Beskæring af magnolia – kan man det? #1

Vel hjemme efter 14 dage sydpå iført solbriller og korte ærmer, sidder vi nu indendørs i radiatorvarmen og kigger ud på et bjerg af magnoliagrene med visne blade på. De ligger på gårdspladsen. Det er løn som forskyldt, for vi beskar træet, lige inden vi pakkede og tog på ferie. Vi havde håbet, at bunken ville fordufte eller blæse væk, til vi kom hjem, men nej. Den ligger der sørme endnu. Våd og klam. Det ligner ret mange ture frem og tilbage med traileren. Vi bor heldigvis i Jylland, hvor den slags praktiske anordninger er et kært eje.

Velkommen hjem! Grenbunken fra magnoliaen, som vi beskar lige inden ferien, ligger der endnu.

Man bør ikke beskære magnoliatræer

Der står alle steder, at Magnolia er et lille træ, hvorfor beskæring ikke er nødvendig. Det passer ikke!
Der står også, at man helt bør undlade beskæring, da træet danner masser af vandris og mister sin smukke vækstform. Det passer! 
Trods disse formaninger har vi beskåret. Ikke i blinde, men med vejledning fra en ekspert.
Her får I historien – der kunne jo være andre i samme båd. Jeg glæder mig til / er spændt på at se træet næste år. I får selvfølgelig erfaringerne, når effekten bliver tydeligere.

Øverst i magnoliaen ses et ordentligt hul. Det er der, vi startede beskæringen og viser, hvor meget vi fjernede. Især hvis man sammenligner med kronen i venstre side. Det var lidt angstprovokerende at fjerne det første, kan jeg godt indrømme. Da først hullet var lavet gik det bedre. Så var der kun én vej frem.

Træet, der blev for stort

Vores magnolia er 45 år gammel, og inden vi gik i gang med stige og sav, var træet 8 meter højt og mindst 10 meter bredt. Måske et lille træ i forhold til en rødbøg eller en vandgran, men et stort træ i min lille byhave. Træet står oven i købet kun en meters penge fra skellet, så halvdelen af kronen befandt sig inde hos vores tålmodige nabo, der også har en lille byhave. Da der er en paragraf i ‘Grønspættebog for haveejere’, der siger, at man ikke skal drive rovdrift på naboers tålmodighed, måtte vi gøre noget. Træet begyndte også at tage lyset fra vores egen gårdsplads, når solen står lavt forår og efterår, så den voksende størrelse blev stedse tydeligere for alle.

En bid af kuplen under en 45 år gammel magnolia.
En lille bid af magnoliaens kuppel, som vi passerer mellem gårdspladsen og resten af haven. Det havde været karaktermord, hvis vi havde været nødt til at fjerne den. Den er havens karakterplante. Heldigvis kunne den bevares.

Det handlede altså hverken om opstamning eller udtynding med henblik på mere lys under træet, hvilket ellers er et godt sted at starte, hvis man har en magnolia, der er blevet for stor. Her fungerede træet sådan set perfekt, da det står som en åben, grøn kuppel, som vi går igennem, når vi skal fra gårdspladsen og op i resten af haven. Inde i kuplen kan man se de flotte grå stammer, der bærer kuplen, og man kan nyde den frodige halvskygge i bedene. Med træets størrelse siger det sig selv, at blomstringen i april var spektakulær. Trods alle disse gode egenskaber havde vi stadig et problem: Træet var kort og godt blevet for højt og tykmavset til voksestedet.

Magnoliaens grønne kuppel, båret af de smukke grå stammer er en hel katedral.
Magnoliaens grønne kuppel, båret af de smukke grå stammer er en hel katedral, som man kan gå ind i. Den lysåbne krone giver plads til skovelskende planter, bl.a. høstanemone.

Beskæring eller fældning

Vi havde altså fået os et træ, der var blevet for stort, og noget måtte gøres! Vi har anet problemet i nogle år, men nu kunne vi ikke udskyde det længere.
Vi havde to muligheder: At beskære (men hvornår og hvordan, når nu alle bøger skriver: “La’ vær!”) eller at fælde og plante noget nyt og mindre (hvilket ville kræve et års sorgbearbejdning og flere paller Kleenex).
Da jeg er medlem af Haveselskabet, har jeg adgang til gratis rådgivning (en af medlemsfordelene), så jeg sendte en stribe billeder ind og spurgte, om det var beskæring eller fældning, der var løsningen. 
Jeg blev senere samme dag kontaktet af anlægsgartner Arne Biering, der er specialist i beskæring, og bl.a. fungerer som konsulent for Haveselskabet. Han var helt utroligt hjælpsom og sagde, at beskæring godt kunne lade sig gøre. Rent faktisk skrev han, at vi endelig ikke måtte fælde så stort og smukt et træ (af hjertet tak, Arne).

Magnolia Soulangeana i blomst.
Magnolia Soulangeana i blomst. 8 meter højt og 10-12 meter bredt. Fotoet viser den smalleste bredde.

Beskæringsvejledning

Arne Bierings råd til os var:

  • at vi godt kunne beskære nu, mens der stadig var løv på – det var midt/sidst i september
  • at vi sagtens kunne formindske træet med 2/5, måske endda mere
  • at vi skulle skære over friske grene
  • at vi skulle bruge lang tid og nøje vurdere hvert snit

Som sagt så gjort. Vi samlede al vores mod, tog et par dybe indåndinger, og på en dag med opmuntrende blå himmel og skarp septembersol gik vi i gang med stige og sav. Hold da op, hvor vi fjernede meget. Det er utroligt så store, de ’små’ grene er, når de kommer fra kronen og ned på jorden. Og det er da helt utroligt så dumt, det er at beskære et træ, der står mod syd, når solen skinner. Det skarpe lys blænder helt vildt. Jo mere man fjerner, jo mere blænder den. Men det var der lissom ikke noget at gøre ved. Dels er det sjovest i godt vejr, dels heler træet bedst uden at risikere at få svamp i snitfladerne.

Beskæring af 8 meter høj Magnolia
Beskæring af 8 meter høj Magnolia. Vi turde kun binde an med projektet, fordi vi fik hjælp af en ekspert. Der skal tages et par meter af hver stamme/gren, og der skal saves over en frisk og velplaceret gren. Bent fik tjansen med at klatre på stigen og rundt i grenene. Og han var kun ved at falde ned én gang!

Resultatet

Efter flere timers vurderen, pegen, skyggen for øjnene, klatren, saven og bortslæbning var vi vældig godt tilfredse med resultatet.
Træet var blevet i hvert fald 1½ meter lavere, og betydeligt smallere end det var. Især i naboens have. Faktisk havde vi planer om at tage lidt mere i siderne, men efter en ny konsultation hos Arne (vi sendte billeder, og det fungerede fint), blev vi anbefalet at vente til næste år og så tage et hug igen, så træet kunne få en pause til at komme sig. 

Før og efter beskæring af Magnolia Soulangeana. Der er taget 1-1½ meter af i højden.
Før og efter beskæring af Magnolia Soulangeana. Der er taget 1-1½ meter af i højden, og kirketårnet er pludselig kommet frem igen. Højden er nok tæt på igen at være den, som træet havde, da vi flyttede ind for 12 år siden. Så nu kan det vel klare 12 år igen.

Nu glæder jeg mig til at se effekten til næste år. Der er ingen tvivl om, at det vil gå ud over blomstringen (hvilket den søde nabo ærgrer sig over), og jeg ved, at vi (læs: Bent) et par gange i løbet af sommeren skal i gang med stigen for at klatre op til hvert eneste af beskæringsstederne for at rive de mange (rigtig mange) kommende vandris af (med mindre et af dem skal danne ny gren, selvfølgelig).

Den tid den fornøjelse. Foreløbig er jeg glad og tryg ved det, vi har gjort, da vi har haft en fagmand med på bagsmækken.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

12 kommentarer til “Beskæring af magnolia – kan man det? #1

  1. Velkommen hjem!
    Uh, jeg kan godt forstå jeres ulyst til at beskære det smukke træ, men jeg kan også godt se at det var blevet for stort til stedet. Og det er ret charmerende at man kan se kirkespiret i baggrunden 🙂

    • Jo tak, skal du have, Nana. Det er jo ikke fordi der er meget sol herhjemme.
      Jeg havde helt glemt grenbunken, mens vi var på ferie, og da vi så åbnede porten, lå den der – bunken.
      Kirkespiret havde jeg også helt glemt. Sådan da… for kirketårnet kan ses fra resten af haven, men jeg havde glemt, at vi engang kunne se det fra gårdspladsen. Og du har ret: det er en super kulisse, som vi er meget glade for.
      Mange hilsner, Lisbeth

  2. Hej Lisbeth

    Alletiders at i fik beskåret det flotte træ. Så holder det længere! Og god idé at gøre det over to år, det gør det nok nemmere for træet ligesom at komme igen.

    Jeg har kun beskåret væsentlig mindre Magnolier, men det er gået rigtig godt!

    Ha en dejlig aften

    • Hej Karsten
      Jeg er glad for at høre, at du har gode erfaringer med beskæring. Vi har hidtil kun sjatbeskåret, men det var aldrig rigtig tilstrækkeligt og skabte bare en masse vandris. Jeg tror også, det er godt for træet at gemme noget til næste år, for det var en ordentlig omgang 😉
      God aften til dig også

  3. Hej Lisbeth
    Spændende projekt I har haft gang i, det er godt med hjælp fra en fagmand. En så stor flot magnolie er man noget bekymret for at gå i gang med, det forstås.
    Vi har kun beskåret æbletræer og et blommetræ her i haven, der kommer mængder af vandris, en gang om året kravler denne her Bent op på stigen og klipper dem af, det fungerer fint, også selvom der gror en clematis op i træerne.
    kh Lisbeth

    • Sådan nogle Bent’er er bare så smadderpraktiske. Vi har vel nok arrangeret os godt 🙂
      Det var virkelig en tryg fornemmelse at have en fagmand med. Vi var bl.a. meget i tvivl om tidspunktet. Træet skulle jo nødigt gå ud. Nu er jeg SÅ spændt på at se det til næste år. Men der må jeg jo bare være tålmodig.
      Kh Lisbeth

  4. Sådan et stort magnolietræ er afsindigt smukt – men der skal jo være plads til det. Jeg har set enorme magnolier i gamle landhaver på Fyn – et fantastisk syn. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig.
    Og du har ret i, at de ’små’ grene bliver store, når de kommer ned på jorden…. jeg har stadig arret i hovedbunden, der beviser det 🙂

    Kh, Karen

    • Det var også en svær beslutning, for vi var naturligvis bange for, at de ville blive så svækket, at det ville gå ud. Men med Arne Bierings råd har vi vovet det. Han har skrevet bøger om beskæring, så det skal nok gå. Det bliver spændende at se, hvordan det går med faconen. Og også spændende, om det har kræfter til en blomst eller to 🙂
      Selv om vi godt ved, at grene bliver store på jorden, så kan vi fortsat blive forbavsede. Mærkeligt, at man ikke kan lære det. Med undtagelse af dig, der jo lærte det på den hårde måde. Det var godt, der ikke skete dig mere end arret 🙂
      Kh Lisbeth

  5. Vi har en Magnolie som vi har plantet så smart at den nu står inde under vores Paradisæbletræ, den gror fint – men hvert år må vi klippe nyvæksten af – så den nærmest ligner en stor paddehat – det generer ikke træets voksemod, men selvfølgelig kommer der færre blomster på, og om vinteren kan man godt se at der klippet meget i det.
    Hvis du har lyst kan du se et billede af det her http://sussinghurst.blogspot.dk/2016/08/blog-post.html

    • Hej Sussi
      Tak for link og dine erfaringer med beskæring af magnolia. Det er et fint lille træ, I har fået lavet. Det ser godt og sundt ud, selv om I beskærer kraftigt.
      Jeg kan godt lide, når man har kroner i flere etager. Det bruger vi selv meget 🙂
      Mange hilsener, Lisbeth

  6. I Vejle står der 2 smukke magnolia ved det gamle rådhus. De bliver jævnligt kraftigt beskåret, for ikke at gro foran vinduerne. De har nærmest flad paraplyfacon – og de blomstre altid fantastisk! Jeg har ofte tænkt på, at her er 2 træer, som ikke selv ved, at de ikke tåler kraftig beskæring, for de trives så flot! Så mon ikke jeres træ klarer det – jeg krydser fingre!

    • Tak skal du have. Det er en god fortælling – og beroligende. Planter ved heldigvis ikke altid selv, hvad der står i manualen 😉 Jeg håber vores er i familie med det i Vejle.
      Vi kommer jævnligt forbi Vejle på motorvejen. Vi må slå et smut indenom og blive yderligere beroliget.
      Mange hilsener, Lisbeth

Skriv en kommentar