En have i Thy

Under himmelhvælvet i Thy ligger grågrønne klitter, så langt øjet rækker. Bagved ligger det blå Vesterhav, så langt øjet rækker. Her er højt til loftet, langt til væggene og helt stille. Bag en af disse mange klittoppe ligger Jettes sommerhus. Når man kommer, kan man som det første se skorstenen. Hvis man altså ved, hvor man skal kigge. Det ved vi, og så ved vi også, at vi snart er fremme ved et klitgrønt træhus, der ligger bag et sving og putter sig i vidderne.

Værterne er gæstfrie, og huset er dejligt, men det bedste – med havebriller på – er haven. Faktisk er det bedste, at der ingen have er! Ingen staudebede, hække eller andet, der er plantet af mennesker. Der er klitter, klitter og klitter. Man træder direkte fra træterrassen ud i naturen. Støvet grønt fra Hjælme og Rensdyrlav iblandet tør gylden fra Bølget Bunke. Senere bliver her lyngfarvet.

Hvorfor er naturens klitter interessante, når man er haveglad og planteglad? Mit personlige svar er: Fordi jeg har megen glæde ved at analysere, hvad det er, der virker på hvilken måde, og hvad der derfor kan bruges til hvad hjemme i haven. 

Havedesign med inspiration fra naturen

Dét, jeg blandt andet bliver mindet om her i ‘klithaven’, er, at der ikke behøver at være blomster overalt for at være smukt. Her er så fredfyldt uden. En lise for sjælen. Det er så ufatteligt beroligende, at der ikke er noget, der råber efter min opmærksomhed. Min sjæl, hvad vil du mer’?
Jeg mindes også om, at kølige farver virker beroligende. Her kan jeg se, hvor sandt det er.

Beroligende er også ensformigheden. Det er de samme planter, der gentages uendeligt. Nogle er gode og hjemmehørende, andre er onde og invasive, men dén viden parkerer jeg for en stund og nyder blot synet: Hjælme, Bølget Bunke, Gråpil, Revling, Mosebølle og Hedelyng samt forblæste fyr og graner Det handler altså ikke nødvendigvis om at have så mange planter som muligt. Hmmm…! Svær erkendelse for en planteglad Lisbeth, men det husker mig på, at det er vigtigt, at vi hjemme i byhaven fastholder vores havedesign med to store grønne bede med en gennemgående plantesort i hvert. Vi har dels et haverum med bunddække af bispehue og dels to forskudte bede med høstanemoner under en kæmpe magnolie. Det er især vigtigt at fastholde fladerne, fordi andre haverum er totalt overvoksede af en mangfoldighed af planter. Kontrasten skal bibeholdes.

Blomster 

Når min sjæl er faldet til ro efter at have siddet lidt på terrassen og kigget på Jettes ‘have’, så opdager jeg detaljerne: Her er blomster! Rundt omring i græsset står Blåmunke og lyserøde rester af Engelskgræs. En lille høgeurt vender sin glade, solskinsgule kurveblomst mod himlen.

Et sted står en klynge roser, der ligner Blågrøn Rose (Rosa dumalis) – eller måske Hunderose (Rosa canina). De er begge hjemmehørende i Danmark og breder sig moderat.


Som så mange andre steder står der desværre også Rynket Rose (Rosa Rugosa), der er grusom mod naturen og burde graves væk, inden den breder sig kilometervidt med frø og udløbere og slår alt andet ihjel. Og det er altså ALT, der er lavere end busken, der må lade livet. Miljøstyrelsen arbejder heldigvis på at få forbudt salg på planteskoler, for selv om det nok er alt for sent at redde naturen med et forbud, så er det da tudetosset ligefrem at plante flere og dermed fremskynde døden i klitterne.
Blomsterne på rosen er ganske vist nydelige, men der er så mange andre smukke og ‘vilde’ hybenroser, at det ikke er en undskyldning for at bevare denne ondskabsfulde art. Fik jeg sagt, at jeg ikke kan lide den?

Gode hybenroser til naturgrunden

Ud over de førnævnte gode roser, Blågrøn rose og Hunderose, er der mange andre muligheder for at plante ‘vilde’ roser på sin naturgrund. Jeg har bl.a. set en hybenrose: ‘Ritausma’, som I lige skal se. Den har sart lyserøde og halvfyldte blomster med let duft. Den er robust, tåler vind og salt og bliver op til 2 meter høj, men breder sig ikke uhæmmet, da den er podet. Ren nydelse uden dårlig samvittighed. Jeg har lånt billedet fra ‘Vores Villa’. Blomsten er yndig, ikke?

Ritausma

Græssernes lethed

Her i Jettes klitter vokser der også græsser, blandt andet Bølget Bunke. Dens aks lægger en luftig sky over det hele og er dermed meget dekorativ, selv om jeg godt ved, at den er i fremgang som følge af stigende kvælstof i luften/regnvandet, og at det går ud over de autentiske klitplanter. Dén viden parkerer jeg også for en stund, for de smukke, vajende aks er en god påmindelse om, at græs tilfører lethed til andre planter, og at jeg skal have nogle flere hjemme i haven. Dejligt, at der er noget at gå på jagt efter.

Omvendt solnedgang

En af ‘havens’ storladne oplevelser er solnedgangen. Ikke den der solnedgang ude over Vesterhavet, som alle andre kigger på, men derimod den jeg ser, når jeg står med ryggen til solen. Her i klitterne er der nemlig så fladt og bart, at solens sidste stråler kommer vandret ind og oplyser de vækster, der rager op. Bl.a. en forpjusket gran (hvor gulspurven plejer at sidde i toppen og tælle til syv). De bedste oplevelser er ikke altid de mest oplagte.

Gran i solnedgangslys

Efter et par dage i Jettes beroligende natur’have’ i grågrønne klitfarver, er det sjovt nok også vederkvægende at være hjemme i den velkendte græsgrønne frodighed. Heldigt, at det er sådan. Ude godt, hjemme bedst.

PS Jettes sted er privat, men klitterne i Nationalpark Thy kan nydes mange steder.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Hvis du giver dig tid til en kommentar, skal du vide, at der kan gå nogen tid, før den vises, da mit system tjekker for spam.
Del gerne indlægget med andre – brug ikonerne:

8 kommentarer til “En have i Thy

  1. Skøn beskrivelse Lisbeth – jeg føler næste at jeg er med på Jettes terrasse 🙂 Jeg har det lidt på samme måde når vi er i vores sommerhus. Det ligger så i skovområde, men også med “naturlig” bevoksning. Det er nogle andre ting man oplever og det give en anden ro.

    • Hej Lene. Dejligt, at du ‘var med på terrassen’.
      Det må nu være skønt at feriere i en skov. Helt andre oplevelser end hjemme i haven.
      Mange hilsener Lisbeth

  2. Hej Lisbeth.
    Som at være der selv, så godt beskriver du stedet. Ja, det er en fantastisk natur i Thy, man vender tilbage igen og igen – men vil altså ikke bo der fast, vel?
    Kh Lis

    • Hej Lis. Ja naturen deroppe er skøn, men du har helt ret – vi vil ikke være der fast. Jeg har lige set et program om en mand, der bor ved Råbjerg Mile. Når han har været ved østkysten med ‘de høje træer’, så glæder han sig til at komme hjem i klitterne 🙂
      Mange hilsener Lisbeth

  3. Kære Lisbeth. Du er formidabel til beskrivelser. Tak for det. Det sætter minder i gang – også om vores ture til Thy nationalpark.

    Som at være der selv. Jeg har i hele min barndom været 14 dage i sådan natur, fra jeg var 2 til 16 og så enkelte ferier i lejet huse sidenhen. Min faster lejede først huse – først i Søndervig – så senere ved Vedersø Klit, så senere byggede de selv. Midt i Husby / Vedersø klitter. Når jeg kommer derud er det som at komme hjem. Så mange gode minder – det står mit hjerte nær – netop om naturen. Sikke ture i total stilhed (bortset fra måske en blid eller strid blæst) mellem klitterne, hvor man ikke mødte et menneske, men hvor der hurtigt blev tid til fordybelse og det – blot at trække vejret – være til.

    De senere år har jeg plukket lidt pil, lidt lyng, et par kogler med hjem til at kildre drømme og give smag til et par kryddersnapse. Tak for din deling – jeg har allerede læst og oplevet de lækre fotos flere gange – inden jeg skrev dette.

    Og du slutter med at vende dig om – det skal man altid gøre, også når man “blot” går tur i Mols Bjerge o.a. steder – også i sin egen have – vende sig om engang imellem – ja, så kan man bl.a. opleve at se solen skinne på – netop naturen og få andre utrolig spændende oplevelser.
    KH Birthe

    • Kære Birthe. Tak for de pæne ord, og for at du deler dine minder om klitterne, som jeg kan forstå, at du kender rigtig godt. Du nævner blæsten, som man altid hører, og jeg tænkte lige netop på det, da jeg skrev, hvor stille der var. Vi var der nemlig et par dage stort set uden vind. Meget specielt. Vi sad ude til kl. 23 den ene aften. Det gør man ikke ofte ved Vesterhavet. Naturen er ikke blot forunderlig. Den er også meget foranderlig. Og derfor dejlig 🙂
      Mange hilsener
      Lisbeth

  4. Flot beskrivelse at “mit” skønne Thy..
    Bor loge mellem hav og fjord.. tæt på Nationalparken. Har en skøn have på 10.000m2 og kunne ikke tænke mig at bo andre steder… hver gang jeg har været på tur til andre egne hvor træerne står smukke lige mod himlen… så glæder jeg mig til at komme hjem igen.. hvor vestenvinden har formet træerne, så man altid ved hvilken retning vest er

    • Hej Hanne-Lis
      Jeg er vældig glad for at du kan genkende dit Thy i min beskrivelse. Som jeg fortalte Lis i en tidligere kommentar, så så jeg forleden et program om en mand, der bor ved Råbjerg Mile. Når han har været ved østkysten med ‘de høje træer’, så glæder han sig til at komme hjem i klitterne. Det er også sådan du har det 😉
      Er det ikke skønt, at vi alle sammen bor det bedste sted og elsker at besøge de andre.
      Mange hilsener Lisbeth

Skriv en kommentar