Der var engang… en brombærsnaps

Jeg har lige sat en kryddersnaps over. Den skal blive til brombærlikør. Så nu venter jeg tålmodigt på, at den skal blive færdig, og jeg kan komme til at filtrere, tilsmage og drikke den til jul, mens jeg mindes den sensommerdag, hvor bærrene blev plukket. Processen har jeg været gennem mange gange, for jeg havde på et tidspunkt over 100 forskellige kryddersnapse.

Dét – med kryddersnapse og mig – var længe undervejs, selv om kombinationen virkede oplagt. Dels fordi jeg elsker en dram til en sildemad, dels fordi jeg har været amatørbotaniker og haveejer i 40 år og altid tænkt, at det måtte være skønt at samle og forvandle de mange planter til velsmagende kryddersnaps i flotte flasker. Det blev bare ikke rigtig til noget. Men endelig, for 12 år siden begyndte mit snapseeventyr. Jeg var nemlig så heldig at ramle ind i to afgørende oplevelser på én gang.

Brombær
Brombær modner over en lang periode. Man kan være heldig at finde dem helt frem til oktober. Bær med god smag giver (naturligvis) den bedste snaps.

Held nr. 1: Sygdom på motorvejen

Først skete der det, at Bent blev kortvarigt syg, da vi flyttede fra Holte og her til Ebeltoft. I bogstaveligste forstand. Midt på motorvejen. Svimmel, svimmel og svimmel var han lige med ét.

Vi kørte i hver sin bil – den ene bil med trailer. Begge biler var totalt proppede med de sidste flyttekasser, et par elskede potteplanter der ikke skulle i flyttebilen, tørrestativet vi havde glemt bag døren i bryggerset, kosten fra udhuset, de våde håndklæder, resterne fra køleskabet og alt det andet, der mærkværdigvis ligger tilbage, når ‘alt’ er pakket og flyttebilen kørt. Flyttelæsset var kørt dagen før, og vi troede, at vi bare skulle have sengetøjet med i bilerne, når vi havde været tilbage for at gøre rent. Vi blev klogere.

Nå, men Bent blev altså syg og trængte til at ligge ned (i en proppet bil!), så vi drejede ind på den første den bedste rasteplads, hvor jeg flyttede lidt af læsset fra Bent bil over på mit sæde, så hans ryglæn kunne lægges en anelse ned, og staklen kunne tage en slapper. Imens var jeg overladt til mig selv. Rastepladsen var hurtigt skridtet af, så jeg kørte en tur til Slagelse, der lå i nærheden. Jeg havde godt nok fået lidt ekstra poser og skrammel mellem benene og på skødet, men det kunne ikke ses udefra. I udkanten af Slagelse fandt jeg et stort supermarked. Her købte jeg vindruer, chokolade og andet tidsfordriv, og som et yderligere tidsfordriv kiggede jeg lidt på bøgerne i bogafdelingen. I bunkerne lå sørme en bog om kryddersnaps. Der var fine billeder i, og emnet havde jo min interesse, så den snuppede jeg. Således bevæbnet kørte jeg tilbage til rastepladsen. Den korte historie er, at mens Bent (heldigvis) kom sig, gumlede jeg mig gennem både chokolade og samtlige snapseopskrifter, indtil vi endelig kunne fortsætte flyttetransporten.

Et par bøger om kryddersnaps.
Bogen til højre var den, der kickstartede mit snapseeventyr. Bogen til venstre vandt jeg som præmie for et par år siden, da Haveselskabet udskrev en konkurrence om opskrifter på kryddersnaps. Den må I have en anden gang.

Vel ankommet med flyttelæsset til Ebeltoft gik der kun et par måneder, før jeg plukkede brombær i vores sommerhushave og lavede min første kryddersnaps ved hjælp af bogen fra Slagelse. Det var åbenbart dén, der skulle til for at kickstarte mig.
Hvor var det heldigt, at det lige netop var i nærheden af Slagelse at Bent blev syg, for det var lige netop der, at bogen lå øverst den dag. Og heldigt at jeg kørte dertil.

Held nr. 2: En gammel fabrik 

Nogenlunde samtidigt med at jeg lavede min første kryddersnaps, ramte jeg mit andet snapseheld. Det skete, da jeg besøgte byens Ebelfestival, der afholdes hvert år i skolernes efterårsferie. I dag er der over 40.000 gæster, men dengang var den ny, ikke særligt opreklameret og bestod mest af et par boder i en nedlagt maltfabrik. Den første bod, jeg mødte, da jeg gik ned ad en mørk og spinkel trætrappe i den kolde bygning, var Ebeltoft Drambryggere. De havde pyntet med lys og efterårsbuketter og stod storsmilende og solgte smagsprøver og medlemsskaber. 

Tænk, at jeg var flyttet til lige netop en by med sådan en forening! Hvor heldig kan man være? Igen! Jeg blev straks medlem. Senere blev jeg formand, og Birthe, der solgte medlemsskabet, blev – sammen med manden Ole – nogle af vores bedste venner. Vi besøgte dem i går og fik dejlig hjemmelavet citronsnaps a la Limoncello.

Optælling af dram
Ebeltoft Drambryggere udvidede deres bod på Ebelfestivalen til ikke kun at sælge smagsprøver og medlemsskaber, men også flasker med hjemmegjort kryddersnaps. Her ser I et udsnit af produktionen på min terrasse. Jeg er ved at tælle. Ssssh!

Snaps på rationering

For mit vedkommende er snapseaktiviteterne i dag nedtrappet. Det skete, da jeg for fem år siden blev helbredt for en mindre omgang kræft og i den forbindelse fik besked på, at det ville være forebyggende med en fremtidig alkoholindtagelse på nul. Men dét vil jeg ikke! Niks! Jeg vil ikke leve længe, hvis det skal være kedeligt og smagløst. Jeg er en hund efter hygge, og måske skæbnen slet ikke har tiltænkt mig en ny sygdom at forebygge…! Bent og jeg har i hvert fald aftalt, at vi tager chancen og løber risikoen, så vi kan fortsat kan få en drink i aftensolen og et (halvt) glas vin til maden. Men derfor kan man jo godt tænke sig om, og en snaps til søndagsfrokosten er nu forbeholdt festlige lejligheder, ligesom jeg ikke længere er med i Drambryggerne, hvor en del af aktiviteterne naturligvis var at smage – ikke bælle! – hinandens eksperimenter. 

Kryddersnaps af røllike er godt til rejer.
En af de mange spændende facetter ved drambrygning er at finde ud af hvilke kryddersnapse, der passer til hvilken mad. Kryddersnapse smager jo ikke af snaps, men af de planter, der er trukket på, så variationen er stor. Røllike smager godt til rejer.

På trods af nedtrapningen har kryddersnapse stadig min store interesse. Jeg brygger fortsat lidt til husbehov, og i næste uge er jeg så heldig, at jeg skal holde foredrag i Haveselskabet Syddjurs om at bruge havens planter til kryddersnaps. Arrangementet holdes i Ministeriet (kulturhuset) her i Ebeltoft, og da arrangementet er åbent for alle, håber jeg, der kommer mange nysgerrige. Jeg vil nemlig stadig gerne være med til at udbrede kendskabet til denne fornøjelige hobby, der bl.a. kan tage afsæt i havens planter.

Brombærlikør / hindbærlikør

Du skal bruge brombær, sukker og vodka. Brombær kan skiftes ud med hindbær.
Sådan gør du:

  • Pluk fuldmodne, men friske og saftspændte bær. Du kan nøjes med en håndfuld, hvis du bare vil lave en smagsprøve.
  • Kom i rent glas (af glas) med stor åbning (du skal kunne få bærrene ud igen) og tætsluttende låg.
  • Fyld sukker på – sådan halvt op. Mest sukker til syrlige bær, og hvis du har en sød tand.
  • Overhæld med vodka, så det dækker med 1 cm. Bærrene må ikke have adgang til luft, så rådner de.
  • Sæt glasset mørkt, ryst dagligt til sukkeret er opløst og lad det trække tre måneder. Husk at mærke glasset med indhold og dato. Du kan IKKE huske det.
  • Filtrer bærrene fra, og gem dem til dessert eller kage. Se en dessertopskrift herunder.
  • Smag på likøren – er den sød nok? Det kan også være, at du vil have den fortyndet i smagen. Så tilsætter du blot ekstra vodka.
  • Hvis den skal sødes mere, så kog to dele sukker med en del vand, tilsæt evt. en anelse citronsaft, så det ikke krystalliserer, og køl lidt af. Tilsæt lidt af gangen til brombærlikøren, indtil smagen passer dig. Hvis du ikke vil have vand i din likør, kan du tilsætte sukker, ryste dagligt osv.
  • Lad likøren stå en uge, til den er faldet til ro, især hvis du har tilsat mere vodka. Det kan nemlig godt smage tyndt, lige når der er hældt frisk spiritus på.
  • Drik den uden lagring – den taber smagen, når den bliver gammel. Man kan sagtens gemme den et års tid, smagen forsvinder gradvist.

Brombærlikør er lækker til fx risalamande, panne cotta, pandekager, is, varm æblekage og meget andet. Måske også til ost?

Brombærlikør i fin flaske med etiket
Hæld den færdige likør på fine flasker – der findes et utal af mange muligheder. Drik den selv til kaffen, kagen eller desserten, eller forær den til en ven: Værtindegave, fødselsdagsgave, mandelgave eller noget helt fjerde.

Dessert af fordrukne brombær

Fordrukne bær, altså bær, der har trukket i vodka, kan holde sig længe i køleskab, da de jo er gennemvædede af sprit. De kan anvendes til kager og desserter, fx brombærskum, som er så enkelt, som det kan blive. 
Hvis de fordrukne bær kun har trukket i vodka og altså uden sukker, skal du først tilsætte sukker og ryste dagligt, til det er opløst. Bærrene skal smage ‘dessertsødt’. Når bærrene er klar, kan du lave desserten:

Brombærskum
Bland flødeskum, knuste makroner og fordrukne brombær i et forhold, der passer dig. Juster evt. med lidt flormelis.
Det smager eventyrligt godt.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

10 kommentarer til “Der var engang… en brombærsnaps

    • Kære Susanne
      Velkommen til bloggen – dejligt at du vil læse med 🙂 Og god fornøjelse med brombærlikøren. Det kan ikke gå galt.
      Mange hilsner, Lisbeth

  1. Hej Lisbeth

    Alletiders gode historie.

    Det er da vist ved at blive noget af folkesport sådan at lave sin egen lille skarpe.

    Jeg har selv et lille lager i Sverige, hvor der jo også er ret spændende bær at smagsætte med!

    Ha en dejlig uge

    • Hej Karsten
      Ja, der har været meget fokus på det med at sanke og bruge naturen, men haven er nu også leveringsdygtig.
      Godt at høre at du også er med på vognen. Har du prøvet med multebær i Sverige? Jeg har prøvet med blåbær, tranebær og tyttebær. Det var ok, men ikke noget, jeg har lavet det igen. Revling er derimod fortrinlig. Har I mon den i Sverige?
      Mange hilsener, Lisbeth

      • Multebær bliver let uspændende alene. Revling er her masser af. En god nabo laver de rene bær. Men som oftest blander jeg selv en anelse andet med så det ikke bliver for endimensionelt. Og så søder jeg næsten ikke.

        • ‘Multebærsnaps’ er ellers et godt ord 🙂
          Det er sjovt, for jeg gør det omvendt af dig – jeg kommer gerne et nip sukker i for at fremhæve smagen (som i brun sovs) og jeg blander ikke ret meget. Sidstnævnte overvejer jeg tit. Det må blive næste kapitel i mit snapseeventyr 😉
          Nyd dine svenske snapse – eller hvad det hedder derovre.

  2. Spændende indlæg – men her kan jeg ikke være med, jeg er ikke meget for spiritus, synd at du må vansmægte, Bent er heller ikke meget for den slags eksperimenter.
    Jeg har en gang lavet snaps af surbær, vi måtte forære den væk 🙂 han kunne ikke lide den.
    Hilsener fra
    Samsø

    • Hej Lisbeth
      Jeg kender mange, der siger nej tak til at smage min kryddersnaps og likør, fordi de ikke kan lide spiritus eller snaps. Når jeg får lokket dem til at smage alligevel, har jeg kun én gang mødt en, der ikke kunne lide bare én af dem, jeg finder finder frem. Det skal selvfølgelig ikke være noget stærkt eller bittert, men jeg har nogle flasker, der smager som saftevand – mums. Det var en skam, du lavede af surbær, selv om jeg godt kan lide den til mad. Men det er ikke en god begyndersnaps. Og da slet ikke, hvis man ikke er til det der snaps og spiritus. Der er heldigvis så meget andet, du og Bent kan må nyde i stedet for 🙂 Vansmægte skal I ikke – det gør jeg heller ikke, jeg sparer bare lidt på det 😉
      Mange hilsener, Lisbeth

  3. Dejligt indlæg, Lisbeth. Jeg har lige læst bagud, for de sidste uger har jeg dårligt nok nået at læse min egen blog 🙂 Du er i hvert fald god til det med snaps – den skønne nøddesnaps, I havde med til os, har forlængst fået ben at gå på. Per har sat en del valnøddesnaps over, men det varer jo år og dag, før vi kommer til at smage på det, så vi må hellere lave en hurtigere i mellemtiden. Har du prøvet med blommer? Jeg har en hel kasse af dem, jo. Men måske skal blommer blandes med noget andet – de smager måske lidt af for lidt?
    Kh, Karen

    • Hej Karen
      Jeg håber, du får lidt ro på igen. Jeg har fået læst din blog 😉 – den er altid en fornøjelse.
      Det er dejligt at høre, at nøddesnapsen faldt i smag. Og valnødderne varer ganske rigtigt mange år, før den er god. Jeg har prøvet med blommer, men husker ikke længere sorten. Jeg syntes, det blev lidt for tynd en smag til min gane. Måske du kan lade den trække på almindelig snaps for at give den lidt krydderi. Jeg foreslår det, fordi jeg nemlig heller ikke er så vild med æblesnaps (også for tynd), men jeg har engang smagt en, der var lavet på snaps. Den var virkelig lækker. En anden mulighed er at søde den med honning. Giver også god krydderismag. Ud i det mere kuriøse kunne du måske tilsmage med et lillebitte nip myntesnaps eller timiansnaps, hvis du har mod på det. Det kan du hurtigt lave, hvis du har det i haven. Hvis du prøver noget af det, vil jeg vældig gerne høre udfaldet. God fornøjelse.
      Kh Lisbeth

Skriv en kommentar