er umuligt. Det lyder ellers godt. Jeg tør ikke købe brugt.)
      God dag til dig også.
      Lisbeth

  6. Drosle kraftigt ned, ja, lukke ned, nej, bestemt ikke. Jeg har efterhånden fundet ud af, at de blomster, der dukker om om vinteren, og de småsysler, jeg trods alt har gang i, opleves som små gaver, som jeg slet ikke kan undvære.

    • Det lyder, som om du har en dejlig vinter. Jeg er heldigvis også en af dem, der godt kan lide vinter. Mange hader den og ville heller sydpå (siger de i hvert fald)
      Og hvor er det godt, at vi kan finde glæder mange steder – du på den daglige gang i haven og med dine mange frø, gætter jeg på. Jeg nyder det mere herinde med sommerminder og nye planer. Nåh, ja så går jeg da også tur i haven en gang imellem og nyder dét, der er. Men mest går jeg nu i naturen om vinteren. Vi bor 100 meter fra vandet, så en tur langs kystens store vidder er mine små gaver.
      Men altså med dine interesser og talenter for frø m.m., så kan jeg godt forstå, at du ikke lukker, men kun drosler ned.
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar