Høje anarkister i skovbunden (digitalis)

Almindelig fingerbøl (Digitalis) er en rigtig juniblomst, som jeg forbinder med sprød dansk sommer. Sådan lidt i stil med hyldeblomst, hvidtjørn og syren. (Også selv om de sidste blomster først kommer i august.)

Jeg har mine Fingerbøl i et haverum, der er designet som en lille skov med flimmerskygge, og som derfor lyder navnet ‘Skoven’. Her giver planten højde til den grønne skovbund, fordi den har sådan nogle flotte lange spir, som blomsterne sidder på. Spirenes højde her i haven er omkring 60-120 cm. De kan efter sigende blive endnu højere. I min lille have er sådan nogle høje, slanke planter et ekstra et plus, fordi det giver fylde og oplevelser uden at optage ret meget jord. Med blomster i 80 cm’s højde bliver der plads til andre planter og oplevelser længere nede. Man kan sige, at det blomstrer i etager. (Beplantning i etager er generelt et godt designkneb, fordi det giver plads til ekstra mange indtryk pr. kvadratmeter.)

Blomsternes form er klokkeformede, fordi kronbladene er vokset sammen, og det har givet planten sit danske navn: Fingerbøl. Jeg synes, det er hyggeligt, når der er en lille fortælling tilknyttet en plante, og har man børn med i haven, er det et oplagt bidrag til underholdningen.
Fra naturens side er blomsterne lilla over mod rosa, gullig og hvid.

FAKTA OM FINGERBØL

Almindelig Fingerbøl  vokser naturligt i Danmark, og hvis vil I nyde dem i haven, skal de tilbydes et voksested, der ligner det, de kommer fra. For Fingerbøls vedkommende er det sol-halvskygge i græs og anden lav bevoksning, så frøene kan få plads og lys til at spire. I naturen har jeg set dem på fx baneskråninger og langs en solfyldt skovvej. I haven svarer det til selskab af bunddække og lave stauder og græsser.
Jorden må gerne være til den fugtige side (ikke våd), men den er ikke kræsen.
Blomsterspirenes højde er fra 60 cm til langt over 1 m og helt op til 2 m.. De nederste og smukkeste blomster springer ud i juni. De øverste i første halvdel af august
HELE PLANTEN ER GIFTIG. 

Egenrådige anarkister

Mine planter er en blanding af toårige og stauder. I naturen er den toårig, men der er fremavlet stauder, så man kan få begge dele i sin have.

At en plante er toårig betyder, at den første år kun består af en bladroset. Andet år blomstrer den og derefter visner hele planten bort. Forinden når den at smide en masse frø, der håber på at finde en ledig plet jord. Stauder derimod kommer igen år efter år. Dvs. at de bliver på samme sted.

Jeg kan godt lide begge dele.
Dels er det en ren foræring med de selvsåede planter, for naturen kan nogle gange finde på at lade et frø få fodfæste på et helt genialt sted, som jeg ikke selv havde tænkt på. Et år kom der sågar en hvid Fingerbøl. Den er desværre ikke kommet igen. Den var ellers ret flot, lige der hvor den havde sået sig. Hvide blomster på mørk baggrund.

Hvide Fingerbøl - Digitalis

Når jeg er færdig med at juble over de selvsåede, må jeg også erkende, at jeg rigtig godt kan lide at styre havens design med faste stauder, således at jeg har høje blomsterspir lige netop dér, hvor de kompletterer den øvrige beplantning maksimalt.

Trods det, at jeg har anskaffet både toårige og stauder, hersker der anarki her i haven. Planterne ved åbenbart ikke selv, hvad der stod på mærkaten, og de gør, hvad de har lyst til. Mine Fingerbøl blomstrer nemlig nogle gange tre år i træk på samme sted og ingen kommer fast i årevis. Men pyt. De er lige flotte for det, anarkisterne.

Kunstværk med landingsbane

Som I nok har bemærket, er jeg glad for den verden, der åbner sig, når jeg ser blomster i forstørrelse. Det gælder også digitalisblomsterne, der er små kunstværk, når man tager luppen frem eller makrofotograferer. Med fine, fine pletter og fine små hår. Sikken en ødselhed i detaljer.

Digitalis purpurea i nærbillede
Fingerbølblomsterne har brug for bier til bestøvning. Faktisk vil de kun bestøves af bier.
Derfor kan jeg dagligt glæde mig over flittige, brummende bier, der lander på blomsternes landingsbane for at kunne møve sig op i toppen efter nektar, før de flyver videre til næste blomst. Jeg bliver helt beskæmmet over at sidde og drive den af, mens de sådan slider i det. Men åbenbart ikke mere, end at jeg bliver siddende og nyder synet – og lyden.

Lisbeth

——
Læg gerne en kommentar. Første gang, du gør det, kan der gå et par timer, før den vises. Det er fordi min spamrobot tjekker, om indholdet er ’sobert’, og om din mailadresse virker ægte.
Din mailadresse offentliggøres ikke.

2 kommentarer til “Høje anarkister i skovbunden (digitalis)

  1. Hej Lisbeth.
    Sikken en poetisk beskrivelse af fingerbøllene. Og som forstørrelsen giver nye oplevelser. Det er dog imponerende smukt.
    Tak fra Lis

    • Kære Lis
      Selv tak. Det er dejligt at høre, at du også kan begejstres over den verden, der åbner sig, når man går tæt på blomsterne. Min lup og mit kamera er gode haveredskaber 😉
      Lisbeth

Skriv en kommentar