Fotokonkurrence – facit

Som I måske husker fra et tidligere indlæg, fik jeg udvalgt et foto til Haveselskabets fotokonkurrence i forbindelse med CPH Garden. Motivet var et øjebliksbillede af Bents slidte støvler for enden af et par (absolut nydelige) herreben. Fotoet deltog i kategorien ‘Haveliv’.
I skal naturligvis have resultatet: Desværre vandt jeg ikke, men en stor 
TAK til jer, der stemte på mig.

Publikumsfavoritten, som blev valgt med sms’er, ser I herunder. Tillykke fra mig.

Publikumsvinderen. Fotograf Grete Andersen.
Fotograf: Grete Andersen

Billedet, som de professionelle dommerne valgte som det bedste til at illustrere ‘haveliv’ (der jo var ‘min kategori’) skal I også se. Det må være skønt at eje så stor en have…!

Vinder i kategorien Haveliv, Kio Jørgensen.
Fotograf: Kio Jørgensen

Uagtet mit negative resultat, var det en positiv oplevelse at besøge udstillingen, og det var absolut muntert at se futterne hænge på en teltvæg sammen med alle de andre billeder. Det morede vi os over mange gange i løbet af dagen.

Som et særligt kuriosum var billedet trykt i udstillingens avis som reklame for billedvæggen og konkurrencen. I avisen var også et billede en anden person, nemlig kronprinsessen. Her var motivet imidlertid ansigt og hat, ikke fødder og støvler.
Fint selskab for Bent, ikke? Og for kronprinsessen, synes jeg nok …!

Endnu engang tak for opbakning.
Jeg knipser fortrøstningsfuldt videre med mit kamera.
____

Få en mail med mit næste indlæg – klik HER
Del gerne med andre – brug ikonerne:

4 kommentarer til “Fotokonkurrence – facit

  1. Flot billede af Bents støvler. Jeg sidder og morer mig lidt, for min mand hedder også Bent, det er da lidt sjovt med navnelighed hos os begge 🙂
    Så kan man spekulere på, om det træ der vandt nu også står i deres egen have, jeg tvivler, den ser meget stor ud, måske ved du det? I det hele taget er der vel ikke meget haveliv over billedet, det er der da over Bents støvler.
    Hilsen fra Lisbeth på Samsø

    • Hej Lisbeth (og Bent)
      Det er da godt nok sjovt med navnene 🙂
      Jeg synes også, det er en stor have med gangstier og kanal, men jeg siger det ikke til nogen, for det skal ikke hedde sig, at jeg er sur på dommerne over, at jeg ikke vandt. Jeg aner ikke, hvor billedet er fra. Men det glæder mig, at du kan se havelivet i støvlerne.
      Mange hilsener
      Lisbeth

  2. Hej Lisbeth

    Ja, vinderbilledet fra den der park falder pænt udenfor emnet. Men det var der ret meget der gjorde på CPH – garden, vi må håbe de har lært noget til 2019!

    Dit billede er relevant og er en morsom vinkel på havelivet!

    Ha en dejlig uge

    • Hej Karsten.
      Tak. Dejligt at høre, at du er enig med mig – og kan se det sjove 🙂
      God aften fra Lisbeth

Skriv en kommentar